Bedst i Byggeriet Workshop 3 Tirsdag 19. september 2006

1. Bedst i ByggerietWorkshop 3Tirsdag 19. september 2006

2. Agenda • 13.00 Velkomst og ordstyring, v. Anders Kudsk • 13.05 Nyt fra BIT-konsortiet v. Erik Arnbak • 13.15 Præsentation  1 af cases: • E-mail v. Jan Lambrecht • Projektweb v. Jan Lambrecht • Digitale mangellister v. Anders Kudsk • E-learning i digitalskurvogn v. Anders Kudsk • 14:30 Pause • Digital aflevering v. Søren Vestergaard • Standardiserede beskrivelse v. Søren Vestergaard • 3D arbejdsmetode v. Kim Jacobsen/ Morten Alsdorf • Digitale mangelliser v. Jens Guldborg • Digitalt udbud og projektweb – Erfaringer med metoden v. Susanne Brun • 16:00 Indlæg ved opponent Jørgen Jensen • 16:20 Debat • 17:30 afslutning

3. Nyt fra BIT-konsortiet • Vanskeligt at finde DDB relevante cases • Har selv etableret forsøgsprojekter • Casene dækker store dele af DDB • Mange parter med

4. Formidling af resultater DDB krav områder Andre områder

5. Formidling af resultater DDB krav områder Andre områder

6. Formidling af resultater DDB krav områder Andre områder

7. Formidling af resultater DDB krav områder Andre områder

8. 8 3 7 2 6 Færdige/ KS klare cases DDB områder 9 10 5 19 Andre områder

9. 8 14 3 7 2 6 4 Samlede case overblik DDB områder 17 9 13 10 5 15 12 18 19 Andre områder

10. Case deltagere Sørens Blikkenslagerforretning ApS K.T. Byggeentreprise ApS FORSVARETS BYGNINGS- &ETABLISSEMENTSTJENESTE

11. Systematisk udveksling og arkivering af e-mails efter bips e-mail-standard v. Jan Andresen

12. Case – E-mailstandard IKT koncept • Standard: E-mail-standard (Digital Konvergens og bips) • Værktøj: plugin til Lotus Notes • Arbejdsmetode: Håndtering og arkivering af E-mails • Anvendelsesområde: • Udførelse (totalentreprenør) • Anvendelsespotentiale: • Alle faser og alle parter

13. Case – E-mailstandard Case projekt • Byggeri: Biogen Idec DK Manufactoring fabrik i Hillerød • Entreprisesum : 340 mio. $ • Tidsplan : • Projektering: 2004 – 2005? • Udførelse: 2005 - 2007 • Entrepriseform : Hovedentreprise • Projektets parter : • Biogen Idec DK Manufactoring (bygherre) • Birch & Krogboe, Vilhelm Lauritzen, Cowi (rådgivere) • NCC, MT Højgaard (hovedentreprenører)

14. Case – E-mailstandard Hypotese • Brug af E-mailstandarden kan sikre en effektiv og konsistent udveksling af E-mails i byggeprojektet

15. Case – E-mailstandard Konklusion - Rationaliseringsgevinster • En fælles arkiveringKun en person behøver at arkivere en projektmail. • Søgning efter mailsAlle projektmails både indgående og udgående er søgbare. • Sparet IKT-udgifterDer spares harddisk-pladsudgifter.

16. Case – E-mailstandard Konklusion – Kvalitative gevinster • Fuldstændigt E-mail-arkivAlle projektmails både indgående og udgående arkiveres et fælles sted. Dette øger kvaliteten af byggeprojektets dokumentation. • Personuafhængig E-mailkorrespondancePersonlige projektmails eksisterer ikke længere – hvilket mindsker personafhængigheden i tilfælde af en projektdeltagers sygdom eller at projektdeltageren ikke længere er tilknyttet projektet. • Bedre overblik over projektets mailsI og med at alle projektmails er samlet et sted er det muligt at få et bedre overblik over hvad status i projektet er.

