Opbygning og fastholdelse af transportfaglige uddannelsesmiljøer

1. Opbygning og fastholdelse af transportfaglige uddannelsesmiljøer 27. februar 2014 Lizzie Mærsk Nielsen

2. Oplæggets indhold • Analysens formål og baggrund • Analysemetoder og -design • Faglige uddannelsesmiljøer på skolerne • Pædagogiske uddannelsesmiljøer på skolerne • Konklusion • Spørgsmål og debat

3. Analysens formål og baggrund Formål: • Belyse hvordan skolerne opbygger og fastholder faglige og pædagogiske uddannelsesmiljøer • Belyse, hvorfor skolerne har valgt denne satsning • Beskrivelser af, hvordan skolerne kvalitetsudvikler AMU Baggrund: • Vigtigt at opfylde AMU-programmets formål og levering af AMU i god kvalitet

4. Analysemetoder og -design • Analyse af resultater i Viskvalitet.dk i forhold til AMU i FKB’erne: • 2728 Grundkompetence chauffør gods • 2224 Vejgodstransport • Interview med repræsentanter fra 13 skoler • Faglærere og uddannelsesledere • Informationssøgning til uddybning af analysens temaer • Udarbejdelse af analyserapport

5. Kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne • Undervisningsministeriet har defineret god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne således: • Deltagerne opnår de kompetencer, der er hensigt med den arbejdsmarkedsuddannelser, de deltager i • De kompetencer, deltagerne opnår, er relevante for deltagerne selv, virksomhederne og arbejdsmarkedet • Viskvalitet.dk skal anvendes til dokumentation og udvikling af arbejdsmarkedsuddannelsernes kvalitet • Skolerne anvender resultaterne fra Viskvalitet.dk - dog primært deltagerevalueringerne

6. Deltagerresultater i Viskvalitet.dk • Gennemsnitsresultaterne på alle AMU-mål i FKB 2728 og FKB 2224 på alle skoler på de fælles spørgsmål er på 4,0 • Dette svarer både til gennemsnittet på TUR’s uddannelser og til landsgennemsnittet • På FKB 2728 varierer skolernes resultater fra 3,7 til 4,1 • På FKB 2224 varierer skolernes resultater fra 3,6 til 4,4 • Det kræver en mere dybdegående analyse at finde årsagerne til disse forskelle

7. Kvalitetsudvikling af AMU • Vigtigt med pålidelige data, og derfor skal der afsættes tid til gennemførelse af evalueringerne • Introduktion til spørgsmålene er godt – deltagerne skal dog ikke guides til besvarelserne • Skolerne kan have glæde af benchmarking i forhold til andre skoler samt detaljerede analyser • Vigtigt også at se på de skriftlige kommentarer • Der skal også analyseres på udvalgets spørgsmål • Centralt med dialog mellem faglærerne og uddannelseslederen om kvalitetsudvikling

8. Interview med skolerne • I udvælgelse af skolerne har der bl.a. være fokus på, at der skulle interviewes nogle af de skoler, der har de bedste resultater i Viskvalitet.dk • Gode resultater i Viskvalitet.dk inden for en arbejdsmarkedsuddannelse indikerer, at der har været gode uddannelsesforløb, såvel pædagogisk som fagligt

9. Opbygning af faglige uddannelsesmiljøer • Minimum erhvervsuddannelsesniveau inden for transportområdet - krav fra både Trafikstyrelsen og Undervisningsministeriet • Stor faglig erhvervserfaring inden for transportbranchen - mindst 3 år • Relevant faglig efteruddannelse – Trafikstyrelsen stiller krav om minimum 3 dage hvert andet år samt vedligeholdelse af erhvervserfaring ”Vi gør meget ud af at ansætte faglærere, der kommer fra transportmiljøet. Det kan f.eks. være tidligere vognmænd inden for bus- eller godstransport.”

10. Opbygning af faglige uddannelsesmiljøer • Føl-ordninger • Nogle gange også for erfarne faglærere • Nogle gange også på andre skoler • Deltagelse i TUR’s faglærerkurser • Opbygning af gode undervisningslokaler og andre undervisningsfaciliteter • Indkøb af udstyr til undervisningen ”Konkurrencesituationen er meget stor mellem skolerne. Det er dyrt at investere i udstyr, og der er ingen mening i, at alle skolerne investerer i det samme udstyr.”

