340 likes | 546 Vues
www.sckk.dk. R
E N D
1. Pdagogiske udviklingstendenser forskningsbaserede perspektiver p voksnes lring FAK-IFPs uddannelseskonference
Skalstrup, 9. januar 2008
4. Det gr godt. Soldaterne klarer sig godt, nr de er ude.
Men vi er ndt til at supplere aktiviteterne med en ny lringsopfattelse.
Dels fordi teorierne, samfundet, opgaverne og de unge ndrer sig.
Dels og ikke mindst pga. kampen om tiden: Uddannelsessystemet er spndt til bristepunktet i forsvaret pga. de internationale opgaver
Brndende platform
8. Nyt syn p kompetence Kvalifikationer
= viden + frdigheder + holdninger
Kvalifikationer
= almen-faglige + personlige (blde) og teknisk-faglige (hrde)
Klassisk kompetence forstelse
= viden + frdigheder + holdninger, der bringes til anvendelse
Nyere (social) kompetence forstelse
= viden + kunnen + identitet/mening, der lbende forhandles med de andre i den kontekst, hvor man i fllesskab opretholder en praksis
9. Kompetence-i-kontekst
10. Det gode sprgsml til al kompetenceudvikling: Hvem skal lre hvad og hvorfor og hvad mener de selv om det ?
11. 2 rationaliteter
13. men hvor skal stregen vre ? der kan komme mere eller mindre ud af 1.924 medarbejder-timer p et r afhngig af hvor stregen trkkes !!
den menneskelige ressource er frst og fremmest menneske derefter ressource
mening er drivkraften bag menneskers effektivitet
14. omverdens krav
arbejdspladsens visioner
strategi
hvad har arbejdspladsen brug for
hvem
hvormange
hvad skal de kunne
rekruttere eller efteruddanne Foreningen af 2 rationaler
15. Hvad skaber mening p arbejde?
murbrkker, kulturbrer og skaber, som den der sikrer infrastrukturen etc.
friheds- og fleksibilitetsgrader ift tilrettelggelsen af arbejdet
indflydelsesgrader
arbejdsmetoder, vrktjer, tekno
samspil med kunder, underleverandrer mm.
status og anerkendelse eller det modsatte
arbejdstid eller nogle normer for arbejdstid
ln og fryns
man bruger sin krop og sit hoved
man udfolder nogle bestemte af ens mange talenter
?
16. Dagligdagen er en forhandling (koordination, udveksling...) af alle disse forhold og meninger i praksis mens vi udfrer vores arbejde !
17. Sprgsml: Hvornr skaber uddannelsesaktiviteter mening?
forskellige pdagogikker
friheds- og fleksibilitetsgrader ift tilrettelggelsen af studier og uddannelse og alternativerne !
indflydelsesgrader
arbejdsmetoder, vrktjer, tekno
samspil med .... underleverandrer mm.
status og anerkendelse eller det modsatte
arbejdstid eller nogle normer for arbejdstid
ln og fryns
man bruger sin krop og sit hoved
man udfolder nogle bestemte af ens mange talenter
?
20. Det skolastiske syn p kompetenceudvikling kompetence sttes ofte lig med (faktuel) viden, know how og know why glemmes
kompetence = viden bor inde i hovedet
kompetence = viden bor inde i enkelt-individerne
kompetence = viden er uafhngig af konteksten og kan lres ved overfring ude af konteksten
kompetence = viden udvikles ved at den enkelte
lser bger og manualer
instrueres af nogen som ved mere eller bedre
gr p kurser og uddannelse
21. Viden/kompetence og socialkonstruktivisme Begreber, ord, kategorier herunder for viden - styrer men opfattes forskelligt
Dualistisk kategorisystem, f.eks. sort/hvidt hvad med gr nuancer eller farver?
Punkt, linje, cirkel, kasse, tid..Newtons verdensbillede....det n-dimensionale univers?
Case: Konstruktionen af advokaters kompetencer
Hvad skal DJFerne kunne hvad er en god advokatfuldmgtig? En homogen branche, mange flles forhold og vilkr mm Og dog: Erhvervs- eller familieadvokat, by eller land, hovedstad eller provins, partnerskaber eller kompagnoner, strrelse, principal, kolleger etc Samt meget vigtigt: Hvad vil den enkelte advokatfuldmgtig, hvor er han/hun i sit liv?
Konsekvens: Social konstruktion, meningsforhandlinger og betydningstillggelse, kontekstens betydning
Case: Indfrelsen af Kontekstuel Virksomhedsteori p CBS
Hvad er god viden/god teori hvilken skal man vlge ? Lrerens ndrede rolle og modstand ogs fra de studerende
Konsekvenser for lring:
Fra overfrbar faktuel viden til konteksttuel kompetence
mening og forhandling, konstruktion af betydning i konteksten
Den enkeltes mening med sig selv i verden
Praksis, deltagelse, refleksion
22. Et praksisbaseret syn p kompetenceudvikling kompetence er know what, know how og know why, som forhandles i en kontekst
kompetence er ikke kun kognitiv, der er i bredeste forstand krop med i spillet. (Gardner, Goleman, Bourdieu)
kompetence er et socialt, relationelt og kollektivt fnomen den kompetente adfrd forhandles med andre i konteksten
en stor del af den kompetence, som er kontekstuel, lres bedst i konteksten
kompetence udvikles ved at den enkelte
deltager i praksis
lader sin erfaring spnde mod den social forhandlede kompetence, udfordrer den og lader sig udfordre
forhandler og reflekterer over, hvad der sker
er opmrksom p og undersger fnomenerne p grnsen af praksis.
