1 / 20

Deskriptiv analyse af enkelt variable

Deskriptiv analyse af enkelt variable. www.surveybank.aau.dk. Christian Albrekt Larsen Centre for Comparative Welfare Studies ( www.CCWS.dk ). Disposition . 1: Spørgsmål 2: Variable og måleniveau 3: Enkelt variable: Gennemsnit og spredning 4: Krydstabeller.

daniel_millan
Télécharger la présentation

Deskriptiv analyse af enkelt variable

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Deskriptiv analyse af enkelt variable www.surveybank.aau.dk Christian Albrekt Larsen Centre for Comparative Welfare Studies (www.CCWS.dk)

  2. Disposition • 1: Spørgsmål • 2: Variable og måleniveau • 3: Enkelt variable: Gennemsnit og spredning • 4: Krydstabeller

  3. 1. SPØRGESKEMAKONSTRUKTIONHvad påvirker, hvilke spørgsmål der stilles? • Undersøgelsesspørgsmålet • Operationaliseringen (i sidste ende indikatorerne) • Hypoteser om sammenhænge ml. variable • De analysemetoder, man ønsker at benytte • Hvordan spørgeskemaet skal administreres

  4. 1: Hvad er det for et indhold, man går efter? • Egenskaber/attributter • Adfærd • Viden • Overbevisning • Holdninger/attituder Faktuelle spørgsmål Kognitive spørgsmål Holdningsspørgsmål(nogle taler desuden om evaluerings-spørgsmål som en underkategori)

  5. 1: Holdningsaspekter • Retning • Styrke • Intensitet

  6. 1: Tidsdimensionen i spørgsmålet • Ud over indholdsdimensionen i spørgsmålet kan man tale om en tidsdimension også. • Retrospektive spørgsmål (om fortiden)F.eks.: Var de tilhænger eller modstander af EF i 1972? • Aktuelle spørgsmål (aktuelle)F.eks.: Er De tilhænger eller modstander af den fælles valuta i EU? • Prospektive spørgsmål (om fremtiden)F.eks.: Hvornår tror De, De vil trække Dem tilbage fra arbejdsmarkedet?

  7. 2. VARIABLE OG DERES MÅLENIVEAU Hvad er en variabel? En variabel er en egenskab eller karakteristik, som kan variere mellem cases/enheder i en stikprøve (eller en population). Eksempler på variable: • Køn (kvinde, mand) • Partistemme (Venstre, Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti osv.) • Alder i hele år (0, 1, 2, 3, 4, .....osv.) • Kommunale udgifter til folkeskoler (beløb i kroner) • Type af velfærdsstat som et land tilhører

  8. 2: En vigtig årsag til at kunne identificere måleniveau Den væsentligste grund til at skelne mellem forskellige måleniveauer er, at der til de enkelte måleniveauer kan foretages forskellige typer af statistiske analyser. F.eks. kan man ikke beregne gennemsnit af nominelle variable, ligesom man ikke kan foretage lineær regression eller variansanalyse med nominelle variable

  9. Nominalskalaen er den ”laveste”. Her kan man alene sige noget om forskel eller lighed mellem to cases/respondenter på den pågældende variabel - f.eks. at to respondenter begge er tømrer, eller at den ene er tømrer og den anden murer. Nominal-skaleret variabel Cases(I dette tilfælde er en case en person eller respondent)

  10. Ved ordinalskalaen er det endvidere muligt at sige noget om rangordenen mellem forskellige respondenter - f.eks. at en respondent er mere eller mindre tilfreds end en anden. Ordinalskaleret variabel

  11. Ved intervalskalaen kan man ud over rangordenen måle afstanden mellem kategorierne. Det giver f.eks. mening at sige, at afstanden mellem 180.000 kr. og 200.000 kr. er den samme som mellem 200.000 og 220.000 – nemlig 20.000 kr. Intervalskaleret variabel

  12. 3: Enkelt variabel Centraltendens Centraltendensen siger noget om den typiske værdi. Der findes forskellige mål for centraltendens i en fordeling, og hvilket mål der anvendes hænger bl.a. sammen med variablens skala-niveau:

  13. 3: Beregning af median ud fra en frekvenstabel Man kan enten finde den værdi, der tilhører den midterste person, under ’Frequency’, eller finde den værdi hvor ’Cumulative Percent’ passerer de 50 pct. Det sidste er det letteste. Medianen er altså i det her tilfælde lig med værdien 3, ’Hverken enig eller uenig’.

  14. 3: Eksempel: Gennemsnit vs. median

  15. 3:Varians og standardafvigelse Standardafvigelsen er det mest benyttede mål for en fordelings spredning, og benyttes ofte til ordinærskalerede variable, selvom det ikke formelt er tilladt. Ligesom ved gennemsnittet gøres det dog sjældent på variable, der ikke i det mindste kan antage seks eller flere værdier. Først kan variansen beregnes således: Dernæst kan standardafvigelsen beregnes således:

  16. 3: Spredning i gruppens alder

  17. 3: Varians og standard af. for gruppen Standard afvigelse:

  18. 4: Krydstabeller: Række versus kolonne procenter • Man skal procenture på den uafhængige variable ….. • Man skal procenture på den uafhængige variable ….. • Man skal procenture på den uafhængige variable ….. • Man skal procenture på den uafhængige variable ….. • Man skal procenture på den uafhængige variable …..

More Related