Temadag om Forskning og udvikling, 2009 v/ Anette Bentholm Exam. Scient i idræt, fysioterapeut

1. ”Jeg gider da ikke rende rundt og se dum ud alene”Masterafhandling 2007En kvalitativ undersøgelse af inaktive 8.klasses elevers barrierer for fysisk aktivitet, set ud fra et mikrosociologisk perspektiv. Temadag om Forskning og udvikling, 2009 v/ Anette Bentholm Exam. Scient i idræt, fysioterapeut Master i Idræt og velfærd

2. Disposition • Baggrund for masterafhandlingen • Problemformuleringen • Teori • Metoden • Analyse og delkonklusioner • Perspektivering

3. Baggrund • Undersøgelser af unges fysiske aktivitetsniveau (FA) og aerobe fitness i Danmark viser: • Den fysiske inaktivitet er stigende. • Andelen af unge med en ”ikke acceptabelt” aerob fitness er stigende. • Fra ca. 13 års alderen falder børn/unges FA og aerobe fitness (Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2007; Due & Holstein, 2003) • Hvorfor dette projekt? • begrænset viden om hvorfor de bliver inaktive • de unges sociale netværk kan give forståelse for børn og unges sundhedsadfærd(Kilde: Jensen, B.,1999)

4. Pierre Bourdieux The body is in the social world and the social world is in the body

5. Problemformulering Hvilke barrierer, knyttet til den sociale samhandling, opleves der for fysisk aktivitet i skoletiden blandt inaktive 8.klasses elever?

6. Begrebsafklaring • Social samhandling:knyttet an til Erving Goffmans dramaturgi, hvor rolleanalyser behandles. • Inaktiv:de elever der til/fra skole, i frikvartererne og deres fritid bevæger sig i beskeden grad, at det kun medfører en minimal fysisk anstrengelse.

7. Primær teori • Erving Goffman: mikrosociolog (1922-1982).Teori om samhandling – dramaturgien. • Antony Giddens: Sociolog (makro) (1938 -). Refleksivitet og Ekspertsystemer

8. Udvælgelse af undersøgelsens målgruppe • Klasser der har deltaget i tværsnitsundersøgelsen i Aalborg 2006 • To 8. klasser, på to forskellige skoler, klasser der adskilte sig mest muligt fra hinanden mht. aerobe fitness, fysiske aktivitetsniveau, BMI og familiesocialgruppe.

9. Karakteristika af informanter I samarbejde med klasse- og idrætslæreren, blev 12 elever udvalgt til interview. • Tre drenge og tre piger fra hver skole • I alderen 14-16 år. • Tydeligvis ikke aktive i idrætstimerne, havde almindeligt tøj på, deltog ikke eller fra fraværende fra timerne. • Var ikke aktive i deres fritid.

10. Metodetriangulering • Observationaf elevernes adfærd i frikvarterer og idrætstimer • Fokusgruppeinterview i alt 2 stk. med én gruppe på seks elever fra hver skole. • Individuelle interview i alt 4 stk., med to elever (dreng og pige) fra hvert fokusgruppeinterview.

11. Analyse og delkonklusioner

12. 1. Sammenhængen mellem elevernes tryghed i idrætstimerne og deres fysiske aktivitet • ”Fejl” og kropslig utilstrækkelighed i idrætstimerne. • Betydningen af parallelklassens tilstedeværelse • Kønnenes indflydelse på hinanden

13. ”Fejl” og kropslig utilstrækkelighed i idrætstimerne ”..det kommer an på hvor stor fejlen er, hvis det er sådan en bare sådan en lille kav én, som alle godt kan lave, kan jeg bare begynde at grine, sån lidt for at vise at det gør mig ikke usikker eller hvad man nu siger. Hvis det er en lidt større én, så så vil jeg nok også begynde at grine for at vise, at for at de ikke skal grine af mig…”.

14. Parallelklassens tilstedeværelse ”man er bange for at gøre noget dumt, at ... folk de griner af én, slet ikke det samme, som man kan gøre ved sine venner …”. ”..der ville være mindre af, grine og sådan noget, hvis vi bare var én klasse, i stedet for to slået sammen…fordi vi kender hinanden bedre herinde”.

