Brugerflade

1. En brugerflade er det, der er mellem mennesket og maskinen. Brugerflade Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

2. Brugerflade I vores sprogbrug omfatter back-end operativsystemer samt computere, netværk og lignende tekniske enheder. Browsere anses også for at tilhøre back-end, ligesom den valgte databaseteknologi gør det. Front-end omfatter programmer, som brugeren kommer i kontakt med. Det er virksomhedssystemer, værktøjsprogrammer, vedligeholdelsesprogrammer osv. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

3. Brugervenlighed Jakob Nielsen[1]. [1] Jakob Nielsen: ”Usability. Academic Press”, 1993. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

4. Kommunikationsmodel Information er en samling data, der opsamles, bearbejdes og videregives. Kommunikation adskiller sig ved, at der foregår en fortolkningsproces, som afsluttes med respons. En kommunikationsproces er tilrettelagt af en afsender, rettet mod mindst en eller flere modtagere, og den indeholder en eller anden form for budskab. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

5. Kommunikationsproces • R. Jakobsons[1] seks elementer i en kommunikationsproces: • Afsender • Modtager • Kontekst • Meddelelse • Kontakt • Kode. [1] Refereret i Bent B. Andresen: ”Kommunikation og IT - En grundbog”, Systime, 1997. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

6. Kommunikationsprocesved interaktive medier • Klargør følgende: • Hvem er afsender og modtager, og hvad anvender de som kanal (medium)? • Hvilken type meddelelse er der tale om, og hvilken kontekst (virkelighed) refererer meddelelsen til? • Hvilken kontakt er der imellem afsender og modtager under processen, og hvilke betydningssystemer (koder) benytter de sig af? Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

7. Støj i kommunikationsprocessen Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

8. Udvikling af brugerflader • Når man udvikler et lidt større IT-system (f.eks. et websted), bør man som udgangspunkt afgøre følgende: • Hvad er organisationens mål? • Hvordan vil et IT-system/websted kunne understøtte organisationens mål? • Hvad er IT-systemets/webstedets formål? På kort sigt? På lang sigt? • Hvilke strategier skal sikre, at formålet nås? • Hvem er IT-systemets/webstedets brugere? • Hvordan skal IT-systemets/webstedets succes måles? Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

9. Udvikling af brugerflader • Målskal: • være målbare • være realistiske • ikke stride mod hinanden • være prioriterbare Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

10. Udvikling af brugerflader Webstedets funktion • I princippet er der tale om fire forskellige typer websteder: • Informationssider • Præsentationssider • Kommunikationssider • Integreret E-handel Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

11. Webstedets funktion • Informationssider • Informationssted, hvor interessenterne kan søge oplysninger. • Envejskommunikation fra virksomheden til de mange brugere. • Ofte et statisk websted, som sjældent skal opdateres. • Præsentationssider • Informationssider kan suppleres med en søgefunktion. • Præsentere virksomhedens produkter. • Det primære formål med sådanne websteder er massekommunikation. • Skal opdateres, så snart der er nye informationer. • Kommunikationssider • Webstedet udvides med funktioner, der gør det muligt at få svar på spørgsmål. • F.eks. vejledninger, FAQ (ofte stillede spørgsmål), chat eller e-mail. • Tovejskommunikation. • Integreret E-handel • Enhver virksomhed bør overveje, om det kan være en fordel at sælge sine produkter via internettet. • E-handel stiller flere krav til webstedet såvel som til organiseringen internt i virksomheden. • Dynamiske websteder. • Tovejskommunikation. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

12. Webstedets afsender Kompetence signaleres gennem både faglig kompetence (konkrete fakta frem for overdreven selvros) og gennem sproglig kompetence (de ”ti bud” ). Engagement signaleres gennem måden, hvorpå afsenderen interesserer sig for emnet og for læseren. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

13. Webstedets afsender Visuel identitet er summen af virksomhedens synlige flader: Dens lokaliteter, produktionsapparat, kommunikation, produkter og medarbejdernes fremtræden. Virksomhedens image er summen af alle eksterne gruppers opfattelse af virksomheden. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

14. Kend brugeren Beskrivelse af målgruppen Scenarie over, hvordan brugeren forventes at bruge systemet. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

15. Kend brugeren Brugerprofil Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

16. Kend brugeren Brugeradfærd Forskellige brugere stiller forskellige krav til et websted: Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

17. Inddrag brugeren Fokusgrupper Ved fokusgrupper lader man en række brugere fra målgruppen diskutere forskellige oplæg til eller dele af programmet. Det kan være en idé, en skitse på en planche, en non-working prototype eller lignende. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

18. Inddrag brugeren Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

19. Måling af brugervenlighed Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

20. Rough Roughs er papirskitser, der viser, hvordan medieobjekterne placeres på websiden. En samling af roughs kaldes en papirprototype. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

21. Rough • Papirprototyper har mange fordele: • De er nemme at rette i. • De virker! De går ikke ned. • De sparer tid. • De kræver ingen IT-ekspertise. • De er ikke afhængige af en bestemt maskine eller browser. • De kan rettes under et testforløb. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

22. Prototyping En prototype er en ufuldstændig skitse til systemløsning. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk