1 / 93

DEMENS: diagnose og behandling

DEMENS: diagnose og behandling. Undervisning af læger i Regionspsykiatrien i Herning d. 10/3 2009 Ved læge Niels Bo Nielsen. Prævalens af demens i Danmark:. Incidens af demens i Danmark. Den relative forekomst af demens (Canadisk us. ). Det bedre forløb!. Hvad er vigtigt?: Diagnose

lester
Télécharger la présentation

DEMENS: diagnose og behandling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. DEMENS: diagnose og behandling Undervisning af læger i Regionspsykiatrien i Herning d. 10/3 2009 Ved læge Niels Bo Nielsen

  2. Prævalens af demens i Danmark:

  3. Incidens af demens i Danmark

  4. Den relative forekomst af demens (Canadisk us. )

  5. Det bedre forløb! • Hvad er vigtigt?: • Diagnose • For patienten • De pårørende • Samfundet (sygehusene) • Behandling: Medicinsk, socialt, pædagogisk. • Opfølgning: Undervisning, vejledning, aflastning.

  6. Diagnosesystemer • ICD-10 • DSM-IV • NINDS-AIREN (National Institute of Neurological Diseases and Stroke-Association Internationale pour l´Enseignement en Neurosciences) • ICD-10 og DSM-IV er forældede vedr. demens

  7. Demens: Definition jf. ICD-10: • I 1) Svækkelse af hukommelsen, især for nyere data 2) Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, dømmekraft, tænkning, planlægning) Mild: Interfererer med normale dagliglivs aktiviteter Moderat: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig

  8. Demens: Definition jf. ICD-10: • II Bevaret bevidsthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme I • III Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med > 1 af følgende: Emotionel labilitet, irritabilitet, apati, forgrovet social adfærd • IV Varighed > 6 måneder.

  9. Mentale funktioner, som kan være påvirkede ved demens:

  10. Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer ved demens (BPSD) • Aktivitetsforstyrrelser: Rastløshed, bortgang. • Aggressivitet: Vrede, vold. • Søvnforstyrrelser: Natteuro. • Emotionelle frostyrrelser: Depression, angst. • Psykotiske forstyrrelser: Hallucinationer, vrangforestillinger.

  11. KLINISK DEMENSKLASSIFIKATION • Primær degenerativ • Alzheimer, FTD, mb.Parkinson, Lewy bodie, Chorea Huntington, Parkinson plus (MSA, PSP, CBD). • Vaskulær • Postapoplektisk, multiinfarkt, subcortikal (småkar). • Sekundær • Sequelae demens: Posttraumatisk, postanoksisk, postinfektiøs (syfilis, borellia, AIDS, Creutzfeldt-Jacobs) • Demens ved rumopfyldende proces (tumor, hydrocephalus, hæmatom). • Følge af forgiftning (alkohol, opløsningsmidler, tungmetaller) • Metabolsk (myxoedem, vitaminmangel?)

  12. Differentialdiagnoser til demens: • Delir • Depression • Drugs/droger • Drinks

  13. Demens subtyper

  14. Oversigt over almindelige demenstyper

  15. Udviklingsforløb for hyppige demenssygdomme

  16. Udredning hos egen læge • Demensblodprøver (væsketal, hæmatologi, levertal, TSH, T4, CRP, bs., Ca, B12, Folat, D-vit., evt. WR, evt. HIV, Urin stix) • EKG • MMSE • Oplysning om ADL funktioner • Ved mistanke om demens henvisning til CT af cerebrum og henvisning til udredning i sekundærsektoren.

  17. Sammenhæng mellem MMSE og demensdiagnose baseret på neuropsykologisk testning (Stokholm, Vogel, Waldemar, 2002)

  18. Udredning i sekundærsektor • Her i området: • Pt. under 65 til neurologisk afd. Holstebro. • Pt. over 65 til gerontopsykiatrisk afd. enten i Holstebro eller Herning afhængigt af pt´s adresse. • Andre steder også udredning ved geriatere. • På sigt muligt tværfaglig visitation og udredning (geriater, neurolog, psykiater).

  19. Udredning i sekundærsektor • Fra gerontopsyk. Afd.: • Besøg i hjemmet af distriktssygeplejerske eller psykolog. • Der skal være pårørende tilstede. • Grundig sygehistorie vedr. livsforløb (hvad plejer pt. at kunne?/intellektuelt niveau), tab af kognitive funktioner og udviklingen af disse tab. • Disposition

  20. Udredning i sekundærsektor • Somatiske lidelser, herunder: DM? Tidl. apoplexi? Hypertension? Neurologiske lidelser? Mb.Parkinson? Hypercholesterolæmi? Rygning? Urininkontinens? Gangbesvær? • Medicin • Misbrug • Depression • Vurdering af obj. psykisk (herunder obs. depression)

  21. Udredning i sekundærsektor • MMSE og evt. andre kognitive tests • Evt. GDS (Geriatric Depression Scale) el. Hamilton 17. • Udmunder i grundig journal.

