Emotionalitet i vidensamfundet

1. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Emotionalitet i vidensamfundet F�lelse og handling For at forsvare det standpunkt at f�lelser er vigtige for intellektuel aktivitet, som den vi pr�sterer p� universiteterne skal jeg f�rst pege p� et problem, der knytter sig til f�lelserne og derefter et problem, der knytter sig til intellektuel aktivitet. F�rst derefter vil jeg pege p� intellektualisering som en del af samme diagnose som vidensamfundet. For at forsvare det standpunkt at f�lelser er vigtige for intellektuel aktivitet, som den vi pr�sterer p� universiteterne skal jeg f�rst pege p� et problem, der knytter sig til f�lelserne og derefter et problem, der knytter sig til intellektuel aktivitet. F�rst derefter vil jeg pege p� intellektualisering som en del af samme diagnose som vidensamfundet.

2. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Videnskab som samfundsm�ssig drivkraft Videnskabelig forklaring p� f�lelser darwinistiske eller moderne behaviouristiske teorier Ansigtsmuskulaturens bev�gelser, kropslige bev�gelser, neurologiske mekanismer, genetiske affektprogrammer f�lelser = handling (adf�rd)

3. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Et bud p� en typologi for f�lelserne ud fra deres fysiognomi: Paul Ekmans teori om basisemotioner Vrede Frygt Gl�de Afsky Sorg Foragt Overraskelse

4. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Kognitivisme Perceptuelle kategorier: farver, former Semantiske kategorier: handlinger eller abstrakte egenskaber Mentale kategorier, genstandskategorier: sagforhold, teorier, stjerner, tr�er etc. Handlingen er det forklarede Perception, hukommelse D�mmekraft T�nkning, spatiale funktioner, sprog F�lelsen er det forklarende

5. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Darwinismens foruds�tninger: Fysiologi Neurofysiologi Genetisk affektprogram Tilslutter sig James-Lange teorien om f�lelser og g�r derved f�lelserne til epif�nomener. Adf�rdsforklaring Kognitivismens foruds�tninger: Intentionalitet Sprog Abstraktionsevne Tilslutter sig Freud, der anser f�lelser som meningsskabende st�rrelser, der kan forklare handling

6. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi F�lelsens typologi i kognitivistisk perspektiv >stemninger (manglende intentionalitet) Vurderinger Fortolkninger Overbevisninger (m. propositionelt indhold) >fornemmelser

7. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Er vi altid ansvarlige for vores f�lelser? Epistemisk subjektivitet Biografisk subjektivitet

8. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Sv�kkelse af disse funktioner Demens Capgras� syndrom � vedvarende forvekslinger, hvor den demente opfatter sin n�rmeste (�gtef�llen f.eks.) som bedrager eller dobbeltg�nger, dvs. �n der kun ligner, men ikke er, den rigtige person

9. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Alternativ typologi ud fra sindsm�ssig holdning P�virkethed Overmandethed Bev�gethed Sp�ndthed Opm�rksomhed Optagethed Handlingen <-> den handlende

10. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi

11. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Gl�den ved viden? Et gennemg�ende tr�k i vidensamfundet � at vidensarbejde skal v�re lystfyldt og aldrig kedeligt At arbejdet siger os noget Vekselvirkning Rummer et klart m�l eller udg�r et m�l i sig selv Intensitet

12. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Der findes ingen handlinger uden affekt F�lelser er ikke afbrydelse af et handlingsforl�b D�rlig bed�mmelse � ikke se betydningen af hvad man g�r Uf�lsomhed

13. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Emotionalitet og handling Emotionalitet er reglen og ikke undtagelsen F�lelser er ikke afbrydelse af et handlingsforl�b, men baggrunden for dem Handlingsforl�b kr�ver bev�gelighed i f�lelserne F�lelser har en plads i en biografi

14. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi Krop og intentionalitet

15. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og id�historie Afdeling for filosofi John Deigh om to uforenelige opfattelser af f�lelser Darwinismens foruds�tninger: Fysiologi Neurofysiologi Genetisk affektprogram Tilslutter sig James� teori om f�lelser, der g�r disse til epif�nomener ved at koncentrere sig om fysiologi Kognitivismens foruds�tninger: Intentionalitet Sprog Abstraktionsevne Tilslutter sig Freuds teori om f�lelser, der g�r disse til meningsskabende instanser for menneskelig adf�rd