1 / 34

Problemskabende adfærd

Problemskabende adfærd. 7. oktober 2010 Thit Vagn Jensen Aut . psykolog . Program. Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd? Fra motiver til forudsætninger, introduktion til menneskesyn. Hvad udløser adfærden? Introduktion til stressmodellen Hvordan håndterer vi det?

darren
Télécharger la présentation

Problemskabende adfærd

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Problemskabende adfærd 7. oktober 2010 Thit Vagn Jensen Aut. psykolog

  2. Program • Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd? • Fra motiver til forudsætninger, introduktion til menneskesyn. • Hvad udløser adfærden? • Introduktion til stressmodellen • Hvordan håndterer vi det? • Introduktion til low arousel modellen

  3. Problemskabende adfærd • Hvad er problemskabende adfærd? • Hvad er et problem og for hvem? • Hvorfor opstår problemet og hvad kan vi gøre?

  4. Menneskesyn Børn gør det rigtige hvis de kan (Ross Green)

  5. Menneskesyn Nej til: Børn, der VIL opføre sig ordentligt, gør det

  6. Udsagn • Bag hver konfliktfyldt eller problemskabende adfærd ses: • manglende færdigheder • behovet for at kunne bruge disse færdigheder (fx ved et uløst problem). • Problemskabende adfærd ses derfor som et resultat af, at mennesket uanset funktionsniveau ikke har de nødvendige forudsætninger for at leve op til de krav, der stilles.

  7. Mennesksyn • Derfor bliver det relevant at spørge til barnets forudsætninger eller evner og IKKE barnets motiver • Et typisk spørgsmål er dog, hvorfor opfører barnet sig nogen gange ordentligt, mens det andre gange råber, sparker el.lign.?

  8. Stress-sårbarhedsmodellen Kaostilstand Sårbarhed Advarselstegn Stress Tid

  9. Stress-sårbarhedsmodellen Kaostilstand En gummistøvle mangler Sårbarhed Advarselstegn Stress Stressor 3, f. eks. Det regner og der kan ikke tændes bål Stressor 2, f. eks. Vikarer og løs struktur i skolen Stressor 1, f. eks. søvnproblemer

  10. Advarselstegn • Apati • Rod og hygiejneproblemer • Søvnproblemer • Mindre kontakt • Irritabilitet, aggressivitet • Øget sanseoverfølsomhed

  11. Kaostegn • Klynkende adfærd • Tvangstanker, ritualer • Bekymringer, angst, udvikling af fobier • Affektudbrud • Eksplosiv adfærd • Tilsyneladende uforudsigelig adfærd

  12. Opbyggende faktorer • Struktur • Forudsigelighed • Kravtilpasning • Ro og plads • Selvforståelse • Mulighed for at kunne trække sig og være alene • At være god til noget

  13. Hvad er et affektudbrud?Uhrskov-Whitakers konfliktmodel Eksplosion Barnet kan ikke nås Ro igen Følelsens intensitet Frustration Tid

  14. Almindelige udløsere • Brudte forventninger • Usikkerhed om, hvad der skal ske • At vente • Ændringer • Barnets oplevelse • Mangel på retfærdighed • Misforståelser • Krav om tilpasning her og nu • Afbrydelse af ikke-ønskelig adfærd

  15. Hverdagen Hverdagsstrategier: Struktur Ro Plads Kravtilpasning Belønning Forståelse for barnets opfattelse af verden Forståelse for barnets motiver, handlingers mening Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid

  16. Optrapning Advarselstegn: Apati Rod og hygiejneproblemer Søvnproblemer Irritabilitet, aggressivitet Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid

  17. Eskalering og eksplosion • Tegn på eskalering/kaostegn: • Eksplosiv adfærd, bl.a: • Smadre ting • Udadreagerende adfærd Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid

  18. Stabilisering • Tegn på der kommer ro igen: • Mulighed for kommunikation • Kropslige tegn • øjenkontakt Eksplosion Ro igen Følelsens intensitet Frustration Tid

  19. Hvorfor opstår konflikten? • Identificer de manglende færdigheder og stressfaktorer • Identificer de uløste problemer, som går forud udfordrende/problemskabende adfærd: • med hvem, • om hvad, • hvor og • hvornår opstår adfærden.

