1 / 13

Grønt Regnskab 2005

Grønt Regnskab 2005. Maribo Bryghus A/S. Navn og adresse: Maribo Bryghus A/S Vesterbrogade 1 4930 Maribo CVR: 76 38 17 12 P. nr.: 1.003.191.650 Miljøtilsynsmyndighed: Maribo Kommune Branche og listepunkt: Maribo Bryghus A/S tilhører bryggeribranchen

mills
Télécharger la présentation

Grønt Regnskab 2005

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Grønt Regnskab 2005 Maribo Bryghus A/S

  2. Navn og adresse: Maribo Bryghus A/S Vesterbrogade 1 4930 Maribo CVR: 76 38 17 12 P. nr.: 1.003.191.650 Miljøtilsynsmyndighed: Maribo Kommune Branche og listepunkt: Maribo Bryghus A/S tilhører bryggeribranchen og læskedrikbranchen. Jf listepunkt E.8.b.d i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001om godkendelsespligtige virksom- heders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Hovedaktivitet: Brygning og tapning af øl, samt fremstilling og tapning af læskedrikke. Biaktiviteter: Ingen Regnskabsperiode: Kalenderåret 2005 Miljøgodkendelse: Maribo Bryghus A/S har opnået samlet miljøgodkendelse den 13. april 1993. Støjvilkår er dog ændret i ny godkendelse af 21. december 1995. Tilslutningstilladelse til afledning af spildevand til offentlig spildevandsanlæg 8. august 1991. Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre: Produktionen forbruger energi, vand og vegetabilske råvarer. Produktionen medfører udledninger i form af spildevand, fast affald og røggas. Produktionen kræver ikke anvendelse af stoffer, der ved normal fremstilling skader det indre eller ydre miljø. Maribo Bryghus A/S vigtigste miljømæssige bestræbelser er derfor løbende at forbedre udnyttelsesgraden af de anvendte ressourcer og reducere udledningerne til omgivelserne. Præsentation

  3. Historie om og beskrivelse af Maribo Bryghus A/S: Maribo Bryghus A/S ligger i byen Maribo på Lolland. Denne placering er bibeholdt siden grundlæggelsen i 1895. Bryggeriet startede som et hvidtølsbryggeri, og i 1936 kom det bajerske ølproduktion i gang. Der er igennem årene gennemført flere store udvidelser og moderniseringer. Her følger nogle for Maribo Bryghus A/S vigtige milepæle siden opstarten i 1895: 1936: Opstart af bajersk ølproduktion. 1991: Ny lagerhal tages i drift. 1992: Opførsel af ny administrationsbygning. 1994: Ny øltappekollonne startes op. 1997: Albani Bryggerierne A/S overtager aktierne i Maribo Bryghus A/S. 2000: Royal Unibrew A/S overtager aktiemajoriteten i Albani Bryggerierne A/S, og Maribo Bryghus A/S er således nu et 100 % ejet datterselskab af Royal Unibrew A/S.

  4. Begrundelse af væsentlighed: Det er ledelsens opfattelse, at det grønne regnskab indeholder de oplysninger som er nødvendige til bedømmelse af de væsentlige forhold. Et kriterium for valget af oplysninger er de miljøforhold og vilkår som myndighederne har fastsat i miljøgodkendelsen, samt de i miljølovgivningen fastsatte krav til udarbejdelse af grønne regnskaber. Miljø politik: Maribo Bryghus A/S’ vigtigste miljømæssige udfordringer er løbende at forbedre udnyttelses- graden af de til produktionen tilførte ressourcer og minimere udledningerne til de omkringliggende omgivelser. Maribo Bryghus arbejder med kortlægning af vand-, el- og olieforbrug med henblik at nedbringe energi- og vandforbruget pr. producerede hektoliter. Det er besluttet at Royal Unibrews miljøpolitik skal tilpasses og implementeres på Maribo Bryghus i løbet af 2006. Leverandørkrav: Der arbejdes løbende med optimering af de indirekte miljøbelastninger via Royal Unibrews centrale indkøbsfunktion. Dette primært i form af optimerede emballagedimensioner og lettere materialetyper. Medarbejderinddragelse: Via Sikkerheds- og samarbejdsudvalget bliver medarbejdernes repræsentanter hørt. Dette udvalg er bestående af Bryggerichef, tillidsmand, sikkerheds- og lagerrepræsentant samt bryghus- og tapperichef. Arbejdsmiljømæssige forhold: Der indgår ikke forurenende stoffer i produktionsprocessen i et omfang som under normale anvendelsesbetingelser indebærer risiko for de ansattes sundhed og sikkerhed. Ledelsens redegørelse

