Landsdelsmøde – SRF Mandag, den 19/6 2006 Torsdag, den 22/6 2006 Mandag, den 26/6 2006

Landsdelsmøde – SRFMandag, den 19/6 2006Torsdag, den 22/6 2006Mandag, den 26/6 2006 • Holder sagen i retten? • Om skatteretlig argumentation • Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen Lov Bekendtgørelse Cirkulære Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • Dagens program: • 9,30 – 10,30: • Introduktion – orden i værktøjskassen • En afgørelse bliver til – en abstrakt beslutningsmodel • Retskilderne – indledning og overblik • 10,30 – 10,45: Pause • 10,45 – 12,00: • Retskildernes betydning inden for skatteretten: Grundlov, lov, forarbejder, administrative forskrifter, vejledninger, de skatteretlige vejledninger, praksis, sædvaner og forholdets natur • 12,00 – 13,00: Frokost • 13,00 – 14,00: • Retskilderne fortsat – herunder kort om de internationale retskilder • Anvendelse af retskilderne: Fortolkning og domsanalyse • 14,00 – 14,15: Pause • 14,15 – 16,00: • Fortolkning og domsanalyse fortsat. • Retssikkerhed og retsanvendelse • Afrunding Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Den juridiske metode • Introduktion – orden i værktøjskassen: • Retsanvendelsen består grundlæggende af to dele: Identifikation af værktøjer, der kan inddrages i en retlig afgørelse: Retskilderne En række regler og retningslinier for, hvorledes disse værktøjer kan anvendes: Fortolkning Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • Introduktion – orden i værktøjskassen: • De to grundlæggende led i retsanvendelsen – identifikation af retskilder og fortolkningen af disse – indgår i et kompliceret samspil, når der skal træffes en afgørelse. • Følgende beslutningsmodel kan benyttes til at illustrere samspillet: Jus Faktum • 2. Faktum: • De oplyste, dokumenterede eller skønnede faktiske forhold, som der træffes en afgørelse på grundlag af. Retsfaktum Retsfølge • 1. Jus: Det retlige grundlag for afgørelsen. • 1.1. Retsfaktum: Retsreglens beskrivelse af de retsstiftende kendsgerninger. • 1.2. Retsfølge: Retsreglens beskrivelse af den retsvirkning, tilstedeværelsen af de retsstiftende kendsgerninger skal medføre. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • Introduktion – orden i værktøjskassen: • Et forenklet eksempel på, hvorledes en skatteretlig afgørelse træffes: Jus Faktum • 1. Faktum: • En forretningsdrivende har fået stjålet sin kassebeholdning. Tabet er bragt til fradrag i det skattemæssige regnskab. Retsfaktum Retsfølge • 2. Jus: Det retlige grundlag for afgørelsen af, om fradrag skal indrømmes. • 2.1. Retsfaktum: SL § 6, stk. 1, litra a). Retspraksis, administrativ praksis, LV E.A.2.6. – en række kriterier skal være opfyldt, før fradrag indrømmes. • 2.2. Retsfølge: Hvis betingelserne for fradrag er opfyldt, er tabet fradragsberettiget, jf. SL § 6, stk. 1, litra a). I modsat fald intet fradrag. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • Introduktion – orden i værktøjskassen: • Et forenklet eksempel på, hvorledes en skatteretlig afgørelse træffes: Retsfaktum Faktum • 2. Jus: Det retlige grundlag for afgørelsen af, om fradrag skal indrømmes. • 2.1. Retsfaktum: SL § 6, stk. 1, litra a): • Krav: Udslag af naturlig driftsrisiko. • Tabet skal have ramt omsætningsformuen. • Der må ikke foreligge egen skyld. • Tyveriet skal normalt være anmeldt til politiet. • Tabet skal kunne dokumenteres ved en tilfredsstillende bogføring. • Opbevaringsmåde m.v. skal være forsvarlig. • Sammenblanding med private midler => Normalt afvisning af fradrag. • 1. Faktum: • En forretningsdrivende har fået stjålet sin kassebeholdning. Tabet er bragt til fradrag i det skattemæssige regnskab. Skattemyndighederne beder skatteyderen om yderligere oplysninger, for at kunne tage stilling til fradrag for driftstabet. