Praksisforskning i socialt arbejde

1. Praksisforskning i socialt arbejde Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen

2. "Vi skal vide noget mere om, hvad vi får for pengene, og om vi kan få noget mere eller noget bedre for de penge, vi bruger på velfærd" siger socialminister Henriette Kjær. "Hvilke midler er effektive når vi skal bryde den negative sociale arv? Er anbringelser af børn uden for hjemmet et effektivt middel?" spørger socialministeren. http://www.sm.dk/include/show.article.asp?art_id=997&cat_id=93

3. Strategisk Program for Velfærdsforskning - 2004 • ”SPVs overordnede formål er at bidrage med konkret viden om effekterne af centrale velfærdsindsatser og skabe grundlag for fremadrettet at indsamle systematisk viden om effekterne for derved at bidrage til en videnbaseret udvikling af velfærdsindsatsen” • ”Det er en forudsætning for udvikling af effekterne, at man kan identificere, hvad det er i de enkelte indsatser, der virker, og hvordan de skal udføres for at virke.” • ”Forskningen skal, hvor det er relevant og muligt, omfatte en sammenligning med indsatsen i andre lande og identificere best practice. Der kan udvikles og anvendes undersøgelsesmetoder, der hidtil kun har været anvendt i begrænset omfang, som f.eks. eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle metoder.” http://www.sm.dk/sociale_projekter/puljer/velfaerd/docs/opslag.doc

4. To spørgsmål • ”Vidensbaseret” socialt arbejde – 8/9 • Hvad er egentlig objektet (genstanden)? • (Hvordan) kan man opnå ”objektivitet”? • ”Eksperimenter” i socialt arbejde – 15/9 • Prototypebegrebet • Lokal praksis som model (af og for) • Projekt, utopi og fællesskab

5. Instrumentel rationalitet – og dens grænser • Hvilken ”effekt” har et hjem? ”Virker” et parforhold? Kan det ”betale sig” at angre en forbrydelse? • Er mennesket eller menneskelivet et ”objekt”, en ”årsag-virkning-sammenhæng”? Skal det være det? • Fixets ideologi – og det hinsides Sml. fx Horkheimer & Adorno: Oplysningens dialektik eller (i al beskedenhed) Nissen, M. (2002). To be and not to be. The subjectivity of drug taking. Outlines 4:2, 39-60

6. Under og efter dikotomien: Praksisforskning • Aristoteles: Techne, Phronesis og Theoria • Moderne / postmoderne integrationsforsøg • Oplysningsfilosofi (Kant): Rationelle principper for handling • Historiefilosofi (Hegel): Minervas ugle flyver i skumringen (Foucault?) • Praksisfilosofi (bl.a. Marx, Dewey, Sartre): ”Viden” er i praksis og selv en praksis blandt andre Sml. Jensen, U.J. (1999). Philosophy just-in-time

7. Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum

8. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

9. Værdier Hensyn Kvaliteter Kompetencer MÅL Problemer . . Roller AKTØRER OBJEKTER Entiteter . . Forholdemåder MIDLER Konstruktioner . Muligheder Årsager . Teknologier

10. Fra ”praxis” til dens ”former” • Spontan forforståelse: Forskelle mellem ”undervisning”, ”behandling”, ”interview” som praksisformer… • Vi kan bruge modellen heuristisk på disse kendte former…:

11. Viden Informantens. Forsker syn på emne SpørgsmålBåndoptager

12. Viden? Informant Informantens. Forsker livsverden . SamtaleBåndoptager

13. Tilegnelse x 2 . Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev Disciplin /refleksion

14. Helbredelse Patient: . . Behandler krop / sygdom . Medicin

15. Selvindsigt/”det gode liv” Terapeut Klient . .  Selv Problem  Selv Rum:Samtale / Refleksion

16. Clean narkoman Selv / Afhængighed Fællesskab (og kun det!) . De 12 trinBogen

17. Forbehold 1. Arbejdet eller livet! To tilgange til organisation: • Funktionalisme: Opgavers fordeling og koordinering, input-output (fx Mintzberg). Lineær. Produktion. • Interaktionisme: Systemer af vaner. Symbolsk opretholdelse. (fx Mead, Bateson, Goffman, Luhmann): Cirkulær. Reproduktion.

18. Forbehold 2. Struktur og situation • Plans are weak resources for action (Suchman) • Logik tilskrives som ”account” (Garfinkel) 3.Afgrænsning Vi kan ikke bare regne med at de overleverede begreber om praksisformer holder vand • Ex. nye hybridformer - psyko-edukation, netværksmøder, selvhjælpsgrupper osv. • Hvordan berettiges skelnen af en form fra en anden?