17. Case – E-mailstandard Kritiske succesfaktorer • Virksomhedsledelsens opbakningE-mailstandarden kræver en mindre investering og der skal være et vedholdende krav om at alle anvender den. • Alle projektdeltagere skal bruge denNår en virksomhed/byggeprojekt vil anvende E-mailstandarden skal alle medarbejdere/projektdeltagere anvende den.

18. Projektweb v. Jan Andresen

19. Case – Projektweb IKT koncept • Standard: Ingen (CAD-manual) • Værktøj: Byggeweb • Arbejdsmetode: Udveksling af projektmateriale • Anvendelsesområde: • Projektering (arkitekt og rådgivende ingeniør) • Udførelse (totalentreprenør og medprojekterende træleverandør) • Anvendelsespotentiale: • Alle faser og alle parter

20. Case – Projektweb Case projekt • Byggeri: Comfort House ved Teglholm Allé • Entreprisesum : 75 mio. kr. • Tidsplan : • Projektering: december 2004 – april 2005 • Udførelse: maj 2005 – juli 2007 • Entrepriseform : Totalentreprise • Projektets parter : • Correll Ejendomme (bygherre) • Lundgaard & Tranberg (arkitekt) • Carl Bro (rådgivende ingeniør) • NCC (totalentreprenør) • Tåsinge Træ (medprojekterende træleverandør)

21. Case – Projektweb Hypotese • Anvendelsen af en projektweb vil gøre udvekslingen af de digitale dokumenter hurtigere i forhold til et traditionelt projekt, samt at den digitale dokumenthåndtering er forbedret.

22. Case – Projektweb Konklusion - Rationaliseringsgevinster • Distribution af CAD-tegningerCAD-tegninger bestilles hos printleverandør via projektwebben i stedet for manuelt at plotte, pakke og sende dem. • Tryk af tegninger (under udarbejdelse)Der er i projektet konstateret at der er bestilt færre plots (af tegninger under udarbejdelse) end i et traditionelt projekt. • Håndtering af dokumentfordelingDer kan automatisk genereres tegningsfordelingslister i stedet for manuelt at udarbejde dem.

23. Case – Projektweb Konklusion – Kvalitative gevinster • Bedre ansvarsfordeling for dokumenthåndteringenAnsvaret for håndteringen af projektmaterialet bliver tydeligere, således at det er mere styr på hvem der gør hvad og hvornår. • Bedre overskuelighed over projektmaterialetAlt projektmateriale er samlet et sted – hvilket gør at dokumenterne er bedre tilgængeligt for projektets parter. • Sikkerhed for nyeste tegningDen seneste nye udgave af et dokument vil være tilgængelig så snart at den udgives – endvidere sikrer projektwebben at den sidste nye udgave ligger forrest.

24. Case – Projektweb Kritiske succesfaktorer • Indgå en kommunikationsaftaleDer skal indgås en aftale hvori formål, ansvarsfordeling, roller, generel anvendelse af projektwebben etc. er beskrevet ellers vil anvendelsen være kaotisk. • Ensartet informationsstrukturDer skal etableres en fælles og konsistent informationsstruktur, således at når den er lært en gang – føler man sig hjemme. • Uddannelse til alle brugereDer behov for uddannelse til alle brugere ikke kun mht. funktionaliteten – men også til hvordan projektwebben understøtter det daglige arbejde i byggeprojektet.

25. Elektronisk indsamling og udveksling af mangeldata efter bips mangellistestandard v. Anders Kudsk

26. Case – digitale mangellister IKT koncept • Standard: bips Digitale Mangellister C207 • Anvendt software: bips Excel add-on • Anvendelsesområde: • Mangelgennemgang (totalentreprenør) • Mangeludbedring (fagentreprenører EL og maler)

27. Case – digitale mangellister Case projekt • Byggeri: Renovering af Patent og varemærkestyrelsens kontor i Høje Tåstrup • Entreprisesum : 31.000.000 kr. • Tidsplan : • Juni – december 2005 • Entrepriseform : totalentreprise • Projektets parter : • NCC – totalentreprenør • Malerfirmaet Tom Olsen – fagentreprenør • Kemp & Lauritzen – fagentreprenør

28. Case – digitale mangellister Hypotese Ved brug af standardiserede og digitaliserede mangellister får vi: • Der et hurtigere at indsamle manglerne digitalt (rationaliseringsgevinst) • Fag-entreprenørerne har lettere ved at følge mangeludbedringen (rationaliseringsgevinst) • Standarden sikrer at den nødvendige oplysninger er tilstæde (kvalitativ gevinst).

