10. kursusgang

1. 10. kursusgang Analyse og fortolkning

2. På programmet • Marathon! • Gang 10, 11 og 12 på samme tid • Betyder resten af semester arbejde på rapporten og masser af tid til vejledning

3. På programmet Kvalitativ analyse og fortolkning Hvordan behandles interviewet? Hvordan skal fortolkningen foregå? Verificering af interviewresultater Generaliserbarhed Validitet Reliabilitet Kvantitativ analyse

4. Opgave til næste gang, 1 Opgave #1: Hvordan vil I analysere jeres empiri? Ved kvalitativ analyse • Hvordan vil I bearbejde jeres empiri? • Optage på bånd, skrive ud, anonymisere? • Hvordan vil I strukturere analysen • hvilke analysemetoder vil I benytte? • Hvordan vil I fortolke undersøgelsen? • Hvilke fortolkningsniveauer? • Hvilken teori vil I evt. inddrage i fortolkningen?+ hvorledes?

5. Opgave til næste gang, 2 Opgave #1 fortsat: Ved kvantitativ analyse • Hvilken form for analyse vil I lave? • (univariat, bivariat, multivariat) • Hvad er jeres formål med analysen? • Se på frekvensfordeling, centraltendens… Deadline er tirsdag d. 24.4 kl. 12

6. Opgave til næste gang, 3 Opgave #2: • Vurder validiteten og reliabiliteten af jeres undersøgelse. • Forhold jer til metodekravene til de forskellige metoder. Evaluer jeres undersøgelse i forhold til disse. • Hvordan vil I generalisere jeres resultater? Deadline er tirsdag d. 24.4 kl. 12

7. Fortolkning af en kvalitativ undersøgelse

8. Fortolkning af en kvalitativ undersøgelse Der er forskel på analyse og fortolkning Analyse • Bruger distance og kritisk sans • Søger at systematisere og rationalisere meningsindholdet Fortolkning • Fordrer indlevelse • Søger at forstå mening og dybere betydning

9. Bearbejdelse af interview-empiri • Optag det helst på bånd, video, næstbedst skriv noter. • Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter interviewet. Her har man interviewet frisk i erindring og kan allerede drage nogle væsentlige konklusioner. • Transkribér eller foretag en meningskondensering - afhængigt af formålet. • Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er midt i interviewfasen – følg up under samtalen.

10. Kvales 5 analyseformer, 1 1. Meningskondensering • Ved meningskondensering sammenfattes essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser. • De mest betydningsfulde citater transkriberes evt. 2. Meningskategorisering • Meningskategorisering er en form for kvantificering af interviewteksten. • Man prøver på at registrere, hvorvidt bestemte parametre eksisterer og med hvilken vægt. • Ex. definere nogle klart adskilte brugerprofiler

11. Kvales 5 analyseformer, 2 3. Narrativ strukturering Fokuserer på de historier, der fortælles under interviewet, og udarbejder deres strukturer og plots. Historier har en tidslig og social dimension, og har en mening der giver historien en pointe/helhed Historierne udvikler temaerne i det oprindelige interview F.eks. Livshistorie - da folk kom ud af narkomisbrug; eller den mere abstrakte tolkning. Tolkningen af interviewet som fortælling.

12. Kvales 5 analyseformer, 3 4. Meningsfortolkning • Meningsfortolkning, søger efter de dybere meningslag i interviewteksten. • Forskeren har et perspektiv på det der undersøgels, og fortolker ud fra det perspektiv • Fortolkningskontekst (vinkel) er utrolig vigtig. 5. Ad hoc-metoder (til skabelse af mening) • Blanding af metoder - kan f.eks. være en tematisk analyse koblet med kategorisering • Kort sagt mange andre forskellige måder at analysere på afhængigt af materiale og hensigter – ex. ved kreative metoder

13. Analysekontrol • Flere fortolkere • Koderreliabilitet • Interviewerreliabilitet • Intersubjektiv enighed • Redegørelse for procedurer • Bl.a. Den teoretiske kontekst • Redegør for dannelsen af kategorier/meninger

14. Hvordan analyse i praksis? Vælg analysemetode (se senere) • Tematiser • Hvad er væsentligt • Hvad skal udelades? • Hvilke mønstre viser sig • Forskelle og modsigelser • Hvilke forhold er redundante • Nyopdagelser?

