Måltider i daginstitutioner

1. Måltider i daginstitutioner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

2. Måltider i daginstitutioner * Hvad vil vi med måltidet? 5 perspektiver på børns institutionsmåltider * At sætte mål for måltidspædagogikken * Planlægning og organisering af måltidet

3. Erindring “Når de gamle børn skulle holde op og starte i skole, lavede Birthe mini-pandekager. Det var kun dem der skulle holde op som fik lov til at spise dem. Jeg glædede mig til at jeg skulle holde op, så jeg kunne få mini-pandekager. Men da jeg skulle stoppe, var børnehaven lukket på grund af reparation af asbestlofter. Der blev holdt en kæmpe fest, men uden pandekager! Og på min sidste dag havde de heller ikke lavet pandekager, så jeg fik aldrig nogen".

4. Erindring “Jeg var altid en lille smule anspændt om morgenen, fordi frokosten ventede forude. Det var ved 11-tiden, der var frokost, og den brød jeg mig ikke om. Jeg kunne ikke fordrage madpakker, og til frokost blev man tvunget til at spise op. Jeg sad ofte og kæmpede med mine spegepølsemadder, mens de andre børn stille og roligt forduftede og begyndte at lege. Når frokosten omsider var overstået, så kunne dagen rigtig begynde.”

5. Hvad vil vi med måltidet? 5 perspektiver på børns institutionsmåltider: • Institutionskritisk perspektiv • Pædagogisk perspektiv • Børnekulturelt perspektiv • Ernæringsmæssigt perspektiv • Æstetisk sanseligt perspektiv

6. Institutionskritisk perspektiv Hvordan ser den institutionelle organisering af måltiderne ud fra et børneperspektiv? Hvordan er forholdet mellem det kollektive og det individuelle? Hvilken forståelse er der af måltiderne i institutionen? Hvordan ser magtstrukturer i kommunikations- og relationsformerneud under måltiderne?

7. Forståelse af måltider “For at dette (amning) skal fungere og fungere godt må moderen ikke betragte det at give mad som en tidsafgrænset opgaveorienteret aktivitet, hvis hovedformål er at aflevere (og for barnet at fordøje) næring og som slutter når dette formål er nå­et”(Bettelheim 1987:359).

8. Pædagogisk perspektiv Hvordan indgår måltiderne i den samlede pædagogik i institutionen? Tid og ro Hvordan hænger måltiderne sammen med pædagogikken i de andre dele af hverdagen?F.eks. anerkendende pædagogik, hvad er et anerkendende måltid? Hvordan inddrages børnene i og omkring måltiderne?

9. Børnekulturelt perspektiv Hvordan oplever børnene måltiderne? Er der rum og sans for børnekulturelle udtryk i og omkring måltiderne? Hvordan afspejles det pædagogiske personales evne til at sætte sig i børnenes sted under måltidet? Hvordan styrkes børnefællesskaberne under måltidet?

10. Ernæringsmæssigt perspektiv: Opfylder institutionen de anbefalede kostråd? Strategi i forhold til slik, søde sager og mindre sundt mad? Ernæringsmæssige overvejelser i forhold til børnegruppens særlige sammensætning? Overvejelser i forhold til økologi? På hvilken måde inddrages forældrene i forhold til sund kost og ernæring?

11. Æstetisk sanseligt perspektiv: Hvordan udformes måltiderne rent æstetisk? Er måltiderne i stand til at pirre alle børnenes sanser? Borddækning og attitude i forhold til måltidets gennemførelse? Den svenske undersøgelse: duge, blomster, lys osv. Værtsskab/-position.

12. ”Seks børn sidder ved det høje bord i vuggestuen. Den voksne, Solvej, er ved at rette an til formiddagsmad (knækbrød og frugt). Jakob: ”Knækbrød, knækbrød” Intet svar. Solvej ordner. Frida til Solvej: ”Jakob siger knækbrød”. Intet svar. Frida: ”Jakob siger knækbrød!”. Solvej: ”Hvad siger du? Frida: ”Jakob siger knækbrød”. Solvej: ”Siger Jakob knækbrød - Måske er han sulten”. Frida: ”Ja!”. Solvej smører knækbrød og giver til Per, Poul, Frida, ....og til sidst til Jakob.”

13. Hvad vil vi med måltidet? Inspiration fra alle 5 perspektiver Øge børnenes deltagelsesmuligheder Inklusion for alle Styrke fællesskaber mellem b og ml. b og v At målsætte måltidspædagogikken

14. Måleksempler for måltidet At måltidet er en deltagelsesmulighed i fællesskab, samtale og kommunikation mellem børn og mellem børn og voksne At børnene får indflydelse og medbestemmelse på og under måltidet At børnene får erfaringer med at tilberede mad

15. Måleksempler for måltidet At børnene får viden om madens oprindelse og om hvad der sundt og usundt At alle børn kommer til orde under måltidet At børnene inddrages i det praktiske omkring måltidet. Før: hente rulleborde, borddækning osv. Under: hælder, skænker, skær, rækker osv., Efter: afrydning, bordvask, gulvfejning osv.

16. Måleksempler på måltidet Børnene beder om hjælp hos både børn og voksne og selv får mulighed for at hjælpe At børnene kan mærke og formidle sult, mæthed og tørst, lyst og præferencer i forhold til mad At børnene efterhånden udvikler en almindelig anerkendt måltidskultur.

17. Måltidsfortælling: Gentleman Frokost tilstede: Julius, Malu, Rasmus og Victor Da alle sidder på deres pladser, efter de selv har taget en tallerken, et glas, en kniv og en gaffel, og til sidst en hagesmæk i den farve man bedst kan lide, sætter Julius sig pænt ved siden af Malu, som smiler sødt til Julius. Julius bliver lidt genert men smiler tilbage til Malu, hvorpå han spørger om Malu vil have noget mælk.

18. Måltidsfortælling: Gentleman Malu nikker og Julius hælder mælk op til Malu. Derefter byder Julius Malu et stykke brød fra brødkurven og skubber smørret over ved siden af Malu. Ja – Malu blev ikke overanstrengt ved frokostbordet i dag, det er utroligt hvad et smil kan gøre. Julius ligger på et tidspunkt sin arm om Malus skulder, som om han tænker ” har du det hele nu”.

19. Organisering af måltidet Hvor skal spisningen foregå? Hvordan skal de fysiske rammer se ud? Og hvem skal sidde hvor? Hvordan skal rullebordet komme ind? Hvordan skal borddækningen foregå? Hvem og hvordan skal anrette maden? Hvad med introduktionen af maden? Og serveringen?

20. Organisering af måltidet Og hvad med bagefter? Hvem skal lægge hagesmækkerne til vask? Hvem skal tørre hænder og mund? Hvem skal tage ud af bordet? Hvem skal tørre borde? Hvem skal feje? Hvem skal køre rullebordet ud? Osv.

21. Dokumentation af måltidspædagogik Læreplanen Grundplan Praksisplan Evalueringsplan Aktiviteter Rutiner Børnekultur

22. Dokumentation af måltidskultur Hverdagslivstemaer Praksisbeskrivelse med dokumentation og mål og de 6 læreplanstemaer