Kanon & eksistens Workshop ved Johannes Fibiger Torsdag den 29.1.2009 Kl. 11.30-12.45 & 13.45-15 Golf Hotel Vib

1. Kanon & eksistensWorkshop ved Johannes FibigerTorsdag den 29.1.2009 Kl. 11.30-12.45 & 13.45-15Golf Hotel ViborgRandersvej 2, 8800 Viborg

2. Manchet • Kanon og eksistens – hvad skal vi med kanonen? • Oplægget vil omhandle faglige, politiske og didaktiske konsekvenser af den obligatoriske kanon. • Hvordan opbygger vi stilladser, så eleverne bedre kan læse og forstå ældre litteratur? • I oplægget vil der indgå konkrete undervisningsforslag til udvalgte eksistentielle tekster.

3. Disposition • Lovgrundlaget • Værdipolitikken • Hvad er en kanon • De mange kanoner • Kanondidaktik • Tekstforslag – bøger • Eksistentialisme • Tekstlæsning – paradisæblerne og hullet

4. Krav om kanon i folkeskolen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg*

5. Kampen om litteraturen-1 Globalisering - Nationalisering Hvilken litteraturhistorie skal fortælles, og er det rimeligt overhovedet at skrive en dansk litteraturhistorie?

6. Kampen om litteraturen-2 • Politisk værdikamp: • Kulturradikal relativisme > < • Nationalkonservativ essentialisme

7. Kampen om litteraturen-3 • Genrekampen: Hvor meget må litteraturen fylde i forhold til andre trykte og elektroniske genrer, fx er film ikke lige så vigtig en gerne som romanen i dag?

8. Kampen om litteraturen - 4 • Kopernikansk vending: Fra tekst-læser i 90’erne til tekst-kontekst i 2000-tallet (polykontekstualitet)

9. Kampen om litteraturen - 5 • Institutionel kamp om retten til at definere danskfaget gennem hele uddannelsessystemet (Fremtidens danskfag)

10. Kampen om litteraturen - 6 • Målbare kompetencer > < Litterære oplevelser, identitets- og almendannelse

11. Thomas Illums systematik - 1 • Kulturargumentet: Den skaber en fælles kulturel referenceramme og sikrer kulturarven. • Globaliseringsargumentet: Den udgør en modvægt til amerikanisering og globalisering. • Perspektivargumentet: Den udvikler elevernes omverdensforståelse og især deres kendskab til menneskers vilkår op gennem historien, både her og i andre kulturer. • Indlevelsesargumentet: Den konfronterer eleverne med fremmedartede, ikke umiddelbart forståelige tekster som kræver at man træder ud af den selvspejlende læsning til fordel for indlevelse og overskridende forståelse.

12. Thomas Illums systematik - 2 • Læseargumentet: Den kræver en fordybelse, en intensiv og omhyggelig læsning, der hurtigt viser sin værdi i elevernes forbedrede læsefærdigheder. • Kronologiargumentet: Den skaber en kronologisk viden, der etablerer en forståelsesramme for de tekster og forfattere, man læser. • Biografiargumentet: Den gør det muligt at udnytte den biografiske interesse for forfatterne. • Kompetenceargumentet: Den lægger op til en litteraturorienteret undervisning, der skaber en litterær kompetence.

13. Hvad er en kanon? Begrebet kanon stammer fra hebraisk og findes også på græsk og betyder en rettesnor eller en forskrift for de tekster, der skal læses. Således taler vi om Bibelens kanoniske (ægte/rette) tekster, dvs. de tekster, hvis oprindelse og indhold, kirken har besluttet at konfirmere som de sande udtryk for kristendommen. I opposition hertil står så de apokryfe (uægte/forbudte) tekster, dvs. de helligtekster, som pga. af tvivlsom oprindelse eller udsagn, der strider mod kirkens lære, er sorteret fra.

14. Den første kanonrapport Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i 1992 et kanonudvalg, der skulle finde den perlerække af kernetekster, som enhver folkeskole- og gymnasieelev burde have læst. Udvalgets kommissorium var at tegne en hovedvej gennem den danske litteratur frem til 1960 og komme med forslag til, hvordan undervisningen i disse klassikere kunne foregå. Målet var en vejledende kanon for folkeskole og gymnasium.