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Hvorledes defineres en retskilde: • Karakteristika ved en retskilde: • Tilsigter af fastsætte, hvorledes et bestemt privat eller offentligt spørgsmål retligt skal ordnes (normativt formål). • Retskilder indgår som oftest i et samspil. • Fra retskilderne kan hentes »gyldige« argumenter ved afgørelsen af et retligt problem. Normative faktorer, der enten skal eller kan indgå i begrundelsen for, hvad der gældende ret Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Oversigt over retskilderne: • Retsforskrifter • Forarbejder – diskutabelt om selvstændig retskilde • Afgørelser • Private retskilder • Forholdets natur • Doktrin – diskutabelt om egentlig retskilde Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Karakteristika ved retsforskrifter: • Autoritativt fastsat af et organ, der er tillagt kompetence til at fastsætte denne form for regler. • Formulerer udtrykkeligt de regler, der ønskes efterfulgt (den satte ret). • Retskildeværdien eller –vægten afhænger af det fastsættende organs status. • Nedskrevne regler. • Retsforskrifter: • Fx grundlov, lov, bekendtgørelse, cirkulære, traktat, forordning, direktiv og dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Karakteristika ved forarbejder: • Kan diskuteres, om forarbejder er en selvstændig retskilde, fordi de knytter sig som fortolkningsbidrag til en retsforskrift. • Kan benyttes til at afklare, afgrænse eller præcisere kriterier, der indgår i retsfaktum eller retsfølge. • Spiller en væsentlig rolle ved fortolkningen af visse danske retskilder og formentlig ved fortolkningen af fx dobbeltbeskatningsoverenskomster. • Spiller en mindre rolle ved fortolkningen af fx EU-retskilder, såsom traktaterne, forordninger og direktiver. 2. Forarbejder: Præciserende og uddybende fortolkningsbidrag fra retsforskriftens forberedelse og tilblivelse. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Karakteristika ved afgørelser: • Retlig stillingtagen til et konkret spørgsmål. • Inddeles traditionelt i afgørelser, truffet af domstolene, og i administrative afgørelser. • Kan have betydning for, hvorledes fremtidige sager afgøres (præjudikatsværdi). • Afgørelsernes konkrete natur kan svække retskildeværdi. • Langt fra alle afgørelser offentliggøres, hvilket påvirker retskildeværdien. 3. Afgørelser: Domme, kendelser, beslutninger og administrative afgørelser i øvrigt. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Karakteristika ved private retskilder: • Regulering gennem adfærd. • Baseret på accept af den enkelte borgers – og selvstændige retssubjekter i form af juridiske personers – retlige autonomi. • Fx lægges gyldige civilretlige aftaler som udgangspunkt til grund ved beskatning (diskussion om forhold mellem civilret og skatteret). 4. Private retskilder: Aftaler, sædvaner og kutymer. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Hvordan finder man ud af, om der foreligger en retssædvane (omstridt): • Adfærden skal være fulgt: • Almindeligt, dvs. at alle eller næsten alle (berørte) borgere følger adfærden. • Stadigt, dvs. at adfærden følges hver gang. • Længe, dvs. at adfærden har fundet sted over et længere tidsrum. • Som en forpligtelse/berettigelse, dvs. at adfærden anses som en (retlig) forpligtelse/berettigelse. • Retskildemæssige betydning inden for skatteretten: • Beskeden pga. hjemmelskravet, dvs. at skatter og afgifter ikke kan pålægges med sædvane som hjemmel. • Eksempel på sædvane inden for skatteretten: De nu lovfæstede omgørelsesinstitut i SFL § 29. • Civilretligt gyldige aftaler har dog stor afledt betydning, idet disse som udgangspunkt lægges til grund for beskatningen. 4. Private retskilder: Aftaler, sædvaner og kutymer. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Karakteristika ved forholdets natur: • En samlebetegnelse for en lang række andre hensyn, som kan indgå i den retlige argumentation uden at udspringe fra de øvrige retskilder. • Fx rimelighedsbetragtninger og konsekvensanalyser. • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten: • Betragtes traditionelt som den mest subsidiære retskilde af alle. • Inden for skatteretten kan forholdets natur i form af konsekvensanalyser og rimelighedsbetragtninger selvfølgelig også tillægges betydning. • Kan aldrig stå alene som retskilde. • I TDC-sagen blev ledelsen kritiseret for at disponere umoralsk. Indgår moral i forholdets natur? 