  5. Til opretholdelse af en høj hygiejnisk standard anvendes der lud- og syrebaserede rengørings- midler. Til det indirekte arbejde med disse midler får alle medarbejdere udleveret personlige værnemidler. I 2005 er der indenfor sikkerhed og arbejdsmiljø fortsat blevet arbejdet APV (arbejdsplads vurdering). Af konkrete fokusområder kan nævnes støj, varme og håndtering af svovlsyre i bryghus. Især indenfor støj er der sat ind omkring reduktion af støjen fra sukker- og CO2. aflæsning. Der blev i 2005 ikke anmeldt nogle arbejdsulykker, hvilket kan betegnes som et særdeles tilfredsstillende resultat. Anvendt regnskabspraksis: Maribo Bryghus forbruget gennem leverandør- oplysninger. Energi- og vandforbruget er opgjort ved aflæsning af målere. Affaldsmængder er fastlagt ved modtageroplysninger. Emissioner fra skorsten er beregnet ud fra almindeligt accepterede udledningsfaktorer. Spildevandsmængden er opgjort som vandforbruget fratrukket vandmængde i produkter, vandmængden i biprodukter og fordampning fra virksomheden. Vilkårs overskridelse: Der er på baggrund af miljøsyn, udført af ROVESTA på vegne af Maribo Kommune i 2005, indskærpet overfor Maribo Bryghus at der fremover skal registreres test af kedler. .

  6. Andet: Maribo Bryghus har i 2005 besluttet at ingen sukkerbiler uden elektrisk blæser må aflæsse sukker på Maribo Bryghus A/S. Dette for at reducere støjbelastningen fra dieselmotorerne. Ligeledes er det besluttet at ingen CO2 biler må læsse uden at der er påmonteret en dæmper i afblæsningsrøret. Endelig er må der ikke foretages nogen form for trafik med motoriserede køretøjer i gården i tidsrummet 20 – 09. Klager: Der har i perioden ikke været registreret nogle klager. Afvigelser i forhold til tidligere Mængden af olieaffald er fortsat 0 idet der ingen regnskab: spildolie er leveret i 2005. Maribo den 15. maj 2006 Povl Friis Teknisk Direktør

  7. Miljøpræsentation 2005

  8. Miljøpræsentation 2005

  9. Miljøpræsentation 2005 Følgende forhold til udregning af emissionsmængder er opgivet fra leverandør af olie: Kuldioxid: 2.680 kg/1.000 l Svovldioid: 0,84 kg/1.000 l Nitrogenoxid: 2,19 kg/1.000 l

  10. Noter: Note 1 Fyringsolie anvendes til rumopvarmning og dampfremstilling. Note 2 Truckgas anvendes til truck for intern kørsel. Note 3 El anvendes primært til procesudstyr og belysning. Note 4 Dieselolie anvendes til Maribos egne lastbiler. Note 5 Vandet anvendes overvejende til rengøring og i produkter. Note 6 Råvarer til øl er malt, humle og råfrugt. Note 7 Råvarer til læskedrik er essenser, ekstrakter, sukkerstoffer, syre og salte. Note 8 Rengøringsmidler benyttes overvejende til rengøring af produktionsudstyr og returflasker. Rengøringsmidlet til returflasker, i daglig tale kaldet natronlud, udgør hovedparten af den totale mængde Note 9 Filtermaterialer består overvejende af kiselgur, som anvendes til filtrering af øl inden tapning. Note 10 Andre hjælpematerialer består af salt til blødgøring af vand, kulsyre til produkter, samt smøreolie. Note 11 Metalemballage består af kapsler samt folie til guldøl Note 12 Papir- og papemballage består af etiketter og forskellige papemballager til flasker m.m. Note 13 Lim anvendes til at fastgøre etiketter til flasker. Note 14 Mask, dvs. rester af maltbyg, sælges som værdifuldt kreaturfoder. Note 15 Affald til genbrug består af glasskår og kiselgur. Note 16 Affald til forbrænding består primært af afskyllede etiketter. Mængden af affald er beregnet, men vil pr. 1/1-2002 blive afvejet. Note 17 Affald til deponering på losseplads består overvejende af opfej fra lagerarealer, gårdarealer og produktionslokaler. Note 18 Olieaffald er spildolie fra maskiner og lign. Note 19 Kuldioxid dannes ved afbrænding af olie. Udledningen ad kuldioxid er beregnet fra indholdet af kulstof i olien. Note 20 Nitrogenoxider dannes ved afbrænding af olie. Mængden er beregnet vha. en faktor angivet af brænderfirmaet Weishaupt. Note 21 Svovldioxid dannes ved afbrænding af olie. Mængden er beregnet vha. en faktor angivet af brænderfirmaet Weishaupt. Note 22 Spildevandet ledes til kommunalt rensningsanlæg. Note 23 Skader anmeldt til Arbejdstilsynet pr. 100.000 arbejdstimer.

