Almen Studieforberedelse

1. Almen Studieforberedelse Foredrag af Bjørn Grøn forår 2006

2. Rammerne om afsluttende prøve medio januar: • Eksamensopgaven udmeldes • Ressourcerum offentliggøres ca. 1. februar: • eleverne har valgt de to bærende fag • skolen har tildelt vejleder(e) • skolen melder ind til eksamensafdelingen • censur og eksamensplan for at lægges 1. marts: • eleverne aflever synopser ca. 1. maj: • synopsis sendes til censor

3. Eksamen i almen studieforberedelse • eksamensdage i AT er dryppet ned forskellige steder i eksamensplanen • ved eksamen repræsenterer censor og en af vejlederne elevens to bærende fag • studierapporten foreligger ved eksamen • der gives én karakter

4. Løbende evaluering:Studierapport (1-3 sider) Oversigt over: • Emner der er arbejdet med • Fag og faglige hovedområder der er indgået i arbejdet på hvert klassetrin • Faglige mål og kompetencemål der er formuleret i arbejdet med det enkelte emne • Produktformer emneforløbene er afsluttet med • Evalueringsformer der er anvendt.

5. Eksamensopgavens udformning Emnet: • er angivet i overskriften (der kan være flere emner) Overordnede problemstillinger: • er angivet i en relativ kort tekst. Vil ofte rumme et ”du skal ....” Rammer for fagkombinationer: • fastlægger indenfor hvilke fag eller grupper af fag eleven skal vælge sine ”to bærende fag”. (Vil ikke eksperimentere med eksotiske valg, feks udpege ét bestemt valgfag)

6. Ressourcerummet • et inspirationsmateriale • kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet • består af: • materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter), med links eller andre henvisninger • samlinger af links, portaler mv. • henvisning til litteratur, til søgemaskiner o.l. • består næppe af fuldtekster / hele film og hele kompositioner...

7. Vejledningsfasen • Skolen sætter vejleder på, så elevens to fag er dækket • Skolen bestemmer selv omfanget af vejledningen. Et regnestykke: • 10% af 3.g-timerne = ca. 80 timer • i efteråret i 3.g gennemføres at-forløb svarende til ca. 50 t • rest = minimum til hver klasse = 30 t • skolen kan vælge at sætte flere timer af • En del af vejledningen bør være kollektiv, feks • en fælles hel/halv dag for alle i 3. g kort efter 15. jan • en fælles hel/halv dag for alle i 3. g omkring 25. jan • etablering af grupper som kan vejledes kollektivt

8. Synopsen – skal indeholde • Titel • Fagkombination • (Elevens) Problemformulering • Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven • Diskussion af hvilke metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven • Delkonklusioner på arbejdet med problemstillingerne • En samlet konklusion i rel. til problemformuleringen – samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse • En litteraturliste fra læreplan

9. Synopsiseksamen • Den tredelte prøve: • skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) • fremlæggelse (evt via talepapir) • diskussion (eleven kan spille ud) • Foretag præcise valg: • hvilke elementer præsenteres hvor

10. Synopsiseksamen – generelle råd • Etabler sammenhæng mellem de tre dele • Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige • Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen • Placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del • Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt • Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport • Synopsen skal være ekstra stramt struktureret insp: Hedelund & Jørgensen: Mundtlig eks. med skr. materiale

11. Eksempelopgaven: Videnskab og ansvar Når ny erkendelse eller radikalt nye forestillinger bringes for dagen, vil reaktionerne i det omgivende samfund være blandede. Nogle mennesker reagerer med positiv forventning og tillidsfuldhed. Andre reagerer med usikkerhed eller måske direkte modstand mod de nye tanker, ofte fordi de rokker ved forankrede tilværelsestolkninger. Opgave A • Der findes mange historiske og aktuelle eksempler på, at videnskabelige opdagelser, teknologiske nybrud eller nye tolkninger af menneskets plads i verden har givet anledning til konfliktfyldte reaktioner. For nogle mennesker bestyrker de nye tanker og opdagelser håbet om en bedre fremtid. Andre derimod reagerer med skepsis eller angst på grund af de svært overskuelige konsekvenser. Også for dem, der selv er med til at skabe en dybere indsigt og udvikle nye metoder og teorier, kan konsekvenserne af de nye opdagelser ofte være vanskelige at overskue. • Du skal udvælge et eller flere sådanne eksempler, give en indholdsmæssig præsentation af det/dem, og med udgangspunkt heri belyse emnet ’Videnskab og ansvar’. Du skal i dit arbejde med de valgte problemstillinger anvende fag og metoder fra forskellige hovedområder. Rammer for fagkombinationer (de to bærende fag) for opgave A: • Et naturvidenskabeligt fag i kombination med dansk, historie, filosofi, religion, samfundsfag eller psykologi

