Hvordan stopper vi mobning?

1. Hvordan stopper vi mobning?

2. Hvad er mobning? • Personlig forfølgelse og nedbrydning af en person over længere tid (min. 3 uger) • Man kan komme styrket ud af en konflikt, men kun svækket af mobning • Mobning er ikke en konflikt, men et OVERGREB • Udføres ofte af flere personer sammen • At drille negativt og blive ved • At ville have magt over andre, magtdemonstration • Topper nogle steder i 2-3. Klasse, andre steder i 5-6. klasse • Voksnes mobberi er ofte resultat af langvarig konfliktoptrapning

3. Mobbeland • Supermobbere • Hjælpemobbere • Passive, der anerkender mobning • Passive, der ikke anerkender mobning • Ofre • Dem, der prøver at hjælpe mobbeofre

4. Mobning, chikane og anden dårlig opførsel • Dårligt sammenhold • Dårlig kommunikation • Dårlig eller ingen handleplan • For lavt bundniveau for god opførsel • Ledersvigt • Arbejdspres, for lidt tid • FOR stor homogenitet • Omsorgssvigt i barndom • OG MEDFØRER: • Klikedannelser • Sladder og bagtalelse • Udstødelse og isolation • Psykisk terror

5. Supermobberen • Har en dårlig fornemmelse for, hvad der er rigtigt eller forkert, eller undertrykker den • Svag forståelse for, hvordan andre har det • Svært ved at have ondt af nogen • Stærke personer i destruktiv udgave • Vil gerne dominere i en gruppe

6. Ved godt, at det er forkert Gør det for selv at slippe Gør gengæld, (mobfer) Tør ikke alene Har måske lavere selvværd end gennemsnittet Føler sig tit upopulær og bliver holdt udenfor Forherliger mobning og søger mod supermobberen Hjælpemobberen

7. Passive, der anerkender mobning • Ved godt, at det er forkert • Lægger fælder og laver intriger • Bagtaler og sladrer, og sørger for at gryden bliver holdt i kog

8. Passive, der ikke anerkender mobning • Afmægtige • Tør ikke gøre noget • Konfliktsky • Bange for, at det skal gå ud over dem selv • Mister måske i lighed med resten af klassen eller arbejdspladsen evnen til at føle medlidenhed

9. Mobbeofre • Alle typer • Kan have lavere selvværd end gennemsnittet • Kan være nem at tirre • Kan være dårlige til at sige fra eller forsvare sig • Voksne gentager måske adfærdsvaner fra barndommen

10. Hjælpere til mobbeofre • Godt selvværd • Stor tålmodighed • Høj tolerance • Aktive fredsbevarere • Modige mennesker, de steder, der ikke yder beskyttelse

11. De mest brugte emner for mobning • Udseende • Øgenavne • Væremåde • Oprindelse, tro • Interesser, hobbier, meninger • Vaner • Madpakken • Faglige evner eller modsatte • Sociale begivenheder for børn (dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed) • Sprog • Hvad som helst • Udelukkelse og udstødelse er resultatet

12. At blive mobbet kan være en social katastrofe (Helle Rabøl) • Ensomhed • Perfektionisme, for store krav til sig selv • Ødelagt barndom og liv • Dårlige tanker om sig selv, lavt selvværd • Kriminalitet for både mobber og mobbeoffer • Dårligt helbred • Psykiske sygdomme, angst, stress og depression • Misbrug, piller og alkohol

13. Passivitet gøder jorden for mobning • Hvad kan være stikord til de bedste våben imod mobning? • Hvordan hæver vi bundniveauet for god opførsel?

14. Stop mobning og hæv bundniveauet • Lav en klar plan for skolen eller arbejdspladsen, der FUNGERER i hverdagen, eks: klassemødet • Lav sanktioner/beskyttelse mod mobning • Fokuser på bedre samvær og bedre dialog • Nærvær og tid sammen • Sig tingene, som de er • Skab tryghed og et trygt kommunikationsrum • Lær tålmodighed, hav plads til fejl og dårlig opførsel • Arbejd for grønt adfærdsmiljø • Fra lydighed til ansvarlighed, fra passiv til aktiv