  11. Ordliste: Bryghus Det afsnit af et bryggeri hvor malt og råfrugt ved brygprocessen omdannes til urt. Byg Byg er en kornsort, der anvendes til fremstilling af malt. Til malt foretræk- kes i Danmark en toradet vårbyg. CO2 Se kuldioxid. Fotosyntese Fotosyntese er de grønne planters ombygning af organisk stof ud fra kuldioxid og vand. Gær Når gær sættes til urten, starter gæringsprocessen. Under gærings- processen omdannes urtens indhold af forgærbart sukker til alkohol og kuldioxid. Gæring Omdannelsen af urt til øl ved hjælp af gær Humle Til brygning af øl anvendes blomster af humleplanten. Humle giver øllet dets karakteristiske smag og bidrager til dets konservering. Humle til ølfremstilling importeres hovedsagelig fra Mellemeuropa. Kiselgur Filterhjælpemiddel, der består af knuste skeletdele fra kiselalger – altså et naturprodukt hvis hovedbestanddel er siliciumoxid. Kuldioxid Kuldioxids kemiske formel er CO2. I bryggerisprog benævnes kuldioxid ofte som kulsyre, selv om dette ud fra et kemisk synspunkt ikke er korrekt. CO2 optræder forskellige steder i brygprocessen: - Som hjælpemateriale ved fremstilling af øl, hvor det ofte benævnes kulsyre. - Som skorstensudledning til luft, hvor det normalt benævnes kuldioxid. Er her dannet ved forbrænding er fossilt brændsel og bidrager til den forøgede drivhuseffekt. - Som udledning fra gæringsprocessen, hvor det ofte benævnes gærings- kulsyre. Gæringskulsyren er i modsætning til kuldioxid i skorstensrøgen miljøneutral, idet den oprindeligt stammer fra planter (byg, majs, sukkerroer) som via fotosyntesen optager CO2 fra luften. Kulsyre Se kuldioxid m3 En kubikmeter er en måleenhed for rumfang. 1 m3 = 10 hektoliter (hl) = 1000 liter Malt Byg, der ved den såkaldte maltningsproces (spiring og tørring) er omdannet til et for ølbrygning eget råmateriale. Mask Mask er de uopløselige bestanddele fra brygningen, som bliver tilbage efter frafiltrering af urten i Bryghuset. Mask sælges som værdifuldt kreaturfoder.

  12. Miljøgodkendelse Miljøgodkendelsen er et lovkrav, der omfatter en teknisk og miljøteknisk beskrivelse af virksomhedens anlæg. Ud fra denne beskrivelse udarbejder tilsynsmyndigheden en miljøteknisk vurdering og angiver, hvilke driftsvilkår der må produceres under. Natriumhydroxid Natriumhydroxids kemiske formel er NaOH. Stoffet, der ofte går under betegnelsen ”natronlud”, anvendes i vandig opløsning til rengøring af procesudstyr (tanke, rør og maskiner) og i flasker. Natronlud Se natriumhydroxid. Nox Nitrogenoxiders (kvælstofoxider) kemiske formler er NO og NO2. De dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. De høje forbrændingstemperaturer giver nitrogenoxider fra urenheder i olien og ved reaktion mellem luftens ilt og kvælstof. Råfrugt Umaltet korn eller andet kulhydrat, der anvendes i brygningen sammen med malt, f.eks. majsgrits og glukose. Svovldioxid Svovldioxid dannes ved forbrændingen ud fra oliens indhold af svovl. Tapperi Det afsnit af et bryggeri, hvor øllet tappes på flaske. Urt Den forgærbare sukkeropløsning, der dannes ved maltens behandling i Bryghuset.

  13. www.royalunibrew.com 13

More Related