29. Case – digitale mangellister Konklusion - Rationaliseringsgevinster • Mere effektiv indsamling af mangler Der er opnået en tidsbesparelse på indsamlingen af mangler, i forhold til indsamling i hånden • Lettere opfølgning Én fag-entreprenør har oplevet en besparelse på opfølgningen i form af færre byggeplads besøg

30. Case – digitale mangellister Konklusion – Kvalitative gevinster • Nødvendige informationer Begge fagentreprenører oplevede at mangellisterne indholdt de nødvendige oplysninger til at udbedre manglerne. • God struktur Begge fagentreprenører oplevede at magellisterne var godt strukturerede • Historik En fag-entreprenør oplevede at det var let at følge historikken

31. Case – digitale mangellister Kritiske succesfaktorer • For at XML kan anvendes som udvekslingsformat skal det sikres at parterne har de nødvendige IT kompetencer

32. E-learning i digital skurvogn v. Anders Kudsk

33. Case – E-learning i digitalskurvogn IKT koncept • Standard: bips e-mail standard C206 • E-learning i VitusBerings digitaleundervisningsskurvogn • Anvendelsesområde: • Udførsel

34. Case – E-learning i digitalskurvogn Hypotese Ved at gennemføre e-learning direkte på byggepladsen får vi: • Mail brugerne på pladsen deltager i undervisningen • Uddannet dem i at følge bips e-mail standard og Outlook add-on

35. Case – E-learning i digitalskurvogn Case projekt • Byggeri: 3 højhuse til beboelse på 12 etager hver • Entreprisesum : 180.000.000 kr. • Tidsplan : • udførelse - december 2005 - juli 2007 • Entrepriseform : totalentreprise • Projektets parter : • NCC – totalentreprenør • Alpha Electric – fagentreprenør • Fredensborg VVS - fagentreprenør

36. Case – E-learning i digitalskurvogn Konklusion – Kvalitative gevinster • Der er alene opnået kvalitative gevinster • Fagentreprenørerne deltog i undervisninge - men på forskelligt niveau • Kursusdeltagerne blev i stand til at følge bips e-mail standard • Undervisningen har i et vist omfangfungeret, som teambuilding mellem projektets parter.

37. Case – E-learning i digitalskurvogn Kritiske succesfaktorer • Undervisningen skal være koordineret med parternes interne uddannelses programmer • Inddrag det at der gennemføres undervisning, i projektets IKT aftale

38. Pause

39. Digital aflevering af drift og vedligelholdelsesmateriale v. Søren Vestergaard

40. Case – digital aflevering IKT koncept • Standard: aflevering i bygherrens driftssystem (Det Digitale Byggeri’s krav 10 – metode 3) • Anvendt driftssystem: Carl Bro’s Butler system

41. Case – digital aflevering Case projekt • Byggeri: 3 kontorbygninger på ca. 5000 kvadratmeter • Sted: Danmarks Tekniske Universitet • Bygherre : Scion – DTU • Tidsplan: ultimo 2003 til medio 2005 • Projektets parter : • Carl Bro – driftsrådgiver • Frederiksen og Birkner – arkitekt • EKJ rådgivende ingeniører – ingeniør • Kemp & Lauritzen - teknikentreprenør

42. Case – digital aflevering Hypotese Ved brug af digital aflevering fås: • mere præcise og målrettede driftsdata grundet klarere krav til driftsdata formuleret rettidigt, en entydig datastruktur og løbende aflevering af dokumentation • en mere effektiv afleveringsproces for driftsdata grundet tidsbesparelser i afleverings- og driftsfase

43. Case – digital aflevering Konklusion – Rationaliseringsgevinster • Bygherren fik en af ham estimeret besparelse på 50.000 kr. årligt grundet tidsmæssige besparelser afledt af bedre overblik og lettere håndtering af dokumentation. • Projektets øvrige parter fik ingen tidsmæssige besparelser i forbindelse med afleveringsprocessen, hvilket kan tilskrives manglende kompetencer og standardprocesser på området. De tidsmæssige besparelser formodes dog at kunne opnås ved gentagen anvendelse af konceptet.