  20. Ny forståelse • Hvis man har forståelse for barnets funktionsvanskeligheder, og hvad der styrer barnet, bliver: • Adfærden mere forudsigelig. • Det tydeligere, hvilke evner/strategier barnet kan lære og hvilke krav der er relevante • Det pædagogiske mulighedsfelt bliver større, når barnet ikke se som manipulerende eller umotiveret.

  21. Personalets forestillinger • Forestillinger om • Hvad der virker • Barnets indlæring efter en konfrontation • Barnets udvikling i en hverdag uden konfrontation • Adfærdens årsag • Stædighed og magtkampe • motivation • Adfærdens stabilitet • Gør altid, ændrer sig aldrig • Barnets kontrol over sin adfærd

  22. Personalets forestillinger • Man må gøre op med forestillinger, der stammer fra • vores almindelige opdragelse • brug af konsekvenspædagogik

  23. Personalets forestillinger • Hvorfor konsekvens ikke virker i forhold til børn med særlige behov • Konsekvens kræver at barnet har overblik • Konsekvens kræver at barnet kan udvise fleksibilitet • Konsekvens kræver at barnet kan regulere sig selv • Konsekvens kræver at barnet selv kan finde og forestille sig andre muligheder

  24. Personalets forestillinger • Konsekvensen bliver derfor ofte en straf som barnet ikke oplever at have mulighed for at undgå • Barnets selvtillid mindskes • Barnets tillid til at de voksne mindskes • Muligheden for at opbygge et samarbejde mindskes

  25. Personalets forestillinger • Derudover må man håndtere • Sin egen infleksibilitet • Sin egen stress • Sine egne værdier/normer • Sine egne idealer og deres forhold til den konkrete hverdag

  26. Nærmeste zone for udvikling Aktuelt udviklingspotentiale Aktuelt udviklingspotentiale Hvad man kan Hvad man kan

  27. Tilpasset kravniveau • Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser • 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af personalet (Stephen von Tetchner)

  28. Tilpasset kravniveau • Hellere flere påmindelser end hårde krav • Forbered på krav • Infleksibiliteten øges, hvis den respekteres • Brug pauser og afledning • Undgå affektsmitte HUSK: Det er aldrig for sent at give op!

  29. Personalets muligheder • Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer • Øget ansvar tildeles personalet • Men også forståelse for at mange faktorer spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner • Og derfor behov for evalueringer og sparring

  30. Mindsket konfrontation • Undvig at øge følelsesintensiteten • Mindsk udtrykt emotion • Undvig øjenkontakt og berøring • Undvig at markere dig fysisk • Respekter det personlige rum

  31. Mindsket konfrontation • Afledninger er bedre end krav • Flytter fokus fra begyndende følelsesintensitet • Afledninger opleves ikke som belønning af negativ adfærd • Afledninger mindsker risikoen for magtanvendelser

  32. Mindsket konfrontation • Brug af belønning • Til afledning • Til fokus • Til markering af delmål • Undlad brug af belønning • Når der er risiko for at barnet taber • Når der er tvivl om barnet har evnerne • Når opgaven er uklar eller er langvarig

  33. Mindsket konfrontation • Konfliktundvigelse • Frigør energi til udvikling • Skaber betingning; god adfærd er en belønning i sig • Skaber tillid til personalet, hvilket nedsætter behovet for at udfordre • Skaber bedre indstilling til beboeren hos personalet

  34. Personalets muligheder • Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer • Øget ansvar tildeles personalet • Men også forståelse for at mange faktorer spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner • Og derfor behov for evalueringer og sparring

More Related