Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen.

1. Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen. Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

2. Hvad er social kapital? • En ofte set definition: ”Tillid, normer og netværk, der kan fremme kollektiv handling”. • Social kapital er en egenskab eller en kvalitet ved den sociale organisering. • Social kapital måles ofte gennem tre indikatorer: • Gensidig tillid • Sociale netværk • Deltagelse i foreningsliv og lignende • Dette er indirekte mål.

3. ”Kapital”? • Når vi betegner det social ”kapital”, så er det fordi, der er tale om en ”ressource” • Social kapital ejes ikke af den enkelte – men eksisterer i relationen mellem mennesker • Hvilke fordele kan der ligge i netværksrelationer: • Effektive normer • Tillid og gensidige forpligtelser • Viden og information

4. Er social kapital et ”offentligt gode”? • Social kapital er – som andre kapitalformer – ulige fordelt i samfundet • Social kapital kan også have negative effekter: • Stærke bånd kan holde andre ude (virke ekskluderende) • ”Stærke normer” er ikke nødvendigvis det samme som ”gode eller hensigtsmæssige normer” i sundhedsmæssig forstand

5. Typer af netværk • Netværk, der ”skaber bånd” (’bonding social capital’) • Indadrettede • Homogene • ”Lim” • Netværk, der ”bygger bro” (’bridging social capital’) • Udadrettede • Heterogene • ”Smøremiddel” • Ikke kun mængden af social kapital har betydning – det har typen af social kapital også

6. Sundhed og social kapital • To grundlæggende mekanismer: • Social støtte og netværksressourcer kan have en beskyttende effekt • Sociale netværk kan give adgang til ressourcer

7. Man skal skelne mellem faktorer eller mekanismer på forskellige niveauer • Individ-niveau: • Stærke sammenhænge mellem omfanget og kvaliteten af folks netværk og deres helbred • Men respondent-bias kan medføre overvurdering af effekten • Organisations- og lokalsamfundsniveau • Det sociale miljø (fx skole, arbejdsplads, lokalsamfund), folk er indlejret i, kan have selvstændig betydning • Men det er vanskeligt at adskille faktorer på individniveau fra faktorer på lokalsamfundsniveau • ”lokalsamfundseffekter” betinges af kvaliteten af individets egne sociale relationer

8. Glem ikke samfundsniveauet! • Tillid afhænger ikke kun af nære relationer og velfungerende lokalsamfund • Tillid er afhængig af strukturelle og politiske forhold • Omfordeling af ressourcer og lige adgang til institutioner, der opleves som retfærdige, har særlig betydning for et lands tillidsniveau • Den måde, ”storsamfundet” er indrettet på, kan lette tillid og samarbejde og mindske mistro mellem grupper

9. Konklusion • Pas på med at antage for enkle sammenhænge mellem social kapital og sundhed • Social kapital og sociale netværk har ikke én bestemt effekt – men mange og varierende • Social kapital er ikke en gratis ressource

10. Aalborg Universitet Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Kroghstræde 7 9220 Aalborg Ø