Faglighed der virker i kommunerne.

1. Faglighed der virker i kommunerne. Oplæg ved Birde Degn, sygeplejerske og MEd (Competenceudvikling).

2. Kompetencebegrebet • Begrebet kompetence kommer af det latinske ord competentia og betyder ”overensstemmelse”. • Kompetence er et flertydigt begreb som både har en snæver og en bredere betydning. Ifølge den snævre betydning er kompetence en beføjelse eller myndighed. • Den snævre betydning af begrebet er indbefattet i den brede betydning som medtager personens forudsætninger i relation til et job, eksakte jobfunktioner og jobkrav. Det betyder at kompetence altid vil være et relationelt og kontekstafhængigt begreb, der altid skal anskues og vurderes i forhold til det konkrete job.

3. Kompetenceudvikling bygger på følgende komponenter: Basiskompetencer Faglige specifikke kompetencer Kritiske kompetencer Organisatoriske kompetencer Sociale kompetencer

4. Basiskompetence Basiskompetence • er en form for fælles-kompetence, det vil sige, at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgave eller stilling, men til alle medarbejdere. • Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. • Denne kompetence indeholder også fysisk formåen.

5. Den faglige kompetence Den faglige kompetence • er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen/plejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. • Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse. Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. • Hvad nytter det, at man er fagligt dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde og kommunikere med borgerne samt være en del af den kultur, der er i hjemmeplejen?

6. Den kritiske kompetence Den kritiske kompetence • handler om hvordan, man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en borger bliver voldsom eller hvis en borger pludselig dør? Hvad gør man, når der pludseligt stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? • Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik.

7. Organisationskompetence Organisationskompetence • drejer sig bl.a. om forståelsen af organisationens økonomiske situation, og hvordan den påvirkes. • Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatorisk samarbejde – en evne som er afgørende når der er fokus på tværgående processer, borgerforløb og arbejdsgange.

8. Den sociale kompetence Den sociale kompetence • er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at omgås andre, evnen til at kunne respektere andres funktion og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til borgerne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. • Det er den sociale kompetence vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser.Opfattelsen af arbejdet er den kerne hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling samt afgørende for, den måde man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder. Det er derfor, den sociale kompetence er centralt placeret i figuren.

9. Kompetenceudviklings model

10. Kompetenceprogrammets opbygning • Kompetenceprogrammet er et kombineret afklarings-, oplærings- og udviklingsprogram med fokus på de kompetencer hjemmeplejen ønsker udviklet hos den enkelte medarbejder. Kompetenceudviklingen er opdelt i 3 trin: • Først får medarbejderen en teoretisk gennemgang. Dette kan ske ved sidemandsoplæring eller på et kursus. • Dernæst får medarbejderen vist og forklaret opgaven. Dette kan i øvelsesfasen varetages af andre kompetenceudviklede medarbejdere. • Til sidst udfører medarbejderen opgaven selvstændigt med dokumentation for opnået niveau.

11. Kompetenceudvikling 11

12. Plan for forløb for hver enkelt medarbejder i Hjemmeplejen. Kompetenceudviklingsforløbet kan opdeles i følgende elementer: • Introduktion og kompetenceafklaring (de første 4 – 8 uger i hjemmeplejen, afhænger af den enkeltes erfaring). • Oplæring (perioden varierer individuelt, men kan vare op til ½ år og rummer oplæring i færdigheder samt i pleje og behandling af de hyppigst forekommende tilstande hos borgerne). • Videre kompetenceudvikling opdelt i kompetenceniveau 1 og 2.

13. Kompetenceudviklingsprogram for social- og sundhedsassistent. Ansvar for opgaveløsningen. • Det er social- og sundhedsassistentens ansvar, at sige fra overfor opgaver og at konferere ved enhver tvivl om eget kompetenceområde i forhold til sygepleje-/plejeforløbets kompleksitet. • Det er teamlederen, der har ansvar for i samarbejde med social- og sundhedsassistent at vurdere, om denne kan udføre den enkelte opgave. Er teamlederen ikke uddannet sygeplejerske, kan vurderingen foretages i samarbejde med en sygeplejerske. Vurderingen fortages altid ved ændringer i borgers tilstand. • Det er områdets sygeplejerske der har ansvar for at vurdere, hvornår den enkelte social- og sundhedsassistent efter oplæring er i stand til at udøve opgaver under selvstændigt ansvar. Behov for specielle oplærings- eller uddannelsestilbud aftales med teamlederen.

14. Den selvstændige kompetence Grundlæggende og stabilt: En social- og sundhedsassistent har selvstændig kompetence, som indebærer, at social- og sundhedsassistenten er ansvarlig for udførelse og dokumentation af indsats • Ved en grundlæggende situation forstås en indsats i forhold til en eller flere kendte problemstillinger med et ukompliceret forløb. • En grundlæggende problemstilling er i en stabil fase, når der ikke forventes ændringer i forbindelse med den planlagte indsats. • En grundlæggende stabil opgave skal visiteres af sygeplejerske til social- og sundhedsassistent.

