Grøn Vækst og vandplaner

1. Grøn Vækst og vandplaner Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet DLG Fyn 18.4.12

2. Indhold Grøn Vækst - Vandplaner - Vandløb og randzoner - Energiafgrøder - Liberalisering af ejerforhold Rammevilkår og miljø

3. Hvad er problemet med vandmiljøet ?

4. Indsats i relation til N og kystvande (2009) Mål 2015 N-kvote model Ingen jordbehandling Randzoner Vådområder Efterafgrøder Baseline 2015 Spredt bebyggelse ? VMP III Nuværende tilstand Inspireret af udkast fra J. Schou, DØRS

5. Indsats overfor N (kystvande) (2012) Mål 2027 Indsats i V3 områder 10.000 t N + ? Kvote / Alt. virkemidler 1. Planperiode 2015 • Vandplaner • Efterafgrøder • Vådområder • Spredt bebyggelse 9.000 t N Baseline 2015 Spredt bebyggelse ? Nuværende tilstand

6. Efterafgrøder FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder (250-500.000 ha) Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V1+V2 er 70% af det samlede areal) Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0-5% er noget større. Stor geografisk forskellighed

7. Genberegnede omkostninger ved Vandplaner (mio. kr.) Bem: Randzoner (kan give + på 25-37 mio. kr.)

8. Efterafgrøder

10. Virkemidler i Grøn Vækst - 2 • Bem: Vådområder er udregnet over 20 år • kr/kg P • NB: Økologi skal vokse med 10.000 pr. år

12. Vandløbsvedligeholdelse I I virkemiddeludvalg 1 (2007) indgik ophør med vandløbsvedligeholdelse for at sikre den fysiske kvalitet i vandløb. Oversvømmelse på 10-30 dage om året. Der blev givet et groft skøn på omfang svarende til 10 gange vandløbsbredden eller 23 - 34.000 ha for ca. 4.000 km (7 ha/km) Der er stor variation fra vandløb til vandløb Reduktion i omkostninger til vedligehold blev anslået til 5.800 kr. pr. km vandløb I ca. 5.000 km vandløb er spildevandskvaliteten problemet.

13. Vandløbsvedligeholdelse II Baseret på ca. 7.100 km vandløb udtages 30.000 ha (4 ha/km). Kompensation sættes til 1.700 kr. pr. ha og omkostning er 52 mio. kr. Naturstyrelsen har siden analyseret omfang med brug af højdemodellen og fundet at omfanget på 25-30.000 ha er sandsynligt. Dræn indgår ikke i den vurdering. I de endelige vandplaner indgår 4.154 km vandløb (6% af alle). Det arealmæssige omfang der påvirkes er ikke endeligt opgjort.

14. Påvirkning og kompensation ? Datagrundlag er begrænset Grødeskæring i dag 0-6 gange om året Typisk grødeskæring om sommer og i efterår Uden grødeskæring kan der forekomme oversvømmelser – typisk i efteråret (høj grøde og megen nedbør). Vandstandsstigning (4- 42 cm) Påvirkning på 0 – 100 ha/km ? Påvirkning på dræn ? Betydelig variation fra lokalitet til lokalitet

15. Tanker om satser

16. Prioritering af indsats Vælg vandløb med gode data og lille påvirkning af areal pr. km vandløb (højdemodel) Foreslå en ny praksis med henblik på at opnå forbedret fysiske forhold (færre eller smartere grødeskæring) Gennemfør en lokal screening og konsekvensvurdering af forslag (realistiske miljømål ? + brug af lokal model) Vælg de bedste projekter først (ujævnt fordelt) Opfølgningsanalyse – hvor gode er vores modeller (omfang og intensitet) og svarer kompensation til indkomsttab ?

17. Energiafgrøder Der etableres yderligere 30.000 ha energiafgrøder Der er i dag ca. 5.000 ha energiafgrøder Driftsperiode ca. 20 år Salgspris ca. 42 kr. pr. GJ (ikke store udsving) Hvor skal pil dyrkes ? Energipil er ikke konkurrencedygtig på sandjord og lerjord. Større krav til afkast end ved dyrkning af traditionelle afgrøder (20 års horisont). => Primært fugtige marginaljorde

18. Liberalisering af landbrugsloven Ophæve grænse for antal DE pr. bedrift Ophæve grænse for ejerskab Ophæve arealkrav Størrelsesøkonomiske fordele - de er svære at opgøre Arealkrav - ændret fra 30% til ingen - Effekt begrænset da mange vil eje ca. 30%

19. Rammevilkår – Miljø og gæld Hollandsk bedrift (mælkeproduktion) 160 køer Indtjeningsforskel + 1,2 mio. kr. bedre i Holland Bruttoindtjening er 280.000 kr. højere i DK Lønomkostninger på samme niveau (5000/5500) Højere kapitalindsats koster 540.000 kr./år Højere rente (+2%) koster 450.000 kr. /år Nye gødningsnormer på niveau med DK Skrappere krav om ammoniak Lavere jordpris i DK, men mere kapital ? Energiafgifter er lavere i Holland (35.000 kr.) Dyrlægeudgifter er lavere i Holland (100.000 kr.)

20. Rammevilkår – Miljø og gæld Tysk svineproduktion 400 dyreenheder Bruttoindtjening er 270.000 kr. højere i Tyskland Overskud + 1,5 mio. kr. højere i Tyskland HVORFOR ? Højere kapitalindsats koster 450.000 kr./år Højere rente (+2,9%) koster 350.000 kr./år Krav til N normer er blevet skrappere - kontrol ? N-krav giver omk. på 100 – 200.000 kr. Moms giver 100.000 kr. Solfanger (biogas) giver 0 – 400.000 kr./årligt

21. Rammevilkår – Miljø og gæld Engelsk plantebedrift 180 ha Bruttoindtjening er 60.000 kr. højere i DK, på trods af flere krav til N og pesticider !! - lavere salgspriser på korn i UK ? Indtjeningsforskel + 1,0 mio. kr. Hvorfor ? Højere kapitalindsats koster 650.000 kr./år Højere rente (+2%) koster 290.000 kr. /år Lavere udbytte i Danmark Lavere omkostninger til pesticider

22. KONKLUSION De første 9.000 tons N koster ca. 100-125 mio. kr. Landbruget betaler under 20% af omkostningerne i vandplanerne. Smart implementering af reduceret vandløbsvedligeholdelse reducere omkostninger Energiafgrøder på marginalarealer Liberalisering af landbrugslov giver på sigt en gevinst, men fjernelse af arealkrav giver ikke så meget.

23. Se mere på www.foi.ku.dk