5. Forholdets natur: Reale hensyn, kulturtraditionen, retsfølelsen og rimelighedsbetragtninger. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Karakteristika ved doktrinen: • Omtvistet, hvorvidt doktrinen kan anses som en retskilde. • Aldrig »pligt« til at inddrage doktrinen, men den anvendes som led i juridisk argumentation i et vist omfang: »Argumenttyveri«. • Brugbarheden er formentlig afhængig af bl.a. forfatterens meritter. • Retskildebetydning: • Ikke bindende for hverken domstole, forvaltning eller skatteydere. • Der tages i praksis – også inden for skatteretten – højde for retsopfattelser i litteraturen, særligt fra førende og anerkendte teoretikere m.v. • I afgørelser ses ikke sjældent henvisninger til litteraturen. 6. Doktrin: Juridisk faglitteratur. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retsforskrifter • 2.1. Nationale: • 2.1.1. Grundlov • 2.1.2. Lov • 2.1.3. Administrative retsforskrifter • 2.1.3.1. Bekendtgørelse • 2.1.3.2. Generelle tjenestebefalinger • A Cirkulære • B Vejledning • C Skatteretlig vejledning • 2.2. Internationale: • 2.2.1. EU traktater • 2.2.1.1. Forordninger • 2.2.1.2. Direktiver • 2.2.2. DBO’er Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.1. Grundloven: • Grundlovens § 42, stk. 6: Lovforslag om direkte og indirekte skatter kan ikke undergives folkeafstemning. • Grundlovens § 63: Domstolene har ret til at prøve skatteforvaltningens afgørelser. • Grundlovens § 73: Ejendomsrettens ukrænkelighed. • Antages ikke at begrænse muligheden for at beskatte, bl.a. fordi skatterne pålægges efter generelle regler, dvs. at adressaten er generel. • Grundlovens § 82: Det kommunale selvstyre. • Kommunalreformen har med al ønskelig tydelighed bevist, at skatteligning hos kommunerne ikke er et grundlovskrav. • Ifølge Grundlovens skal der dog være en eller anden form for reelt kommunalt selvstyre, men det overlades til lovgiver at fastsætte de nærmere rammer herfor. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.1. Grundloven: • Grundlovens § 43: »Ingen skat må pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov;…« • 1) Hvad er en skat? • Traditionel definition: Pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses som vederlag for nogen tilsvarende eller konkret modydelse fra det offentlige. • Pligtmæssig: Omfatter ikke betaling i et gensidigt bebyrdende forhold, herunder gebyrer for offentlige ydelser. Gaver til det offentlige er ikke en skat. Ofte kan det diskuteres, om et gebyr for en offentlig ydelse er afholdt frivilligt, jf. fx byggesagsgebyrer, kørekortgebyrer, pasgebyrer, gebyr for sygesikringsbevis m.v. • Funktion: At finansiere samfundets almindelige fællesopgaver evt. ud fra politiske omfordelingsprincipper. Skatter kan også være adfærdsregulerende, jf. fx grønne afgifter, beskæftigelsesfradrag, øl-, vin-, og spiritusafgifter m.v. • Arbejdsmarkedsbidraget må anses som en skat, SP-bidraget (suspenderet) er derimod en form for tvungen opsparing. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.1. Grundloven: • Grundlovens § 43: »Ingen skat må pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov;…« • 1) Hvad er ikke en skat? • Traditionel definition: Pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses som vederlag for nogen tilsvarende eller konkret modydelse fra det offentlige. • Gebyr: Der gælder et vidtgående gebyrbegreb i dansk ret, der omfatter: • 1) Betalinger, der modsvarer det offentliges direkte omkostninger ved udstedelse af beviser, tilladelser, certifikater eller for ekspedition af sager eller dokumenter, og • 2) Rimelige indirekte omkostninger, der er naturligt forbundet med den pågældende ydelse, jf TfS 1993, 368 H (Gebyrsagen): Udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administration af det pågældende forvaltningsområde. • Formålsbestemte afgifter: Betalinger til et særligt formål, der ikke alene skal dække administrationsomkostninger, men tillige skal tilgodese et formål, som i hovedsagen hele den omfattede personkreds kan nyde godt af. • Der skal ikke meget til, førend disse afgifter må anses som en skat i medfør af Grundlovens § 43. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.1. Grundloven: • Grundlovens § 43: »Ingen skat må pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov;…« • 2) Delegationsforbuddet? • Al skatte- og afgiftsretlig regulering skal have hjemmel i lov, dvs. at der gælder et skærpet hjemmelskrav: • Det materielle skattepålæg skal ske ved lov. • Ikke til hinder for udstedelse af iværksættelsesforanstaltninger ved bekendtgørelse m.v. • Ikke til hinder for præciserende, uddybende, indskrænkende eller udvidende fortolkning samt inddragelse af andre retskilder ved retsanvendelsen. • Skal dog holde sig inden for lovens rammer, jf. fx UfR 1988.795 V (Fradrag for dobbelt husførelse) og UfR 2001, 649 H (Betingelser for stempelfrihed fastsat i medfør af stempelloven). • Hjemmelskæden må efterprøves. • Ikke til hinder for tilladelses- og dispensationslovgivning, jf. fx LL § 16 A, stk. 2, og LL § 16 B, stk. 2. • Objektivering af betingelserne for at opnå tilladelse eller dispensation bør dog ske, når der er dannet faste kriterier i praksis, som er egnede til at fastsætte ved lov. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.1. Grundloven: • Grundlovens § 43: »Ingen skat må pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov;…« • 2) Delegationsforbuddet? • Retspraksis: UfR 1988.795 V: Fradrag for dobbelt husførelse blev i 1983 ikke indrømmet for enlige. • Sagsøger: Nægtelse af fradrag for en enkelt befolkningsgruppe svarer til skattepålæg af denne gruppe uden lovhjemmel, jf. Grundlovens § 43. • Skatteministeriet: Fradrag for dobbelt husførelse beror på årelang fast administrativ praksis, som ikke fulgte direkte af lovgivningen. Fradrag udslag af bevillingsmæssige og skattepolitiske synspunkter. Administrationen fastsatte omfanget af fradraget. Ikke tale om en driftsudgift, omfattet af SL § 6 a, og LL § 9, stk. 1. • Vestre Landsret: Fradrag for dobbelt husførelse har hjemmel i langvarig administrativ praksis, hvis retningslinier blev fastsat i vejledende anvisninger fra Ligningsrådet. Anvisningerne er generelle tjenestebefalinger med hjemmel i LL § 9, stk. 1, jf. SL § 6 a. Landsretten efterprøver hjemmelskæden, og afviser, at der er tale om brud på Grundlovens § 43, hvilket fuldt ud kan tiltrædes. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.1. Grundloven: • Grundlovens § 43: »Ingen skat må pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov;…« • 2) Delegationsforbuddet? • Retspraksis: UfR 2001.649 H: Pantebrev indleveret til tinglysning uden »stempelkasse«. På forsiden var pantebrevet påtegnet, at stempel og retsafgift udgjorde 67.200 kr., og pantebrevet blev stemplet med dette beløb. • Skatteyder: Stempellovens § 62, stk. 7, omfattede ikke efter sin ordlyd eller formål tilfælde, hvor anmelderen havde glemt at påføre pantebrevet en »stempelkasse«. Denne betingelse havde Skatteministeren fastsat ved bekendtgørelse, Bemyndigelsen i stempellovens § 62, stk. 7 til Skatteministeren var i strid med Grundlovens § 43, hvorfor det bindende krav om en »stempelkasse« var ugyldigt. • Skatteministeriet: Pantebrev opfyldte ikke betingelser for stempelfrihed efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, idet betingelserne i bekendtgørelsen ikke var opfyldt. • Højesteret: På baggrund af en formålsfortolkning af stempellovens § 62, stk. 7, var det en forudsætning, at påtegning skulle være anført senest ved dokumentets indlevering. De administrative kriterier i bekendtgørelsen havde derfor hjemmel i stempelloven, hvorfor Grundlovens § 43 var overholdt. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.2. Lovgivning: • Definition: Enhver retsforskrift, der er vedtaget af Folketinget i overensstemmelse med proceduren fastsat i Grundlovens §§ 41-42, jf. §§ 21-22. • På grund af det skærpede hjemmelskrav i Grundlovens § 43, er lovgivningens retskildebetydning helt central ved den skatteretlige retsanvendelse. • Den ofte kritiserede detaljeringsgrad og skattelovgivningens omfang er for så vidt en uundgåelig følge af det skatteretlige hjemmelskrav. • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten: • Domstole, skatteforvaltning og skatteyderne har pligt til at anvende og efterleve lovgivningen ved en konkret afgørelse. • Loven er det naturlige startpunkt ved afklaring af retstilstanden. • Andre retskilder kan samtidig inden for lovens rammer inddrages i retsanvendelsen. • Jo mere udtømmende og præcis lovens ordlyd er, desto mindre inddrages andre retskilder og omvendt. • Lovens retskildemæssige betydning afhænger af, om loven er præceptiv eller deklaratorisk. • Lovgivning må ikke stride mod Grundloven, EU-retten og bør ikke stride mod folkeretlige forpligtelser. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.2. Lovgivning: • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat): • Det er dog først og fremmest kun de såkaldte pligtregler i lovgivningen, der skal følges. • Pligtregler: Regler, der fastlægger, hvad der er tilladt, påbudt eller forbudt. Indeholder en beskrivelse af retsfaktum og retsfølge. • Legaldefinitioner er desuden bindende i den forstand, at de skal lægges til grund som en del af retsfaktum. • Formålsbestemmelser er ikke bindende, men er velegnede til at inddrage i fortolkningen af den pågældende lovs bestemmelser, herunder betingelserne i retsfaktum og retsvirkningerne i retsfølgen. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2.1.3. Karakteristika ved de administrative retsforskrifter: • Udfylder, præciserer og supplerer den bagvedliggende lovgivning. • Udtryk for generel regelfastsættelse. • Udstedes af administrationen. • Skal have hjemmel, hvilket som altovervejende udgangspunkt skal være i loven. • I medfør af hjemmelskravet udgør lovgivningen den indholdsmæssige ramme, som de administrative retsforskrifter skal holde sig inden for. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (ca. 60 i 2005 og pt. 16 i 2006): • Bindende for skatteyderne, myndighederne og domstolene, hvis der er hjemmel til udstedelse af bekendtgørelsen (lovskraft). • Normeringen i bekendtgørelsen må ikke overskride rammerne i hjemmelsloven – mål og middel. • Der findes normalt ikke forarbejder til bekendtgørelser => Objektiv fortolkning. • Dvs. at der generelt er mindre tilbøjelighed til at acceptere en fortolkning, der ikke umiddelbart kan udledes af ordlyden. • På grund af delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, må materiel skatteretlig normering ikke ske alene ved bekendtgørelse. • Dvs. at skatter eller afgifter ikke må pålægges, forandres eller ophæves ved bekendtgørelse, uden at kriterierne for denne normering af fastsat ved lov. • Skatteministeriet omhyggelige med hjemmelen, jf. dog SpO 2002, s. 403 ff. 2.1.3.1. Bekendtgørelse Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Cirkulære • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (26 i 2005, 43 i 2004): • Ikke bindende for skatteyderen. • Ikke bindende for domstolene. • Bindende for administrative myndigheder, som er underlagt den udstedende myndighed. • Juridisk indhold fastlægges på grundlag af ordlyden inden for rammerne af det overordnede hjemmelsgrundlag (fx lov/bekendtgørelse). • Ingen forarbejder => Objektiv fortolkning. • Præciseres fortolkning af skattelovgivningen i et cirkulære, og følges fortolkningen i administrativ praksis, anser domstolene som oftest cirkulæret som et autoritativt udtryk for gældende ret => Bevisbyrdepåvirkning. • Selvom skatteyderen ikke er bundet af cirkulæret, får cirkulærets retskildebetydning for skattemyndighederne en afsmittende virkning for skatteyderen => Middelbar bindende retskildemæssig betydning for skatteyder. • Enhedsforvaltningen SKAT udsteder ikke længere cirkulærer. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Cirkulære • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat): • Praksis: TfS 1990, 252 LSR (1-2 dissens): Værdiansættelse af aktier. • Henvisning i ligningsvejledningen til værdiansættelsescirkulæret, hvorefter skattekursen ved overdragelsen af aktierne kunne lægges til grund, var bindende for skattemyndighederne, idet formuleringen var kategorisk. Skatteyderen kunne således påberåbe sig den begunstigende retsstilling i ligningsvejledningen og værdiansættelsescirkulæret. • LV 1983-86 SC.1.2.5.3: »Såfremt overdragelseskursen er opgjort i overensstemmelse med reglerne i …(værdiansættelsescirkulæret), vil kursen ikke blive kritiseret skattemæssigt, hvorved forudsættes kontant berigtigelse af købesummen.« Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Cirkulære • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat): • Praksis: TfS 1989, 418 V: Næringsbegrebet i medfør af dagældende ABL § 3. • Tømrermester drev omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af fast ejendom og blev næringsbeskattet af avancerne. • Spørgsmål: Skulle han også næringsbeskattes ved afståelse af aktierne i et ejendomsaktieselskab, som han havde købt for 20 år siden mhp. at udøve erhvervsvirksomhed gennem selskabet, jf. dagældende ABL § 3? • Skatteyder: Ikke hjemmel til at udvide næringsbegrebet til også at omfatte skatteydere, der driver næring med fast ejendom, og som udøver en del af sin virksomhed gennem et A/S, jf. den udvidede fortolkning i Skattedepartementets cirkulære nr. 1/1984 uhjemlet: »Næringsaktier omfatter også aktier, som I øvrigt måtte være erhvervet som led I aktionærens næringsvej.« • Vestre Landsret: Undersøger forarbejder til lov om særlig indkomstskat og LL (hvor næringsbegrebet før ABL omtales), forarbejderne til ABL, hvorefter aktier anses som erhvervet som led i næring, hvis den pågældende har det som erhverv at handle med aktier m.v., og aktien er erhvervet med salg for øje. • Udvidet fortolkning i cirkulæret gik ud over lovens rammer, hvorfor cirkulæret var ugyldigt. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Vejledning • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning inden for skatteretten: • Ikke bindende for myndighederne, domstolene eller skatteyderne. • Formål: At give råd og vejledning om, hvorledes fx en lov eller bekendtgørelse skal anvendes. • De skatte- og afgiftsretlige vejledninger er ikke vejledninger i denne forstand. • Nogle af SKAT’s meddelelser må anses som vejledninger, mens andre formentlig må anses som generelle tjenestebefalinger (cirkulærer). Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning for: • Told- og skatteforvaltningen (SKAT). • De kommunale borgerservicecentre. • Skatteankenævnene. • Skatterådet og Landsskatteretten. • Domstolene. • Skatteyderne. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning – formålet med vejledningerne: • SKAT anfører selv om sine juridiske vejledninger: • »SKAT udgiver en række forskellige juridiske vejledninger. Vejledningerne indeholder en fremstilling af hovedparten af de regler samt praksis i tilknytning hertil, som gælder på Skatteministeriets område. Vejledningerne har til formål at være en hjælp - en håndbog - for SKATs medarbejdere i deres daglige arbejde og skal være med til at sikre korrekt sagsbehandling, korrekte afgørelser og dermed borgernes og virksomhedernes retssikkerhed«. • NB: I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en konkret sag er omfattet af vejledningernes tekst, kan spørgsmålet forelægges det lokale skattecenter. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 1) Retskildemæssig betydning for told- og skatteforvaltningen: • »Vejledningerne giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksis og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningernes indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis« => Svarer til subsidiært cirkulære. • SKAT, herunder de 30 skattecentre – har pligt til at lægge fortolkningen af de juridiske vejledninger til grund også i de tilfælde, hvor der er tvivl om hjemmelsgrundlaget. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 2) Retskildemæssig betydning for de kommunale borgerservicecentre: • Kommunernes rolle inden for skatteområdet er pr. 1/1 2005 reduceret til informations- og servicefunktioner, hvorfor de kommunale borgerservicecentre ikke kan træffe afgørelse i skattesager. • Selvom kommunerne ikke er decideret bundet af de juridiske vejledninger, skal kommunerne informere om den praksis, som SKAT må forventes at følge. • Kommunerne står ikke i et underordnelsesforhold i forhold til staten, medmindre dette er fastsat ved lov. • Forventningsprincippet kan ikke antages at gælde den ikke bindende information, som skatteydere modtager fra de kommunale borgercentre. • Kan der opstå retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med vejledning fra de kommunale borgerservicecentre? Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 3) Retskildemæssig betydning for skatteankenævnene: • Skatteankenævnene er ikke bundet af SKATs juridiske vejledninger. Skatterådet kan ikke, som Ligningsrådet hidtil har kunnet, vedtage anvisninger, som er bindende for skatteankenævnene. • Skatterådet kan dog efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse, jf. SFL § 2, stk. 3. • Reel retskildeværdi: I praksis må det forventes, at de juridiske vejledninger som hidtil lægges til grund af skatteankenævnene, dvs. at vejledningerne reelt har virkning som et subsidiært cirkulære. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 4) Retskildemæssig betydning for Skatterådet og Landsskatteretten: • Skatterådet og Landsskatteretten står ikke i et administrativt underordnelsesforhold til SKAT, hvorfor de juridiske vejledninger ikke er bindende for disse organer. • Ikke desto mindre benytter Skatterådet og Landsskatteretten bl.a. ligningsvejledningen som en retskilde, der præciserer og udfylder skattelovgivningen. • Skatterådet og Landsskatteretten kan forholde sig mere frit til det i de juridiske vejledninger anførte og vælge at se bort fra vejledningerne. • Generelt må det antages, at Skatterådet og Landsskatteretten følger de juridiske vejledninger, medmindre andre retskilder peger på et andet resultat, eller medmindre fortolkningen må antages at være ulovhjemlet. • Retskildemæssigt er de juridiske vejledninger kun vejledende for disse organer. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 5) Retskildemæssig betydning for domstolene: • Domstolene er ikke bundet af de juridiske vejledninger. • Domstolene kan vælge helt at se bort fra det i vejledningerne anførte. • Domstolene anerkender i praksis bl.a. ligningsvejledningens retskildemæssige betydning som en præciserende eller uddybende retskilde. • Domstolene accepterer ikke, at de juridiske vejledninger udgør et selvstændigt grundlag for beskatning uden lovhjemmel. • Hvis en fortolkning i de juridiske vejledninger ligger inden for lovens rammer og er udtryk for fast praksis, vil domstolene normalt lægge fortolkningen til grund. • Domstolene håndhæver, at skatteydernes kan støtte ret på en begunstigende retsstilling anført i de juridiske vejledninger, medmindre der er taget forbehold i vejledningerne. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 6) Retskildemæssig betydning for skatteyderne: • Skatteyderne ikke bundet af de i de juridiske vejledninger anførte. • Hvis en fortolkning i vejledningerne ligger inden for lovens rammer og ikke strider mod andre retskilder, må skatteyderen forvente, at samtlige skattemyndigheder samt domstolene lægger fortolkningen i vejledningerne til grund => Middelbar bindende virkning. • Skatteyderen skal formentlig »modbevise« det i de juridiske vejledninger anførte. • Reel retskildemæssig virkning for borgeren betydelig (bekendtgørelse). • Først for Landsskatteretten eller Skatterådet kan skatteyderen forvente en mere kritisk bedømmelse af de juridiske vejledningers hjemmelsdækning. • Bemærk: Borgeren kan støtte ret på en begunstigende retsstilling, som er anført uden forbehold i de juridiske vejledninger, medmindre den anførte praksis er ændret og bekendtgjort på tilfredsstillende vis. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Skatteretlige vejledninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • 7) Retskildemæssig betydning – eksempler fra praksis: • TfS 1994, 427 V (2-1 dissens): Ligningsvejledningen fra 1985 kunne ikke skabe selvstændige hjemmel til et fradrag, som ikke havde hjemmel i SL § 6 a. Sagen drejede sig om en universitetslektors udgifter til et forskningsophold i USA. • TfS 1994, 295 Ø: Det i ligningsvejledningen fra 1986 anførte blev anset som administrativ praksis, hvorfor det i vejledningen anførte om værdiansættelsen af en fast ejendom ved et selskabs overdragelse til selskabets hovedaktionær blev lagt til grund. Der var ikke taget forbehold i ligningsvejledningen før i 1987. Der blev set bort fra et ministersvar. • UfR 1965.399 H: Landsskatteretten kunne ikke fravige ligningsvejledningen til skade for skatteyder i en sag om udgifter til revisor og advokat i forbindelse med en varebyttesag, hvori der blev rettet et konfiskationskrav mod selskabet, og hvori direktøren og en prokurist blev idømt en bøde. Udgifterne kunne anses som omfattet af SL § 6 a. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF EU traktater • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning: • Traktater: Euratom, EF-traktaten, Traktaten om den Europæiske Union. • EF-traktaten med senere ændringer er en vigtig retskilde i EU-retten. • EF-Domstolen har fortolket EF-traktaten således, at dens bestemmelser efter omstændighederne kan være umiddelbart anvendelige, jf. første gang C 26/62, van Gend en Loos. • Umiddelbart anvendelig: Private kan uden videre påberåbe sig bestemmelsen for nationale domstole og dermed aflede rettigheder af bestemmelsen. • Betingelser for umiddelbar anvendelighed (kravene er med tiden blødt op): • Bestemmelsen skal indeholde en klar og præcis forpligtelse/rettighed. • Der må ikke være knyttet forbehold til bestemmelsen. • Bestemmelsens gennemførelse skal være uafhængig af gennemførselsforanstaltninger fra medlemsstaternes eller institutionernes side. • Bindende for lovgiver, forvaltning, domstole og skatteydere i Danmark, hvis umiddelbart anvendelig. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde - SRF Forordninger • 2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten: • Retskildemæssig betydning: • EF-traktatens art. 249, stk. 2: En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. • En af de såkaldte sekundære retskilder i EU-retten, der er udstedt på baggrund af de primære retskilder, dvs. traktaterne. • Tilsigter at være en del af gældende ret i medlemsstaterne uden gennemførselsforanstaltninger i disse. • Formål: At skabe en fuldstændigt identisk lovgivning i alle medlemsstater. • Kan indeholde såvel pligter for medlemsstaterne som for private. • Bindende for lovgiver, forvaltning, domstole og skatteydere i Danmark. Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Landsdelsmøde – SRF Mandag, den 19/6 2006 Torsdag, den 22/6 2006 Mandag, den 26/6 2006

Landsdelsmøde – SRF Mandag, den 19/6 2006 Torsdag, den 22/6 2006 Mandag, den 26/6 2006

Presentation Transcript

Den 3. stressforsknings konference 2006

6. Wittener Patiententag 19. Mai 2006

6 setiembre 2006

Lederforum Torsdag den 26. juni 2008

Pensionsmøde Mandag den 28. marts

6/10/2006

DANIEL CHAPTER 6: THE LION’S DEN? THE ANGEL’S DEN!

By: John den Engelse Date: 19 – 6 - 2013

Den 6. marts 2007

Børnetemadag NIA 2093 Mandag den 9.Januar 2006 kl. 8.30-15.00

HIT – konferanse Bodø den 30. mars 2006

Ergebnisse 2006: Wahlen zu den Bezirksverordnetenversammlungen

Mandag den 1. oktober

Mandag den 14. januar

April 6, 2006

Dienstag, den 21. März 2006 um 19 Uhr

Lederforum Torsdag den 26. februar 2009

November 6, 2006

Mandag den 19. maj

Forældrekredsmøde 2012 Mandag den 29/10

Mandag den 31. marts

6 de noviembre de 2006