1 / 55

E Drejta Penale

E Drejta Penale. Kuptimi dhe rendesia e ligjit penal . Percaktim : Me ligj penal nenkuptojme teresine e atyre normave juridike penale, te cilat caktojne ; 1.Veprat penale, 2. Bazat e pergjegjesise penale,

axel
Télécharger la présentation

E Drejta Penale

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. E Drejta Penale

  2. Kuptimidherendesia e ligjitpenal. Percaktim: Me ligjpenalnenkuptojme teresine e atyrenormavejuridike penale, te cilatcaktojne; 1.Veprat penale, 2. Bazat e pergjegjesise penale, 3. Sanksionet penale dhemasat e tjeraqezbatohenkunderautoreveqe i shkelinato.

  3. KodiPenal i Republikes se Shqiperise • Miratuar me ligjin 7895 date 27.01.1995, hyri ne fuqi me 01.06.1995. • Ndahet ne dydege; Ne pjesen e Pergjithshme, dhe ne Pjesen e Posacme. • Parimi i ligjshmerise“Nulla poena sine lege” • K.P.Sh ka legjitimitetkushtetues. • K.P.Shdheidologjiaqekarakterizonte K.P. te meparshem.

  4. Synimi per tadekriminalizuardhe per njekohesisht per tapasuruar me institute e vepra te tjera penale. • Qellimi i riedukimit te te denuaritdhehumanizmi. • Heqja e denimit me vdekje. • K.P.Shsanksiononparime, istitutedhe figura te veprave penale qepermbahen ne te drejtennderkombetare.

  5. Ligjipenal si burimkryesor i se drejtes penale • Burimet e te drejtes penale ne kuptimin e gjere te fjales, (janemarredhenietshoqerore-ekonomike). • Burimet e te drejtes penale ne kuptimin e ngushtejuridiko-formal, (janevetenormat penale), ose sic quhetteknikishtnormat penale pozitive. • KodiPenal (civil) dheKodiPenalUshtarak

  6. Ndertimi i ligjitpenal • Ligjipenalmund te permbajevetemnje norme juridike e cilaparashikonnjeveper penale te caktuar, p.shrrembimpersonietj. • Ligjipenalmund te permbajenjevargnormashndryshuese ose plotesuese te K.P. • Pjesa e pergjithshme e K.P ndahet ne 8 pjese. Ne KreunI, kemiDispozita te pergjithshme. Ne Kreun II, kemiPergjegjesine penale. Ne Kreun III, kemiTentativen. Ne Kreun IV, kemiBashkpunimin e personave per kryerjen e vepres penale. Ne Kreun V, kemiDenimet. Ne Kreun e VI Caktimin e denimit. Ne Kreun e VII, kemiAlternativat e denimit me burgim. Ne Kreun e VIII, kemiShuarjen e ndjekjes penale te denimevedheekzekutimi i tyre.

  7. Ndertimi i normave penale juridike • Norma deklarative: Jane normat penale juridikeqepermbajneparime te pergjithshme te se drejtes penale. • Normatpershkruese ose percaktuese: Jane ato norma penale qebejneperkufizimin e istituteve te se drejtes penale ose te vprave penale. • Normat penale te vecanta: Permbajne figura te veprave penale dhemasen e denimit, perbehenngadypjese: 1. Dispozitivi, 2. Sanksionipenal.

  8. Dispozitivi i normes penale juridike • Dispozitivi i thjeshte: Nenkuptonvetemdhenien e emertimit te vepres penale, paelementetperberes te saj. • Dispozitivipershkrues: Eshte ai ne te cilinjepenkarakteristikatpercaktuese te vepres penale. • Dispozitivireferues: Eshte ai qenuk i permbanelemntetperberes te vepres penale, por i referohetnjedispozitetjeter penale. Kjobehetqe te mos kete perseritje te ligjit. • Dispozitiv i bardhe ose blanket: Eshte ai qe i referohetnjeligji ose aktinenligjortjeterper te sqaruarpermbajtjen e tij. • Dispozitivi i perbere: Kuptohet ai qe ka lidhje me vepra penale te perbera, ose vepra penale qemund te kryehenngadisa persona njeheresh.

  9. Sanksionet penale • Sanksionrelativisht i percaktuareshte ai qe ka te percaktuarllojin e denimit, ndersamasa e tijeshte e parashikur ne maksimumindheminimumin e tij. a) sanksione ne maksimumin e denimit, b) sanksione ne minimumin e denimit, c) sanksione ne maksimumindheminimumin e denimit. • Ne shumicen e neneve K.P permbansanksione alternative, me gjobe ose me burgim, sipaslirise te vleresimit te gjykates.

  10. Interpretimi i ligjeve penale • Ne interpretimineligjeve penale zbatohenpoatorregullaqendiqen per ligjet e tjera. Cdointerpretim i ligjitpenal ka si qellimmbrojtjen e parimit te ligjshmerise, kundercdosubjektivizmiqeshpie ne arbitraritet. • Interpretimlegal ose autentik: Eshte ai qe ben organi qe ka nxjerrenormen. • Interpretimishkencor apo doktrinal: Behetngastudjuesit e teorise te se drejtes penale, nepermjeteseve, artikujveetj., shkencore. • Interpretimigjyqesor:Eshteintepretimi i jurispudences • Interpretimi i zgjeruar:Ndodhkur norma penale shpjegohet ne njekuptim me te gjerenga ai qeduket ne vettekstin e ligjit. • Interpretim i kufizuar: Kur norma penale shpjegohet ne njekuptim me te ngushtenga ai i vettekstit. • Intepretime te tjera, gramatikor, logjik, historik, sistematik.