15. Væsenskriteriet - Klassikere skal besidde: ŸUniversalitet, almengyldighed Ÿ         Transhistorisk rækkevidde Ÿ         Kompleksitet og sluttethed Ÿ         Mangetydig flerstemmighed

16. Funktionskriteriet Litterære klassikere skal: Ÿ kunne fascinere og overraske nye læsere Ÿ    kunne bringe traditionen videre til de kommende slægter Ÿ   inspirere nye forfattere Ÿ   stille forskningen over for væsentlige fortolkningsproblemer Ÿ    vække diskussion

17. ”I” eller ”med” litteratur? Endvidere slog 92-udvalget fast, at man skal undervise i og ikke med litteratur, hvilket vil sige, at man skal læse litteraturen for sin egen skyld og ikke som casestudie for mobning, anoreksi eller andet. Undervisningen bør være dialogisk og acceptere flere læsninger. 

18. Den lille og store kanon 92-udvalgets arbejde resulterede i en lille kanon med 21 forfattere og en stor kanon med ca. 100 konkrete værker. Den lille kanon var forbeholdt gymnasiet og havde status af vejledende kanon, mens den store kanon var en inspirationsliste med udgangspunkt i, hvad der faktisk blev læst i folkeskole og gymnasium.

19. Tørt krudt De to kanoner blev dog ikke affyret, da de lå klar i 1994, for nu hed undervisningsministeren Ole Vig Jensen, og hans radikale parti var imod såvel en bindende som en vejledende kanon. Så kanonrapporten blev arkiveret, men krudtet var fortsat tørt.

20. Weinreichs kanon I januar 2004 forsøgte professor i børnelitteratur Torben Weinreich at opstille en kanon for folkeskolefaget dansk. Weinreich slog her et slag for børnelitteraturen og opstillede en kanonliste over væsentlige børnelitterære værker.

21. Weinreichs kriterier • Litterær kvalitet • Gennemslagskraft • Indflydelse på udviklingen af børnelitteraturens historie Ud fra disse kriterier udvalgte Weinreich 20 værker, som alle elever skal møde i folkeskolens danskundervisning.

22. Weinreich kanon H.C. Andersens eventyr og historierChr. Winther: Flugten til AmerikaB.S. Ingemann: Morgensange for BørnH.V. Kaalund: Fabler for BørnHeinrich Hoffmann og Simon Simonsen: Den store BastianCarit Etlar: GøngehøvdingenLorenz Frølich: Hvorledes Dagen går for lille LiseBrødrene Krohn: Peters JulEmma Kraft, Louis Moe og Fini Henriques: Mellem TroldeBertha Holst: TvillingerneTorry Gredsted: PawGunnar Jørgensen: FlemmingTom Kristensen: BoksedrengenKarin Michaëlis´ Bibi-bøgerH.H. Lund og Arne Ungermann: TogetJens Sigsgaard og Arne Ungermann: Palle alene i VerdenMaria Andersens Tudemarie-bøgerneKamma Laurents og Robert Storm Petersen: Spørge-JørgenEgon Mathiesen: Mis med de blå øjneHalfdan Rasmussen: Lange Peter Madsen

23. Tørnæs kanon – kanonudvalg 2 • Weinreichs oplæg blev flittigt diskuteret i foråret 2004, og undervisningsminister Ulla Tørnæs nedsatte et nyt kanonudvalg, der skulle lave vejledende lister til folkeskole og gymnasium. • Resultatet forelå den 24. september 2004, hvor udvalget barslede med en fælles obligatorisk kanon for gymnasium og folkeskole.

24. Kriterier for ny kanon Udvalget havde bestemt en tidsafgræsning fra runerne til 1965, så ingen forfatter, der er debuteret senere, kunne tages i betragtning. Nogle af udvalgets kriterier for at kalde værker for klassikere var følgende: • Universalitet • Rækkevidde • Kalder på nye læsninger • Flerstemmig • I dialog med sin samtid • Desuden slog udvalget fast, at en kanon er en historisk konstruktion, der ændrer sig • At danske værker ikke kan forstås uden en international kontekst. • Endelig blev en supplerende vejledende liste udarbejdet for både gymnasium og folkeskole.