15. Kønnenes indflydelse ”hvis pigerne bare var sammen ville det mere være noget fnidder fnadder….så vil vi bare stå og grine og sådan noget” ”Hvis det kun er drengene vil det altid gå op i, hvem der kan løbe længst, hvem der kan hoppe højest, hvem der er bedst..”

16. 1. Delkonklusion • ”Fejl” og kropslig utilstrækkelighed, ikke en entydig konsensus blandt eleverne. • Parallelklassens tilstedeværelse er en betydningsfuld barriere, • Tilstedeværelsen af det andet køn, vurderes af eleverne som havende en positiv indflydelse og betragtes ikke som en barriere for fysisk aktivitet.

17. 2. Påklædningens betydning for elevernes deltagelse i den fysiske aktivitet

18. Fravalg af idrætstøj ”Hvis jeg ikke gider, så har jeg ikke idrætstøj på…ja, fordi jeg ikke rigtig gider at have idræt..” :” nej, jeg kan ikke lide at have shorts på…jeg føler mig tyk, når jeg har stor trøje på og shorts…det gør jeg, jeg vil ikke se stor ud”.

19. Fravalg af idrætstøj ” vi løb om aftenen eller om natten, for så var der ingen der så os….at vi løber rundt med pandebånd og joggingbukser … det er pinligt, hvis der kommer nogen”.

20. 2. Delkonklusion Elevernes påklædning giver ikke noget entydigt svar på deres deltagelse i idrætstimerne. • Nogle vil helst have idrætstøj på • Andre oplever, at idrætstøjet giver nogle bestemte signaler, der ikke har værdi i fællesskabet • Andre vælger at tage det på uden for det offentlige rum.

21. 3. Elevernes påvirkning af hinanden i idrætstimerne • Elevernes normsæt omkring det at være aktiv deltagende eller ej i idrætstimerne • Klassekammeraternes påvirkning af hinandens aktivitetsniveau generelt

22. ”Dem” der er aktive i idrætstimerne ”Nej, jeg tror, at det er omvendt ja. De der dyrker sport og sådan noget, det er der ikke så mange der gør…de går mere op i noget andet end alle de andre gør…der er ikke nogen, der gider at høre om det…”.

23. ”Dem” der er aktive i idrætstimerne ”jeg synes ikke, at de er så venlige som, af en eller anden grund… jeg synes de snakker ned til én….normalt er dem der går til idræt, de seje drenge……jeg ved de snakker mere ned til én og tror de er bedre end os andre”.

24. Påvirkning af hinandens aktivitetsniveau ”hvis ens venner de sån, åh nu gider vi bare ikke spille fodbold og sådan noget, slasker de bare hele tiden rundt på banen, det kan man også godt selv komme til”. ”Hvis jeg er den eneste, der ligger ned, og laver det, så virker det lidt dumt så stopper jeg også, lige som de andre”.

25. 3. Delkonklusion • Elevernes påvirkning af hinanden i idrætstimerne kan være en barriere for fysisk aktivitet. De inaktive/mindre aktive lader sig ikke påvirke af de aktive til at bevæge sig mere. • Eleverne blev i overvejende grad påvirket i negativ henseende af deres klassekammeraters aktivitetsniveau i selve idrætstimerne.

26. Perspektivering • Trygheden i idrætssituationen.Eks. et fælles værdinormsæt. • Det aktive liv – normer for fællesskabet. • I idrætstimerne er anbefalingen, at gruppen af elever bør være mindre og velkendt. • Overvejelser om fordelene ved at være blandet køn. • Uddybende undersøgelser før omfattende interventioner

27. Perspektivering • Skolen har mulighed for at ændre på elevernes aktivitetsniveau eks. i de boglige timer. • Idrættens berettigelse - en bio-medicinsk argumentation – idræt for idrættens skyld? • Lave realistiske behandlingsforslag til de inaktive unge • Flere idrætstimer?

28. Artikler • Focus. Tidsskrift for idræt, nr. 1, februar 2009. • Idræt i Skolen, nr. 1, 2008

29. Tak for jeres opmærksomhed! anb@ucn.dk