1 / 49

Om udfordringer og belastninger i moderne ungdomsliv

Om udfordringer og belastninger i moderne ungdomsliv. Temadag om Det Svære Ungdomsliv Tandlægernes Nye Landsforening Odense, tors. D. 31. marts 2011 Ida Koch. I. Karakteristisk for ´det moderne´ er:. Individualisering og selvansvarlighed Valgfrihed og selvbestemmelse

kiora
Télécharger la présentation

Om udfordringer og belastninger i moderne ungdomsliv

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Om udfordringer og belastninger i moderne ungdomsliv Temadag om Det Svære Ungdomsliv Tandlægernes Nye Landsforening Odense, tors. D. 31. marts 2011 Ida Koch I

  2. Karakteristisk for ´det moderne´ er: • Individualisering og selvansvarlighed • Valgfrihed og selvbestemmelse • Ytringsfrihed og kulturel frihed • Mangfoldighed • Foranderlighed – uforudsigelighed • Mobilitet • Præstationspres og konkurrence • Forbrugspres • Nye kommunikationsformer • M.m.

  3. Sagen i en nøddeskal er, at 'individualisering' handler om at omformulere menneskets 'identitet' fra noget 'givet' til et 'projekt' - og om at give aktørerne ansvar, både for at gennemføre det projekt, og for konsekvenserne - og sideeffekterne - af det. Zygmunt Bauman Jens Chr. Nielsen CEFU 2009

  4. Individualiseringen er også et vilkår for unge, der skal vælgeDen enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber Et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstilling Jens Chr. Nielsen, CEFU 2009

  5. Årsager til mistrivsel blandt børn og unge • Familiære problemer • Forventningspres • Præstationspres / stress • Ensomhed – mangel på fortrolige andre • Mobningserfaringer • Dårlige skoleerfaringer • M.m. • Risiko øges med alder (M.H.Ottosen, SFI, 2010)

  6. Definition af resiliens • ”Resiliens er processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser.”(Rutter, 2000) Kilde: Borge, 2004

  7. Modstandsstyrke over for belastninger(resiliens) • En sikker base, hvor den unge føler tryghed og tilhør • En god selvværdsfølelse, indre følelse af værdi og kompetence • En opfattelse af egenkontrol, oplevelse af mestring og kontrol i kombination med realistisk forståelse af egne styrker og begrænsninger

  8. Resiliens øges, når den barnet/unge • har nogen som holder af ham/hende uden forbehold • har en ældre person i eller udenfor hjemmet, som han/hun har fortroligt forhold til • bliver rost for at gøre ting på egen hånd • kan regne med støtte fra familie og venner, når der er et behov for dette • kender en person, som han/hun gerne vil ligne eller være som • tror på, at tingene nok skal ordne sig Grotberg 1997

  9. Resiliens øges (forts.) • kan gøre ting som glæder andre og får dem til at synes om ham/hende • er villig til at prøve nyt • gerne vil opnå gode resultater med sin handlen • oplever at hans/hendes indsats bidrager til et godt resultat • godt kan lide sig selv • kan fokusere på et mål og vedholdende arbejde hen imod det • har humor

  10. Hvordan forstår de unge deres vanskeligheder? • I og med, at ansvar for egen læring og udvikling gøres til et individuelt anliggende: ´det er min fortjeneste, at det går godt´, gør noget tilsvarende sig gældende, når livet ikke makker ret: ´det er min skyld, jeg er ikke god nok´. • Ansvar individualiseres – og skyld ligeså!

