Etniske minoriteter og reproduktiv sundhed

1. Etniske minoriteter og reproduktiv sundhed Oplysningsindsats til forebyggelse af uønsket graviditet og hiv/aids blandt indvandrere og flygtninge 2003-2007, Sundhedsstyrelsen Oplæg på SIF 13. september 2007 Anne Rygaard Bennedsen

2. Baggrund for projektet • Støtte fra Integrationsministeriet 2003-2007. Politisk prioritet. • Abort • Undersøgelse fra 2000 viste høje abortrater blandt indvandrerkvinder specielt fra Iran, Ex-Jugoslavien, Pakistan, Tyrkiet og Somalia. • Mangelfuld kendskab til kroppens funktioner • Lav deltagelse i forebyggende tilbud • Dårlig rådgivning i sundhedsvæsnet til gruppen • Manglende viden om det danske samfund – hvor findes viden? • Manglende viden om sundhedsvæsnet • Økonomisk og social marginalisering • Hiv/aids • Årlig incidens blandt afrikanere markant højere end hos etnisk danske – særligt hos kvinder. • Primært smittet i hjemlandet, men begrænest smittespredning i DK. • Manglende viden om test, behandling og forebyggelse.

3. Projektets formål Overordnet formål: a) at oplyse flygtninge og indvandrere om uønsket graviditet, hiv/aids og brug af sundhedstilbud b) sikre at flygtninge og indvandrere bruger relevant prævention c) at identificere nye metoder til forebyggelse af hiv/aids, uønskede graviditeter og andre soi blandt flygtninge og indvandrere

4. Projektets delmål • Abort • Kendskab til kroppens funktioner, præventionsmetoder og rådgivningstilbud om prævention • Kendskab til sundhedstilbud • Hiv/aids • At målgruppen har viden om hiv: forebyggelse, test og behandling. • At bekæmpe dobbelt stigmatisering

5. Målgrupper Abort forebyggelse Primær målgruppe: Voksne i den reproduktive alder (< 45) fra • Iran, Somalia, Ex-Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan Sekundære målgrupper • Distributører af informationer (primært etniske foreninger) • Professionelle rådgivere og vejledere: praktiserende læger, sundhedsplejersker, socialrådgivere. Hiv forebyggelse Primær målgruppe: Voksne indvandrere fra høj-epidemiske lande: • Thailand, Uganda, Zambia, Somalia, Tanzania, Kenya

6. Strategi og metoder Strategi udviklet med udgangspunkt i den enkelte person: påvirkningskanaler generelt, og herefter de SST har adgang til. • Generering af viden - forundersøgelse • Oplysning til målgruppen: informationsarrangementer og andre informationstiltag, materialer • Træning af sundhedsprofessionelle • Rådgivning af kommunale aktører • Metodeafprøvning og erfaringsopsamling

7. Generering af viden - forundersøgelser ”Når der ikke er noget tredjevalg” - Register undersøgelse 1981-2001, - Hospitalsbaseret spørgeskema 2002-2003 - Kvalitativ interviewundersøgelse af nogle af spørgeskema deltagerne. Fokus: abort udvikling og oprindelsesland, graviditetsplanlægning og præventionsbrug, beslutningstagningsprocessen omkring abort. ”Viden og forandring” Fokus: Kvalitative interviews med udvalgte indvandrergrupper om holdninger til og viden om prævention og reproduktiv sundhed og brug af sundhedstilbud. Forskelle i grupper.

