Samarbejde med pårørende.

1. Samarbejde med pårørende. Kompleksiteter i samarbejdet. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

2. Præsentation Bente Hangaard, Sygeplejerske Efter og Videreuddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole. Baggrund : A: Har afviklet 2 kurser a`2 dage ( pilotprojekt) i samarbejde Aarhus Kommune i emnet : Samarbejde med pårørende - for i alt 4 teams. B: Er deltidskonsulent /supervisor – oplever, at jeg i tiltagende grad tilkaldes i situationer, hvor samarbejdet med pårørende er ved at bryde sammen. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

3. Forventninger til pårørende. SOSU medarbejderen kan have en forventning om, at de pårørende har fornuftsmæssig reaktionsmønstre! Det kan være forklaringen på, hvorfor de igen og igen overraskes over, at velbegavede, veluddannede pårørende - eller sågar pårørende med en sundhedsfaglig baggrund reagerer irrationelt i samarbejdet. Faktum er, at pressede pårørende ofte reagerer følelsesmæssigt! Pårørende er og bliver pårørende! – og reagerer almen menneskeligt i pressede situationer - uanset baggrund. Den professionelle medarbejder må derfor udvikle intuitive, relationelle kompetencer og rummelighed - så krav og forventninger tilpasses den pårørendes aktuelle tilstand. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

4. De pårørendes perspektiv.Vi er – eller bliver alle ”De pårørende”. Siden maj 2014 har en rådgiver i Ældre Sagen taget sig af pårørendes udfordringer på fuld tid. »Pårørende henvender sig i stigende grad og er i tvivl om, hvad de kan regne med fra det offentlige. Det kommer snigende, at den pårørende skal hjælpe, uden at man spørger direkte eller tager hensyn til den pårørendes situation«, siger pårørendekonsulent Marie Jensen. Politikken. 2.august 2014 Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

5. Medarbejdernes perspektiv:Vedr. udfordringer i samarbejdet med pårørende. Skønt langt den overvejende del af samarbejdet med pårørende forløber uden problemer, er der en lille del , hvor relationerne bliver udfordret og samarbejdet bliver problematisk af mange årsager. Hvilket kan medføre: • stor frustration hos alle involverede parter, • Stort ressource forbrug for organisationen, • Belastende arbejdsmiljø for nærmeste medarbejderne, • Udfordringer i teamsamarbejdet • Kvaliteten i arbejdet med borger/patient forringes • Tilfredshedsmålinger påvirkes. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

6. Eksempler på typer af udfordringer . • Kommunikationen på tværs af sektorer (accelererede borgerforløb) kan medføre, at der skabes forventninger hos de pårørende, som viser sig ikke at blive indfriet. • pårørende i dag generelt er mere veluddannede, har let adgang til information, har en bevidsthed om kvalitet, borgerrettigheder og klagemuligheder - samt er opdraget til i højere grad at stille krav, sammenlignet med tidligere generationer. • En del pårørende er det man kalder ”Sandwich” pårørende, der er presset i krydsfeltet mellem en krævende karriere, teenagebørn og gamle forældre. • Pårørende kan selv være gamle, syge, ressourcesvage eller ”ramte” af andre årsager, der bevirker, at forventningerne til den pårørende bliver til belastende krav. • Medarbejderne ( SOSU) mangler kompetencer i kommunikation og professionel relasionsarbejde. • Pårørende føler sig ikke inddraget og informeret i det omfang, de ønsker. (Kilde: Paraplyorganisationen Danske Patienter) • Pårørende og medarbejdere kender ikke lovgivninger godt nok – f eks vedr. selvbestemmelsesret (Sundhedsloven) og tavshedspligt /agtindsigt.(Offentlighedsloven)

7. Etiske dilemmaer i samarbejdet med pårørende. SOSU medarbejderne kan havne i situationer, hvor de bliver vidne til forhold i familierelationer, der udfordrer deres moral, etik og normer. Eksempler : • Ægtefælle har en meget dominerende eller kommanderende adfærd overfor den anden. Evt. fysisk vold. • Søn/ datter med misbrugsproblematik ”tigger” penge af den gamle forælder. • Ægtefælle eller datter vil bestemme, hvor meget alkohol mor må få. SOSU- medarbejderen udfordres på sine personlige følelsesmæssige reaktioner på det hun/han er vidne til – og kan et miste overblikket over, hvad der er kerne- opgaven. Vigtigt : At SOSU- medarbejderen har et forum for refleksion, for at bevare fodfæste og forblive professionel i opgaveløsningen. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