44. Case – digital aflevering Konklusion – Kvalitative gevinster • Lettere bestilling af materialerNår materialer (f.eks. døre) skal bestilles hjem er det hurtigt at finde de præcise produktspecifikationer for bygherren, da driftsmaterialet er meget let tilgængeligt. Der kan foretages direkte opslag og søgninger i de digitale driftsdata. • Mere færdigt materialeDer er nemt at sikre, at alt relevant driftsdata er afleveret, da der via den digitale aflevering skabes et bedre overblik over de samlede driftsdata, end der traditionelt er muligt. Samtidig sikrer den løbende aflevering, at kvalitet og tilstedeværelse af driftsdata kan kontrolleres løbende.

45. Case – digital aflevering Konklusion – Kvalitative gevinster • Højere grad af målretning af driftsdataDa der inden aflevering fastlægges en entydig struktur for driftsdata, målrettes disse betydeligt. Dette betyder, at bygherren præcis modtager de nødvendige og specificerede driftsdata. • Bedre mulighed for udbud af drifts- og vedligeholdelsesydelserDriftsdata på digital form giver gode muligheder for at sortere og udvælge disse samt at omsætte de digitale data til rapporter og lister. Dette medfører, at det er let at etablere udbudsmateriale i forbindelse med udbud af driftsopgaver.

46. Case – digital aflevering Kritiske succesfaktorer • bygherren skal have en strategi for anvendelse af drifts- og vedligeholdelsessystemet, således at krav til aflevering af dokumentation kan afspejles entydigt i udbudsmaterialet. • der skal foreligge en gennemarbejdet udbudsmateriale der specificerer datastruktur og afleveringskrav. • der skal være afsat ressourcer til uddannelse, koordinering og kvalitetssikring. • gevinster er afhængige af gentagen anvendelse af konceptet. Konceptet skal derfor indføres som standardkrav hos bygherren. • driftsdata skal afleveres løbende for at tidsbesparelser opnås og kvalitet af driftsdata øges.

47. Standardiserede beskrivelser efter bips B100 v. Søren Vestergaard

48. Case – bips beskrivelser IKT koncept • Standard: bips B100 beskrivelser (Det Digitale Byggeri’s krav 6a og 6b) • Anvendt model: to-spaltede beskrivelser • Anvendelsesområde: • Projektering (ingeniør og arkitekt) • Udbud (totalentreprenør) • Tilbudsgivning (murerentreprise) • Udførelse (totalentreprenør og murerentreprise)

49. Case – bips beskrivelser Case projekt • Byggeri: Ny indskoling (0-3 klasse) til Torsted Skole, Horsens • Entreprisesum : 35.000.000 kr. • Tidsplan : • projektering - november 2006-marts 2007 • udførelse - marts 2006-marts 2007 • Entrepriseform : totalentreprise • Projektets parter : • NCC – totalentreprenør • Carl Bro – ingeniør • Arkitema – arkitekt • Brædstrup Murerforretning - murerentreprise

50. Case – bips beskrivelser Hypotese Ved brug af beskrivelsesværktøjet får vi: • effektiv produktion af beskrivelser grundet standardisering af disse • optimal uddannelse grundet anvendelse af standardiserede beskrivelser • en høj kvalitet af beskrivelserne grundet kvalitative mindstekrav • højt vidensniveau grundet anvendelse af standardiserede beskrivelser • grundlag for videndeling grundet anvendelse af standardiserede beskrivelser