  11. Reaktioner • Skyldfølelse og flovhed • Skamfølelse • De unge forsøger at maskere deres vanskeligheder, plejer ´det ydre hylster´og går alene med det vanskelige (Laden-som-om-adfærd) • Når problemerne blive for store eller masken truer med at revne, trækker de sig væk fra andres åsyn. (Undgåelsesadfærd)

  12. Stress og pres blandt unge • 15-24-åriges følelse af stress: • Ofte: 19.2% Altid: 1.8% • (J.C.Nielsen m.fl., Cefu, 2010) • 19-åriges oplevelse af vanskeligheder ved at nå det ønskede: • Af og til: 25% Altid: 4% • (M.H.Ottosen m.fl., SFI 2010)

  13. Følgevirkninger af pres og stresshos 11 – 15-årige • 13% har ét eller flere psykosomatiske symptomer dagligt, f.eks.: Hovedpine, mavepine, svimmelhed, nervøsitet, nedtrykthed eller søvnproblemer… • 20% - 45 % er plaget af nervøsitet 1 gang ugl. • 75% af børnene lider af mindst ét af disse symptomer ugentligt. Flere børn end voksne lider af nervøsitet, indsovningsbesvær, nedtrykthed eller ondt i maven (Schultz Jørgensen, Due og Holstein, 2001)

  14. Ensomme unge • 6% af eleverne i gymnasieskoler føler sig tit eller altid ensomme. (Det er flere piger end drenge.) • Der sidder en eller 2 elever i hver klasse, der ikke har et netværk og ingen at støtte sig til • De mistrives og overvejer at droppe uddannelsen Lasgaard, M.: Ensomhed i gymnasiet. 2009

  15. Samtale / samvær med forældre m.m. Kan sjældent / aldrig hente råd og støtte hos forældre: 11% af alle 19-årige Taler sjældent / aldrig med forældrene: 32% af alle 19-årig drenge 15% af alle 19-årige piger Har sjældent / aldrig kontakt med bedsteforældre: 43% af alle 19-årige M.H.Ottosen m.fl.: SFI, 2010

  16. Udbredelsen af mobning • 49% af børn i folkeskolen har været udsat for mobning.(Rabøl Hansen m.fl., 2001) • Mobning topper i årene mellem 10 og 13 år • (Rabøl Hansen i J.K.Nielsen m.fl.: Den svære ungdom, Cefu, 2010) • 14 – 15-årige: • Fra 1999 til 2010 ses et markant fald i antallet af børn, der det seneste år har mobbet andre. • I 2010 har således 82% ikke drillet eller mobbet andre. • Tilsvarende ses et – dog mindre – fald i antallet, der har følt sig mobbet. (Balvig, 2011) .

  17. Velfungerende store børn og unge • Læreparate og læremotiverede • Nysgerrige og eksperimenterende • Sociale og kommunikerende • Selvstændige og afhængige • Modige og iscenesættende • Interesserede i at skabe netværker og relationer • Fleksible, påvirkelige og omstillingsparate • Optaget af deres egen udvikling, krop og seksualitet/kærlighed • Orienterede mod fremtiden • Liv, fest og farver • Fulde af energi • Optimistiske • Forbrugende • Osv…..

  18. Lidelsesforvaltningens retning • Udadreagerende: F.eks. Chikane, voldsomt sprog, hærværk, mobning, vold. • Karakteristisk: Støjende, asocialt, generende og synligt. Foretages oftest blandt unge i flerhed. • Indadreagerende: F.eks. Cutting, selvmordsadfærd, spiseforstyrrelser, depression, misbrug. • Karakteristisk: Diskret, privat, usynligt. Foretages oftes alene.

  19. Lidelsesforvaltningens kontinuum • Drab – vold -------------- cutting - selvmordsadfærd

  20. Til sammenligning, 2009 / *2008 Drab begået af unge under 20 år: 4 Selvmord begået af unge under 20 år: *15 Selvmord begået af unge 20-29 år: *48 Trafikdrab af unge under 25 år: 97 Alvorlig/særlig alv. vold begået af unge under 20 år: 338 Selvmordsforsøg (estimat) under 20 år: 962 Selvmordsforsøg (estimat) 20-29 år: *1781 HVAD FYLDER I MEDIERNE? Danmarks Statistik og Center for Selvmordsforskning

  21. Selvrapporteringsundersøgelser 1989 – 2010 (14-15-årige) • F.Balvig: Lovlydig Ungdom, Det Kriminalpræventive Råd, 2011

