EU og virksomhederne – den 6. august 2012

1. EU og virksomhederne – den 6. august 2012 • Dagsorden: Introduktion ”EU og virksomhederne” • Praktiske informationer • Karakteristik af EU • EU’s økonomiske politikker • EU’s forvaltning: Overstatslig- mellemstatslig • Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt • EU’s økonomisk-politiske samarbejdes historie • I morgen: teorier

2. Praktiske informationer • Peter Nedergaard – pne@ifs.ku.dk • Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik etc. • Faget er et seminar med to afsluttende opgaver (lille og stor), som bedømmes bestået/ ikke-bestået. Skal være i orden for at bestå. • Kommunikationen foregår via Absalon. • Fagets form: Forelæsninger med løbende spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang. • Oplægsholdere udefra.

3. • Hvad er EU-politik for en størrelse? • Politik kan på engelsk betyde både: • 1) Polity (EU’s opbygning), • 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU) • 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU). • Faget dækker EU’s polity og især EU’s economic policies. • Fagets hovedspørgsmål: Hvad består EU’s virksomhedsrelevante økonomiske politikker i, og hvordan udgør de en ramme for virksomhederne?

4. EU’s politiske system • EU er ét politisk system, men er ikke en stat. • EU er ingen stat. Har ikke ”monopol på legitim anvendelse af magt” (Weber) = stat. • EU er noget nyt og ukendt i international politik. • Langt mere end en international organisation, men ingen stat. En kvasi-føderation. Spill-overs mod en føderation? ØMU? Nok tvivlsomt. Altid en mellemting. • EU’s politiske system producerer politikker af betydning for medlemsstaternes økonomi • – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU-beslutninger.

5. Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/virksomhederne EU’s politiske system? • To grundlæggende måder: • 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet,Kommissionen). • 2) Via interessegrupper: a) nationale interessegrupper.b) Euro-organisationer. • Især påvirkningen via Euro-organisationer er stigende.

6. EU’s institutioner producerer forskellige former forpolitik (policies): 1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed • for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det • indre marked. JA 2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget: • landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA 3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA • Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af • medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik. 4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik. • Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU • statsborgerskab. NEJ 5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA • Fælles sikkerhedspolitik. NEJ

7. EU’s økonomiske politikker • 1) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af toldunionen – forskel fra frihandelsområdet EFTA • 2) Landbrugspolitikken – den første fælles udgiftskrævende politik – moderpolitikken – ønske om europæisk interessesammensvejsning og studehandel • 3) Indre marked – fire friheder – tidligere fællesmarkedet

8. EU’s økonomiske politikker • 4) Arbejdsmarkedspolitikken–gensidig læring– soft law – virker den? Hvilke lande lærer af hvem? • 5) ØMU – spill-over fra Indre marked – men hvor omfattende? – den manglende finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller føderalisering? • 6) Energi- og klimapolitik – krisepolitikken, der blev hot. Europæisk eller national? Regionalpolitik: EU’s socialhjælp

9. EU’s økonomiske politikker • 7) Industri- og forskningspolitikken – selektiv og generel støtte? Hvad virker bedst? • 8) Bistandspolitikken – hvad betyder bistandssupermagten – idealisme eller egeninteressevaretagelse? • 9) Transport- og regionalpolitikken – transport: den ukendte politik med de store virkninger

10. Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmådedominerer de økonomiske politikker 1)Overstatslig: Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker. • Kommissionen har her den udøvende magt. • Kommissionen har monopol på politiske initiativer. • Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i • Ministerrådet. • • Europa-Parlamentet er integreret i • beslutningsprocessen. • • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler.

11. Institutioner/ forvaltninger i EU’s overstatslige beslutningsproces EU-beslutningsprocessen i f. t. Danmark: Kommissionen – kommissærer og forvaltning – DG’ere Ministerier (ofte departementer) – specialudvalg + Ministerrådets arbejdsgrupper Udenrigsministeriet – EU-udvalget + Coreper Folketingets Europaudvalg Europa-Parlamentet – parlamentarikere + assistenter og sekretariat Ministerrådet – diskussion og beslutning – formanden betjent af Ministerrådets sekretariat National implementering (styrelser + kommuner) To tætte sammenhænge: Mellem det forvaltningsmæssige og det politiske Mellem det nationale og det europæiske

12. Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på enkelte områder • 2)Mellemstatslig: • De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages via en mellemstatslig beslutningsproces. • Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ. • • Normalt er der enstemmighed på området. • • Kommissionen kan alene komme med ideer/ koordinere. • Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af • Ministerrådet. • Domstolen har meget begrænset kompetence

13. Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt I • 1) Økonomiske: • --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks. • regler, mønt osv.) • --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder • med større produktionsserier)

14. Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt II • 2) Politiske: • --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø) • --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik, • fælles valuta) • --- c) forsikring (f.eks. støtte ved • makroøkonomiske kriser)

15. Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt III • 3) Interesser: • --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her, • så også integration dér) • --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund • af ønsket om ens konkurrencevilkår) • --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks. • stærkere regulering af arbejdsmiljø for at • undgå ”unfair” konkurrence) • --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks. • når et DG fremmer EU-samarbejdet)

16. Drivkræfter i europæisk historie/integration på langt sigt: • 1) Tekniske fremskridt = irreversibel • 2) Politisk idealisme/ lederskab = reversibel • (baseret på politisk-økonomisk teori af Willem Molle)

17. 0 – 1815: Det fælles fundamentet for europæiskintegration • Palæstina: Kristendom, næstekærlighed • (solidaritet), lighed • Grækenland, demokrati • Rom, ret, latin • Karl den Store (Charlemagne) • Napoleon versus Storbritannien. • Napoleonskrigene – nederlag, men standardiserede kontinentet (10-tal, metermål osv.).

18. 1815 – 1870: Økonomisk integration ogindustriel revolution • Britisk lederskab, ideen om frihandel, • Smith, Ricardo • Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post) • Valutaunioner • Infrastruktur (jernbaner) • Fransk-tyske krig 1870

19. 1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå • Gradvis voksende nationalisme og europæisk rivalisering • Voksende protektionisme (told), men også fortsat temmelig fri bevægelighed for produktionsfaktorer som arbejdskraft og kapital • Guldstandarden basis for nationale valutaer • 1. verdenskrig 1914

20. 1914 – 1945: Disintegration • Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater • Folkeforbundet meget idealistisk og svagt • (USA udenfor) • Wall Street-krakket: protektionisme og • massearbejdsløshed • 2. verdenskrig 1939

21. 1945 – : Integration på ny Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og internationalt samarbejde Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA

22. Nøgleår i EU-integrationen: • EKSF………………………………….....1952 • EØF, EURATOM…………………….….1958 • Landbrugspolitikken………………….1964 • Luxembourgforlig……………………..1965/66 • Toldunion………………….…………....1968 • UK, DK……………………….……….….1973 • EMS………………………………..…..…1979 • Indre marked……………………..…..…1985 • Fælles Akt…………………………...…..1987 • Unionstraktat………………………..…..1993 • Amserdamtraktaten…………………….1996 • Luxembourgprocessen………………..1997 • Lissabonstrategien…………………..…2000 • Nicetraktaten………………………….….2001 • Østudvidelsen…………………………...2004 • Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004 • Lissabontraktaten………………………..2009

23. 1970’erne – krise og valutauro • Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979 • - Direkte valg til EP 1979 • Britisk genforhandling – regional støttepolitik til bl.a. britiske kriseområder • - Britiske budgetspørgsmål – først løst i • Fontainebleu 1984

24. 1980’ernes begyndelse - der lægges antil mere integration • Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler • Fælles akten • Hvidbogen om det indre markedprogrammet: 1985 - pres fra European Round Table of Industrialists • - Delors: spill-over til ØMU • - Kompromis mellem UK og resten: mere • markedsintegration • - Samlet pakke - - Cecchini-rapporten • - Dead-line - Indre marked 1992

25. 1990’erne – integration og modreaktion • CAP reform 1992 • Maastrichttraktaten • ØMU (tre trin) + politisk union • ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. • Politisk union: • Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket EP. Frk. for svag politisk union. UK imod. • EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA. • EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere under samarbejdsproceduren.

26. 1990’erne – integration og modreaktion • Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. • Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati • Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde, • forsvar og statsborgerskab • Alt dette samtidig med østblokkens fald/ tysk genforening

27. 1990’erne – integration og modreaktion • Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces) • - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget • - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) • - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999

28. 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise • Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte • - Konventet 2002-2004 • - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal • - Lissabontraktaten: store dele af forfatningstraktaten videreføres heri

29. 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise • 8 østbloklandesamt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne) • Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn • UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod • EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse • - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling

30. Fra København til København angående nye udvidelser • Københavnerkriterierne: • - demokratisk styre • - menneskerettigheder • - markedsøkonomi • - administrativ kapacitet • - accept af aquis communautaire • + EU absorberingskapacitet • Optagelsen besluttet på topmødet i det • Europæiske Råd i København december 2002

31. 2000’erne: Udvidelser efter 2004: • 2006: Bulgarien og Rumænien • - Kroatien • - Montenegro • - Serbien • - Makedonien • - Bosnien • - Albanien • - Tyrkiet • - Ukraine

32. 2000’ernes slutning • Krise: finanskrise og realøkonomisk krise • Betydning for EU’s økonomiske politikker: • A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang (især til bilfabrikkerne) • B) ØMU: offentlige budbetunderskud og gældsætning i sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium • C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til ekstern frihandel • D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage • E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik (grønne investeringer)?

33. I morgen • Teoretiske vinkler på studiet af EU’s forvaltning og økonomiske politikker