1 / 23

Unge med ADHD

Unge med ADHD. PsykiatriFondens UngdomsProjekt. Undervisere: Psykolog Therese Dittmann. Kært barn har mange navne…. Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0). ADHD. MBD. DAMP. Hyperkinetisk forstyrrelse. NLD. Symptombillede. Opmærksomhedsvanskeligheder Hyperaktivitet

Télécharger la présentation

Unge med ADHD

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Unge med ADHD PsykiatriFondens UngdomsProjekt Undervisere: Psykolog Therese Dittmann

  2. Kært barn har mange navne… Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0) ADHD MBD DAMP Hyperkinetisk forstyrrelse NLD

  3. Symptombillede • Opmærksomhedsvanskeligheder • Hyperaktivitet • Impulsivitet • Begyndelsesalder før 7 år • Optræder i flere forskellige situationer (både hjemme og i skolesituationer) • Giver betydelige vanskeligheder socialt, skolemæssigt og erhvervsmæssigt • Skyldes ikke en affektiv lidelse, angsttilstand eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse

  4. Typer af ADHD • Type 1. ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse. • Type 2. ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet. • Type 3. ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

  5. Hyppighed Hyppighed 2-5 % af befolkningen • 2-3% af skolebørn har udtalt problemer i form af ADHD • 12% af alle henvisninger til børnepsykiatrien omhandler mistanke om ADHD • 80% af de børn, der er henvist til behandling er i dag drenge • I befolkningsundersøgelser finder man en fordeling på 60% drenge og 40% piger

  6. Årsagsfaktorer

  7. Biologiske faktorer • Den ”trætte hjerne” – forsænket indhold af signalstoffer som dopamin og noradrenalin i hjernestammen svækker hjernens vågenhed. • Eksekutive funktioner – Nedsat blodgennemstrømning og aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og skabe overblik. • Sortering af stimuli – Evnen til at sorterer stimuli eller skelne mellem ”signal” og ”støj” er påvirket hos personer med ADHD

  8. Hvis éns eksekutive funktioner er forstyrret, betyder det at man har vanskeligt ved: Kognitive konsekvenser af ADHD • At få en idé, at danne indre forestillingsbilleder om noget man gerne vil, at nå et mål. • At planlægge, at kunne tænke: først, og så og til sidst, at kunne fastholde opmærksomheden på målet. • At udføre, at gå i gang med handlingerne i den rigtige rækkefølge – uden at lade sig aflede. • At vurdere og evt. justere de handlinger, man udfører. Er jeg på vej mod det ønskede mål? Skal noget ændres/justeres?

  9. Kognitive konsekvenser af ADHD (fortsat) • Nedsat forestillingsevne Nedsat evne til at ”mentalisere” hvordan andre oplever en situation. Nedsat evne til at forestille sig, hvad der skal ske i uplanlagte situationer • Nedsat evne til at hæmme impulser Nedsat evne til at undlade at reagere på ydre og indre stimuli Nedsat evne til at udsætte behovstilfredstillelse • Nedsat evne til at udelukke ydre stimuli

  10. Faktorer, der kan forværre symptomerne • Konflikter i hjemmet • Psykisk sygdom hos forældre • Misbrug • Fravær af struktur • Stress

  11. Kønsforskelle • ADHD kommer ofte anderledes til udtryk hos piger/kvinder. • Ikke samme grad af hyperaktivitet. • Symptomerne kan vise sig senere end hos drengene (eks. omk. puberteten). • Mange humørsvingninger. • Kan være hyperverbale, hypersociale, hyperseksuelle. • Kan være passive, vanskelige at aktivere, glemsomme og uorganiserede.

  12. Komorbiditet Ca. 85% af alle med ADHD har følgetilstande.

  13. Behandling af ADHD • Medicin ser ud til at være mest effektiv til at reducere kernesymptomer (Ritalin, Ritalin Uno, Strattera, Concerta mm.) • Undersøgelser peger på, at ca.70% profiterer af medicin. • Pædagogisk/psykologisk behandling (kognitiv terapi og adfærdstræning, samtaler, pædagogisk indsats i uddannelses/arbejdsregi) • Forældresamarbejde