  11. Saktesia e qartesia e normave penale juridike • Ne pergjithesiformulimetqelegjislatori ka vendosur ne K.P jane te saktedhenuk lene hapsire per interpretimesubjektive. Por ka dheraste te tjerakunukkemi kete saktesi, dhengelethapesire per intepretimesubjektive.

  12. Bazat e legjislacionitpenal • Neni 1/a. • K.P bazohet ne Kushtetuten e Republikes se Shqiperise. • Ne te drejten penale nderkombetare. • Ne marreveshjet e ratifikuara.

  13. Detyrat e legjislacionitpenal • Neni 1/b. • Te mbrojepavaresine e shtetit. • Te mbrojedinjitetin e njeriut. • Te mbroje te drejtatdhelirite e njeriut. • Te mbrojerendinkushtetues. • Te mbrojepronen private. • Te mbrojemjedisin. • Te mbrojebashkejetesendhemirekuptimin e shqiptarevedhepakicavekombetare. • Te mbrojebshkejetesenfetare.

  14. Parimet e koditpenal • Neni 1/c. • Parimetkushtetuese te shtetit te se drejtes. • Parimtjeterkushtetues i K.P eshte ai i barazizeperparaligjit. • Parimi i drejtesise ne caktimin e fajesisedhe te denimit. Ne bis in idem • Parimi i humanizmit.

  15. Mosdenimipaligj • Neni 2 • Veprat penale te percaktohenvetem me ligjinpenal te shkruar. • Asnjepersonnukmund te denohet me njellojmase te paparashikuar ne ligj. • Ligjipenalnuk ka fuqiprapavepruese, pervecsekur ai eshte me i favorshem. • Te moslejohetzbatimi i analogjise. • Dispozitat e pjeses se pergjitheshmedhepjeses se posacme te jene te formuluaraqartedhesakte per te mos lene hapsire per intepretimesubjektivedhe te pasakta.

  16. Kuptimi i vepres penale • K.P aktual, ndryshenga ai i 1952 dhe 1977nuk jepnjeperkufizim te vepres penale, por permban kete formulim ne nenin 1, paragrafi1: “Ligjipenalpercaktonveprat penale, denimetdhemasat e tjeraqemerrenndajautoreve te tyre”. • Veprimi ose mosveprimi si elemente te vepres penale. Vepra penale qeshprehet ne veprimin ose mosveprimin e kunderligjshem, sjellpasoja te demshme. Ne kete veshtrimeshtepranuarqebazajuridikeqepercaktonvepren penale, eshtekunderligjshmeria e saj. Ne cdorastasnjeveprim apo sjellje e njeriutnukmund te formojeveper penale, pa u parashikuarshprehimisht ne ligj. • Jogjithmoneveprat e kunderligjshmejanedheveper penale.(kundervajtjeadministrative, shkelje civile) • Perfundimikryesorqe del eshte se njeveper penale e kunderligjshmemund te quhet penale kurparashikohet si e tille ne ligjinpenal. Ne formulimin e neneve te K.P jokudoshprehethaptazi elementi i kunderligjshmerise, megjithate ai eshte i domosdoshem per cdoveper penale.(nenet 134,166,197..)

  17. Mirepo per tu konsideruarnjeveper si penale, nukmjaftonvetemkunderligjshmeria, por qe te jeteedheshoqerishte e rrezikshmedhe te jetekryer me faj. Rrezikshemriashoqeroreeshte elementi thelbesormaterial i vepres penale. Kyeshte elementi objektiv i vepres penale. Sa me i rendesishem te jetekyobjekt, pra, marredhenietjuridike te vendosura e te mbrojturaposacerishtngalegjislacionipenal, aq me e rrezikshmeeshtevepra per shoqerinedheanasjelltas. • Ne vezhgim te kodit del se marredhenietjuridikeqevihen ne rrezikngavepra penale janeelemntet si liria, barazia, jeta, shendeti, nderidhedinjiteti, pasuria rendi kushtetuesetj.

  18. Pervecseelemteveperberes te vepres penale qekemi pare deriketu, kemidhenjeelementtjeterqeeshtepercaktues, dhejanepasojatqerrjedhinngavepra penale. Mungesa e tyreeshteelementperjashtues per rrezikshmerineshoqerore te vepres penale. P.shdemtimi i shendetit ne plagosje. • Rezikshmeriashoqerore e vepres penale merret ne lidhje te ngushte me kohen, vendindherrethanat ne te cilatajokryhet. • Me ndryshimin e rrethanavepolitiko-shoqerorepesojnendryshimeedheveprat penale. Per ketoarsyenxirretperfundimi se vepra penale eshtedinamikedhejostatike, pra, ndryshon ne varesi te rrethanave, kohes, vendit.