15. Hvad skal man ikke gøre? Hvad skal man ikke gøre • Bl.a. lade modsigelser udligne hinanden • Eks. designstudiets analyse af resultatet fra en projektiv undersøgelse.

17. Bearbejdning af kvalitative data (Halkier tekst) • Vær altid opmærksom på problemformulering, underspørgsmål og den teoretiske forståelsesramme når der vælges analysetilgang. • Overvej personens/fokusgruppens rolle i projektet ved valg af analysemetode

18. Bearbejdning af kvalitative data: Transkribering • Bruges ved systematisk analyse • Reducerer data • Forskellige retningslinier for hvad der skal transkriberes afhængig af formålet/vinklen • Altid vigtigt: hvem der siger hvad • Få så meget som muligt med: I fokusgrupper ofte flere der taler samtidig • Brug koder til at identificere non-verbale udtryk, e.g. ”uforståelig tale”, høje udbrud, korte/lange pauser - as necessary ... • [], (), __, [latter], [pause] o.s.v.

19. Bearbejdning af kvalitative data: Kodning • 3 niveauer i kodningsbaseret undersøgelse: • Kodning: Sætter foreløbige mærkater på udtalelser • Kategorisering: Sætter koder i forhold til hinanden; empiri/teoridrevet • Kan resultere i et kodningshierarki • Begrebsliggørelse: Koder og kategorier sættes i forold til data og teoretiske begreber/vinkler i undersøgelsen • Temaer, mønstre, fit med teori/viden, lokalisering af nye vinkler

21. Interviewfortolkning(post-transkription) Hvad kendetegner fortolkningsprocessen? • Fortolkerens forudsætninger indgår i de spørgsmål der bliver stillet til en interviewtranskription • Disse er med til at bestemme den betydning der findes i teksten • Fortolkning indebærer en sondring – hvad er formålet? • E.g. Viden om karakterer eller visse personers forhold til deres karakterer • Tekstens bogstav eller ”ånd” der skal fortolkes?

22. Interviewfortolkning(Kvale tekst II) Der findes næppe en korrekt fortolkning, men snarere mange forskellige, afhængig af synsvinklen Ofte mangel på eksplicitte spørgsmål til en interviewtekst – hvad er forskningspørgsmålene? Problem med fortolkerens subjektivitet: Ensidig: Kun finde ting der understøtter forskerens teorier Perspektivistisk: Forskellige konklusioner afh. af forskeren

23. Fortolkningskontekst Ifølge Kvale kan man tolke i 3 kontekster: Fortolkningskontekster Valideringsfællesskab Selvforståelse (den interviewede) Interviewpersonen Kritisk common sense-forståelse Offentligheden Teoretisk forståelse Forskersamfundet De leder til forskellige fortolkninger!

24. Fortolkningskontekst • Selvforståelse: Kondenseret formulering af interpersonernes egen opfattelse/mening med udsagn • Teoretisk forståelse: Teoretisk ramme for fortolkning af et udsagns betydning • Kritisk common sense forståelse: Selvforståelse med bredere forståelsesramme end intw.-personernes egen • Hvad siger udtalelsen om personen? Om emne X?

25. Fortolkningskontekst • Så altså: • Det er ikke kun spørgsmålene til de interviewede, men også spørgsmålene til interviewteksten, der er med til at forme de svar der fås

26. Praksis Forhold jer til fortolkningskonteksten! • Få ekspliciteret hvordan og på hvilken baggrund du foretager din fortolkning. • Eksempelvis, hvad ens egne forforståelser til området er og hvilke teoretiske vinkler, man finder frugtbare. Vær flere om at fortolke for at undgå ensidig subjektivitet (kriteriet er intersubjektivitet)

27. Valideringsfællesskaber • Svarer til fortolkningskonteksten • Bestemmer hvem der afgør gyldigheden af forskerens fortolkning • Interviewpersonen • Offentligheden • Forskersamfundet • Samme gælder test af den interviewedes påstande!