8. Aktiviteter og pårørende • Det kan for nogle pårørende være vanskeligt at finde sig tilrette i deres rolle som pårørende, hvis de ikke er vant til at færdes i moderne plejecentre. • Derfor kan de have behov for hjælp til at udtænke ideer til, hvordan afvekslende samvær med det ældre familiemedlem kan foregå, hvilke muligheder der er og hvilke krav niveau den ældre kan magte. Hvordan de eksisterende roller og relationer vedligeholdes i de nye rammer. • Der kan være behov for, at medarbejderne kan ”tænke ud-af boxen”, når der skal findes succesfulde aktiviteter, der er afstemt efter borgerens og de pårørendes ressourcer, interesser og behov. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

9. Andre typer udfordringer • De pårørende er børn af dysfunktionelle familier og har haft problematiske relationer til de gamle forældre. • Konflikter indbyrdes i familierne bliver eksponeret, når der bliver behov for samarbejde omkring f eks en gammel mor på plejecenter. • Forskellige forventninger blandt familiemedlemmer medfører at medarbejderne står i et krydsfelt af modsatrettede behov. • Den pårørende benytter sig af metoder som trusler, vold eller anden grænseoverskridende adfærd under besøg. • Pårørende / medarbejdere med en generaliseret udfordrende eller konflikt -optrappende adfærd. • Pårørende der vil bestemme over, dominere eller agere formynderiske. • Pårørende, der er belastet af skyldfølelse og dårlig samvittighed som følge af nære slægtninges anbringelse på institution. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

10. Hvad skal SOSU-medarbejderne kunne? • Der er behov for en professionel tilgang til pårørendesamarbejdet. • Have veludviklede kommunikations – og relations kompetencer. • Tage lederskab mhp at skabe gode samarbejdsrelationer med de pårørende.(fasilitere) • Identificere stigmatiserende forforståelser og retorik omkring konkrete pårørende. • Kende Kommunens/Regionens målsætninger, kvalitetskrav og strategier / indsatsområder, kvalitetsmålinger i relation til pårørendesamarbejdet. • Kende de lovgivninger (Forvaltningsloven, sundhedsloven mm), der samarbejdes under. • Kende til de særlige tilbud til pårørende, der eksisterer i den pågældende Kommunen/ Regionen. • Have tilstrækkelig kendskab til borgerens/patientens/pårørendes ressourcer, forventninger og behov. • Kende eget kompetenceniveau ift. relasionsarbejde og kommunikation og samarbejde. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

11. Hvordan arbejdede vi med emnet :Det udfordrende samarbejde i projektet i Aarhus Kommune? Vi bad kursisterne om, i grupper, at kortlægge de forskellige typer udfordringer, de tilsammen havde oplevet – herefter udvalgte kursisterne to udfordringer, som vi i fællesskab analyserede mhp. at afdække • Udfordringernes karakterer • Medarbejdernes holdninger, forforståelser og tilgange til opgaven. • Hypoteser, der kunne forklare udviklingen af det komplicerede samarbejde. • Kompetencekrav til medarbejderne. • Relations -arbejdets udfordringer i den konkrete sag. • Forslag til konstruktive tiltag. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

12. Bytte udfordringer og producere anbefalinger. Formål : at deltagerne får mulighed for neutralt at arbejde, på meta- niveau, med komplekse udfordringer i samarbejdet med pårørende – og derved forberede sig på kommende udfordringer. De to teams fik til opgave at vælge et borger forløb, de havde haft for nylig, hvor samarbejdet med pårørende var udfordrende. Herefter fik hvert team 15 min til at beskrive - for det andet team – udfordringens karakter og detaljer De to teams opgave var herefter at producere anbefalinger til, hvordan opgaven kunne løses bedst muligt (professionelt) til gavn for alle involverede parter. Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

13. Fremtidens udfordringer..- en konkret samarbejdsudfordring. Emne : Giv et tilbud ! Innovativ procesarbejde i grupper. På tavlen bekrives en ung familie, hvor mor Eva er tidl. Skolelærer og har en fremtræden sklerose ægtefællen er også skolelærer - og der er to piger på 8 og 11 år. Familien bor i en mindre by , hvor plejecenteret ligger tæt på familiens bolig og skolen. Evas sygdom er nu så fremskreden, at det belaster hele familien i døgndrift. Ægtefælle og børn bærer præg af stress. Medarbejderne bliver bedt om at designe et tilbud, som gør at Eva kan overskue at flytte ind på plejecenteret. Fokuser på muligheder ! Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole

14. Tak for opmærksomheden! Bente Hangaard. Efter og Videruddannelses Afd. Århus Social og Sundhedsskole