  19. Veprat penale kanedhekaraktersubjektiv. Per kete arsyekemiveprat penale te kryera me dashje te cilatkanerrezikshmerishoqerore me te larte, dheveprat penale te kryerangapakujdesia. P.shfyerjadheshpifja e nevojshme, nenet 119 dhe 120. Rrezikshmeriashoqeroreperjashtohet ne rastet e mbrojtjes se nevojshme, nevojesekstreme, ushtrimi i nje te drejte apo permbushja e njedetyre. • Rezikshmeriashoqerore e vepres penale eshte e shkallezuar, kemivepra penale me te renda dhe me te lehta, pra me rrezikshmerishoreqore te ndryshme. • Rezikshmeriashoqerore e vepres penale ndikondrejtperdrejt ne caktimin e denimit, neni 47, paragrafi 2.

  20. K.P i ndaneveprat penale ne krimedhekundervajtje penale. Per dallimin e krimevengakundervajtjetsherben ana subjektive, sepse, si rregull, veprat penale qekryhenngapakujdesiaperbejnekundervajtje, p.shplagosja e rende ngapakujdesia, neni 91; plagosja e lehtengapakujdesia, neni 92, Por ka dhemjaftvepra te tjeraqeedhepsekryhen me dashje, parashikohen si kundervajtje, neni 89, 90, 197, 240 etj. • Ne baze te K.P.Shveprat penale pervecndarjesqe pame deriketu, ka edhedisandarje ne lloje te tjera si, nganatyra e tyre, nganumri i veprimeveqeperbejnefiguren e vepres penale, ngaardhja ose jo e pasojave, ngakohezgjatja e tyre.

  21. Ndarja e veprave penale • Vepra penale te pergjithshme: Jane atoqekanelidhje me jeten e perditshme, dhekanekarakteruniversal, sepseparashikohenngaligjet penale te te gjithashteteve, si p.shvrasja, plagosja, vjedhjaetj. • Vepra penale me disaobjekte: Jane atovepraaqembrojne ne te njejtenkohedy ose me shumeobjekte, p.shvjedhja me arme, e cilambron si pasurinedhesigurinepublike ose jeten. • Veprat me karakterpolitik: Jane atoqekryhen per motive politikekunderpavaresisedheintegritetit apo renditkushtetues. • Veprat penale te perbera: Jane atoqekryhen me ane te dy ose me shumeveprimeve, kuseciliprejtyremund te permbajeelemntet e nje figure te vepres penale te posacme, p.shvjedhja me dhune me pasojevdekjen. Karakteristike e ketyrevepraveeshtefakti se pavaresisht se kemidy ose me teperveprime, ka vetemnjeveper penale ne fund. • Vepra penale me dy forma faji: Jane ato ne te cilatveprimikryhet me dashje, ndersapasojatvijnengapakujdesia, p.shplagosja e rende me dashjeqe ka sjellevdekjen e viktimes, neni 88. • Vepra penale formale: Jane atoqekonsiderohen te kryeraqenga casti i kryerjes se veprimit , paqene e nevojshme te shikohenpasojat e demshme, p.shshpifja, fyerja, moskallezimi i krimitetj.

  22. Vepra penale materiale: Kosiderohenatovepra te cilatquhen te kryerakurkaneshkaktuarpasojen e caktuar me ligj. Pjesa me e madhe e vepraveqeparashikonkodi, janevepraqeparashikojneardhjen e pasojes, p.shvrasja, plagosja,shperdorimi i detyresetj. • Vepra penale qedemtojne: Jane atovepraqeefektivishtdemtojne ose shkaterrojneobjektin ose marredhenietjuridike te rendesishme te mbrojturaposacerisht. P.sh tortura me pasoja te renda per shendetin, mjekimi i pakujdeshmeetj, nenet 151-153. • Vepra penale qerrezikojne: Jane ato te cilatkane vene ne rrezikobjektin e vepres penale, pavaresisht se nukkaneardhepasoja me vetedijen e subjektit te vepres penale, p.shshperndarja ne atmosfere e substancave te rrezikshmeetj. • Kemi dhevepra penale qekanepasoja te menjehershme, dhevepra penale te qendrueshme, p.sh ne rastine pare eshtevrasja, plagosjaetj, ndersa ne te dytinrrembimi i personit, heqja e paligjshme e lireseetj. • Veprat penale vazhduese: Jane atoqekarakterizohenngaveprime te njellojtadhenganjemendim i vetemkriminal, dheperbejnenjeveper penale te vetme. P.shKrimi i vjedhjespak e ngapak ne menyre te vazhdueshme. • Veprat penale te cunguara: Jane atovepra ne te cilatveprimi i drejtuar per arritjen e njeqellimikriminal te caktuar, formonveper te kryer. P.shorganizimi ose pjesmarrja ne organizatekriminale, neni 333. Pra, konsiderohetkrim i kryerqenga casti i krijimit te bandes se armatosurdheorganizateskriminale.