29. Verificering af resultater • Verificering af kvalitative/kvantitative resultater kræver overvejelse af: • Generaliserbarhed: Hvor brede resultaterne er • Reliabilitet: Resultaternes konsistens/pålidelighed • Validitet: Resultaternes gyldighed • Megen diskussion om hvordan disse krav skal adresseres i praksis

30. Verificering • Generaliserbarhed

31. Generaliserbarhed(sidste Kvale tekst i kompendiet) • Det store spørgsmål er om man kan bruge resultaterne fra f.eks. fokusgrupper til at sige noget generelt? • Generalisering ikke lig med sandhed

32. Generaliserbarhed • Former for generaliserbarhed: 1. Naturalistisk: Baseres på personlig erfaring. • Fører til forventninger snarere end formelle forudsigelser. Ekstremt subjektivt 2. Statistisk generaliserbarhed • Hvor man ønsker at generalisere fra en udvalgt stikprøve til målgruppen som helhed. • Dette kan lade sig gøre, hvis stikprøven er udvalgt tilfældig, og er repræsentativ (ikke den normale case).

33. Generaliserbarhed 3. Analytisk generaliserbarhed • Velgrundet bedømmelse af om et resultat er vejledende for en anden, lignende situation • Læseren skal kunne vurdere generaliseringens grundlag • Eksempel: Retspraksis (nuværende sag ligner en foregående) • Eksempel: Hvor man ønsker at generalisere fra et udvalg til nogle idealtyper (eks. brugerprofiler). • For at sige, hvorledes lignende situationer eller målgrupper kunne tænkes at se ud eller opføre sig.

34. Idealtyper Idealtyper: En slags kondensering af kompleks viden om typiske socio-kulturelle relationer på området For eksempel: Relationer for betydninger eller betydningsdannelser Minder i konceptet om Personaer Man kan afslutte en målgruppeanalyse med at opstille Idealtyper (ikke et krav!)

35. Kim Schrøders idealtyper Kim Schrøder opstiller ud fra forskning i folks reception af reklamer, disse 3 idealtypiske reaktioner på reklamer: Kim Schrøder:Pionerdagene er forbi – hvor går receptionsforskningen hen?

36. Personaer/modelbrugere En målgruppeanalyse til et intranet på et hospital resulterede i 2 personaer: • Livssituation: Margit Hansen er 38 år og bor i Brønshøj med sin mand Preben og sine to døtre. Hun er sygeplejerske og mellemleder på børneafdelingen på xx Hospital.... Arbejdsmæssigt: Interessen for at arbejde med mennesker har Margit haft så længe... Faglig interesse: Margit har en stærk faglig interesse og læser næsten altid sit fagblad ”Sygeplejersken”... Intranettet: Intranettet er det sted, Margit henter hovedparten af sine oplysninger om hospitalet, og...

37. Modelbruger til psykologhjemmeside • Modelbruger A: er meget visuelt orienteret. • Hvis en hjemmeside skal opleve at få modelbruger A’s indledende opmærksomhed, skal hjemmesiden være visuelt velfungerende. • Hænger hjemmesidens layout ikke sammen med emnet, kan det let resultere i, at modelbruger A klikker væk. • For at modelbruger A bliver på hjemmesiden og fortsat er opmærksom, kræver det at tekst og elementer er sat hensigtsmæssigt op. • Tekstlinier må ikke være for lange og linieafstanden ikke for lille, er dette ikke i orden er der atter risiko for at modelbruger A klikker væk. • Det er ofte først herefter at modelbruger A forholder sig til selve indholdet på hjemmesiden.

38. Recap: Scenarier Handler om modelbrugeren som hovedperson i et Scenarie (Lene Nielsen-teksten) Kræver at modelbrugeren opfylder en række karakteristika: • Et dramatisk ønske: det som hun ønsker at opnå gennem handlingen. • Et point of view: den måde hun oplever verden på. • En forandring/forvandling: det der sker med hende undervejs i fortællingen. • En holdning: den holdning hun har.

