Feature og reportage

1. Feature og reportage F�lles om sansninger og konkrete iagttagelser Forskellen ligger i deres funktion Reportagen giver et �jebliksbillede � en stedfortr�dende oplevelse Reportagen repr�senterer den begivenhed, der rapporteres fra Featuren bruger reportagens teknik, men deler ikke dens m�l Billedet af den konkrete virkelighed skal alene konkretisere og dramatisere den st�rre historie, som er featurens egentlige m�l Den konkrete virkelighed er et strategisk middel Featuren bestemmes ikke af, hvad man skriver om, men af hvordan man skriver om det. Fremstilling af facts er ikke nok Featurejournalisten vil mere end blot at informere � hun vil skabe en f�lelsesm�ssig effekt hos l�serne

2. Personvalget, plottet og p�dagogikken � de tre p�er Personer er mennesker mere end kilder (characters >< sources) Det er ikke afg�rende, hvad personerne siger og mener, men hvad de g�r Handling fort�ller mere end ord og driver l�serne gennem teksten � baggrundsinformationen kommer undervejs Personer taler ikke i citater, men i replikker � fra talende hoveder til levende mennesker

3. Plottet: Fort�l historien godt Nyheder genl�ses ikke � det g�r features, for oplevelsens skyld T�nk film, suspense Point of no return Historiens handling er resultat af plottet At plotte er at ordne fort�llestoffet bevidst Plottet tilf�jer historien merv�rdi Plottet skal g�re historien mere sp�ndende, relevant, overbevisende, illustrativ, etc. Historien er ikke bare god, den er ogs� godt fortalt

4. P�dagogikken Featuren f�rer sine l�sere p� en anden m�de end traditionel journalistik Tager l�seren med p� vejen mod en konklusion Lader l�seren medopleve Tell >< show Opsummere >< beskrive Giver l�seren rum og lader dem selv skabe billeder � t�nke selv Ansvar for egen l�sning � s� holder man ikke op. Medproducent p� artiklen

5. L�sningen er� (if�lge Christoffer Scanlan, Poynter Institute) at beskrive personer i stedet for at citere kilder at kommunikere erfaring i stedet for synspunkter at v�re opm�rksom p� forl�b og ikke kun resultater at beskrive i stedet for at opsummere at tilbyde oplevelse og ikke kun oplysning at udnytte l�sernes ti sanser, det vil sige de fem almindelige plus l�sernes sans for tid, sted, mennesker, drama og betydning.

6. Den tredje fort�llem�de F�rst et scenisk afsnit, s� et faktabaseret oplysende afsnit, derefter en scene, et fakta-afsnit og en scene Scener i begyndelsen, midten og afslutningen Tre scener � to bbi�er (boring but important), det journalistiske alibi, der dog ikke beh�ver at v�re kedeligt Handlingen er en rasende flod, der river l�serne med. Bbi er den s�, som floden l�ber ind i, hvor vandet st�r stille og l�seren selv m� ro sig frem Muligheder for klassiske fort�llinger, konflikt � kamp � l�sning. M�l � modstand � succes/fiasko. Hjemme � ude � hjemme Flashback i scene to.

7. Story-modellen (Jon Franklin) Story�en er den r�kke handlinger, der udl�ses n�r en sympatisk person m�der en kompliceret situation, som han giver sig i kast med og l�ser Komplikationsscene (viser konflikten) Udviklingsscener (viser kampen) L�sningsscene (viser l�sningen) Tre L�sningen kr�ver udvikling � der skal v�re en l�sning Aristoteles � en historie har en begyndelse, en midte og en afslutning (2300 �r p� bagen) Udviklingsromanen Sympatisk?

8. WSJ-guiden (Blundell) F�rste trin � v�k interesse (anslag) Andet trin � Stop drillerierne, fort�l mig, hvad det handler om (kerne) Tredje trin � hvor er beviserne, h�nger det sammen? (krop) G�r pointen klar, alts� (Hammeren)

9. Berettermodellen (Dramamodellen) Anslag Pr�sentation Uddybning Konfliktoptrapning Point of no return Klimaks Udtoning