  23. Veprimi i ligjitpenal ne kohe • Neni 3 K.P. • Ne kete dispoziteshprehetparimi i ndalimit te fuqiseprapavepruese ( pervecsekur ai eshte me i favorshem per te denuarin apo te akuzuarin) te ligjitpenal. Nukmund te kemiprapaveprim te ligjitpenalsepsekalohet ne arbitraritet. • Zgjidhja e ceshtjes se me cilinligjpercaktohet ne se vepraeshte penale dhedenohet ose jo, behet me ane te krahasimit te castit te hyrjes ne fuqi te ligjitpenal te ridheligjit ne castin e perfundimit te vepres penale. • Kurnukdihet me siguri se vepra penale e qendrueshme ka perfunduarpashyrjes ne fuqi te ligjit te ri me te favorshem, ateherekynukmund te zbatohet. • Konsiderohetligjpenal me i favorshemjovetemkurmasa e denimitbehet me e ulet, por edhe per efekte te uljes se denimitnen minimum, lirimi me kusht, te parashkrimit te ndjekjes penale e te ekzekutimit te vendimit.

  24. Mosnjohja e ligjit • Neni 4 K.P. • Mosnjohja e ligjitpenal, nukperbenshkak per perjashtimngapergjegjesia, pervecsekureshteobjektivisht e paevitueshme. • Me mosnjohje te paevitueshme te ligjitnenkuptohetmungesavetedijes se sjelljaeshte e kundraligjshmedheantishoqerore, pramungonvullneti per te shkelurligjin. • Gjithesesivendosetrastpasrastinga ana e gjykatesmbiobjektivitetin e mosnjohjes.

  25. Veprimi i ligjitpenal ne hapesire • Neni 5 K.P. • Percaktimi i territorit: a) Se pari eshtehapesiratokesoree gjitheterritorit te Republikes se Shqiperise. b) Gjeresia e ujrave territoriale dhe te brendshme, detare, liqenore, lumenjve. c) Hapesiraajroreqeshtrihetmbihapesirentokesoredhedetarederi ne 15 milje, te terrirorit te R.Sh. d) Cdovendtjeterkushtrihetsovraniteti i Republikes, si selitediplomatike, anijet e flotertregetaredheushtarake, avionet e flotes civile dheushtarake. • Cdoveper penale e kryerbrendaterritorit te R.Sh i nenshtrohetligjitpenalshqiptaredhepsemund te jetekryernga persona me nenshtetesitjeter ose panenshtetesi. Perjashtohenvetemrastetkurkemi te bejme me persona me imunitetdiplomatik, dhekurvepratkryhenbrendaterritorit te selivediplomatike. • Nenet 6-11 K.P.

  26. Pergjegjesia penale • Pergjegjesia penale nenkuptonzbatimin e ketyrekerkesave: a) proceduren e marrjesnenpergjegjesi penale te parashikurngaK.Pr.P; b) shqyrtimindhehetimin e ceshtjesgjategjykimit; c) marrjen e vendimitgjyqesor; d) vuajtjen e denimit te caktuarngagjykata; e) kufizimet e tjera te caktuarangagjykatakundrejtpersonit te marre si i pandehur. • Pergjegjesia penale lindnga casti i kryerjes se vepres penale. Pergjegjesia penale eshte personale. • Pergjegjesia penale mbaronkur: 1. Personifajtor ka vuajturdenimin e caktuar, dhekurkanekalurafatet e kufizimeve te tjera te parashikuar ne vendimingjyqesor. 2. Me liriminngapergjegjesia penale dukezbatuarmasa te tjeraedukuese. 3. Me liriminngapergjegjesia per shkak te ndryshimit te rrethanave. 4. Me parashkrimin, amnistine, faljen. 5. Per cdoarsyetjeter te parashikuar me ligj.

  27. Kuptimidherendesia e figures se vepres penale • Me figure te vepres penale kuptojme teresine e elementeveobjektivedhesubjektive te vepres penale te parashikuarngaligji. • Konstatimi i figures se vepres penale eshtenjekerkese e domosdoshme e sanksionuar ne K.Pr.P, kurflitet per rrethanatqenuklejojnefillimin e procedimitkundernjepersoni, kurnukparashikohetngaligji si veper penale, ose kur del qarteqefaktinukegziston, nenet 290, 388 K.Pr.P. • Kuptimi i figures se vepres penale eshte i pandarengakuptimi i vepres penale, janedytipareqeplotesojnenjeritjetrin. Kuptimi i vepres penale (prarrezikshmeriashoqerore e saje) edhepsenukpercaktohetqartenga K.P, ai permendetshprehimishtnganenet 47,52,53,55,63. Ndersakuptimi i figures se vepres penale eshte forma juridike ne te cilenshprehetvepra penale konkrete e parashikuarngadispozita e pjeses se posacme te K.P. Si rregullfigurat e vepres penale jane te disiplinuara ne pjen e posme te K.P.

  28. Objekti i vepres penale • Me objekt te vepres penale kuptohenmarredhenietjuridike, si lloji i marredhenieveshoqerore te vendosura per te siguruarpaprekshmerine e te miravejuridike apo vlerave te rendesishme te personit, te shoqerise apo te shtetit, qepreken ose vihen ne rrezikngavepra penale, dheqembrohenposacerishtngashtetinepermjetnormave te legjislacionitpenal. • Njihen tre llojeobjektesh te vepres penale: a) Objekti i pergjithshem; Perbehetngateresia e atyre te miravejuridike, vleraveshoqeroredhe individuale te rendesishme, te cilatmbrohenposacerishtngalegjislacionipenal. b) Objektgrupor i vecante; Ne kete rastkemi te bejme me grupemarredhenieshjuridike te ngjashme. Per kete arsye K.P ben dhegrupimin e veprave penale ne kreredheseksione, p.sh. krimetkundernjerezimit, veprat penale kunderpersonit, veprat penale kunderpronesetj. c) Objekt i drejtperdrejt i vepres penale; Ne kete rastkuptohetmarredheniajuridikekonkrete, pra, ajo e mire juridike apo vlereshoqerore e rendesishme , qepreketprejsaj, dheqembrohetposacerishtngalegjislacioni. Si rregullcdoveper penale drejtohetkundernjeobjekti te drejperdrejt, p.shvrasja, drejtohetkunder te drejtes per te jetuar.