39. Generaliseringsmål I følge Kvale kan man tale om 3 mål med at foretage generaliseringer. Ønsket om at studere: • Hvordan det er: Forsøge at fastslå hvad der typisk sker, hvordan det foregår i samfundet • Hvad der er muligt: ex. undersøge skoler der er på forkant med integration af IT i undervisningen, for at finde ud af, hvordan folkeskolen kan blive bedre til at integrere IT i undervisningen. • Hvordan det kunne blive: ex. undersøge situationer, der er ideelle eller exceptionelle, for at se, hvad der foregår. Generere en effekt i samfundet

41. Verificering • Validitet • 1) Hvad er validitet i kvalitative undersøgelser? • 2) Hvordan håndteres validitet i praksis

42. Kvalitativ validitet Validitet (gyldighed): Kan defineres på mange måder. • Generelt: Et udsagns sandhed og korrekthed ud fra de præmisserder er til stede • Kvalitativ forskning: Hvorvidt en metode faktisk undersøger det den har til formål at undersøge • Vigtigt at man operationaliserer vidensinteresser fornuftigt (Halkier, s. 110) Hold på hat og briller, nu bliver det teoretisk ... 

43. Sand viden ?!?!?! • Det hele handler om ”sand viden” • Grundlæggende konflikt mellem naturvidenskaben: • Viden er kun hvad der stemmer overens med den objektive verden • ... Og alle andre videnskaber:(især postmodernismen) • Viden og sandhed skabes gennem dialog, fortolkning og handlemuligheder i et samfund • ”Viden som social virkelighedskonstruktion” • Fører til snak om ”begrebsvaliditet” – som Kvale bruger til at opstille validitetskriterier for kvalitativ forskning

44. 3 former for validitet, 1 Kvale: 3 typer validitet i kvalitative undersøgelser: • Validitet som håndværksmæssig kvalitet Hovedtanke: Kvaliteten af fremgangsmåden er en validering i sig selv. Forskerens ry vigtigt. At validere er: - at kontrollere (kritisk syn på analysen) - at spørge (f.eks. forskellige fortolkningsvinkler på interviewteksten, kræver forskellige spørgsmål til validiteten. Selvkritik vigtigt) - at teoretisere (anvendelse af teori til forståelse)

45. 3 former for validitet, 2 2. Validering som (via) kommunikation Hovedtanke: Viden udvikles i dialog mellem involverede parter som begge lærer og forandrer sig. Gyldig viden opstår i dialog/konsensus. At validerer er, at spørge og svare på: - Hvordan kommunikation: Kun logisk/rationelle argumenter - Hvorfor kommunikation: Formålet med dialogen, kriterier for viden - Med hvem kommunikation: Hvem er en legitim partner i en kommunikation om validering? F.eks. valideringsfællesskaber

46. 3 former for validitet, 3 3. Pragmatisk validitet/Validitet som handling for at opnå ønskede resultater, som dermed bliver ”sande”. At validere bliver at dokumentere: - Hvordan det kan blive/er relevant - For hvem det er relevant - Hvor det er relevant - Hvorfor det er relevant

47. Validitet i praksis • Lav et systematisk stykke håndværk som er sammenhængende • Gør det gennemskueligt for andre • Fremlæg præmisserne for din bearbejdning • Argumenter analytisk for dine resultater • Hvis det håndværksmæssige er i orden og klart dokumenteret, er ydre bekræftelse af sekundær betydning • Brug tidligere rapporter

48. Styrk validiteten ved • Metodetriangulering • At have fornuftige udvælgelseskriterier • Ved at have en systematisk approach • Sammenhæng: Anvendte begreber og kategorier skal hænge sammen med projektets vidensinteresse • Byg validitet ind igennem hele processen:

49. Sammenhæng: Den røde tråd Validitet (gyldigheden) = den røde tråd fra problemformuleringen. • Hvis dette er vores erkendelsesinteresse (problemformulering) og denne vores målgruppe • Har vi valgt at undersøge det sådan og sådan.. • Ved hjælp af disse teorier (operationaliseret på denne måde…) • Og disse metoder (anvendt således…) • På denne empiri (udvalgt således..)

50. Validering igennem undersøgelsen