  22. Er mistrivsel demokratisk fordelt? • Nej, men mere demokratisk fordelt end man skulle tro

  23. Cefu om elever på Fredb. HF-kursus2010 • Hovedparten af kursisterne har forældre med solid uddannelsesmæssig baggrund. • 53% af kursisterne har forældre med gode økonomiske vilkår. • 40% har været i kontakt med psykolog eller det psykiatriske behandlingssystem inden start på HF • 16% har været i eller er i behandling i det psykiatriske system, mens de går på HF • 15-20 % har mistet ´sociale kompetencer´ grundet utryghed i opvæksten

  24. Er der blevet flere unge, der mistrives? • Er det blev vanskeligere at være ung i dag end f.eks. For 25 år siden?

  25. Selvmordsadfærd og selvskadende adfærd blandt store børn og unge • Dias til oplæg 2 af Ida Koch • Kl. 14.15 – 14.45

  26. Hvad er selvskadende adfærd? • Tobaksrygning? • Rusmiddelindtagelse? • Ekstremsport? • Spisefortyrrelser? • Isolationstendens? • Promiskuitet / usikker sex? • Cutting m.m.? • Selvmordsforsøg? • Andet???

  27. Mistrivsel blandt 14-16-årige • 23% af alle er sårbare unge (”unge, der inden for det sidste års tid har haft alvorlige personlige, følelsesmæssige eller psykiske problemer, hvor de følte, at de havde brug for prof. hjælp”) • 12,8% af drengene og 33,3% af pigerne. • De fleste har vestlig baggrund (Zøllner og Jensen, 2009)

  28. Mistrivsel blandt 14-16 årige • 20% har haft selvmordstanker • 10-15% har skadet sig selv mindst én gang • 13,6% har faktisk foretaget selvskadende handlinger (22,1% af pigerne, 4,8% af drengene) og ofte flere gange • De fleste, der har skadet sig selv, har skåret sig i håndled. • Hyppigst blandt vestlige unge (Zøllner og Jensen 2009)

  29. Mistrivsel blandt 14-16 årige • Over halvdelen har ikke talt med nogen om problemerne inden selvskaden (flest drenge) og kun et mindretal søger hjælp bagefter (flest piger) • Kun godt 1/3 af forældrene til de sårbare børn, ved at de har alvorlige problemer og har behov for hjælp • Kun 10% af forældrene kender til deres barns tanker om og faktiske selvskadende adfærd • Lærerne ved alt i alt betydeligt mere om børnenes problemer og selvskadende adfærd end forældrene (38%) (Zøllner og Jensen 2009)

  30. Motiver til selvskadende handlinger * Overdøve sjælelig smerte • Komme i kontakt med følelser • Genvinde kontrol * Udtrykke vrede mod sig selv eller andre * Hindre selvmord eller andre farlige handlinger * Tilløb til egentlige selvmordshandlinger * Udtryk for psykisk sygdom

  31. Udviklingen fra 1990 – 2004Selvmordsforsøg • 15-19 årige kvinder stigning på 414 % • 20-24 årige kvinder stigning på 73 % • 25-29 årige kvinder stigning på 17 % Register for Selvmordsforskning

  32. Risikofaktorer i forhold til selvmordsadfærd • Psykisk sygdom • Rusmiddelmisbrug • Kronisk evt. livstruende/smertefuld sygdom • Arbejdsløshed / marginalisering • Isolation / ensomhed • Tidligere selvmordsforsøg • Selvmordsadfærd blandt nærtstående

  33. Svage risikosymptomer / signaler • Kikkertsyn • Depressive tegn • Farlige handlinger • Social tilbagetrækning • Selvskadende handlinger E-M.Mathiasen 2007

  34. Tydelige risikosymptomer / signaler • Selvmordstanker • Selvmordsfantasier • Selvmordstrusler • Selvmordsplaner • Selvmordsforsøg

  35. Selvmordsprocesmodellen Kilde: Jan Beskow, Stockholm 1983

  36. Hvordan tale med de unge om det vanskelige? • Dias til oplæg 3 af Ida Koch • Kl. 14.45 – 15.15

  37. Drop berøringsangsten! • Vær opmærksom på trivsel / mistrivsel • Vær tro mod din fornemmelse / bekymring • Undersøg om fornemmelsen / bekymringen har noget på sig – først og fremmest ved at tale med barnet / den unge • Sæt om nødvendigt noget i værk / visitér

