Uddannelse til Alle!

1. Uddannelse til Alle! • FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 • 6 konkrete målsætninger • 2015-målene grunduddannelse til alle • I dag fortsat 100 mio. børn der ikke går i skole og 15% der ikke gennemfører grundskolen. • Anslået behov for ekstern finansiering mellem 3,7 og 7 mia. USD • Danmark aktiv og fra 2001 opprioriteret • Uddannelsesnetværket havde behov for en analyse af den danske bistand til uddannelse, både i tal og indhold • Undersøgelse foråret 2006 • Efterfølgende debat, bla. i Udvikling

2. Opprioritering af uddannelse • Global opprioritering – fordoblet til grundudd. • Danmark: ”Nye prioriteringer” fra 2001 lægger op til opprioritering af uddannelse (procentsats og største sektor) • 5 nye uddannelsessektorprogrammer sættes i gang • 3 igangværende fases ud • Strid om procentsatser ufrugtbar, men faktum er at uddannelse er faldet både i andel og absolutte tal

5. Generel budgetstøtte og uddannelse • Stigende anvendelse af generel budgetstøtte • Styrker uddannelse i Syd • Nuværende niveau af dansk budgetstøtte er 3-7% • Heraf ca. 15-25% til uddannelse • Hvad kan Danmark gøre for at sikre uddannelse indtænkes i budgetstøtte – som kriterium for budgetstøtte og element i policy- og budgetdialog

6. Donorsamarbejde og uddannelse • Øget donorsamarbejde vanskeliggør enkelt landes rigide målsætninger • Fornuftig arbejdsdeling hvor det sikres at der er finansiering nok til at sikre uddannelse til alle. • Hvordan kan Danmark i donorsamarbejdet sikre at finansieringshuller lukkes?

7. Barrierer for at opprioritere • Landenes egne prioriteringer – fastholde ejerskab – øve indflydelse • Forvaltnings- og absorptionskapacitet – kan penge omsættes til kvalitets-uddannelse • Hvad kan der gøres for at afhjælpe nogle af disse barrierer?

8. Muligheder for at opprioritere • Øge eksisterende programmer – hvor der er behov • Øge antallet af programmer i øvrige programsamarbejdslande – hvor der er behov • Hvis staterne ikke kan omsætte skal donorerne så arbejde direkte med andre lokale niveauer • Andre typer nye programmer, teknisk uddannelse, tertiær uddannelse? • Nødvendigt at gå gennem NGO’er, kirke, etc. i en overgangsperiode hvis Årtusindemål skal indfries? • Programmer der forbedrer forvaltning og regeringsførelse bør have fokus på uddannelse

9. Fast Track Initiative • En finansieringsform og partnerskab lanceret af Verdensbanken i 2002 for at mobilisere flere midler til uddannelse • Baseret på landenes egne planer og forpligtelser • 20 lande godkendt – 11 på vej i 2006 og 28 flere søger • Anslået finansieringsbehov på 1,1/7 mia. USD pr. år • – konkret mangler 510 mio. USD i 2006 til de 20 lande • Danmark netop besluttet at give bidrag på 25 mio. i 2007 • Perspektiver for fremtiden – engagement

10. Kvalitet og uddannelse • Danmark giver en god og solid støtte – der generelt baserer sig på (align’et) landenes egne uddannelsespolitikker og planer • Dialog på policy-dialog fremfor projekter • Kvalitetsdebat bør tages i Syd • Lærernes rolle og læreruddannelse afgørende • IMFs lånepolitik hæmsko i flere tilfælde for staternes eget bidrag til drift – især aflønning af tilstrækkeligt mange lærere. • Hvad kan Danmark gøre for at sikre overensstemmelse mellem bistand og lånepolitik?

11. Civilsamfund • DAKAR-erklæring og Danidas Civilsamfundsstrategi fra 2001 slår fast at civilsamfundets rolle er afgørende for at sikre uddannelsesreformernes succes • Fremme at reformerne fremmer demokrati omkring skolen; forældreråd, lærerindflydelse, decentralisering • Inddrage forældre, lærere, elever og uddannelseseksperter og borgere i reformer og programmer og opfølgning – i praksis en udfordring! • Både demokratisk og sund folkelig kontrol med midler til stater med svag forvaltning. • Er der behov for klarere retningslinier for at sikre konsekvent inddragelse af civilsamfundet? Modeller?

13. Hvordan er det gået med at opprioritere den danske bistand til uddannelse i Danidas samarbejdslande? Hvad gør Danmark på internationalt niveau for at nå FN-målene om Uddannelse for Alle? Hvordan er Danmark med til at forbedre kvaliteten i uddannelsen i vores samarbejdslande? Hvordan kan Danida og de danske NGO’er styrke civilsamfundet i Syd og deres muligheder for at overvåge og sikre Uddannelse for Alle?