Status og problemer for de lysåbne naturarealer. Plejestrategier til forskellige naturtyper

1. Status og problemer for de lysåbne naturarealer.Plejestrategier til forskellige naturtyper Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab

2. Status og problemer • Eutrofiering og tilgroning er de største trusler mod de lysåbne naturtyper • For at forbedre naturtilstanden er der behov for en øget naturplejeindsats og behov for plejemetoder, der kan reducere truslerne

5. Eutrofiering reducerer artsantallet Antal arter Kg.N/ha/år Artstæthed i forhold til deposition af kvælstof på 68 overdrev i England (Stevens et al. 2004)

6. Naturtypers næringsstofniveau Ellenberg-N værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en næringsstofgradient fra meget næringsfattigt (1) til meget næringsrigt (9).

7. Naturtypernes behov for lys Ellenberg-L værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en lysgradient fra skygge (1) til fuldt lys (9).

8. Græsning øger lysgennemfaldet- og sikrer spiremuligheder Med Græsning Uden græsning Lysforhold på hhv. græsset og ugræsset eng. Selv et tyndt lag vissent førne bremser effektivt for lyset og hæmmer spiring af lyskrævende arter.

10. Prioritering af naturpleje • Det gælder først og fremmest om at sikre en fortsat drift på de enge og overdrev, der har en lang driftshistorie og høj naturkvalitet • Derefter at genoptage drift på arealer, der kun kortvarigt har været uden drift

12. Effekt af græsning på nærings- stofniveau og artstæthed græsset græsset ugræsset Udvikling i Ellenberg N-værdi og artstæthed på græsmark/overdrev på sur, næringsfattig bund på Buelund (Mols) med og uden græsning.

14. Græsning som pleje af overdrev og hede Græsning kan: • Vedligeholde lav næringsstofniveau • Udvikle og vedligeholde en karakteristisk og artsrig plantevækst • Men græsning alene kan ikke hindre tilgroning

15. Der er behov for en løbende ”udtynding” af krat – men ikke en total rydning • Krat er en karakteristisk del af overdrevet • Det øger antallet af levesteder • Det giver læ og skygge – og et tilskud af foder for husdyrene

17. Kg/ha/år Slæt 10. juni Slæt 15. juli Afgræsning N 103 90 9 P 13 11 2 K 29 22 1 Fjernelse af næringsstoffer gennemhøslæt og græsning Fraførsel af næringsstoffer ved slæt og afgræsning med stude gennem en 4-årig periode på ekstensivt drevne enge uden gødnings-tilførsel (Nielsen et al., 2003).

19. Høslæt bør inddrages i naturplejen • Høslæt bør i langt højere grad indgå i pleje af enge • Høslæt kan supplere en mangelfuld græsning • Høsttidspunkt og -metode har stor betydning for naturindholdet • Retablering af naturlig hydrologi er ofte en forudsætning for retablering af artsrige høslætsenge

20. Der er behov for en øget plejeindsats – men hvordan? • Græsning er den bedste og ofte eneste plejemetode – men der er behov for ”pleje af græsgangen” • Der bør etableres sammenhængende græsningslandskaber, f.eks. ådale. • Der bør indgås langsigtede og varige aftaler om naturpleje • Tilskudsregler bør koordineres med mål for naturbevaring