  38. Principper for den gode samtale • Lad den unge udpege / afgrænse problemet • Lad den unge prioritere indsatsen • Udarbejd fælles arbejdsplan • Vær ydmyg og undersøgende • Benyt den aktive lytnings princip • Reager på det du ser og hører • Fortæl hvad du tænker og overvejer

  39. Principper (fort.) • Forklar dine spørgsmål og antagelser • Brug din fantasi og empati • Giv dig tid – I kan ses igen • Bombarder ikke den unge med spørgsmål • Vær respektfuld og accepterende • Vær ´mildt´ insisterende og fastholdende • M.m.

  40. Samtalen ´hardware´ • A. De fysiske rammer (rum, tid, ro….) • B. Viden og færdigheder • - om målgruppen og livsbetingelser • - typiske problemstillinger • - egne og lokalområdets muligheder • - lovgivningsmæssige rammer • - kommunikationsfærdigheder • - opmærksomhed på egne faglige grænser

  41. Samtalens ´software´ • Tålmodighed • Nærvær / engagement • Evne til kontaktetablering • Mod • Anerkendende • Rummelighed • Fordomsfrihed • Respektfuldhed • Insisteren

  42. Samtalens ´software´ (fort.) • Ydmyghed • Optimisme / energi • Ærlighed • Opmærksomhed på egen og den andens grænser • Åbenhed • Ikke-fortolkende • Invitere til egenansvarlighed

  43. Ved alvorlig mistrivsel • Tag mistrivslen seriøst – vis det / sig det • Vær insisterende og fastholdende • Iværksæt hjælp med det samme • Ledsag / guide personen ved visitation

  44. Litteratur • Illeris,K., Katznelson, N., Simonsen, B. og Ulriksen, L: Ungdom, identitet og uddannelse. Roskilde Universitetsforlag, 2002 • Illeris, K., Katznelson, N. m.fl.: Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering. Samfundslitteratur, 2009. • Johnson,A., Sundet,R. og TorsteinsonV.W.: Samspil og selvoplevelse. Reitzel, 2002 • Koch.I. og Bechmann Jensen, T.: Anonym rådgivning af børn og unge. Socialministeriets forlag, Sikon, 1999.

  45. Møhl, B.: At skære smerten bort – en bog om cutting og anden selvskadende adfærd. PsykiatriFondens Forlag, 2006 • Koch, Ida.: Selvmordsadfærd hos unge – faresignaler og forebyggelse. Fra Synspunkter på selvmord – en debatbog. Red.: H. Schiødt, Center for selvmordsforskning, 1998. • Koch, Ida.: Når børn og unge har det svært – Drop berøringsangsten – tal med dem. Fra Hvor svært skal det være, Red.: A.M.Nyborg og A. Vilhelmsen, CVU-Fyn, 2003.

  46. Straarup Søndergaard, P.: Når livet gør ondt – om selvskadende adfærd blandt unge. Kroghs Forlag, 2007 • Strarup Søndergaard, P.: Skrig og fred – om selvmordsforsøg blandt unge. Turbine forlaget, 2008 • Wiborg, A. (red.): Der er bare ikke rigtig nogen… en antologi om unge og ensomhed. Ventilen Danmark, 2007

  47. Zøllner, L.og Jensen, B.: Sårbarhed og (mis)trivsel blandt unge. Center for selvmordsforskning, 2009 • Walther,L.(red.): Mistrivsel hos unge. Jura-Information, 2009 • Nielsen, J.C., Sørensen, N.U., Katznelson, N. og Lindstrøm, M.D.: Den svære ungdom. Hans Reitzels Forlag, 2010. • Lasgaard,M. og Kristensen, N.: Ensom i gymnasieskolen. Ventilen 2009

  48. Heide Ottosen, M., Andersen, D., Palmhøj Nielsen, L., Lausten, M. og Stage, S.: Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2010. SFI, 2010 • Nielsen, J.C., Sørensen, N.U. og Osmec, M.N.: Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal. CEFU, 2011.

More Related