1 / 19

Depressioner: Er de sekundære eller primære

Depressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer. En kontinuumforståelse af depression. Kognitive symptomer (f. eks. håbløshed). Følelsesmæssige symptomer. Diagnosegrænse. Kropslige symptomer (f.eks. mangel på energi). En kontinuumforståelse af afhængighed.

brandy
Télécharger la présentation

Depressioner: Er de sekundære eller primære

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Depressioner: Er de sekundære eller primære Modeller og kliniske implikationer Morten Hesse

  2. En kontinuumforståelse af depression Kognitive symptomer (f. eks. håbløshed) Følelsesmæssige symptomer Diagnosegrænse Kropslige symptomer (f.eks. mangel på energi) Morten Hesse

  3. En kontinuumforståelse af afhængighed Kognitive symptomer (f. eks. trang, opslugthed af stoffer eller alkohol) Misbrug Diagnosegrænse Kropslige symptomer (f.eks. abstinens og tolerans) Morten Hesse

  4. Samtidig depression og misbrug/afhængighed Primær eller uafhængig depression Sekundær eller stofinduceret depression Komorbiditet Morten Hesse

  5. Grant og Hartford • En stor befolkningsundersøgelse (1995) • Sammenhæng mellem alkoholafhængighed og depression var stor. • Sammenhæng mellem alkoholmisbrug og depression fandtes, men var mindre. • Sammenhæng mellem alkoholmisbrug og depression gjaldt især sorte og kvinder. Morten Hesse

  6. Hasin og Grant • 6050 tidligere storforbrugere af alkohol. • Interviewet om de sidste 10 års forbrug. • Alkoholafhængighed ved indtag forudsagde depression – der var mere end fire gange større chance for depression, hvis alkoholafhængighed tidligere havde været til stede. • Sammenhængen var til stede, også blandt de, der havde været fri for alkoholmisbrug igennem de sidste 2 år før opfølgning. Morten Hesse

  7. Wang og Patten, 1 • En stor Canadisk befolkningsundersøgelse • Depression medførte ikke generelt øget drikkefrekvens. • Depression hos voksne kvinder medførte øget risiko for at drikke 5 genstande eller mere på en drikkedag per måned. Morten Hesse

  8. Wang og Patten 2 • I en anden opgørelse fandt Wang og Patten, at mængden af alkoholforbrug ikke var relateret til depression. • Udbredelsen af meget ekstremt alkoholforbrug var dog ikke så stort, at sammenhænge mellem sådant forbrug og depression kunne vises. Morten Hesse

  9. Overordnet konklusion • Depression og depressive symptomer medfører øget risiko for ”drukture”, særligt hos kvinder. • Alkoholforbrug medfører ikke depression. • Alkoholmisbrug, og endnu mere alkoholafhængighed er forbundet med en stærkt forøget risiko for depression. Morten Hesse

  10. Mulige forklaringer på sammenfald • Fælles underliggende årsag (eksempelvis indlært hjælpeløshed eller neurokemisk ubalance). • Sårbarhedsfaktorer, såsom stempling, fornemmelse af at være ”syg”, eller ”anderledes.” • Miljømæssige sårbarhedsfaktorer, udsathed, fattigdom, vold. Morten Hesse

  11. Hypotese 1. Depressioner er hyppigst stofinducerede. Tidligere depression Depressive Symptomer ved opfølgning Ingen sammenhæng Sammenhæng Misbrug ved opfølgning Morten Hesse

  12. Kliniske implikationer • Prioriter behandling af misbruget hos ikke-deprimerede og deprimerede. • Oplys deprimerede misbrugere om, at depressionen vil gå over, hvis misbruget standses. Morten Hesse

  13. Hypotese 2. Depression er uafhængig af misbrug. Depression tidligere Depressive symptomer nu Sammenhæng Aktuelt misbrug Ingen sammenhæng Morten Hesse

  14. Kliniske implikationer • Sørg for adækvat behandling af både depression og misbrug. • Misbrugeres depression skal behandles på samme måde som andres depression. Morten Hesse

  15. Hypotese 3. Misbrug ”trigger” en sårbarhed Depressionsdiagnose ved indtag Depressive Symptomer ved opfølgning Kun når begge er til stede Misbrug ved opfølgning Morten Hesse

  16. Kliniske implikationer • Oplys klienter. • Sørg for behandling af misbruget. • Fokuser behandling af depressionen på klienter, der umiddelbart har haft tilbagefald. Morten Hesse

  17. Hypotese 4. Misbrug forværrer psykopatologi generelt, men påvirker ikke specifikt depression Depression ved indtag Depressive Symptomer ved opfølgning Sammenhæng Til Generel patologi Misbrug ved opfølgning Igen- nem Morten Hesse

  18. Kliniske implikationer • Undersøg depressioner hos misbrugere grundigt og tidligt i behandlingsforløbet. • Intergrer forebyggelse af tilbagefald til depression i efterbehandlingsplanen for den tidligere deprimerede misbruger. • Udbyg services for ”eks-misbrugere” til at indeholde psykoterapi og medicinsk behandling for depression. Morten Hesse

  19. Resultater af femårsopfølgning af svenske stofmisbrugere. Depressive symptomer (SCL-90) Depression eller Dysthymi ved indtag F=6.9, p=.01 F=0, p=.8 F=2.1, p=.15 Misbrug de sidste 6 måneder før opfølgning F=157, P<.001 Globale symptomer (SCL-90) F=11.21, p<.01 Morten Hesse

More Related