19. Hvordan konstitueres en form? • Goffman: • Framing, keying • Deltagerne bruger formen til at skabe deres interaktion med • ….og dermed sig selv Goffman, E. (1974). Frame Analysis

20. Ends FORM Agent Object Constitu- Means tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Recognition Exchange Action Context

21. 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions andPsychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240

22. Objektivitet • ”Entäusserung” – intentioner (middel-mål) eksternaliseres som effekter (årsag-virkning) og virker tilbage; materiel træghed, constraint B. Latour: ”The objective is that which objects” • Almengørelse – socialt og temporalt Berger & Luckmann (1966): “Accessible to both producers and others as parts of a common world” (p. 34) • Forudsætter: Fokusering, afgrænsning, bestemmelse(Ikke ”Subjekt – Omverden”)

23. Praksisformens objektivitet • Formen som objekt (model) • Objektet i en praksis ”giver objektivitet til” en praksisform som objekt… • eksternalitet, almengørelse, afgrænsning …men: • modellen giver også selv en særlig objektivitet

24. MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID. MÅL AKTØR META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

25. Praksisformens objektivitet • Formen som objekt (model) • Objektet i en praksis ”giver objektivitet til” en praksisform som objekt… • eksternalitet, almengørelse, afgrænsning …men: • modellen giver også selv en særlig objektivitet

26. Socialt arbejde Socialt arbejde, socialarbejdere, socialrådgivere, socialpædagoger Det ”sociale” som residual og/eller som alment? Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem”? Socialt arbejde  Social work Defineres gennemforskel til: • Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v. • Magtudøvelse • Religiøse barmhjertighedsgerninger Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

27. Socialt arbejde - problemet • Problemet om forholdet mellem helheden og en specialiseret praksis • Objektet er ikke afgrænset, overskrider afgrænsning • Problemet om subjektivitet som objekt, subjektivering som mål • Objektet er ikke eksternt og alment, men spejles og er unikt Mark Philp: Notes on the Form of Knowledge in Social Work, 1979

28. 1. Helhed og specialiseret praksis • Begrebet om det ”sociale”, samfund: • En totalitet • Overskrider det private, individuelle • Statens Andet • Hverdagslivet • det uafgrænsede ”stuff of social practice” • og dets kritiske påkaldelse • Community – den diffuse omverden • Lewins formel: B = f (P; E) • Kommune psykologi? • Sagsbehandleren – den mest almene instans

29. 2. Subjektivitet som objekt • At ”danne” anerkendte selvansvarlige borgere • Som almenpædagogik, men inkluderer negativt definerede mål • Integrere objektive egenskaber i en unik subjektivitet • Interpellation (Althusser) • Spejling, identifikation • Det gode liv defineres • Objektivering af subjektet • Dikotomi: ”Objektgørelse” eller ”Empowerment”? • Subjektivering, Rekonstituering

30. Fire løsninger / håndteringer 1. Grænseobjektivitet 2. Evidensbasering 3. Frirum 4. Kritisk socialt arbejde

31. 1. Grænseobjektivitet • Omdefinering fra socialt arbejde til specifik intervention i bestemt objekt • Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er / fællesskaber Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press • Normen som grænseobjekt • Krop, kemi, instrumentelle standarder • Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation” • Den (delvist) skjulte disciplinering

32. 2. Evidensbasering • Fra essentialistisk fundamentalisme til evidensbasering • Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis • Den ”postmoderne” drejning • Vildvækst af universelle standarder • Pragmatisk implementering • Hyperreelle tegn (referencen blegner) • Nyinstitutionalisme • Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion

33. 3. Frirum • Autentisk og uautentisk socialt arbejde: Anti-metode • Det intersubjektive rums utopi – og det tvangsmæssige kontinuum • Heterotopi - rummet som forskel Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27 www-unix.oit.umass.edu/~bweber/courses/foucaultspaces

34. 4. Kritisk socialt arbejde • Den stadige selvoverskridelse Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik, København: Museum Tusculaneum • Objektivitetens moment: Fremstilling • Fokus på prototyper og modeller

35. Næste gang • Eksperimenter” i socialt arbejde • Lokal praksis som model (af og for) • Projekt, utopi og fællesskab • Prototypebegrebet • Forberedelse: Kig påwww.psy.ku.dk/mnissen/Text/deltagende_kritik.htm