  29. Kuptimi i veprimit • Nullumcrimen sine actione • Me veprim ne kuptiminjuridiko-penalkuptohetajosjellje e personit, e cilashfaqet ne boten e jashtme, dheperbenelement te domosdoshem te vepres penale te parashikuar ne ligjinpenal. P.shkrimi i vrasjeseshtenjeveprim i personit, qe i shkaktonvdekjentjetrit. • Veprimi, si dukuri e sjelljes se njeriut ne boten e jashtme, ka lidhje me boten e brendshme te tij, me vullnetindhevetdijen e tij. Kjoduketqarte ne veprat penale te kryera me dashje. Ndersakurveprimieshte i pavullnetshemdhepavetdije, nukeshteelement i vepres penale. Gjithashtujocdoverprim i kryer me vetedijedhe me vullneteshtedoemoselement i vepres penale, p.shdorezimi i paravenga ana e arketarit ne momentin e kanosjes me arme. • Tipartjeter i veprimit ne kuptiminpenalo-juridikeshteqe ai te jete i kundraligjshemdheobjektivisht e shoqerisht i rrezikshem.

  30. Kuptimi i mosveprimit • Vepra penale mund te kryhet si me veprimaktiv, ashtuedhe me mosveprim. Kjorezultonedhengapermbajtaja e nenit 13. • Me mosveprim ne kuptiminpenalo-juridikkuptohetmoskryerja e atyreveprimeve, apo qendrimipasiv i personit i ciliishte i detyruar ti kryente, te vepronte, dhe si rrjedhoje e kesajsjelljeeshteshkatuarpasoja e demshme. • Mosveprimiashtu si edheveprimi, eshtesjellje e vetedijshmedhe e vullnetshme, por jocdomosveprimeshteelementpenal, por vetemateherekur ai konsiderohet i tille ngaligji. Prakurpersoniligjerishtkishtedetyrimin te veprontedhenukveproi. P.shneni 124, braktisjae e femijesngaprindi. • Detyrimi per te vepruarmund te rrjedhengaprofesioni, p.shmjekimi i pakujdesshem. Gjithashtunenet 96, 97,98,181,201,203.

  31. Kuptimi i subjektit te vepres penale • Me subjekt te vepres penale kuptohetnjeriu, personifizik, i cili ka mbushurmoshen e caktuar me ligj per te qenepenalisht i pergjegjshem. • Sipasdispozitave te K.P kanepergjegjesi penale personatshtetasshqiptare, te huaj apo apolid, me kushtqe te kenembushurmoshen e caktuar(16 vjec per kundravajtjetdhe 14 per krimet) dhe te jene te pergjegjshem. • K.P i ndanesubjektet ne te pergjithshemdhe te posacem: Te pergjithshemjaneataqekanembushurmoshen per pergjegjesi penale dhejane te pergjegjshem. Ndersa te posacemjaneataqekanedisacilesikonkrete, dhe ti perdorinato ne kryerjen e vepres penale, si dhevepra penale qekryhetnga ana e tyrekerkojeketocilesi. Si rasi i mjekimit te pakujdesshem, kontrabandaetj. • Subjektetaktivedhepasive te vepres penale: Subjektaktiveshtepersoniqevepronaktivisht, pra, vret, plagos, vjedhetj. Subjektpasivjaneato persona qedemtohen, ose jeneviktime e vepres penale.

  32. Lidhjashkakesore • Neni 13. • Palidhjeshkakesore te domosdoshme e te drejtperdrejtenukmund te kete pergjegjesi penale. Ne cdofenomen ka njeshkak e njepasojedhelidhjamidistyrequhetlidhjeshkakesore. Palidhjeshkakesore te domosdoshme e te drejperdrejtnuk ka pergjegjesi penale. • Pranimi i shkakut te domosdoshem e te drejtperdrejtnukpajtohetas me ateqequhetshkaktipik, per ardhjen e pasojes, sepsejocdoshkak i tille mund te sjellepasojen, p.shjocdogoditje e boksieritshkaktonvdekjen. • Kurpasojavjenngasjellja e pakujdesshme e viktimes, kemishkeputjen e lidhjesshkakesore. • Kurpasojaeshterezultat i veprimit apo mosveprimit te disapersonave, shikohet se cili ka qeneveprimi ose mosveprimivendimtar, i drejperdrejt per ardhjen e pasojes. • Perveclidhjesshkakesore, qe te kemipergjgjesi penale, nevojiten te shikohetedheaftesia e personitqe te jete ne gjendje te parashikoje ne vija te pergjithshmezhvillimin e lidhjesshkakesore ne kohedhe ne hapesire.