15. Den selvstændige kompetence • Ved overlevering af en borger fra sygeplejerske til en social- og sundhedsassistent, skal problemstilling og handling være beskrevet i care. • Ændres borgers tilstand til grundlæggende ustabil/ kompleks stabil, skal en sygeplejerske informeres. • Når en borger, som modtager ydelse fra en social- og sundhedsassistent indlægges, skal teamleder informeres. I forbindelse med udskrivelse skal borgerens situation revurderes ved førstkommende møde mellem social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og teamleder, for at sikre, at situationen er uændret. • Der skal foregå en løbende information mellem de involverede social- og sundhedsassistenter. Den faglige sparring ligger hos teamlederne.

16. Den selvstændige kompetence Grundlæggende og ustabilt: En social- og sundhedsassistent har selvstændig kompetence, som indebærer, at social- og sundheds-assistenten, er ansvarlig for udførelse og dokumentation af indsats, dog skal der være en løbende gensidig orientering mellem social- og sundhedsassistent og sygeplejerske, som minimum ved det ugentlige møde. • En grundlæggende problemstilling kan have ustabile faser, hvor der kan forventes ændring i den planlagte indsat. • Det er en sygeplejerske, der vurderer, om borgeren er i en grundlæggende og ustabil fase, og kan overgå til en social- og sundhedsassistent.

17. Den selvstændige kompetence • Ved overlevering af en borger til en social- og sundhedsassistent, skal problemstilling, indsats og acceptabel ændring, eller særlige aftaler med eventuelle grænseværdier, beskrives i indsatsområder i care. • Opstår der ændring som ikke er beskrevet i indsatsområdet, skal en sygeplejerske informeres, og situationen revurderes i samarbejde med denne. • Der skal foregå en løbende information mellem de involverede social- og sundhedsassistenter. • Den faglige sparring ligger hos teamlederne.

18. Den medvirkende kompetence Komplekst og stabilt: En social- og sundhedsassistent har medvirkende kompetence, som indebærer, at social- og sundhedsassistenten, sammen med sygeplejersken, er ansvarlig for udførelse og dokumentation af indsats, samt at der sker en gensidig orientering, som minimum ved det ugentlige møde. • Ved en kompleks situation forstås en sammenhæng af flere problemstillinger. • En kompleks problemstilling er i en stabil fase, når der ikke forventes ændring i planlagt handling.

19. Den medvirkende kompetence • Ved overlevering af en borger til en social- og sundhedsassistent, skal den komplekse problemstilling og indsats beskrives i care. • Det er sygeplejersken, der vurderer, om borgeren i en kompleks stabil fase, kan overgå til en social- og sundhedsassistent. Det skal fremgå i kørelistebemærkning, at denne indsats er speciel kompetence, og til hvem. • Opstår der ændring som ikke er beskrevet i indsatsområder, skal en sygeplejerske informeres. I forbindelse med udskrivelse skal borgeren situation revurderes i samarbejde med en sygeplejerske

20. Den medvirkende kompetence Komplekst og ustabilt: En sygeplejerske har kompetencen, hvilket indebærer, at sygeplejersken er ansvarlig for udførelse og dokumentation af indsats • Ved en kompleks situation forstås en sammenhæng af flere problemstillinger. • Ved en ustabil situation forventes der ændringer i den planlagte indsats, hvilket betyder revurdering ved hvert besøg. • En kompleks og ustabil problemstilling og indsats dokumenteres i Care.

21. Formål med kompetenceudviklingsprogrammet Programmet skal anvendes i forbindelse med ansættelse af nye social- og sundhedsassistenter, under introduktions- og oplæringsperioden og i forbindelse med medarbejdersamtaler samt i dagligdagen for at sikre planlægning af det faglige læringsmiljø i hjemmeplejen.

22. Kompetenceudviklingsforløbet kan opdeles i følgende elementer • Introduktion og kompetenceafklaring i tæt samarbejde med teamleder. Introduktionsforløbet forventes at strække sig over 4 – 8 uger, afhængig af den enkelte medarbejders erfaring. • Social- og sundhedsassistenten modtager en personlig mappe som indeholder dokumentation for opnåede kompetencer. Den ansatte bruger mappen fremadrettet, selvstændigt og i samarbejde med teamleder, f.eks. ved MUS samtaler. • Oplæringsperioden kan strække sig over et halvt år alt efter behov. Det tilstræbes at kompetenceudviklingsprogrammets niveau 1 kan varetages selvstændigt efter denne periode. • Den enkelte social- og sundhedsassistent kan gennem erfaring og stadig faglig og personlig udvikling opnå kompetenceudviklingsprogrammets niveau 2.