25. Tillæg til folkeskolen Den fælles kanon Tillæg til de gymnasiale uddannelser Danske folkeeventyrJohan Herman WesselB.S. IngemannChr. WintherJeppe AakjærThøger LarsenH.C. BrannerEgon MathiesenHalfdan RasmussenTove DitlevsenBenny AndersenCecil BødkerOle Lund Kirkegaard FolkeviserLudvig HolbergAdam OehlenschlägerN.F.S. GrundtvigSt. St. BlicherH.C. AndersenHerman BangHenrik PontoppidanJohannes V. JensenMartin Andersen NexøTom KristensenKaren BlixenMartin A. HansenPeter SeebergKlaus Rifbjerg SagaerThomas KingoH.A. BrorsonJohannes EwaldEmil AarestrupSøren KierkegaardHenrik IbsenJ.P. JacobsenSophus ClaussenHans KirkVilly SørensenInger Christensen De tre kanoner .

26. Kulturkanonen • Kulturminister Brian Mikkelsen lancerede i december 2004 sin ide om en kulturkanon for syv kunstarter, hvor syv udvalg skulle kanonisere 12 værker som uomgængelige og umistelige.

27. Ideologisering • At Brian Mikkelsen på det konservative landsråd i september 2005 koblede kanon-arbejdet med en kulturkampsdagorden mod muslimske fundamentalister, gør ikke sagen bedre. • Her bekræftes de national-essentialistiske formodninger endeligt, selv om de har været synlige fra starten, men spørgsmålet er om muslimske mindretal lærer noget om demokrati, menneskerettigheder og lighed mellem kønnene af at læse om: • Ebbe Skammelsøns æresdrab, • Den bestialske blodhævn i Torbens datter, • Det arrangerede ægteskab i Hosekræmmeren, • Mikkel Thøgersens voldtægt i Kongens Fald og blodbadet på kirkens mænd i Stockholm • Lykke-Pers revolverskud mod krucifikset i Lykke-Per. • For ikke at tale om drukturene i Hærværk og • Forførelsen af unge mænd i Den kroniske uskyld.

28. Jammers Mindenedskrevet 1673-74, udgivet 1869Leonora Christina (1621-98)Præsten i Vejlbye1829Steen Steensen Blicher (1782-1848)Den lille Havfrue1837H.C. Andersen (1805-1875)Enten – Eller1843Søren Kierkegaard (1813-1855)Fru Marie Grubbe1876 J.P. Jacobsen (1847-85)Ved Vejen fra Stille Eksistenser1886Herman Bang (1857-1912) Lykke-Per1898-1904Henrik Pontoppidan (1857-1943)Kongens Fald1900-01Johannes V. Jensen (1873-1950)Vinter-Eventyr1942Karen Blixen (1885-1962)Og andre historier1964Klaus Rifbjerg (f. 1931)Sommerfugledalen1991Inger Christensen (f. 1935)Lyrikantologi24 lyriske værker Litteratur-kanon

29. Uddrag fra litteraturkanon-udvalgets begrundelse: Køb værket: Sidste "værk" er en samling af 24 forskellige lyriske værker. Her er en oversigt over værkerne: ‘Ebbe Skammelsøn’, folkevise. ‘Germand Gladensvend’, folkevise. ‘Hver har sin Skæbne’ af Thomas Kingo. ‘Den yndigste Rose er funden’ af H.A. Brorson. ‘Til Siælen. En Ode’ af Johs. Ewald.   ‘Indvielsen’ af Schack Staffeldt. ‘Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge’ af Adam Oehlenschläger. ‘De levendes Land’ af N.F.S. Grundtvig. 'Rosa unica’ af Chr. Winther.  ‘Ekbátana’ af Sophus Claussen. ‘Aften’ af Jeppe Aakjær.    ‘Den danske Sommer’ af Thøger Larsen.   ‘Paa Sneen’ af Emil Aarestrup.    ‘Jeg hører i Natten den vuggende Lyd’ af Holger Drachmann.   ‘Det er Knud, som er død’ af Tom Kristensen.    ‘Læren om staten’ af Jens August Schade.    ‘det underste land’ af Gustaf Munch-Petersen.    ‘Anubis’ af Thorkild Bjørnvig. ‘Regnmaaleren’ af Ole Sarvig.   ‘Øjeblik’ af Morten Nielsen.    ‘Sidenius i Esbjerg’ af Frank Jæger.    ‘Myggesang’ af Ivan Malinowski.    ‘Personen på toppen’ af Per Højholt.     ‘Violinbyggernes by’ af Henrik Nordbrandt. Lyrik-kanon