  33. Pasojat • Me pasoja te vepres penale kuptohenndryshimetqendodhinngaveprimi ose mosveprimi i paligjshem i personit, dheqeprekin ose cenojnemarredhenietjuridike te mbrojturaposacerishtngaligji. • Kurvepra penale eshtekryer, ateherekjosjelledhepasojat e demshme, ndersakurmbetet ne tentativeatehererrezikon ne menyre te drejtperdrejtardhjen e tyre. • Pasojatmund te kenekaraktermaterial ose jomaterial. P.shshkelja e fshehtesise se korrispondences. • Ne shumicen e dispozitave te pjeses se posacme te K.P parashikohet si element i domosdoshemardhja e pasojave te demshme. Per disavepra penale parashikohendy ose me shumepasoja te demshmenga i njejtiveprim ose mosveprim i paligjshem.

  34. Menyra e kryerjes se vepres penale • Me menyren e kryerjes se vepres penale kuptojmerenditjen e veprimeve, metodave, mjetet e perdorura, kronologjia e ngjarjevedhevecorite e levizjeveqe ben personi per kryerjen e vepres penale. • Percaktimi i menyres se kryerjes se vepres penale eshteshume e rendesishmesepsengaajopercaktohet me saktesicilesimiligjor i vepres penale. Ngamenyra e kryerjes se vepresbehetedhedallimi i veprave penale te ngjashme te kryera me dashje apo ngapakujdesia. P.shvjedhja e kryer me arme dallohetngaajo e kryer me dhune, nenet 139,140. • Per disafigurav te veprave penale, menyra e kryerjes se sajsherben si rrethanecilesuese e saj, p.shshkaterrimi i prones me eksploziv, eshtekrim i cilesuar, neni 152. • Me menyren e kryerjes se vepres penale jane te lidhurangushtedhemjetet me te cilatkryhetvepra penale. Kane rendesi ne percaktimin e shkalles se rrezikshmeriseshoqerore.

  35. Vendi dheambjenti i kryerjes se vepres penale • Me venddheambjent te vepres penale kuptohetteresia e kushtevekonkrete te marra sebashku ne te cilatkryhetveprimi ose mosveprimi i kunderligjshemdheshoqerisht i rrezikshem , kudhezhvillohetlidhjashkakesore me pasoja te demshme. • Merrenparasysh per percaktimin e rrezikshmeriseshoqeroredhedenimin. P.shlargiminga vendi i aksidentitneni, kalimi i kufiritshteterorneni 297. • Percaktimi i vendit te kryerjes se vepres penale ka rendesi ne lidhje me zbatueshmerine e ligjitpenal, si dhepercaktimin e kompetences se gjykates. • Si vend i kryerjes se vepres penale pranohet ai kureshtendermarreveprimi ose mosveprimi, ashtu si edhe vendi ku ka ardhurpasoja. • Gjithashtudhekoha e kryerjes se vepres penale ka rendesi sepse ne praktike ne shumerastendodhqemenjehere pasi eshtekryerveprimi ose mosveprimivjenpasojakriminale.

  36. Faji • Neni 14 dhe 30 i Kushtetutes. Nullumcrimen, nulla poena sine culpa. • Me fajkuptohetqendrimipsikikqembanpersonindajveprimit ose mosveprimit te paligjshemdhepasjove te demshme. Kemi fajinngapakujdesiadheate me dashje. • Qendrimipsikik i personitshprehetedhendajpasojave, te cilat ai i parashikondhe i deshiron, ose me vetedije i lejon, gjithashtupasojatmund te vijnengapakujdesia e tij. • Faji ne cdorast ka karakter personal dheduhet te vertetohetgjategjykimit. • Fajiperbehetngadashjadhepakujdesia.

  37. Dashja • Neni 15. • Kemi dyllojedashjeje; Dashjedirektedhedashjeindirekte: Ne rastin e dashjesdirektepersonieshte i vetdijshem se me veprimin ose mosveprimin e tijkryenveper penale dheparashikon e deshironardhjen e pasojave te demshme. P.shgoditje me plumb ne koke. Kjoeshtedhe forma me e rende e fajesise. Ne rastin e dashjesdirektekeminderthurjen e qarte te elementitiintelektual me atevolitiv per kryerjen e vepres penale. • Me dashjeindirektekuptohetrastikurpersoninjeh, kuptonkarakterin e paligjshmerise se veprimeve ose mosveprimeve te tijdheparashikonardhjen e pasojave te demshme, gjithashtunukdeshiron por me ndergjegjelejonardhjen e pasojave. Pra, sipasparashikimit te personitpasojatmund te vijne por munddhe te mosvijne. Ne dallimngarasti i dashjesdirekte, ne rastin e dashjesindirektepersoninuk i deshironpasojat. P.shGjuan me arme per te vrare dike dhevretpersoninqeeshtengjitur. • Dashja e percaktuar, ka te beje me rastinkurfajtoriparashikonardhjen e njepasojekonkrete. P.shplagosjen, demtimin e shendetitetj. • Dashja e papercaktuar, eshte ne rastinkurfajtoriparashikonardhjen e pasojave te demshme por jo se do te shkaktojenjedem te caktuarkonkret. P.shhelmimi i ujit te pishem.