23. Hvad er et lringsmilj? Nr vi gr p arbejde, mder vi en rkke arbejdsopgaver, der skal lses.
Vi mder rutiner, forskrifter og samarbejdsforhold, kolleger vi arbejder sammen med og chefer som vi er i dialog og samspil med.
Der er formelle og uformelle anerkendelses- og belnningsmekanismer.
Arbejdspladsen har en stemning, kultur og historie med markante og vigtige flles begivenheder og med eget sprog og srlige begreber.
Vi frdes i nogle fysiske rum p mere eller mindre spredte lokaliteter (mske hjemme?).
Og vi betjener os af forskellige former for systemer og teknologi.
Lejlighedsvis mder vi kunder, brugere, borgere, leverandrer, konkurrenter og andre eksterne interessenter.
Nr vi gr p arbejde medbringer vi vores egen historie, sejre, nederlag, forhbninger, drmme, vrdier og opfattelser af mening og fylde.
Det samme gr alle de andre.
Tilsammen skaber alle disse forhold arbejdspladsens lringsmilj
24. Lringsmiljet i dagligdagen
25. Formel og uformel lring:
29. Communities of Practice multimedlemsskab: Vi er en del af mange praksis-fllesskaber
praksisfllesskaber opstr, nr vi er flles om at gre noget, dvs. har en flles praksis over tid
der krves sledes en vis vedvarenhed over tid
det er her, vi gr erfaringer, forstr det vi gr, tillgger verden mening, skaber identitet og lrer, laver rutiner, skaber relationer, skubber til praksis, forandrer og udvikler
normerne for den kompetente adfrd og dermed for kompetence forhandles hele tiden
man kan vre medlem p mange mder (newcomers, brokers)
vi har gensidige, men ikke ndvendigvis konfliktfrie relationer
vi har viden om hinanden og en flles diskurs / perspektiv p verden
vi har flles kulturtrk, vrktjer, artefakter
folk ved godt, hvem der er med og hvem, der ikke er
30. Oplevelse af fllesskab ? Vi deler en praksis, gr noget sammen
Det, vi gr, betyder noget for os
Vi betyder noget for hinanden
Engagement: Vedvarende meningsforhandling, dannelse og udvikling af identitet og udvikling af praksishistorie. Kan vre bde udviklende og begrnsende.
Fantasi: Skaber billeder, der rkker videre end engagementet og er med til at stte nutiden i relation til fremtiden. Kan overskride tid og rum og skabe nye billeder af os selv og verden. Og kan lbe lbsk, give forkerte og urealistiske billeder, der trer p selvvrd.
Indordning: En mulighedsbetingelse for socialt organiseret liv. Organiserer ting, som hverken deltagelse eller fantasi alene kan gre.
31. The Dark Side of CoPs Praksisfllesskaber er ikke i sig selv gode de er en mde at forst social lring p:
Praksis = det man lrer er ikke altid noget godt og smukt. En rocker-gruppe kan vre et meget strkt praksisfllesskab og et glimrende eksempel p, hvordan man lrer gennem deltagelse. En gruppe medarbejdere, der opretholder en mobbe-praksis, kan vre et andet godt eksempel.
Lringen i praksisfllesskaber er ikke i sig selv harmonisk og konsensusprget hvor der er meningsforhandling, kan der vre slagsml og nske og krav om og muligvis tvang i retning af indordning.
Praksisfllesskaber er ikke og eksisterer ikke i magtfri rum. Der er stadig nogen, som i hjere grad end andre kan forme og bestemme over praksis, har priviligerede positioner ift. meningsforhandlingen mm.
32. Den gode kollega er solidarisk og gr de andre bedre den gode kollega er solidarisk
deler sin viden
fortller og refererer pointer, nr han eller hun har fet inspiration udefra
interesserer sig for de andres arbejde
stiller sprgsml til det, de gr
giver sin kritiske mening til kende i en konstruktiv form
peger p interessante folk og miljer, som en kollega kan have glde af
33.
Hvor er diskussionen i vrigt henne ?
34. Nogle konsekvenser: man skal gre sin kollega bedre lringsmilj i dagligdagen
uddannelse er ogs praksis og man lrer af praksis, ikke kun af det, der undervises i = overensstemmelse mellem indhold/lringsml og pdagogik. (Karakterer, refleksionstid, medinddragelse, kontekstuel teori-arbejde mm., debat)
uddannelser skal lgge op til refleksion, selvstndighed, kritisk stillingtagen. Teori skal ikke indlres, men det er strke vrktjer, som man skal kunne og isr kunne bruge rigtigt
udnyt mulighederne for lring i praksis og skab (ny) sammenhng mellem uddannelse og praksis
uddannelser skal kobles til og mske arbejde med (individuel) mening her ligger guldet og kilden til at undg spild, dobbeltarbejde, frustration. Mening gr den forskel, der gr forskel!
lreren skal ikke vre docerende men faciliterende
lrerne udgr ogs et praksisfllesskab (hvor opfattelse af teori, doktriner, den gode underviser, hvad er godt nok osv. forhandles. Hvor er lrernes modstand giver den mening?)