100 likes | 318 Vues
2. Hvad kan s
E N D
1. Har du et barn, der har srlige behov?- eller gr der et eller flere brn i dit barns klasse/skole, som har srlige behov F svar p mange af dine sprgsml her.
2. 2 Hvad kan srlige behov vre?
Et barn, der har eller oplever at have massive faglige vanskeligheder
Et barn, der har eller oplever at have svrt ved at indg i sociale sammenhnge i undervisnings-situationer eller frikvarterer
- det urolige barn
- det stille tavse barn
Et barn, der har en diagnose f.eks. ADHD
Et barn, der fler sig mobbet
Et barn, der er i sorg
Et barn, der tager de voksnes problemer p sig
Et barn, der mistrives p en mde, s indsats sknnes ndvendig
. . .
3. 3 Hvordan kan man se, at et barn har srlige behov? Barnet lukker sig inde
Barnet er ulykkelig og vil ikke i skole
Barnet udviser aggressiv adfrd og ender ofte i konflikt med den voksne eller med de andre brn.
Barnet ngter at gre, hvad de bliver bedt om
Barnet gr skade p sig selv eller andre
. . .
4. 4 Hvad gr skolen, nr et barn har srlige behov?
Nr der er tegn p, at et barn har behov for srlig sttte, som skolen ikke umiddelbart kan give, har Snderborg kommune en helt klar procedure, som skolen skal flge:
Det tvrfaglige arbejdsredskab, som skolerne skal flge kaldes Brneparaplyen
5. 5 Brneparaplyenen hjlp til selvhjlpSundhedsfremmende forebyggende og behandlende indsats for brn med srlige behov Brneparaplyen er et tvrfagligt arbejdsredskab, som skolerne skal flge - bestemt af Snderborg kommune (forklaring nste side).
Fase 1
Pdagogisk beskrivelse
Fase 2
Konsultativt mde
Fase 3
Indstillingsskema
6. 6 Her kan du lse forklaring til Brneparaplyen Fase 1 En pdagogisk beskrivelse
Fagpersonen (oftest klasselreren) drfter barnets vanske-
ligheder med de personer/teamet, der er omkring barnet.
Skolens AKT-vejleder (Adfrd/Kontakt/Trivsel), ressourcecenter
(specialundervisningslrer) kan inddrages.
Skolen indkalder forldrene med det forml i fllesskab at
udarbejde en Handleplan (en skriftlig plan, hvor alle parter
beslutter, hvem der gr hvad) Skema A
Hvis det ikke har den nskede effekt, inviterer skolelederen til:
Fase 2: - Et konsultativt mde
Skolen inviterer forldre og de fagpersoner/rdgivere (kan vre tale- hrelrer, psykolog/socialrdgiver m.fl.), som sknnes at kunne vejlede i den givne situation til et Konsultativt mde, som efterflges af en udvidet handleplan Skema B
Hvis fagpersonen fra Brn og Familie vurderer, at indsatsen ikke har den nskede effekt:
Fase 3: Indstilling til Brn og Familie- afdelingen
(tidligere pdagogisk psykologisk Rdgivning/PPR) (Skema C)
Brn og Familie afdelingen behandler indstillingen p et visitationsmde, og afgrelsen, hvad der skal ske af tiltag ligger der.
7. 7 Forklaring p Hovedvisitation og rets hjul Hvis et barn skal indstilles til vidtgende specialundervisning evt. visiteres til en specialskole foregr det n gang rligt: Visitationsudvalget* har den endelige afgrelse for, hvad der skal ske med barnet
Primo oktober:
Indstillingsskemaer sendes fra skole til psykolog
Efterflgende januar mned:
Visitation (visitationsudvalget foretager visitation)
Marts mned
Afgrelse fra visitationsudvalget kommer tilbage til skolerne.
Denne procedure kan vre meget lang og det kan vre svrt for forldre at forst, at skolen ikke har midler til at hjlpe barnet her og nu med ekstratimer. Ressourcer til dette rder skolen ikke over, men skolen vil arbejde p, at barnet og klassen i perioden rammes mindst muligt
Visitationsudvalget bestr af kommunens psykologer, sagsbehandlere mv. i Brn og Familieafdelingen.
kommunens psykologer, sagsbehandlere mv. i Brn og Familieafdelingen
8. 8 Akutte henvisninger
Visitationsudvalget kan tage en sag op akut ved:
Tilflytning til kommunen
Ved ulykke
Sfremt Brnepsykiatrisk Afdeling beskriver, at der er sket vsentlige ndringer med et barns situation.
9. 9 Betydningen af forstelse fra de vrige forldre Som forldre til et barn, som har srlige behov har man meget at kmpe med, idet man ofte har problemerne inde p livet derhjemme ogs. Det kan vre svrt at mde andre forldre, nr man f.eks. ved, at ens barn er meget uroligt eller opfarende i undervisningssituationer og i frikvarterer. Det kan ogs vre svrt at forst, at der gr s lang tid, fr der fore ligger en afgrelse i en sag, og at barnet skal rumme skolen s lnge.
De lrere, der skal undervise et barn med srlige behov har ligeledes behov for forstelse, idet de har ikke mulighed for at forcere eller ndre beslutninger og arbejdsgangen i kommunen. Det er en stor stressfaktor for dem, at de ikke her og nu kan hjlpe barnet og klassen sdan, som de gerne ville.
Derfor er det yderst vigtigt, at der hos de vrige forldre er en forstelse for, at der skabes plads og rum til det barn, der har srlige behov samt en tillid til, at der bliver handlet s hurtigt, som muligt fra skolens med hensyn til det enkelte barn og klassen.
10. 10 Bakkensbro skoleet godt sted at vre og lre
P Bakkensbro skole har vi den holdning, at
Alle mennesker har vrdi,
og for at trives har vi alle krav p
at vre og fle os vrdsat.