Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder

1. UddannelsessystemetParadokser og muligheder Peter Koudahl Aalborg Universitet koudahl@learning.aau.dk

2. 3. pointer • Hvis alle unge skal gennemføre en uddannelse, må uddannelsessystemets fejl og mangler bringes i centrum • At vælge en uddannelse er en proces – ikke en enkeltstående hændelse • Uddannelsessystemet skal meget mere end at kvalificere.

3. Kombinationsprojektet • Samarbejde mellem UU, Erhvervsskolerne og Højskolerne • Blive parat til igen at komme i uddannelse – gennem højskoleophold • For unge der er røget ind og ud af uddannelse • Ca. 300 har været i projektet

4. Kombinationsprojektet - Resultater I • Godt halvdelen af eleverne går i gang med uddannelse umiddelbart efter opholdet • De fleste andre er i gang med at/har fundet uddannelse eller arbejde

5. Kombinationsprojektet – hvad siger eleverne? • Legitimeret og fokuseret ‘pause’ • Mulighed for at blive mødt i nuet – ikke kun ift. tidligere roller og fremtidige planer • Mulighed for fordybelse og for at finde sig selv • Mulighed for at opdage nye sider af sig selv • Fællesskab • Indre motivation frem for ydre styring

6. Er det lyst eller tvang, der driver værket? • Individuel elevplan fra 0. klasse. Halvårlige evalueringer • Individuel uddannelsesplan fra 8. klasse. Halvårlige evalueringer • Pligt til uddannelse. Ungepakke II. Indtil 18 år. • Uddannelsespålæg. • Tvungen aktivering • ….og en kontanthjælpsreform…

7. Elev om den individuelle uddannelsesplan Hader dem! Fordi, de er simpelthen så ubehagelige. Vi er blevet mødt med dem siden 8. klasse, og jeg har hadet det så meget, fordi når man ikke ved det, og man skal fortælle, hvad man skal lave fem år frem, så er det bare … shit! Jeg har fandeme fældet mange tårer over de der uddannelsesplaner

8. Hvordan tales der om de unge mennesker, der ikke får en uddannelse? • Det er den enkelte, der har et problem • Fokus på den enkelte unges ‘mangler’ • Refleksreaktion: Der er brug for ‘treatment’ • Grundlæggende tankefigur: ‘Du skal tilpasses de eksisterende forhold’!!! • Fejl og mangler i systemet selv er ikke på dagsordenen

9. Højskoleelev: Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskolen], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Elev)

10. Derfor I: Hvis alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, må der skabes overensstemmelse mellem det, uddannelserne tilbyder, måden det sker på og de unges kvalifikationer og kompetencer. Et ensidigt fokus på de unges ’mangler’ er ikke en vej frem. Uddannelsernes fejl og mangler må have meget større plads i diskussionen

11. Uddannelsesvalget • Unge mennesker forventes at kunne foretage et kvalificeret uddannelsesvalg efter 9. klasse • Hvis ikke de vælger uddannelse – er de et problem • Und für Sie habenwirandere metoden, jvf Ungepakke II • Men er det muligt at foretage kvalificerede uddannelsesvalg lige efter 9. klasse?

12. Hvorfor den gymnasiale vej? • Udskydelse af det erhvervsrettede uddannelsesvalg • 3 år mere til at afklare sig med mulighed for yderligere 2 år – der burde hedde: ‘dannelses-år’ • I alt 5 års udskydelse af det erhvervsrettede uddannelsesvalg • Sikkerhed for at kunne gå videre fra 1. til 2. og 3. G

13. Den ikke erhvervsrettede vej • Et valg af erhvervsrettet uddannelse – som 15-16 årig • Ikke samme mulighed for at udskyde uddannelsesvalget via den gymnasiale vej. • Nuværende retorik om frafald: Elever forventes at vælge rigtigt første gang • Ingen sikkerhed for at kunne gøre uddannelsen færdig – praktikpladser

14. Sammenligning mellem Gymnasiale og erhvervsrettede vej • Manglen på praktikpladser i erhvervsuddannelserne betyder, at hvis samme vilkår skulle gælde for den gymnasiale vej som for erhvervsuddannelserne, ville det betyde, at alle kunne begynde 1. G, men kun 2/3 ville få plads i 2. og 3. G. • Og ”frafaldet” på gymnasiet ville med et slag være 33%

15. Derfor II: Det er en illusion, at unge mennesker kan vælge den rigtige uddannelse i første hug! Derfor må det respekteres, at valg af uddannelse er en proces, hvor de unge afprøver sig i forskellige arbejds- og uddannelsessammenhænge. Det ensidige fokus på ydre motivation (som fx ungepakkerne er udtryk for) forcerer et uddannelsesvalg, der i mange sammenhænge kan betegnes som et ’pseudovalg’.  De unge har ofte hverken kendskab til uddannelserne (eller arbejdsmarkedet) eller forudsætninger for at gå i gang med en given uddannelse. Der skal være plads til at afprøve sig selv!

16. Et glemt perspektiv – uddannelsessystemets funktioner • Det skal kvalificere • Det skal opbevare • Det skal sortere

17. Derfor III: For at føre diskussionen om, at alle skal have en uddannelse, er det nødvendigt at anerkende, at uddannelser også skal sortere. Dette er formaliseret i adgangskrav, prøver, eksamener, tests, karakterer mv. At lade som om, at uddannelser kun skal inkludere, er at negligere en af uddannelsessystemets meget væsentlige funktioner

18. De 3. pointer • Hvis alle unge skal gennemføre en uddannelse, må uddannelsessystemets fejl og mangler bringes i centrum • At vælge en uddannelse er en proces – ikke en enkeltstående hændelse • Uddannelsessystemet skal meget mere end at kvalificere