Danmarks produktivitetsproblem

1. Danmarks produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde på Koldingfjord den 10. januar 2014

2. Dagsorden • Har Danmark et produktivitetsproblem? (Afsløring: Ja!) • Hvor ligger problemet? • Hvordan fremmer vi produktiviteten i den private sektor? • Produktivitetsmåling og produktivitetsproblemer i det offentlige • Problemer i uddannelsessystemet

3. Har Danmark et produktivitetsproblem?

4. Kommissionen har valgt at fokusere på timeproduktivitet.

5. Har Danmark et produktivitetsproblem? Et land har et produktivitetsproblem, hvis 1) Det er mindre produktivt end de mest produktive lande og 2) Produktivitetsvæksten er for langsom til, at landet indhenter de mest produktive lande Gælderdette for Danmark?

6. Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud PRODUKTION PR. ARBEJDSTIME I DANMARK OG VESTEUROPA RELATIVT til USA

7. Produktivitetsudvikling og velstandsudvikling i Danmark(gennemsnitlig årlig vækstrate, 1995-2011)

8. Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling? Bytteforholdskorrektion af BNP (initialt bytteforhold = 1):

9. Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling? Ved brug af det bytteforholdskorrigerede BNP får man, at Vækstrate i værdiskabelse per arbejdstime = vækstrate i real timeproduktivitet + eksportkvote x bytteforholdsgevinst hvor bytteforholdsgevinst = vækstrate i eksportpriser – vækstrate i importpriser

10. Udvikling i bytteforholdskorrigeret BNP per arbejdstime, 1995-2012

11. Danmark har et produktivitetsproblem- Men hvor ligger det?

12. Her ligger produktivitetsproblemet Faktisk produktivitetsvækst siden 1995 (blå søjle) og produktivitetsvækst, hvis udviklingen havde været som i USA

13. De private serviceerhverv contra industrien:Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten 1995-2010 Note: En underbranche i servicesektoren er internationaliseret, hvis mindst 25 pct. af produktionen i branchen eksporteres, eller hvis mindst 25 pct. af branchens værditilvækst i Danmark sker i udenlandsk ejede virksomheder.

14. Bytteforholdets betydning:Årlig vækst i timeproduktiviteten i industrien 1995-2011

15. Produktivitetsproblemet i den private sektor: Opsummering • Det danske produktivitetsproblem er hovedsageligt koncentreret i de dele af servicesektoren, der retter sig mod hjemmemarkedet • Industrien har også haft en relativt lav produktivitetsvækst målt i faste priser, men det er et internationalt fænomen i de brancher, vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (modsvares af en bytteforholdsgevinst)

16. Hvorfor har Danmark haft en relativt svag produktivitetsvækst?

17. Produktivitetsudvikling i USA contra Vesteuropa:IT-revolutionens betydning Bloom, Sadun og Van Reenen(AER, 2012) finder, at • Amerikansk-ejede selskaber i Europa har opnået større produktivitetsgevinster ved investering i IT end andre selskaber i samme branche, herunder andre udenlandsk ejede selskaber. Det gælder især for brancher med intensivt brug af IT • Amerikanske virksomheders ekstra gevinst ved IT-investering kan forklare omkring halvdelen af de senere års forskel i produktivitetsvækst mellem USA og Europa • De amerikansk-ejede selskabers ekstra gevinst ved IT-investering skyldes, at amerikanske selskaber har en bedre ledelsespræstation, når det gælder ”people management”

18. Hvorfor har produktivitetsvæksten været særligt svag i Danmark? Ingen oplagte forklaringer, men flg. faktorer kan måske bidrage til forklaringen: • Relativt få højtuddannede får job i den private servicesektor • Danmark var tidligt ude med deregulering • Stramning af planloven har hæmmet detailhandelens produktivitetsvækst • Stigende trængselsproblemer kan have hæmmet produktivitetsvæksten indenfor landtransport • Aftagende bidrag fra stigning i uddannelsesniveau • De uddannelsessøgende har i stigende grad søgt mod uddannelser med lav lønpræmie og høj arbejdsløshed