  22. Udredning i sekundærsektor • Ved indlagte: ADL vurdering af personale eller ergoterapeut. • Påklædning • Bad • Spisning • Finde rundt • osv

  23. Geriatric Depression Scale

  24. Hamilton 17

  25. Udredning i sekundærsektor • Patientens sygehistorie drøftes på konference. • Hvis vi mener, vi kan stille en diagnose på det foreliggende grundlag indkaldes pt. og pårørende til samtale med den, der besøgte patienten og læge i ambulatoriet. • Der lægges plan for behandling og opfølgning. • Evt. flere us. Evt. efter møde med læge i amb. vedr. oplysninger om hensigten med disse undersøgelser.

  26. Yderligere udredning for at sikre diagnosen: • Neuropsykologiske tests. • MR af cerebrum • Lumbalpunktur med us. af CSF for TAU, phospho-TAU og beta.amyloid samt rutineus (celler, glucose, el-forese mv.) • (EEG) • DAD scanning • PET, på sigt muligt PIB-PET • SPECT

  27. MR af cerebrum

  28. Us. af CSF for TAU, phospho-TAU og beta amyloid

  29. TAU, P-TAU og beta-amyloid

  30. Prøvetagning

  31. PET

  32. PIB-PET

  33. Demenstyper • Demens ved Alzheimers sygdom (45%~?) • Vaskulær demens (25%?) • Blandet el. atypisk demens (12%?) • Frontotemporal demens (5%?) • Demens med Lewy bodies (5%?) • Demens ved mb. Parkinson (2%?) • Andre (6%?)

  34. Fordeling af demensdiagnoser på aldersgrupper Herning 2007:

  35. Feldmann 2003 og Herning 2007, % fordeling af demens i grupper

  36. Aloysius ”Alois” Alzheimer

  37. Aloisius Alzheimer

  38. Auguste Deter

  39. Demens ve Alzheimers sygdom ICD-10 kriterier: • A: Generelle demenskriterier opfyldte. • B: Anden hjerneorganisk eller psykoaktiv stofbetinget ætiologi udelukkes. • F00.0: Tidlig begyndelse < 65, hurtig indsætten og progression, multiple kortikale forstyrrelser. • F00.1 Sen begyndelse > 65 langsom, gradvis indsætten og progression, hukommelsesforstyrrelser mest fremtrædende.

  40. Demens ved Alzheimers sygdom • Definite: Patologidiagnose • Probable: Diagnose sikret ved neuropsykologisk testning, deficits i 2 eller flere kognitive områder, progressiv forringet hukommelse og andre kognitive funktioner, ingen bevidsthedsforstyrrelser, start mellem 40 og 90, fravær af systemiske sygdomme eller hjernesygdomme , der kan forklare tilstanden.

  41. Demens ved Alzheimers sygdom • Possible: A: Patienten er dement uden kendt årsag, men der er variationer i start, præsentation af kliniske symptomer typiske for AD, B: Patienten har en anden hjernesygdom eller systemsygdom, der kunne forårsage demens, men som ikke vurderes at være årsagen, C: Patienten har kun et udfald i Kognitive funktioner.

  42. MCI • F06.7 Organisk kognitiv forstyrrelse af lettere grad. • Kognitiv dysfunktion i mere end 2 uger med svækkelse af 1 eller flere af flg.: • Korttidshukommelse eller indlæring. • Opmærksomhed eller koncentration. • Tænkeevne (problemløsning eller abstraktion) • Sproglig funktion. • Visuo-spatielle funktioner • Men ikke i en sådan grad, at demenskriterierne er opfyldte.

  43. Dispositioner til AD • Alder • Arv (ApoE4, andre genændringer) • Køn kvinde/mand = 2/1 i Europa

  44. Demens ved Alzheimers sygdom

  45. Dispositioner til AD • Aterosclerose: Tidl. AMI øger risikoen for udvikling af AD med en faktor 5. White-matter lesions i hjernen forekommer hos 15-30 % af neurologisk intakte raske ældre, medens der findes sådanne forandringer hos 30-60 % af ældre med AD uden symptomatisk vaskulær hjerneskade.

  46. Dispositioner til AD • Trauma (dementia puglistika hos boksere). • Toxiner, jern kobber, aluminium. • Kost • Rygning • Hypertension

  47. Diagnose AD, kort • Generelle demenskriterier opfyldte • Nedsat hukommelse • Gradvis udvikling • Mindst en anden nedsat kognitiv funktion • Relativt velbevaret social kontakt • Ingen anden forklaring på demensen • Evt. cortikal atrofi ved CT • Atrofi af mediale temporallapper ved MR • Høj TAU og phospho-TAU og lav beta amyloid

  48. Forløb ved AD

  49. Amyloid • Nøglerolle i AD. • Dannes ud fra APP (amyloid precurser protein, som menes at have betydning for reparation og plasticitet af nervevæv). • Amyloid plaques i tilstrækkeligt stort antal nødvendigt for at stille diagnosen definite AD ved mikroskopi af hjernevæv.

  50. Amyloid • Normalt aflejres amyloid i ”løse” plaques, der kan opløses igen. • Ved AD dannes uopløselige ”store” plaques, der formentligt medfører inflamation i omgivelserne og ødelæggelse af nerveceller.

More Related