  38. Dashja e paramenduar, ne kete rastpersoniparashikon me kohevepren, pasojat, mjetetdherrethanat ne te cilat do te veproje. P.shvrasje e nje serial killeri. • Dashja e menjehershme, eshterastikurvepra penale kryhet ne menyre te menjehershme, p.sh ne gjaknxehtesi e siper. • Rendesi gjithashtu ne vepren penale kanedhemotivet. Motivetjanearsyetpsikologjikeqe e shtyjnepersonin te kryejvepren penale, te cilatdalinshfaqennenndikimin e faktorve te jashtem. P.shngafyerjet. Motivet i gjejme te permendura ne K.P ne pjesen e rrethanavelehtesuese, rendueseetj, nenet 48, 50,74. • Qellimi, eshtesynimiqedeshiron te arrijepersoni me ane te vepres penale, nenet 119, 120, 236.

  39. Pakujdesia • Neni 16. • Me vetebesim te tepruarkuptohetajo forme e pakujdesise, kupersoni e parashikonmundesine e ardhjes se pasojave te demshmengaveprimet ose mosveprimet e tij, por nuk e ka deshiruarardhjen e tyredhe me mendjelehtesishpreson t’i shmangeato. P.shshkaktimi i vdekjesngaecja me shpejtesi. • Neglizhenca, ne kete forme pakujdesiepersonifajtornuk e parashikonardhjen e pasojaveedhepseishte i detyruardhemundej ti parashikonteato. P.shvrasjanganjeplumbrikoshet.

  40. Papergjegjshmeria per shkak te gjendjesmendore • Neni 17. • Per percaktimin e papergjegjshmeriseperdorendykritere: • a) ai mjekesor(biologjik) • b) ai juridik(psikologjik)

  41. Kryerja e vepres penale ne gjendje te dehur. • Neni 18. • Dehje ne rrethana te rastitdhedehje me paramendim. • Rastifatkeq, me kete situate nukmund te kemipergjegjesi penale, sepsenuk ka faj. • Gabimi (lajthtitja), kemidyraste; Gabimjuridik, dhegabimreal. Gabimikonsiston ne parafytyrimin e gabuarqepersoni i ben sjelljes se tij, pasojaveqekaneardhedherrethanavefaktike ne te cilat ka vepruar. • Gabimijuridikeshteateherekurpersoni ka njeperfytyrim te gabuar te normes penale. P.shmendon se vepradenohet me burg ose me gjobe, ose per rrethanatrenduesedhelehtesuese.

  42. Gabimi ne fakt, kuptohetkurpersonigabon ne lidhje me faktet e jashtme te figures se vepres penale. Kemi dyndarje te gabimit ne fakt; • 1. Gabimi ne objekt. Nenkuptonrastinkurpersonisynon te kryejnjeveper penale te caktuarprejtij por perfundon me tjeterveper penale. P.shsynon te kryejvjedhje, dhekryernvjedhje me dhune. • Aberratio ictus, Ketukemimenjaniminngaobjektikunder te cilit i drejtohetveprimi, dhe godet njeobjekttjeter per shkak te nderhyrjes se faktoreve te tjere. Ne kete rastpersoni ka pergjegjesi per vepren penale te mbetur ne tentativendajobjektitqedeshironte te godiste, dhedenohet per vepren e kryerngapakujdesiane formen e neglizhences. P.shsnajperiqe godet nje dite me ere te forte dhedevijohetplumbi. • 2. Gabimi ne lidhjenshkakesore. Ne kete rastkuptohetperfytyrimii gabuar i personitmbiprocesin e lidhjesshkakesoreqezhvillohetngaveprimet ose mosveprimet e tij. P.shgjuan me arme per tavraredheduke e kujtuar te vdekur i ve dhezjarrin, ose e gjuan per taplagosurdhe i shaktonvdekjen.

  43. Mbrojtja e nevojshme • Neni 19. • Kushtetqesulmi te kosiderohetmbrojtje e nevojshme: a) Burim i sulmitjaneveprimet e njeriut. Kjo e dallonmbrojtjen e nevojshmenganevojaekstreme. • b) Sulmiduhet te jete i padrejte. Me sulm te padrejtekuptojmeveprimin e personitqedrejtohet per te vene ne rrezikdirekt te drejtat ose interesat e njepersoni te mbrojtur me ligj. Sulm i padrejtekonsiderohetcdoveprim i personitqeeshte ne kundershtim me ligjindheqesjellpasoja te demshme. Nepermjetketijveprimisulmuesikerkon te cenojedrejtpersedrejtipaasnjeshkakdhepaasnjebazeligjore te drejtadheinteresa te mbrojtura me ligj. • Sulmiduhet te jete i castitdheaktual. Quhet i i castitikur ka filuardhe te kryhetdhevazhdon, si edhekurpritet me siguridhe ne menyre te dukshmerealizimi i tij, duke u ndodhurdrejperdrejt ne rrezik te drejtatdheinteresat e mbrojtura me ligj. P.shmbushja e armes, nxjerrja e thikesetj. • Sulmiduhet te jete i vertete. Eshte i vertete kurekzistonobjektivisht, shfaqet ne boten e jashtme, dhejovetem ne bindjen ose friken e te sulmuarit se do te sulmohet.