12. Eksempelopgaven: Videnskab og ansvar (fortsat) Opgave B • Mange værker fra fx litteraturens, filmens, teatrets, billedkunstens og musikkens verden viser, hvordan videnskabelig forskning og søgen efter ny erkendelse påvirker menneskets tanke- og livsformer. Gennem sådanne værker rejses i en kunstnerisk form spørgsmålet om individets ansvar for sig selv, sine medmennesker og samfundet. • Du skal udvælge et eller flere værker, og du skal med udgangspunkt heri og ved hjælp af fag og metoder fra forskellige hovedområder belyse emnet ’Videnskab og ansvar’. Du skal i dit arbejde med værkerne fokusere på indholdet i de videnskabelige og erkendelsesmæssige problemstillinger, der behandles, og på hvordan de pågældende problemstillinger fremstilles. Rammer for fagkombinationer (de to bærende fag) for opgave B: • Et humanistisk fag i kombination med et naturvidenskabeligt fag. Generel instruks • Du skal arbejde med en af de to opgaver, du vælger selv hvilken. Produktkravet er en synopsis, som skal danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. • Til både opgave A og opgave B indeholder det elektroniske ressourcerum relevant inpirations-materiale, som du kan, men ikke skal tage udgangspunkt i. Selvvalgt materiale må gerne benyttes. Eks. på opgavetitler i bilag

13. Bedømmelsen • Faglige mål efter 3. g, formuleret i læreplanens afsnit 2.1 • Faglige mål ved evaluering i 4. semester • Faglige mål efter grundforløbet / 1.g De tre sæt faglige mål er anført som bilag til sidst

14. Evaluering efter grundforløbet Eleverne evalueres på i hvilken grad de i en faglig dialog: • Demonstrerer kendskab til grundlæggende forståelsesformer inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab • Demonstrerer kendskab til, hvorledes der med udgangspunkt i et givet emne kan stilles spørgsmål til forskellige fag • Demonstrerer kendskab til, hvorledes forskellige fag kan bidrage til at belyse et givet emne • Formidler resultatet af arbejdet.

15. Vores eksempel (bilag) • Princip : forståelse for de forskellige metoders emperi, teori og metode • Viden ud at gå : skal eksemplificere ud fra studierapporten • Hvilke fag kan man stille spørgsmål om hvad : Eleverne fik f.eks spørgsmålet _ Hvis vi skal undersøge begrebet farver – hvilke fag kan så bidrage og hvordan.

16. Planlægning af at-forløbet • Et eksempel på et værktøj til planlægning af hele at-forløbet

17. Matrix for hele forløbet "Hadsten-modellen"

18. Matrix for hele forløbet

19. Indholdsmatricen kombineres med: Progression i de faglige mål

20. Matrix-eksempel. St.retn: mat-fys

21. Matrix-eksempel. St.retn: samf-eng

22. Matrix-eksempel. St.retn: mus/kunstn

23. Matrix-eksempel. St.retn: bio/ke-mat

24. Matrix-eksempel. St.retn: sprog

25. Matrix-planlægning • Flere eksempler i bilaget på. • personer • steder • begivenheder • begreber

26. Modificeret Matrix-model

27. Rammer for de enkelte forløb • 15 – 25 timer • 2-3 fag • Skema: Eleverne får altid et skema med angivelse af aktiviteter, lærerbemanding mv. i de forskellige timer • Materialer: Eleverne får før starten alle materialer, der skal bruges i ugen • Produkt: Eleverne informeres præcist om, hvad forløbet skal ende med

28. Organisation • Ledelsen etablerer et udvalg, der skal skabe sig overblik, koordinere og give sparring på de enkelte holds planer for at-forløb • Udvalgets første opgave bliver sammen med udpegede teamledere at udmønte matrix-ideen i en plan med en vis grad af detaljering. En rammeplan for de enkelte klasser skal være klar inden (...) • Teamlederen inddrager / informerer klassens lærere i den udstrækning dette er muligt • Alle lærere med fællesfag byder ind med bidrag til at realisere rammeplanen, når vi kender time-fagfordelingen

30. Bilag: • Faglige mål, ifølge læreplan • Løbende evaluering, ifølge læreplan • Eksempler på opgavetitler til eksempelopgaven • Flere eksempler på emner til matrix-planlægning

31. Faglige mål – efter 3.g • Opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder • Anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem • Forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse • Vurdere hvorledes et givet emne indgår i større historiske og /eller nutidige sammenhænge • Vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger • Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

32. Evaluering i 4. semester - synopsisprøve • Anvende viden fra forskellige fag og faglige hovedområder • Anvende relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder • Demonstrere kendskab til de enkelte fags muligheder og begrænsninger • Redegøre for nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud • Demonstrere forståelse af videnskabelig tankegang • Påpege, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge • Strukturere og formidle et fagligt stof.

33. Opgavetitler til eksempelopgaven • Velfærdskommissionens prognoser om Danmarks udvikling • PISA-undersøgelsen • Hite-rapporten • Klimaforskning og Copenhagen Consensus • Charcot og kvinders hysteriske lammelser (Sapêtriére-sagen) • Darwins fremlæggelse af sine opdagelser og sine hypoteser • GMO-afgrøders udplantning i Afrka • Designer-børn • Videnskabssynet i billedkunsten hos Holbein, Willumsen og Sven Wiig-Hansen • Galileis og Kopernikus fremlæggelse af deres opdagelser • Teaterstykket København – og Bohr/Heisenberg • 12 Monkeys – og farerne for en menneskeskabt pandemi • Thalodomidsagen • Faustmyter • Videnskabsfolk og videnskabssyn hos Sven Åge Madsen • Hwangs klon-svindel – og Lone Franks ’Klonede tigre’ • Dage på en sky – videnskaben og a-bomben

34. Person (geni) – Personer i fag – Personer i dialog- nogle ideer

35. Sted – Organisation – Institution – Samfund - nogle ideer

36. Begivenhed– Række af begivenheder – Brud- nogle ideer

37. Begreb – Teori – Videnskabsteori- nogle ideer