30. Undervisningsmateriale til ”Den lille havfrue” (se www.uvm.dk) 1 Grundskolens overbygning Som indledning til arbejdet med eventyret ”Den lille Havfrue” er det oplagt at diskutere værdien af ”Den lille Havfrue” som nationalsymbol. Hvad siger ”Den lille Havfrue” (både eventyret og skulpturen) om Danmark? Hvorfor er det dette eventyr, som har fået status som nationalsymbol? Hvad tænker turister om Danmark, når de introduceres til landet via ”Den lille Havfrue”? Hvorfor har Disney-koncernen forelsket sig i ”Den lille Havfrue”? Hvorfor er netop dette eventyr blevet kanoniseret?   

31. Hvad er en kanontekst • Den italienske forfatter Italo Calvino leverer et sted følgende bestemmelse af en klassiker: “En klassiker er et værk, som fremkalder en uophørlig pulverisering af den kritiske diskurs, men som selv står uantastet midt i denne støvhob.” • Dvs. et værk, der ikke lader sig udtømme, og som generation efter generation kan nylæse og finde andre pointer i. • Klassikere opnår netop deres status ved ikke at lade sig udtømme, men altid sige noget centralt om store spørgsmål.

32. Målet med kanonlæsning • Målet med klassikerlæsning er først og fremmest individuelt og eksistentielt, fordi enhver klassiker formulerer, hvad det vil sige at være menneske på et givent tidspunkt under bestemte livsvilkår. • Det er således ikke nok at kunne sin kanon, man skal kunne noget med den.

33. Pædagogisk udfordring • I kanondidaktik må man ikke reducere forfatteren til budskabet eller livsanskuelsen, sådan som det sker i dårlig folkeskole- og gymnasieundervisning. • Til gengæld er man nødt til at pege på periodetypiske træk, fx det romantiske ved ”Guldhornene” eller naturalismen i ”Ørneflugt.” • Derved opstår der et dilemma mellem at tydeliggøre paradigmet, men ikke at reducere litteraturen til eksempel-læsning og afkrydsning i et periode-opdelt pensum.

34. Tekstens ’du’ • At være en anden læser end ellers er det meningsfulde argument for en litteraturhistorisk læsning i skolen. • Faktisk er der en tredje part i mødet mellem den gamle tekst og en nutidig læser: • Det er den læser, som forfatteren havde i tankerne, den egentlige adressat, tekstens implicitte ’du’. • Det er identifikationen med dette ’du’, der gør tekstlæsningen ’historisk’ (Jørgen Aabenhus: ”Litteraturhistorie – i dialog mellem tekstens ’du’ og læserens ’jeg’”)

35. Litteraturpædagogik Kanontekster Metodik Faglighed Litterære Viden, kunnen metoder og anvendelse Elever Lærer Fagdidaktik (Planlægning, målsætninger, arbejdsformer, samtale, produktkrav, evaluering)

36. Litterære metoder Samfund Samfund Samfund Kønsstudier Ideologikritik Litteratursociologi Historisk læsning Forfatter Værk Læsere Biografisk læsning Nykritik Receptionsæstetik Forfatterskabslæsning Strukturalisme Reader response-criticism Psykoanalyse Dekonstruktion Med- og omskabende Fænomenologi tekstarbejde

37. Periode- eller kanonlæsning Man kan også arbejde specifikt med kanon- og periodelæsning, hvor man fordyber sig i en periode eller et forfatterskab. Fordelen er her, at man oparbejder en fælles for-forståelse og ramme for læsningen af den enkelte tekst. Man få også mulighed for at sammenligne tekster, anvende forskellige arbejdsformer og fremlæggelser. Til gengæld kan en sådan tilgang også resultere i, at man læser den enkelte tekst for at bekræfte paradigmet, sådan at man finder romantiske træk i romantiske tekster, men overser, hvad de i øvrigt siger, eller overser de steder, hvor de overskrider eller diskuterer med deres samtid.