23. Definitioner af kompetencebegrebet Basiskompetence: De sygeplejefaglige kompetencer Ballerup hjemmepleje forventer social- og sundhedsassistenten har efter endt uddannelse og mindst 2 års erfaring. F.eks. forventes det at den enkelte social- og sundhedsassistent har den praktiske og teoretiske baggrund og er i stand til at handle/reagere på uventede hændelser/afvigelser. Niveau 1: De sygeplejefaglige kompetencer, som vi forventer af alle social- og sundhedsassistenter har tilegnet sig, efter ca. 6 måneders ansættelse.

24. Definitioner af kompetencebegrebet Niveau 2: Den kompetence en social- og sundhedsassistent opnår gennem erfaring, viden og rutine, og derved kompetencen til at vejlede, undervise og oplære kollega.

25. Sygeplejerskens funktionsområde kan inddeles i fire hovedområder • At udføre sygepleje vil sige at sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos borgeren, omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2. At koordinere og fagligt lede sygepleje ved komplekse forløb vil sige at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen, ved udformning og gennemførelse af den enkelte borgers plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere borgere, inklusiv eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling.

26. Sygeplejerskens funktionsområde kan inddeles i fire hovedområder 3. At formidle sygepleje vil sige at sygeplejersken formidler sin sygeplejefaglige viden til andre, f.eks. kolleger, samarbejdsparter og uddannelsessøgende. 4. At udvikle sygepleje vil sige at sygeplejersken systematisk sætter egne og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb.

27. At udføre sygepleje - vil sige, at sygeplejersken skal beskæftige sig med de situationer og borgerforløb, hvor sygeplejerskens kompetencer gør en forskel for borgerens sundhed og sikkerhed. • Sygeplejersken udfører lægeordineret behandling. • Sygeplejersken udfører sygepleje hos borgere, der har komplekse og ustabile sundhedsproblemer. • Sygeplejersken danner sig i samarbejde med social- og sundhedsassistenten et overblik hos borgere med en kompleks og stabil sygeplejeopgave, evaluerer indsatsen samt superviserer social- og sundhedsassistenten, der blev autoriseret i 2009.

28. At udføre sygepleje • Sygeplejersken vurderer borgerens behov for sygepleje og kan overdrage grundlæggende stabile og ustabile sygeplejeopgaver til social- og sundhedsassistenten. • Sygeplejersken samarbejder med personer med specialviden. • Sygeplejersken har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme med henblik på at bevare og styrke den enkelte borgers sundhed. • Sygeplejersken har ansvar for at oprette sygeplejefaglige indsatsområder for egne opgaver, udarbejde handlingsplaner og evaluere indsatsen, så borgerens behov for sygepleje er dækket døgnet rundt.

29. At lede, planlægge og koordinere Sygeplejersken skal lede, planlægge og dokumentere borgerens sygepleje og behandling. Sygeplejersken skal sikre udvikling af kvaliteten og yde faglig sparring til andre faggrupper. • Sygeplejersken skal deltage i at koordinere, planlægge indlæggelser og udskrivelser for borgere med komplekse sygeplejeproblemer samt deltage i udskrivningskonference hos samme borgere. • Sygeplejerskens opgave er, at skabe kontinuitet og et sammenhængende borgerforløb.

30. At lede, planlægge og koordinere • Sygeplejerskens opgave i de komplekse ustabile forløb er, at planlægge, koordinere, udføre, dokumentere og evaluere sygepleje. • Sygeplejersken skal sikre koordinering og kontinuitet af borgerens sygeplejeforløb i samarbejde med andre sundhedsfaglige personalegrupper, den enkelte borger og dennes pårørende. Sygeplejersken varetager det overordnede og koordinerende samarbejde med praktiserende læger, hospitaler hospice, speciallæger, borgere og de pårørende.

31. At formidle sygepleje Sygeplejersken har til opgave at rådgive, undervise og vejlede borgere og pårørende. Sygeplejersken formidler sundhedsfaglig viden om sundhed og sygdom til studerende, elever og sundhedsfaglige kolleger. • Sygeplejersken fungerer som underviser, vejleder og faglig sparringspartner. • Sygeplejersken er praktikansvarlig i forhold til studerende. • Sygeplejersken fungerer som sparringspartner i særlige problemstillinger i forhold til helhedsplejen.

32. At udvikle sygepleje Sygeplejersken er nøglepersonen i kvalitetsudviklingen af de kommunale sygepleje- og sundhedstilbud. Sygeplejersken står i spidsen for kvalitetsudviklingen og medvirker til at skabe en høj borgersikkerhed. • Sygeplejersken skal have fokus på forskning og udvikling. • Sygeplejersken arbejder evidensbaseret og ud fra kliniske erfaringer samt deltager i implementering af nye tiltag. Sygeplejersken sætter systematisk sin egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for på denne måde at medvirke til at udvikle sygeplejefaget og værne om dets troværdighed.