19. Produktivitetskommissionensforslag til fremme af produktiviteten i den private sektor

20. Muligheder for at styrke produktivitetengennem øget konkurrence og virksomhedsdynamik • Skærp konkurrencen gennem lovgivning og internationalisering • Ryd op i uhensigtsmæssig regulering

21. Baggrund for forslag • Ca. halvdelen af den samlede produktivitetsvækst stammer fra virksomhedsdynamik • Virksomhedsdynamikken fremmes af konkurrence og internationalisering • Virksomhedsdynamikken i Danmark halter bagefter dynamikken i Vesteuropa og især USA • Problemet er særligt udtalt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv

22. Forslag til styrkelse af konkurrencen • Afskaf krav om bevis for forsætlighed eller grov uagtsomhed ved overtrædelse af konkurrenceloven • Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for kontrolundersøgelser ved mistanke om overtrædelser af konkurrenceloven • Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at kræve opsplitning eller frasalg af virksomheder, der misbruger en dominerende stilling på markedet • Revurdér de institutionelle rammer for konkurrencemyndighederne • Begræns mulighederne for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsklausuler

23. Ryd op i uhensigtsmæssig regulering Giv hele erhvervsreguleringen et kritisk eftersyn og overvej fx en • Væsentlig lempelse af planlovens bestemmelser om størrelse og placering af butikker (mere kompetence til kommunerne) • Ophævelse af danske særregler om højlagre • Ophævelse af danske særregler om håndtering af farligt gods i godsterminaler og havne (harmonisering med regler for transport) • Strømlining af byggesagsbehandling (kvikskranker og ”indre marked”) • Delautorisationer indenfor håndværksfagene (el, vvs og kloak) og modulopbyggede håndværkeruddannelser • Ophævelse af ejerskabsrestriktioner for fx advokatvirksomheder, apoteker og landbrug

24. Transportinfrastrukturog produktivitet

25. Ressourcespild Næsten 40 pct. af de penge, man politisk besluttede at bruge på transportinfrastruktur i perioden 2002-2013, blev investeret i projekter, der på beslutningstidspunktet blev vurderet til at være urentable. Samfundsøkonomisk tab: 21 mia. kr.

26. Produktivitetskommissionens anbefalingervedrørende investering i og udnyttelse af transportinfrastrukturen Prioritér investeringer efter samfundsøkonomisk afkast, dvs. giv høj prioritet til • Investeringer i områder med trængsel og korridorer med meget trafik • Investeringer der sammenbinder områder med meget økonomisk aktivitet • Investeringer i intelligente trafiksystemer, kørsel i nødspor, rampedosering o.l. • Investeringer i udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger • Lav en sammenhængende strategi for prioritering af de offentlige investeringer i internationale forbindelser og den tilhørende baglandsinfrastruktur • Differentiér priserne for brug af veje, broer og tog for at mindske trængselen

27. Produktivitet i den offentlige sektor: Kan den måles?

28. Nationalregnskabets måling af produktiviteten i den offentlige sektor Forenklet eksempel: Arbejdskraft eneste input • Gammelt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = løn (per definition ingen produktivitetsvækst) • Nyt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = enhedsomkostning ved servicering af borgerne (produktiviteten kan stige, hvis enhedsomkostningen stiger mindre end lønnen)

29. Problemer med nationalregnskabets målfor produktiviteten i det offentlige • Problem i det nye nationalregnskab: Mange steder haves ikke gode tal for enhedsomkostningerne (i uddannelsessektoren bruges fx taxametertaksterne, som er politisk fastsatte. Lavere takst → højere målt produktivitet) Mere grundliggende problem: • Værdien af den offentlige serviceproduktion opgøres fra omkostningssiden, men • Omkostningerne afspejler ikke nødvendigvis værdien for borgerne

30. Produktivitetsmåling i det offentlige:Hvad har Produktivitetskommissionen gjort? • Omfattende sammenlignende analyse af produktivitet, effektivitet og kvalitet i den kommunale serviceproduktion for at identificere bedste praksis på alle væsentlige serviceområder (kan bruges til benchmarking og vurdering af effektiviseringspotentiale) • Beskrivelse af arbejdstidens anvendelse for forskellige offentlige personalegrupper – kan der frigøres mere tid til kerneydelsen?

31. Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet KORA analyse: Effektiviseringspotentiale i folkeskolen, daginstitutioner og ældrepleje på godt 10 pct.

32. Produktivitetskommissionens forslag tilreformer i den offentlige sektor:Hovedbudskab i første analyserapport • Udskift regler om processer med klare krav til resultater for borgerne • Lad offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv – og hold så institutionerne ansvarlige for deres resultater • Beløn dem, der når resultaterne, og følg op over for dem, der ikke gør

33. Problemer i uddannelsessystemet

34. (Nogle af) problemerne i uddannelsessystemet • Eleverne i folkeskolen klarer sig middelmådigt og mange dumper til afgangsprøven • Erhvervsskolerne har massivt frafald og mange får aldrig eller først meget sent en ungdomsuddannelse • Mange studenter har ikke de kompetencer, der kræves for at starte på en videregående uddannelse • Dobbeltuddannelse: Mange studenter fra gymnasiet tager efterfølgende en erhvervsuddannelse • De unge søger i stigende grad mod de videregående uddannelser, der giver de dårligste beskæftigelsesmuligheder og den laveste løn • Det faglige niveau er under pres mange steder, og mange uddannelser tilbyder kun ganske få undervisningstimer

35. Lønpræmie til videregående uddannelse

36. Lønpræmie for videregående uddannelse (mænd, 2011)

37. Erhvervsindkomst i forhold til en søskende,der har læst humaniora Note: Indkomstforskellene er korrigeret for effekten af forskelle i alder, køn og karaktergennemsnit i gymnasiet.

38. Arbejdsløshed og overuddannelse blandt akademikere 2011

39. Dårlige beskæftigelsesmuligheder er ikke uforudsigelige… Relativ arbejdsløshed blandt akademikergrupper

40. Alligevel: Jo større arbejdsløshed, jo større tilstrømning… Antal dimittenderfra humaniora Arbejdsløshed for humanister

41. …og jo lavere indkomst, jo større tilstrømning! Erhvervsindkomst og studievalg på lange videregående uddannelser Note: Den relative indkomst er gennemsnitsindkomsten for personer med den pågældende uddannelse i forhold til gennemsnitsindkomster for alle med en lang videregående uddannelse.

42. Andre problemer • Lave krav til læreruddannelsen: De lærerstuderende har væsentligt lavere karaktergennemsnit fra gymnasiet end den gennemsnitlige student og modtager kun halvt så mange undervisningstimer som i midt-firserne • Taxametersystemet tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at slække på de faglige krav og omfanget af undervisning, men ikke til at tage hensyn til uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet • Produktivitetskommissionens analyse viser, at 1 times ekstra ugentlig undervisning på universiteterne i gennemsnit øger indkomsten efter endt uddannelse med op mod 10.000 kr. om året • Alligevel tilbyder mange studier kun ganske få ugentlige undervisningstimer

43. Produktivitetskommissionens vigtigste anbefalingervedrørende uddannelsessystemet • Systematisk måling og offentliggørelse af uddannelsesinstitutionernes resultater • Større krav til læreruddannelsen • Gennemgribende eftersyn af ungdomsuddannelserne • Bedre information til studiesøgende om løn og beskæftigelsesmuligheder • Omlægning af SU-systemet (alternativ: skrappere adgangsbegrænsning) • Reform af taxametersystemet

44. De videre planer for Produktivitetskommissionens arbejde • Analyserapport 6: Offentlig-privat samarbejde (februar 2014) • Slutrapport: Danmarks produktivitet – Problemer og løsningsmuligheder (marts 2014) Kommissionens hidtidige rapporter kan findes på www.produktivitetskommissionen.dk