38. Litteraturpædagogiske overvejelser-1 • Der er ingen tvivl om, at lærerens egen faglighed en afgørende størrelse, da litteraturlæsning langt hen af vejen har karakter af mesterlære (selv om ingen i dag tror på én rigtig mesterfortolkning af en given tekst) • Det er derfor vigtigt, at læreren tør være rollemodel for sine elever og demonstrere sin faglighed i form af tekstvalg, tilgange og terminologi - og ind imellem også præsentere sine egne tolkninger - men på en måde, der lader eleverne se, at den ikke er den eneste mulige.

39. Litteraturpædagogiske overvejelser-2 • Det er samtidig lærerens opgave at skabe et fortolkningsfællesskab i sin klasse og anvende de metoder og begreber, der passer til klassetrin og læsningens formål. • Det værste, man kan gøre, er at gøre det samme hver gang. • Det er meget bedre at opstille nogle få mål for læsningen af den specifikke tekst, end at få alle vinkler behandlet på alle tekster. • Kunsten at kede består i at få det hele med!

40. Litteraturpædagogiske overvejelser-3 • Hvilken metode, der fungerer bedst til en given tekst, eller hvilke metoder, må afgøres ud fra en didaktisk helhedsvurdering, dvs. om det giver noget at anvende en bestemt metode. • Der findes altså ikke udtømmende eller definitive læsninger, men nok metodiske greb, der udmønter sig i bestemte læsninger. • Nogle fungerer godt, andre mindre godt, nogen ikke. Det giver læreren et stort ansvar, for det er læreren, der har ansvar for andres læring, når det gælder håndteringen af litteratur.

41. Litteraturpædagogiske overvejelser-4 • Litteraturundervisning må derfor hvile på den kvalificerede dialog om teksten imellem eleverne indbyrdes og med deres lærer med fokus på tekstens åbenhed.   • Det er derfor vigtigt at lade litteraturen komme til sin ret som æstetisk udtryk og væsentligt, at litteratur ikke anvendes som eksempel på noget historisk. • Omvendt er det centralt at fokusere på, at historien er til stede i teksten og en væsentlig dimension i den:

42. Procesorienteret litteraturpædagogik  I Thomas Illum Hansen og Martin Rengs Procesorienteret litteraturpædagogik bygger man på en fænomenologisk filosofi, der slår bro mellem forfatterintention (biografisk læsning), tekstens intentionalitet (nærlæsning) og læserrespons (læserens konkretion af tekstens tomme pladser). I den procesorienterede tænkning opdeler de litteraturarbejdet i følgende faser: ŸInd i teksten ŸInde i teksten ŸUd af teksten

43. Ind i teksten Ÿ        Ud af huset: Museumsbesøg, ekskursioner mv. Ÿ        Tv-serier som Bestseller (Døde poeters klub), Danske digtere og Guldalder-serien Store tanker & trange tider (dr-2) Ÿ        Internetsøgning, fx Forfatterweb, se www.emu.dk Ÿ        Biografi Ÿ        Historisk periode Ÿ        Litteraturhistoriske strømninger Ÿ        Tema-introduktion Ÿ        Elevernes forventningshorisont Ÿ        Brainstorm om perioden og forfatteren Ÿ        Mind-map om perioden og forfatteren