11. Fastholdelse af faglige uddannelsesmiljøer • Løbende dialog og samarbejde mellem faglærerne • Afholdelse af teammøder for faglærerne • Etablering af teams med specifikt fagligt fokus • 1-2 årlige arrangementer for alle faglærerne • Faglærerkurser, konferencer, ERFA-seminarer, workshops etc. arrangeret af TUR • Det er meget forskelligt i hvilken udstrækning skolerne benytter sig af TUR’s tilbud ”Hos os deltager faglærerne som minimum i TUR’s faglærerkurser i 14 dage om året.”

12. Fastholdelse af faglige uddannelsesmiljøer • Læsning af fagblade • Deltagelse i messer • Læsning af de domme, der gives i forhold til overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne • Samarbejde med andre skoler • Erhvervspraktik, f.eks. kørsel med en vognmand, virksomhedsbesøg og/eller erhvervspraktik ”Vi finder selv ud af, hvilken erhvervspraktik vi gerne vil deltage i, og det er forskelligt fra gang til gang. Nogle tager f.eks. på en langtur med en vognmand. Det giver god mulighed for at køre, være med til at læsse bilen – og så giver det muligheder for en god snak om udfordringer, man møder i hverdagen som godschauffør.”

13. Opbygning af pædagogiske uddannelsesmiljøer • Nyansatte faglærere skal senest fire år efter ansættelsen have opnået voksenpædagogiske kompetencer svarende til PD • Krav fra Trafikstyrelsen: Undervisere i chaufførspecifikke emner skal senest to år efter ansættelsen have opnået pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne • Krav fra Trafikstyrelsen: Undervisere i individuelle køretimer skal have pædagogisk erfaring ”Der kommer mange nye idéer fra faglærere, der er i gang med en PD, og idéerne anvendes, når teamet drøfter, hvordan undervisningen kan tilrettelægges.”

14. Opbygning af pædagogiske uddannelsesmiljøer • Fokus på didaktik i TUR’s faglærerkurser ”Der kan også indlægges mere pædagogik i de fag-faglige lærerkurser. Jeg har været fortaler for, at faglærerne har en undervisningsplan med hjem, når de kommer fra kurserne.” • Udarbejdelse af undervisningsplaner ”Her på skolen har vi altid en undervisningsplan for undervisningen, for det ligger som et krav i vores kvalitetsstyringssystem.” • Udarbejdelser af undervisningsmaterialer • F.eks. afsættelse af udviklingstid til 2-3 faglærer • På nogle skoler skal materialerne anvendes af alle

15. Fastholdelse af pædagogiske uddannelsesmiljøer • Afholdelser af pædagogiske dage • Praktiske planlægningsdage • Teammøder, hvor der f.eks. er fokus på pædagogik og teamarbejde • Deltagelse i projekter med fokus på pædagogik og didaktik • Uddannelseslederen observerer faglærernes undervisning mindst én gang om året ”Jeg observerer alle lærernes undervisning mindst én gang om året… Det startede vi med for 6 år siden, og det giver et godt udbytte, så det fortsætter vi med.”

16. Den pædagogisk og didaktiske praksis på skolerne • Information til deltagerne om uddannelsens mål • Tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte deltager ”Vi tager udgangspunkt i den enkelte kursist – og det er vigtigt at kunne evne det. Det er vigtigt at hjælpe kursisterne til at relatere uddannelsens indhold til de problemer, deltagerne skal løse på arbejdspladsen. Derigennem får kursisterne det bedst udbytte af undervisningen.” • Udgangspunkt i deltagernes erfaringer • Praksisorientering er centralt • Anvendelse af forskellige undervisningsmetoder • Fokus på deltagernes læse- og skriveudfordringer

17. Konklusion • Stor variation i evalueringsresultaterne i Viskvalitet.dk fra skolerne • Skolerne skal være opmærksomme på kvalitetsudvikling af AMU gennem analyse af evalueringsresultaterne • Skolerne har alle fokus på opbygning og fastholdelse af såvel faglige som pædagogiske uddannelsesmiljøer • Der stilles store formelle krav til faglærernes kompetencer • Det er omkostningsfyldt at leve op til kravene

18. Konklusion • Skolernes fokus på den pædagogiske kompetenceudvikling er ikke lige så formaliseret som den faglige kompetenceudvikling • En del faglærere deltager ikke i løbende pædagogisk kompetenceudvikling • Nogle skoler, der tidligere afholdt pædagogiske dage, gør det ikke længere af økonomiske årsager • På de fleste skoler er det praksis, at der udarbejdes undervisningsplaner til alle arbejdsmarkeds-uddannelser • Skolerne gør meget for at skabe et voksenpædagogisk miljø