Vidensformer - Introduktion til et vidensbegreb

1. Vidensformer- Introduktion til et vidensbegreb Forelæsning d. 2. sep. 2013 IVA/KU v/ Martin Thellefsen

2. Hvad skal vi forstå ved begrebet ’vidensformer’? • Viden og form! • Viden som noget vi kan besidde (subjektivt) • Viden som et artefakt (objektivt) • Hvordan kan vi besidde viden? • Læring – herunder bemestring – noget som vi skal kunne! • Dvs. Viden som noget det giver færdigheder & kompetencer fx uddannelse! • Erfaring – unikke oplevelser • Handling – at kunne agere i såvel socialt som fysisk rum • Hvordan kan viden være et ’artefakt’ ? • Regler og normer • Kunst og kultur • Vidensystemer

3. Vidensformer eksemplificeret Brug 5 min. på at diskuter hvilke grundlæggende videsformer der forudsættes i forhold til nedenstående billede

4. Vidensformer eksemplificeret Brug 5 min. på at diskuter hvilke grundlæggende videsformer der forudsættes i forhold til nedenstående figur

5. Vidensformer eksemplificeret Hvad så med denne model! Brug 5 min på at diskutere hvilke forudsætninger denne model Implicerer! Ingwersen's model of the IR process – Ingwersen, 1996

6. Kompleksitet og videnssamfund • Forskellige modeller på vidensformer • Aristoteliske model – Episteme, Techné, Fronesis • Semiotisk model – ikon, indeks, symbol • Systemteoretisk model - Forskel der gør en forskel / autopoesis • etc.

7. Videnformer i Lars Qvortrups optik

8. Uddannelsessystemets operatonalisering af viden Blooms videns-/læringstaxonomi – fra simpel til kompleks viden

9. Vidensmetaforik • Kundskabens træ • Bibelsk herkomst, som noget der vokser, som noget forbudt, som noget der har alvorlige konsekvenser • Viden er magt • Viden som magtmiddel – den der har viden har kontrol fx kontrol over naturen • Viden som oplysning • Fra mørke til lys • Viden som ressource • Som noget der kan anvendes/forbruges/som har værdi/som efterspørges osv. • Viden som pakker • Viden som noget objektivt der kan overføres/gives fra et individ til et andet

10. Andre perspektiver på viden • Subjektiv viden • Objektiv viden • Nyttig viden • Etisk viden • Æstetisk viden • Tavs (implicit) viden • Eksplicit viden

11. Platon • Viden er det samme som sand berettiget tro. • Vi skal med andre ord kunne anføre gode grunde til betegne noget som sand viden • Platons tænkning og definition af viden har haft en stor indflydelse på den vestlige kulturs vidensopfattelse. Kimen til adskillelsen (dualismen) mellem intellekt (sjæl) og krop ligger her. • Teoretisk viden anskues her som overordnet den praktiske

12. Aristoteles vidensformer • Episteme – know that! • Videnskabelig viden (teoretisk videnskabelig viden) • Objektive begrundede kendsgerninger • Sand berettiget tro • Techne – know how! • Praktisk produktiv viden (praktisk produktiv kyndighed) • Viden i handling (pragmatisme) • Fronesis – hvorfor er? • Klogskab (praktisk etisk klogskab) • Praktisk / etisk viden • Normativitet • Værdier • God moral • Sammenhængskraft ift. Samfund (fællesskab) • Det gode liv

13. Andre måder at definere vidensbegrebet på Essentialisme Vidensteori der stammer helt tilbage fra Platon og Aristoteles – objektivisme, universalisme Familielighed – prototypeteori - klynger Vidensteori der baserer sig på sprogteori, og som tager sit udgangspunkt i den sene Wittgenstein – relativisme, perspektivafhængig, socio-kulturel Historisk tilgang Vidensteori der ser viden som værende det et givent socialt fællesskab måtte anerkende som viden, begrundet i videnskabelige teorier, metoder og undersøgelser – relaterer sig til Kuhn og pragmatisme

14. Viden og sandhed! Naturvidenskab: • Kan viden verificeres? • Hvis viden ikke kan verificeres, hvordan kan vi så være sikker på at den er sand? • Hvis viden ikke kan verificeres kan den i det mindste falsificeres – dvs. Provisorisk sandhed! • Hvis viden ikke er absolut – men provisorisk er det så ikke muligt at operere med et nyttighedskriterium – dvs. sætte parentes om ’sandhedskriteriet’ dvs. Vi ved ikke om vores teori er sand, men den virker! Humanvidenskab • Hvis viden er kontekst- og perspektivafhængig, er viden da relativ? • Relativitet vs. Pluralisme • Konstruktivisme

15. Empirisme • A posteriori erkendelse • induktion

16. Rationalisme • A priori erkendelse • Deduktion

17. Positivismens grundlag: Comte • Auguste Comte (1798-1857) grundlagde den positivistiske videnskabsfilosofi som en vej til at få sikker viden. • Comte mente, at menneskeånden bevægede sig gennem tre stadier: • Det religiøse stadie • Det metafysiske stadie • Det positive stadie = kun erfaring og logik kan skaffe os viden • Viden skal være virkelig, nyttig, sikker, præcis og positiv • dvs. være samfundsopbyggende!

18. Positivistisk grundlag • At arbejde på et positivistisk grundlag vil sige, at • Viden er indsamlet empirisk • På baggrund af en objektiv og ikke-normativ dataindsamling • Med henblik på at analysere sig frem til at formulere regelmæssigheder • Og teorier med hypoteser, som kan testes.

19. Logisk positivisme • I modsætning til positivismen forfægter man ikke tesen om, at kun det givne er virkeligt. • I stedet er budskabet: Kun det der logisk kan siges noget meningsfuldt om, kan give viden. • Opgaven for filosofien er logisk analyse.

20. Verificerbarhed • Logisk analyse af videnskabens og hverdagens udsagn for at finde ud af meningen med disse udsagn. • Finde en verifikationsmetode. Hvilke grunde kan der være for at hævde denne påstand – eller hvordan kan vi afgøre, om den er sand eller falsk. • To slags verifikation: direkte (direkte iagttagelse af fx en grøn firkant) eller indirekte (fx en naturlovmæssighed deduceret via iagttagelse). • Man kan imidlertid altid kun opnå en vis grad af sikkerhed. Absolut sikkerhed kan man aldrig opnå. • En påstand kan aldrig verificeres fuldstændig. Derfor bør den altid kaldes en hypotese (= Popper).

21. Metafysik • Metafysik = noget, som ligger hinsides erfaringen. • Metafysiske påstande er ikke verificerbare. • Foregiver at formidle viden, som er på et højere niveau end den empiriske videnskab. • Men i realiteten er de meningsløse. • Findes den fysiske verden? – Ja – realisterne. Nej – idealisterne. Det er ikke et meningsfyldt udsagn.

22. Etik • Etik består af værdidomme (fx du må ikke slå ihjel!). Der er tale om et påbud. • Men den er hverken sand eller falsk. • Den kan hverken bevises eller modbevises. • Derfor er de metafysiske. • Derimod kan handlinger som resultat af værdidomme naturligvis undersøges videnskabeligt.