15. Skolens vej: Lærernes/pædagogernes rolle • Kan læreren lide sine elever? • Ser på tonen og stemningen på lærerværelset/personalerummet. F. eks. at nedtone evt. sladder om elever/børn • Optræder f.eks. også mere inkluderende og involverer hjælpemobberne i klassen/stuen • Skaber hverdagshelte, riddere i antimobbedragt • Sikrer maksimal tryghed i klassen/stuen og skaber et brugbart kommunikationsrum • Arbejder for bedre relation mellem lærer og elev • Støttes evt. af ekstern supervisor

16. Forældrenes rolle • Engagerer sig videst muligt i handleplanen, respekterer og støtter op om den • Nedtoner i hjemmet evt. sladder om lærere eller andre elever • Mere sammen i fritiden, VIGTIG • Prioriterer fællesskabet/sammenholdet højt og sætter ikke deres eget barn over dette • Større nærvær i hjemmet giver mere udførlige samtaler og bedre indsigt

17. Elevernes rolle • F. eks. klassemødet • Hjælper hinanden med at få et bedre sammenhold • Filosofi • Bekæmper ensomhed • Tænker over sprogbrugen og arbejder for grønt adfærds-miljø sammen med lærere og forældre • Ikke-voldelig kommunikation • Respekterer handleplanen • Er aktive imod negativ sladder og ”DISNING” • Massage mellem børnene (tactil massage)

18. Formålet • Sammenhold/fællesskab • Børn lærer hinanden bedre at kende og holder op med at mobbe • Skabe en fordomsfri, tryg skole • Give alle børn større selvværd • Værdig skolegang, værdigt liv for alle • Bekæmpe klikedannelser og ensomhed • Ro i klasseværelset, bedre indlæring, bedre karakterer • Lære børn at løse konflikter selv

19. Adfærdsbevidsthed Grønt arbejdsmiljø Adfærdsfarverne: Rød, gul, grå og grøn

20. Adfærd og sprog • Rød adfærd - løser konflikter ved at gå til angreb • Rødt sprog - hårdt, højt, groft • Gul adfærd - lægger baghold • Gult sprog - nedladende, underminerende, koldt • Grå adfærd - løber sin vej • Gråt sprog - rosende, selvudslettende • Grøn adfærd - forhandler og søger kompromiser • Grønt sprog - respektfuldt, sætter grænser uden at søge konflikten

21. Rød opførsel • Går til angreb • Taler hårdt og højt, med mange bandeord • Foragt for svaghed • Føler sig mere værd end andre og har ret til at bestemme over andre • Skal hele tiden have magten og dominere

22. Hvornår og hvor ser man rød opførsel? • Erobring af magt • Mobning og chikane • Det upersonlige rum, (trafikken, internettet) • Hooligans • Rap/Hiphop • Rockere

23. Gul opførsel • Lyver, sladrer, holder ikke aftaler, er ikke til at stole på • Lægger baghold og laver intriger • Taler koldt og hårdt og nedladende • Føler sig mere værd end andre og har ret til at bestemme over andre • Destruktiv for at opnå magt • Mest anvendte opførsel i voksenmobning

24. Grå opførsel • Løber sin vej, fylder så lidt som muligt • Taler så lidt som muligt, lavt, roser alle andre end mig selv, dukker nakken • Synes ikke godt om sig selv • Er destruktiv mod sig selv for at blive accepteret • Tager nogle gange martyr-rollen på sig

25. Grøn opførsel • Er god til at være sammen med andre mennesker og god til at undgå skænderier • Lytter godt og taler til andre med respekt • Har gode tanker om sig selv og kender sit eget værd, men tramper ikke på andre • Kan forholde sig kritisk uden at være negativ

26. De små samfund • Konflikter løses først, når skyldsspørgsmålet er underordnet • Jo mindre samfund, jo større problemer. Normer er snævrere. Større hjælpsomhed, men også større ensretning • Jantelov • Sekterisme • Fælles fortid

27. Mobbeofres vej til et bedre liv • Mærk tankens kraft • Der er altid en grund til, at tingene er præcist som de er. Du rummer selv svaret • Ikke-voldelig kommunikation med sig selv • Mobbeofre kommer videre, når de frigør sig fra skylden og taler om deres fortid

28. De voksnes ansvar • Børn kan ikke drage omsorg for deres egen tilværelse, men vi kan lære dem at være ansvarlige (Jesper Juul)