8. Oplysning – Informationsarrangementer • I samarbejde med etniske foreninger og andre foreninger fx Sex og Samfund • Trækker på lokale netværk, samarbejde med målgruppen. Arrangement, rekruttering og oplæg. • Retningslinier fra SST om overordnet indhold + materiale, men derudover mulighed for at sætte andre relevante punkter på dagsordenen. • For kvinder – af kvinder. • Sundhedsfagligt personale som oplægsholdere = troværdighed

9. Oplysning - informationsmaterialer • ”Kærlig omtanke” dvd til læsesvage • ”Kvinder og sundhed” pjece • ”Fokus på livet” til hiv smittede • Tilpasset den enkelte gruppe Promovering af materialer: • Annoncer i dagspressen samt i medier særligt rettet målgrupen fx Haber (tyrkisk og arabisk) og Watan News (urdu) • Udsendelse til etniske foreninger, praktiserende læger, apoteker, sundhedsplejersker

10. Træning af sundhedsprofessionelle • Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder (KVAI) • Møder med 3-4 praktiserende læger med uddannet moderator (også læge). Fokus: erfaringsudveksling go sparring. Manglende interesse fra læger + logistiske problemer: kun 91 deltagere inkl. Praksis personale. Metoden dog godt modtaget. • Sundhedsplejersker • Kurser omkring gruppens særlige forhold. Stor tilslutning. Forlænget tre gange. • Hospitaler • Kulturelle mediatorer

11. Rådgivning af kommuner • Rådgivningspjece ”Social udsathed og viden hos etniske minoriteter” • Inspirationskatalog over metoder til at arbejde med etniske minoriteter på lokalt/kommunalt niveau (december 2007) • Nationalt seminar 9. november – fokus på metodeerfaringer NB! Ansvarshaver ændret ved kommunalreform

12. Evaluering og metodeudvikling • Evaluering af informationsarrangementer som metode • Evaluering af kollegial rådgivning • Inspirationskatalog - erfaringsopsamling • Samarbejde med etniske medier og etniske foreninger ex Cross-Overs projekter • Erfaringsopsamling med kulturelle mediatorer i udlandet • Afprøvning af åben rådgivning i etnisk sundhedscenter • Afprøvning af ”kaffeklubber til mænd” NB! Ikke fokus på effektevaluering, men på metodeafprøvning.

13. Metodemæssige overvejelser - problemstillinger • Komplekse problemstillinger: social udsathed og etnicitet • At befinde sig mellem to kulturer • Arbejde med et emne som kan være tabu (både for bruger og professionelle) – at turde tage fat om emnet på en respektfuld og kulturelt sensitiv måde • At tænke alternativt i sine formidlingskanaler og samarbejdspartnere ex netværksstrategi

14. Netværksstrategi • At trække på netværk giver • ejerskab og social accept af at tale om emnet • tilpasset den enkelte gruppes specielle behov • mulighed for at nå grupper som ikke er i daglig kontakt med det danske samfund • at informationer kan diffundere videre ud i netværket og dermed nå ”late adopters” (diffusion of innovations) • gælderbåde primær og sekundær målgruppe (KVAI) • Svagheder kan være: • man når måske kun ”early adopters” – de nysgerrige • dem der ikke har netværk nås ikke • fare for indspist gruppe. Er netværket repræsentativt? • ”for meget integration” – ingen orientering mod etniske netværk • for ”kvind-agtigt” • Netværksstrategier skal suppleres med andre tiltag gennem andre kanaler fx praktiserende læger og sundhedsplejersker

15. Hvad mangler der viden om? Fremtidigt arbejde • Metoder til at arbejde med mænd. • Efterkommere og reproduktiv sundhed: forestillinger, problemer, metoder. Gjellerup projektet. • Klargøre hvem der er de vigtigste aktører. Ansvarsfordeling. Kommuner, regioner, foreninger, SST. • SST’s opgave: rådgive, vejlede, indsamle viden. • Hvad gør SST på området i fremtiden? Kulturelle mediatorer, integrationsministerie pulje, fokusgruppe i abortrammeplanen.

16. Mere information • Sundhedsstyrelsens hjemmeside • www.sst.dk/etniskeminoriteter • Liste over materialer på området • Til etniske minoriteter • Kvinder og Sundhed • Kærlig omtanke (dvd) • Fokus på livet • Om arbejde med etniske minoriteter • Social udsathed og viden hos etniske minoriteter • Inspirationskatalog (på vej) • Viden og forandring • Når der ikke er noget tredje valg • Evaluerings rapport KVAI • Evaluering af informationsarrangementer