1 / 20

Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan? Carl-Johan Dalgaard

Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan? Carl-Johan Dalgaard. Vækst, Produktivitet og konkurrenceevne CEPOS konference 15.11.2011. Tre hovedbudskaber Det muliges kunst: Max + 0.9% point p.a. over 10 års periode Fokusområde: International handel

chandelle-daria
Télécharger la présentation

Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan? Carl-Johan Dalgaard

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan?Carl-Johan Dalgaard Vækst, Produktivitet og konkurrenceevne CEPOS konference15.11.2011

  2. Tre hovedbudskaber • Det muliges kunst: Max + 0.9% point p.a. over 10 års periode • Fokusområde: International handel • Policy indsats: Liberalisering af handel med tjenester

  3. Del 1: Hvor meget? • Svar: Max 0.9% p.a. over 10 års periode

  4. Afgørende kilde til aggregeret vækst: Aggregeret TFP (fx Caselli, 2005, Handbook); drives af entry/exit & selektion (fx Lentz & Mortensen, Ec’trica, 2008) • Konsekvens af introduktion af ny viden. I overvejende grad skabes de nye ideer uden for landets grænser: Teknologi overførsel • Vækst acceleration kræver øget/hastigere teknologi overførsel

  5. Lidt mere formelt (reduceret form, fx Comin & Hobijn, AER, 2010): • Afvigelse fra trend niveau; Teknologisk catch-up • Kan principielt set påvirkes. Men hvor meget i DNK’s tilfælde? • Trend vækst; tekniske fremskridt • Ringe, eller ingen, kontrol; givet fra ”verdens-markedet” (global innovation/ FoU)

  6. 20-25 %

  7. Antag fuld konvergens: (y*-y) = log(1.25) • Skøn for empirisk niveau på f: 0.02-0.05 • Maksimal vækstacceleration: 0.4% p.a. – 0.9% p.a. i gennemsnit over 10 års tidshorisont. • Er det empirisk muligt eller ren fiktion?

  8. 1. Ikke et konjunktur fænomen: 80% af accelerationerne øger BNP p.c. niveau med 25% eller mere ifht. forudgående indkomst ”tinde”. 1.0 (min); 3.3 (max) 2. 97% af disse accelerationer i rige lande som Danmark tillader konvergens mod USA.

  9. Bundlinje: • En vækstacceleration, der tillader konvergens mod USA i indkomst per capita over en 10 års periode, er erfaringsmæssigst muligt • MAX vækstacceleration: 0.9% point (gns over 10 år) • Kræver fuld konvergens til USA niveau i produktivitet • Hastig konvergens process

  10. Del 2: Hvordan? • Svar: International handel

  11. Easterly et al., JME, 1993; Prichett, WBER, 2000; Hausmann, Pritchett & Rodrik, JOEG, 2005; Jones and Olken, ReStat, 2008; Jerzmanovski , JDE, 2006; Cuberes & Jerzmanovski , EJ, 2009; Jerzmanovski, 2011. Vækstaccelerationernes anatomi Fokusområder for policy

  12. Vækst brud. Robuste fund: vækst brud (+) forbundet med øget samhandel og TFP acceleration • Ikkeen ”efterspørgselshistorie”: exp + imp, ikke exp - imp. • Konsistent med positiv effekt af øget international interaktion på output og TFP niveau (Frankel & Romer, AER, 1999; Alcalá og Ciccone, QJE, 2004; Andersen and Dalgaard, JOEG, 2011) • Bundlinje: International handel. Men med hvad?

  13. Del 3: Hvorfra? • Svar: • Service sektoren; • liberalisering af handel med tjenester

  14. Et par nyttige fakta: • Over det lange sigt (1950 -): Konvergens i produktivitet indenfor OECD • Denne konvergens er i overvejende grad drevet af konvergens indenfor service (fx Bernard og Jones, AER, 96; Inklaar og Timmer, MD, 09). Her har ”catch-up” historisk fundet sted. • Fra midten af 1990’erne: Vækstacceleration i USA, drevet af service. (Tripplet og Bosworth, 2004) • Fra midten af 1990’erne: Divergens i produktivitet mellem Europa (herunder Danmark) og USA

  15. I Danmark har privat service altid været vigtig; 40-50% af BNP i 1900, såvel som i dag (fx Dalgaard, NØT, 2010). Aldeles afgørende for catch-up. Timeproduktivitet DNK/USA, Markedsmæssig service Timeproduktivitet DNK/DEU, Markedsmæssig service

  16. Spørgsmålet: Hvad er dét USA har kunnet (for nylig) indenfor service som Europa (herunder Danmark) ikke kan? • Siden 2000 er 2/3 af den globale vækst kommet fra service sektoren (Mishra et al, 2011, WB wp). USA bedre til at udnytte dette potentiale? • Tjeneste handel: Naturligt fokusområde • Bemærk: 1) Øget handel er ofte forbundet med acceleration; 2) Rigeligt konvergens potentiale vis-a-vis USA (+20%). • Policy?

  17. Hvor står Danmark når det gælder reguleringen af service handel? • Francois og Hoekmann om handelsrestriktioner på service handel (JEL, 2010, p. 662): “…the indexes […] also point to generally higher restrictions in developing countries than in the OECD. At the same time though, some OECD countries (Australia, Canada, and Denmark, for example) have restrictions comparable to the averages prevailing in major developing country economies.” (min fremhævelse)

  18. Sidste bundlinje • Policy : Regulering af tjenestehandel (dog næppe nok … Vi ved for lidt om sektorens behov, fx behov i retning af uddannelsestyper etc.) • Målsætning: Øget international handel (IM+EX); primært via tjeneste eksporten • Handel Driver TFP vækst via selektion (ny viden; konk.)

  19. Tak for jeres opmærksomhed

More Related