  44. Kushtet e mbrojtjes. Mbrotjaduhet te plotesojeketokushte: 1. Kundersulmi te cenojevetem te drejtat e sulmuesit. Mbrotjalejohetkunderndihmesitqekryenveprime te drejtperdrejtadhejondajbashpuntorveqenukveprojne. 2. Mbrojtjalejohet per sprapsjen e njesulmikunderjetes, shendetit, te drejtavedheinteresave te personit. 3. Mbrojtjanukduhet te kapercejekufijte e mbrojtjes se nevojshme. Ketokufijpercaktohenngaqellimi i cilieshte ai i sprapsjes se sulmitdhemenjanimi i rrezikut. • Kuptimi i kapercimit te kufijve te mbrojtjes se nevojshme. Kapercimi i kufijvendodh ne dyraste: a) Kurkarakteri i mbrojtjesnukpajtohethaptazi me rrezikshmerine e sulmit. b) Kurmbrojtjabehetmbasmbarimit te sulmitdhenukperputhethaptazi me te.

  45. Nevojaekstreme • Neni 20. • Kushtet e rrezikut. Kushtetqe i referohenrrezikutjane: 1. Rrezikuqekercenoninteresa te caktuaramund te linde si rezultat i veprimit te forcave te natyres ose i veprimit te kafsheve, si edhe si rezultat i procesevepatologjikedhefiziologjike. 2. Rrezikuduhet te jeterealdhejo i supozuarngapersoni. 3. Rrezikuduhet te jete i castit. 4. Rrezikuduhet te kercenojevetpersonin, njepersontjeter apo pasurinenganjedemtim i rende dhe i pashmangshem me menyra te tjera. 5. Rrezikunukduhet te jete i provokuar. • Kushtet per mbrojtjen. Kushtetqe i referohenmbrojtjes ne nevojenekstremejane: a) Cenimi i interesave te te treteve per te shpetuarnganjerrezikinteresa te tjera, lejohetkurpersoninukkishtemundesi te largonterrezikun me menyra te tjera. B) Demi i shkaktuar te mosjete me i madhnga demi i sprapsur.

  46. Ushtrimi i nje te drejte apo permbushja e njedetyre • Neni 21. • Ushtrimi i njedetyreduhet te behet ne masendhe ne formenqeeshte e nevojshme per realizimin e qellimit te njohurngaligji, sepse ne te kundert do konsiderohetveper penale. • Rasti i kurimit te njepacienti. • Rasti i urdhrit te paligjshem.

  47. Tentativa • Neni 22. • Tentativaperbehetngaveprimi i drejtperdrejt me synimin per kryerjen e vepres penale, por kjonukkryhet per shkaqeqenukvarenngavullneti i autorit. Elementeperberes te tentativesjane: a) qeveprimet e drejtperdrejta per kryerjen e vepres penale t’i beje me dashje. b) vepra te moskryhet per shkaqe te pavarurangavullneti i autorit. • Tentativabehetvetem me dashjedirekte, dhejo ne rastin e dashjesindirekte(kerkon te vrase dike dhevretateqeeshteprane). Nukkemitentativeasnjeherekurbehetfjale per rastet e pakujdesise.

  48. Tentativa e plote. Eshterastikurveprimet per verpren penale kanefilluardhekaneperfunduar, por nukkemipasoja per arsye te pavarurangavullneti i autorit( hyjnene shtepi per te vjedhurpor nukgjejne para). • Tentativa e pjesshme(e cunguar). Autori nukkryen te gjithaveprimet e parashikuara per kryerjen e vepres penale (matet me thikeqe te gjuaj dike, merrnishan me armen e tij, etj). • Tentative me mjete te pershtatshem. Jane mjete te pershtatshmeatomjete te cilatpermbajne te gjithacilesite e nevojshmete parashikuaranga autori per te shkaktuarpasojen e deshiruar. • Tentative me mjete te papershtatshme. Kurmjete e perdoruranga autori i vepres penale nukkane te gjithacilesite e duhura per te shkaktuarpasojen e deshiruarnga autori i ngjarjes, ( gjuannganjedistance me e madhesesarrezja e predhes, e godet me njethikeqenuk e ka lamenshume te gjate, etj).

  49. Tentative me objekt te pershtatshem. Kuptohettentativa e bere kundermarredhenievejuridike te rendesishmeqembrohen ne menyre te posacmengaligjipenal (vjedhja e prones, vrasja, etj). • Tentativa me objekt te papershtatshem. Kuptohettentative e bere kundernjeraportijuridikqenukmund te demtohet ne rrethanatkonkrete ne te cilat ka vepruar autori (vjedhja e njekasaforte te boshatisur me perpara, futja e dores ne xhepin e viktimes por pagjetur para etj). • Tentativandryshonngapergatitja, sepse ne rastin e tentativeskemifillimin e egzekutimit te vepres penale. Dhe se ajosynondrejtpersedrejti ne kryerjen e vepres penale te plote, por nukjaarrine per arsyeqenukvarenngavullneti i autorit.

  50. Pergjegjesia per tentativen • Neni 23. • Denimi per tentativensipas se drejtes penale ne RSH. • Rrethanatrenduesedherrethanatlehtesuese. • Nga se percaktohetshkalla e pergatitjes se vepres penale? • Analizimi i shkaqeve perse nuk u kryeveprimi. • Afersia e ardhjes se pasojave. • Shkaqet per moskryerjen e vepresmund te jenesubjektive ose objektive.

More Related