1 / 23

Neuroanatomiske forhold af betydning for neuroinfektioner

Neuroanatomiske forhold af betydning for neuroinfektioner. Carsten Reidies Bjarkam. Lektor, Læge, Ph.D. Neurobiologisk Afdeling Anatomisk Institut Aarhus Universitet. Mikroorganismer af betydning for CNS. Bakterier (alm, tuberkulose, borrelia) Virus (herpes, variceller, rabies)

margaret-castillo
Télécharger la présentation

Neuroanatomiske forhold af betydning for neuroinfektioner

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Neuroanatomiske forhold af betydning for neuroinfektioner Carsten Reidies Bjarkam. Lektor, Læge, Ph.D. Neurobiologisk Afdeling Anatomisk Institut Aarhus Universitet

  2. Mikroorganismer af betydning for CNS • Bakterier (alm, tuberkulose, borrelia) • Virus (herpes, variceller, rabies) • Prioner (Creutzfeld-Jacobs, kuru-kuru)

  3. Infektion i • Hjernen = encefalitis • Rygmarven = myelitis • Hjernehinderne = meningitis • Hjerneventriklerne = ventrikulitis

  4. CNS er “normalt” godt beskyttet mod infektioner • Hud/slimhinde - bindevæv (+ knogle) - før adgang til hinder og CNS • Kroppens uspecifikke og specifikke forsvarssystemer • Blod-hjerne-barriere

  5. Infektiøse mikroorganismer kan nå CNS via • Fysisk barrierebrud • De perifere nerver • Hæmatogent

  6. Abnorme tilstande af betydning for neuroinfektioner (brud på fysisk barriere) • Misdannelser (fx myelomeningocele) • Traumer • Infektiøst gennembrud fra nærliggende fokus (fx bihule eller mellemøre) • Iatrogent fremkaldt barrierebrud

  7. Fysisk barrierebrud (svage steder i basis cranii) • Lamina cribosa • Tegmen tympani • Relation mellem fossa cranii ant. & fossa cranii med. til orbita og bihuler • Obs basis frakturer

  8. Fysisk barrierebrud (iatrogent) • Lumbalpunktur • Neurokirurgiske indgreb

  9. Nogle vira kan nå CNS via de perifere nerver • Rabies • Variecella zoster • Herpes

  10. Hæmatogen spredning • Vigtigste årsag til CNS infektioner

  11. Hæmatogen spredning faciliteres af • Immundeficiens (HIV, immunsupprimerende behandling og anden svær sygdom) • Persisterende infektiøst fokus i lunger, mave-tarmkanal, knogler eller lille bækken • Defekt blod-hjerne-barriere

  12. Hæmatogen spredning kan også ske fra • Hovedbund via emissarievener • Orbita via v. ophthalmica • Op langs rygmarvens epidurale vene-plekser

  13. Blod-hjerne-barrieren (BBB) • Opbygget af endothelceller, disses basalmembran samt astrocytternes fodprocesser • Sikrer et beskyttet og ensartet miljø omkring nervecellerne i CNS

  14. Blod-hjerne-barrieren under normale forhold • Tight junctions / zonulae occludentes • Begrænset transcellulær transport / pinocytose

  15. BBB er mindre restriktiv • Prænatalt og de første uger postpartum • Omkring cirkumventrikulære organer (fenestrerede kapillærer) • Ved en række sygdomstilstande

  16. Blod-hjerne-barrieren kan passeres af mikroorganismer på flere måder • Fysisk barrierebrud • Transcellulært via vesikulotubulære strukturer (1) • Via opløsning af tight junctions (2) • Via trojansk hest, fx virusfyldte neutrofile grannulocytter (3)

  17. Interaktion mellem overflademolekyler på BBB og mikroorganismerne er af stor betydning (I) • Adhæsionsmolekyler på BBB: ICAM-1, VCAM1, etc.. • Integrin molekyler på leukocytter: LFA-1, Mac-1, VLA-4, etc.. • GP120 på HIV? versus CD4 på BBB

  18. Interaktion mellem overflademolekyler på BBB og mikroorganismerne er af stor betydning (II) • Genetisk ændring af disse medfører ændret virulens • Angrebsmål for nye lægemidler?

  19. Interaktion mellem overflademolekyler på BBB og mikroorganismerne er af stor betydning (III) • Mikrovilli-lignende udposninger og ændringer af aktin-cytoskelettet i endothelcellerne bidrager formentligt ligeledes til mikroorganismers mulighed for at passere BBB

  20. Blod-hjerne-barrieren kan vanskeliggøre behandling af CNS infektioner • Mange lægemidler passerer vanskeligt BBB • Virus partikler kan gemme sig i CNS

  21. Hjernens ventrikelsystem kan lette spredningen af infektioner indenfor CNS • CSF (produktion, cirkulation & absorption) • Subaraknoidalrummet • Meningitis = infektion i leptomeninges + tilhørende subaraknoidalrum

  22. CNS infektioner kan alt efter deres lokalisation og udstrækning give såvel fokale som generelle udfaldssymptomer

  23. Referencer+ Tak Bjarkam CR (2004) Neuroanatomi. Munksgaard Danmark Huang S-H & Jong AY (2001) Cellular mechanisms of microbial proteins contributing to invasion of the blood-brain barrier. Cell Microbiol 3(5):277-287 Kim KS (2006) Microbial translocation of the blood-brain barrier. Int J Parsitology 36:607-614 Lossinsky AS & Shivers RR (2004) Structural pathways for macromolecular and cellular transport across the blood-brain barrier during inflammatory conditions. Histol & HistoPathol 19:535-564

More Related