”Multikulturelle Skoler” Vurdering af uddannelsesparathed i UU Perspektiv

1. ”Multikulturelle Skoler” Vurdering af uddannelsesparathed i UU Perspektiv Nyborg Strand d. 22.11.11. v/Carsten Bøtker CV & Intro Det formelle: lov, nationale mål, målgrupper, ungepakker m.v. Hvem og hvad er omfattet af UUs målgruppe Rundt om uddannelsesparathedsvurdering (upv) og pligt til uddannelse (ptu), herunder skolens, kommunens, UUs og forældre/elev forpligtigelser Mønsterbrydere Hvad virker – Konkrete indsatser Carsten.boetker@uu-vestegnen.dk 1

2. Multikulturelle Skoler ”Multikulturelle Skoler” d. 22.11.11 Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv Nationale mål & vejledningsfokus I uddrag • Vejledningen skal være sektor- og institutionsuafhængig • Vejledningen skal være til gavn for såvel individet som samfundet • Vejledningen skal mindske frafald og omvalg • Vejledningen skal sikre at flere unge får en ungdomsuddannelse • Vejledningen skal målrettes børn og unge der uden en særlig vejledningsindsats tænkes at ville have vanskeligheder med at vælge, fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse

3. ”Multikulturelle Skoler” d. 22.11.11 Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv Differentieret vejledning • En særlig vejledningsindsats iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder • psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser • utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde • misbrug af rusmidler • isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige og/eller sociale forhold. Mangler der en dot ?

4. ”Multikulturelle Skoler” d. 22.11.11Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. 01.08.10 • 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt. • Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge overholder pligten. • Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter. Vurdering af uddannelsesparathed • Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed). • Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven har behov for personlig støtte for at blive uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige personlige støtte.

5. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTERfor en uddannelsesparat i forb. med valg af ungdomsuddannelse 4 generelle kriterier for at være uddannelsesparat: 1. At ville deltage og have lyst til læring og uddannelse. 2. At have kendskab til uddannelsen og have deltaget i intro, brobygning, visitationssamtaler mv. 3. At have et relevant fagligt fundament og basale læringsfærdigheder. 4. At kunne møde op have lyst til at bidrage til fællesskabet på uddannelsesinstitutionen. DE 4 SØJLER Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv 5

6. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTERi forb. med UPV Definitionen for ”uddannelsesparathed” skal tage udgangspunkt i en række overvejelser, der er afstemt i fællesskab af grundskolen, uddannelsesaktør og UU. 2. Betydningen af begrebet ”uddannelsesparathed” i forhold til sociale og personlige kompetencer skal - så vidt det er muligt - have samme vurderingsgrundlag og definitioner i både grundskoler, UU og i ungdomsuddannerne. 3. Vurderingen skal være en helhedsvurdering, der indbefatter overvejelser vedr. den unges faglige, sociale og personlige kompetencer samt motivation for at deltage i en ungdomsuddannelse. (sidstnævnte efter ønske fra uddannelsesaktørerne). 4. Vurderingen af den unges uddannelsesparathed skal tage udgangspunkt i en differentieret vurdering i forhold til elevens muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Eud eller gym. 5. At vurdere de unge uddannelsesparathed skal være en proces, der starter allerede i 7./ 8.kl., således at den unge over tid og i overensstemmelses med uddannelsesplanen bliver afklaret og i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse ved grundskolens afslutning. 6. At vurdere de unges uddannelsesparathed skal til en hver tid tage udgangspunkt i en anerkendelse af den unges potentialer og muligheder. 7. De nævnte begreber skal til enhver tid betragtes som opmærksomhedspunkter og kan ikke anvendes som en screeningsmodel eller et scorekort. ”Multikulturelle Skoler”22.11.11 Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv 6

7. UPV status pr. 1.03.11 - 9. & 10. kl. I forb. med ansøgning til eud & gymnasiale uddannelser Albertslund 19 af 282 7% 89% Ballerup 18 af 309 6% 39% Glostrup 5 af 132 4% 80% Høje-T 36 af 409 9% 72% Rødovre 18 af 300 6% 47% 96 af 1432 6,7% 65% Overvægt af (drenge) fra landene: Tyrkiet, Libanon, Somalia, Irak 7

8. Ikke up unge mænd med em baggrund Karakteristika jf. Rambøll, SFI Svag skolebaggrund – utilstrækkelige skolekundskaber. Uddannelsesfremmede og uden familiemæssig tradition for lang skolegang. Identitetsdannelse i form af etnisk modkultur pga. mangel på anerkendelse, herunder attitude & adfærdsproblemer Forældre og den kollektive kultur lægger vægt på penge her og nu. Manglende viden om uddannelsessystemet. Nogle unge har psykiske lidelser (traumer eller sekundære traumer) Manglende sproglige forudsætninger – f.eks. unge sent ankomne ”Multikulturelle Skoler”d. 22.11.11 Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv 8

9. Karakteristika for ”mønsterbrydere” For unge er er ”rundet af familie med beskeden baggrund Brugt flere timer på lektier. Unge der her været indstillet på at yde lidt ekstra (især pigerne). Flere har oplevet diskrimination/racisme, men har været gode til at ryste det af sig. Har været i stand til at tage bevidste valg og fravalg på grundlag råd fra lærere, venner og andet familienetværk. Kontinuitet i viljen til forandring og ønsket om bevægelse og udvikling samt evnen til at holde fast i visse værdier mens man tager nye til sig. Det har mange af de unge lært af deres forældre. Arbejdet aktivt på insisterende på at identificere sig som medborgere. CEFU & SFI jf. SEBI notat 2011 ”Multikulturelle Skoler” d. 22.11.11 Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv 9

10. Hvad virker ? Nye metoder og midler under afprøvning af UU Samarbejde med grundskolen og kommunen fra 7/8. kl. vedr. faglige og soc. forudsætninger i forb. m. upv Ditto for indsatser i forb. med ptu. UEA opgraders i folkeskolen Fokuselever håndholdes i overgange Øget brug af rollemodeller Etniske familievejledere/coach / + Uddannelsesmentorer Partnerskaber / Virksomhedspraktik / Træningsbaner Individuelle forløb med coaching Særligt tilrettelagte og intensive vejledningsforløb ”Multikulturelle Skoler” d. 22.11.11 Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv 10

11. ”Multikulturelle Skoler” d. 22.11.11 Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv Den blinde makker i uddannelsesforløbet ! • Den kulturelle og sociale kapital • Grundskoleforudsætninger • Alder, modenhed og køn • Overgangen & koblingen • EUD ? • Organisering af uddannelserne (fleksuddannelse, 5-60 uger, soc.liv osv) • Pædagogik / værdier / menneskesyn • Praktikplads 11

12. Ikke mere medicin – af samme slags • 12 år enhedsskole med indbyggede adgang til ungdomsuddannelse • Fri-Fleks-Uddannelse med formelle og uformelle kompetenceforløb • Praktikpladsgaranti & Dygtige og vedholdende lærere og vejledere, der kan se ressourcer, potentialer om mangfoldighed frem for barrierer og begrænsninger Og som kan understøtte de unges motivation – også selv om den kan være svær at få øje på ! Ditto for forældre Motivation og anerkendelse er den allervigtigste drivkraft ! Vejleder og lærerkvalificering i forhold til kulturer, værdier og menneskesyn carsten.boetker@uu-vestegnen.dk