  14. Case Benjamin er 17 år og netop startet på TEC. Fra Benjamin ved I, at han for ca. 1 ½ år siden fik stillet diagnosen ADHD. Benjamin er velbegavet og giver udtryk for, at han er meget motiveret for at starte på uddannelsen. Et par måneder inde i skoleåret, bliver I kontaktet af Benjamins lære, der er bekymret. Hun fortæller, at Benjamin ifølge hende mistrives i klassen. Han er urolig i timerne. Han forstyrre resten af klassen ved at afbryde, når læreren underviser, han er højtråbende, verbalt udadfarende og kommer ofte op og skændes med både lærere og klassekammerater. Han glemmer ofte sine bøger eller opgaver til aflevering. I timerne gentager han de samme spørgsmål til stor irritation for de andre elever. Han har svært ved at overskue ændringer i skemaet og bliver gerne frustreret og vred, hvis han ikke er blevet ordentligt informeret om disse. Flere gange har han forladt timerne og smækket med døren – som regel på baggrund af en misforståelse, enten mellem ham og læreren eller med én af de andre elever. Han fungerer ikke godt i gruppearbejde, hvor han har svært ved at overholde rammerne. Ved enkelte episoder, har han virket truende overfor en klassekammerat, der har konfronteret ham med hans problem.

  15. Arbejdsspørgsmål til casen • På baggrund af casen samt jeres egne erfaringer diskuter da, muligheder for intervention: I forhold til Benjamin I forhold til lærerne/undervisningen I forhold til klassen

  16. Den unge med ADHD • Tag ALTID denne unge med på råd. Hvad er hans/hendes oplevelse af situationen? Hvad oplever han/hun som ressourcer og hvad er svært? Hvordan tror den unge, at andre oplever ham/hende? Har han/hun gode ideer til, hvordan problemerne kan løses? Brainstorm over gode ideer og lav evt. en kontrakt med den unge!

  17. Johari-vinduet Kendt af dig selv Ukendt for dig selv Kendt af andre Ukendt af andre Kilde: Joseph Luft & Harry Ingham

  18. Kontrakt eller aftale • En kontrakt er en aftale mellem den unge og skolen (eller andre). • Det er vigtigt at kontrakten tager udgangspunkt i realistiske krav og forventninger til den unge. • Det er vigtigt, at kontrakten bygger på et samarbejde. • Det er vigtigt at kontrakten er kort, præcis og konkret. • Der skal altid være mulighed for at evaluere.

  19. Eksempel på kontrakt • Når jeg bliver vred på én fra klassen, skal jeg forlade rummet og gå ned på biblioteket. Jeg kan efterfølgende snakke med Peter (lærer), der kan hjælpe med at løse konflikten. • Når der gives beskeder i klassen skal læreren huske at have øjenkontakt med mig. • Hvis jeg har svært ved at koncentrere mig i timen, må jeg gerne tage en pause – bare jeg forlader rummet i stilhed. • Jeg har en aftale hver onsdag med Bente (Kontaktlærer), hvor jeg får hjælp til lektier og kan evaluerer på ugen. Dato: _______ Underskrift: _____________________________________ Underskrift: _____________________________________

  20. Lærere og undervisning • Tilbyd psykoedukation omkring vanskelighederne ved ADHD til alle lærere, der arbejder med eleven. • Tæt samarbejde mellem lærere, kontaktlære/mentor, studievejleder og elev. • Aftal evt. et skriftligt forum, hvor lektier, spørgsmål til disse, ændringer i skema mm. kan udveksles (sms, mail, Facebook, notesbog mm.). • Aftal altid en ”bagdør” med eleven. • Hjælp lærerne til at passe på sig selv i konfliktsituationer (lav evt. en skriftlig manual).

  21. Hjælp til fysiske rammer • Synligt skema. • Hjælp eleven med at finde et sted, hvor han/hun kan arbejde i ro uden forstyrrelser. • Fritag eleven fra gruppearbejde (hvis det er et problem). • Ved motorisk uro – kuglepude, bolde, ”krammepude” mm. • Find i samarbejde med eleven et sted, hvor han/hun forstyrrer de andre mindst under undervisningen.

  22. Omgivelserne (det sociale samvær) • Åbenhed er en god ting – hvis eleven har mod på det. • Skab klare rammer for, hvordan man omgås hinanden i klassen – både i timerne og pauserne. • Lav aftaler med eleven i forhold til konflikter Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig provokeret? Hvem føler jeg mig tryg ved?/hvem kan hjælpe mig? Hvor går jeg hen, hvis jeg har brug for at køle ned?

  23. Tak for i dag

More Related