44. Spørgsmålstyper

45. Inde i teksten Ÿ        Oplæsning, fx læreroplæsning, elevoplæsning i grupper (lyrik) Ÿ        Diskussion af umiddelbar oplevelse Ÿ        Fokuseret læsning efter bestemte punkter, fx: Ÿ        Komposition: Opdeling i afsnit med overskrifter, grafiske modeller, spændingskurver med vendepunkter Ÿ        Fortælleteknik / Lyriske virkemidler Ÿ        Personkarakteristik ud fra skemaet: Skyg en person (Indre/ydre egenskaber, fra-fordi-til-skemaet) Ÿ  Miljøbeskrivelse - oplevelse af rum, helheden? Ÿ        Er teksten over- (kompleksitet/symbolik) eller underbestemt Ÿ        Sprog, fx replikker eller billedsprog Ÿ        Tema og motiv Ÿ        Fortolkning (hvad siger teksten (os)?) Ÿ        Det specifikt historiske i grundfilosofi, genre, indhold og sprog

46. Ud af teksten Ÿ     Diskussion af tekstens tema Ÿ     Perspektivering (fx kunsthistorisk, tematisk, litt-hist, forfatterskab) Ÿ     Sammenligning (fx med andre tekster/forfattere/filmatisering) Ÿ     Tværgående studiemønstre, fx samme tema gennem historien Ÿ     Genrehistorie, intertekstualitet ŸProduktskrivning, fx forfatterportræt, boganmeldelse, bograpport, videredigtning, genreskrivning mv.

47. Evaluerings-spørgsmål Ÿ        Hvilke succeskriterier har du for tekstlæsningen? Ÿ        Er elevernes læselyst blevet stimuleret eller det modsatte? Ÿ        Hvilke arbejdsformer fungerede hvordan? Ÿ        Hvilke spørgsmål førte til interessante fortolkningsdiskussioner? Ÿ        Hvilke færdigheder har eleverne tilegnet sig? Ÿ        Hvilke produkter/noter/analyser kan de sætte ind i deres mappe? Ÿ        Hvordan opbygges en historisk bevidsthed? Ÿ        Hvilke faglige mål er nået i tekstarbejdet? Ÿ        Hvordan deltog den enkelte elev i undervisningen?

48. Kanonmateriale • Der er materialer nok at vælge imellem, både i bogform og på nettet. Fx: • Kurth, Larsen, Olsen: Dansk kanon i folkeskolen 1-2. Alinea. 2005. Alle kanonforfattere + periodetypiske billeder + opgaver + en smule lærervejledning (udskolingen) • Weinreich, Møller, Thurah: Kanon i dansk 0-10. Gyldendal. 2005. (Alle kanonforfattere + mange flere + udenlandske forfattere + arbejdsbøger + lærervejledning) (indskoling + mellemtrin + udskoling) • Trine May: Kanongode fortællinger. Gyldendal. Genreserien. 2005: Modstilling af gamle og nye tekster + læselog + opgaver (mellemtrin + udskoling)

49. Tekstforslag – Den fælles kanon-1 • Folkeviser: Harpens kraft, Elverskud, Torbens datter, Ebbe Skammelsøn • Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget (nudansk ortografi), Niels Klim i uddrag (fx Kaare Bluitgens gendigtning) • Adam Oehlenschläger: Guldhornene, Der er et yndigt land • N.F.S. Grundtvig: Den signede dag, Dejlig er den himmel blå, Langt højere bjerge • St.St. Blicher: Hosekræmmeren, Sildig opvågnen, Præsten i Vejlbye • H.C. Andersen: Fyrtøjet, Klods-Hans, Den lille havfrue, Tepotten, Skyggen • Herman Bang: Irene Holm, Franz Pander, Den sidste balkjole • Henrik Pontoppidan: Ørneflugt, Ilum Galgebakke, Et grundskud

50. Tekstforslag – Den fælles kanon-2 • Johannes V. Jensen: Nåede de færgen, Cecil, På Memphis station, Den stille Mogens • Martin Andersen Nexø: Af Pelle Erobreren/Ditte Menneskebarn, Ulven og fårene, En idyl • Tom Kristensen: Angst, Henrettelse, Det blomstrende slagsmål • Karen Blixen: Livets veje, De blå øjne, Ringen, Det ubeskrevne blad • Martin A. Hansen: Paradisæblerne, Offer, Frederiks oprør • Peter Seeberg: Hullet, Bulen, Yndlingsglasset, Spionen • Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, Livet i badeværelset, Kesses krig