290 likes | 609 Vues
sidste gang. Opgret med Autoritet Platons ideer og den ultimative virkelighed viden om en objektiv virkelighed p baggrund af sanserne Rationalisme: Descartes Empirisme: Locke, Berkeley, Hume Kant Quine . viden?. . holocaust, klimaforandring, evolutionsteori. videnskabsteori og videnskabsfilosofi
E N D
1. videnskabelig forklaring? (8. forelsning)
2. sidste gang Opgret med Autoritet Platons ideer og den ultimative virkelighed viden om en objektiv virkelighed p baggrund af sanserne Rationalisme: Descartes Empirisme: Locke, Berkeley, Hume Kant Quine
3. viden?
4. holocaust, klimaforandring, evolutionsteori videnskabsteori og videnskabsfilosofi lyder ofte abstrakt og mske endda kedeligt, men man m vre klar over at videnskabsteoretiske og videnskabsfilosofiske sprgsml direkte vedrrer de vigtigste sprgsml vi str over for til enhver tid.
5. formlsrettede og kausale forklaringer handling ndvendige og tilstrkkelige betingelser? Kausalitet grunde og rsager er rsager primre (Greetham)? humanvidenskab (Humanities) og naturvidenskab (Science)
6. formlsrettede forklaringer er fundamentale i humanvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og tilsyneladende ogs i biologien.
7. hvad er en handling? (hvad vil det sige at forklare en handling?)
8. rationelle handlinger synes at vre uomgngelige i forklaringen af menneskelige handlinger, men er overbevisning og forml tilsammen tilstrkkelige eller blot ndvendige betingelser for at forklare en handling?
9. kausale forklaringer forbinder to begivenheder (eller tilstande) med hinanden gennem en almen lov.
hvis overbevisning og forml tilsammen er tilstrkkelige betingelser for en handling, er det s ogs en kausal forklaring?
10. kausale forklaringers natur (I)
hvordan skelner vi mellem korrelation eller rsag - virkning?
reducerer vi til det familire, til forudsigelse, eller til en bag- og dybereliggende virkelighed?
11. formlsrettede og kausale forklaringer
synes at markere grnsen mellem human- og samfundsvidenskaberne p den ene side, og naturvidenskaberne (science) p den anden.
begrebsligt skelner vi mellem grunde og rsager.
men er der plads til begge i vores ontologi, eller er kausale forklaringer primre?
12. kausale forklaringers natur (II) kausale forklaringer forbinder to begivenheder (eller tilstande) med hinanden gennem en almen lov.
de forklare dog ikke blot hvorfor noget skete, men hvorfor noget skete med ndvendighed.
hvis forbindelsen er ndvendig, s er der tale om en begivenhed.
13. David Hume
14. Hume og kausale forklaringer kausale forklaringer kan ikke vre ndvendige (s ville der vre tale om en begivenhed).
kausale forklaringer er kontingente, udtryk for en konstant konjunktion (korrelation), de kan negeres uden selvmodsigelse og kan ikke observeres.
an object, followed by another, and where all objects similar to the first are followed by objects similar to the second
An object precedent and contiguous to another, and so united with it in imagination, that the idea of the one determines the mind to form the idea of the other.
15. curve-fitting problem
16. problemet ved Humes kausalbegreb er at der findes et utal af korrelationer, hvorved der forudsttes en hypotese for at konstruere et kausalt forhold.
kontrafaktiske konditionaler
(hvis A havde vret tilfldet, s B)
subjunktive konditionaler (hvis A skulle ske, s sker B)
17. deduktive nomologiske model alle begivenheder af typen A afstedkommer B
S er en begivenhed af typen A
derfor B
Problemer: (a) der er igen tale om en begivenhed, og (b) induktionsproblemet.
18. induktionsproblemet hvordan opdager og begrunder vi almene love? dvs.:
hvordan nr vi frem til konkrete hypoteser om kausale forhold?
Hvordan begrunder og tester vi vores overbevisning om at disse kausale forhold gr sig gldende?
19. snver induktivisme observation.
analyse, sammenligning, og klassifikation.
induktive generaliseringer.
eksperimentel test.
20. den hypotetisk deduktive metode identificer en hypotese
udled forudsigelser fra hypotesen
eksperimenter for at teste hvorvidt forudsigelserne er korrekte
hvis forudsigelserne er korrekte s er hypotesen bekrftet, hvis ikke s er den modsagt.
21. problemer der findes et utal af mulige hypoteser, s hvordan finder vi frem til de relevante (kreativitet, erfaring, eller)?
Selv hvis vi lser dette problem, hvordan begrunder vi s vores accept af hypoteser og fremgangsmder (bekrftelse eller falsifikation)?
22. demarkationsproblemet videnskab vs. pseudovidenskab holocaust
menneskeskabt klimaforandring
evolutionsteori
23. forudsigelseskraft (1) prcis sprogbrug
We have always had quite some difficulties to believe the prophecies of Nostradamus. The reason is of course that most the events already have happenedbefore the prophecies was officially given to the public.
In the City of God there will be a great thunder,Two brothers torn apart by Chaos, while the fortress endures, the great leader will succumb,The third big war will begin when the big city is burning.
The year 1999, seventh month, From the sky will come a great King of Terror, To bring back to life the great Mongol King, Before and after Mars to reign by good luck.
24. gode kriterier prcis sprogbrug
forklaring i overensstemmelse med almene love
overlevelsesdygtighed
testbarhed, ikke ad hoc ex post rationalisering
uddyber og beriger vores forstelse gennem en bred vifte af forudsigelser
prcis, konsistent og gerne impliceret relation til andre accepterede teorier
simplicitet
25. Popper
26. Popper
27. Popper
28. problemer ved falsifikation falsifikation af en hypotese er underbestemt da enhver test inddrager en lang rkke baggrundsteorier foruden teorien selv, samt variable og mleudstyr.
srligt kan baggrundsteorierne som regel aldrig selv testes, hvorved demarkationskriteriet synes at kollapse.
29. Kuhn
30. holocaust, klimaforandring, evolutionsteori