Uniformerede mænd og maskuliniteter

1. Uniformerede mænd og maskuliniteter Tema-event omKøn, kropogkompetencer Københavnsuniversitet 17/11/2010

2. Min baggrund… Kandidatisociologifra KU, februar 2010. Harbeskæftigetmig med akademisk med køniflereforskelligesammenhænge, dog primærtinden for detsociologiske felt Arbejder nu somkonsulentiRambøll Management Consulting med rådgivning, analyseogevalueringinden for detsocialeområde

3. Mitspeciale • Uniformeredemændog maskuliniteter • En sociologiskundersøgelseafden sociale kontekst for hiv/aids i Rwanda

4. Problemfelt • Aids-epidemien anses for at være Afrikas måske alvorligste udviklingsproblem • 67 % af dem, der blev smittet med hiv i 2008, bor Syd for Sahara (UNAIDS, 2009) • Hiv forekommer i Afrika næsten udelukkende gennem (hetero)seksuel smitte • Foucault: Kønslivet er ikke ensbetydende med eksistensen af seksuelle subjekter, hvorfor konstruktioner af disse bør problematiseres • Kobling mellem aids, køn og seksualitet

5. Problemfelt II - målgruppe • Hvorfor uniformerede mænd? • UNAIDS vurderer på baggrund af forskellige undersøgelser, at uniformerede styrker udgør en særlig risikogruppe i forhold til hiv/aids. • Faktorer som mobilitet, gode økonomiske ressourcer, ‘hypermaskuline’ miljøer, vane med at udøve magt og vold gør, at mænd i uniform ofte har høj seksuel frekvens • Uniformen som symbol? • Projektets rammer var på forhånd defineret af ADRA, som var min samarbejdsorganisation.

6. Teoriogmetode • Den australske sociolog R.W. Connell: • Maskuliniteter er relationelle i forhold til hinanden og femininiteter • Hegemoni, marginalisering, subordinering, kompleksitet • Intersektionalitet (Lykke, Mohanty, m.fl.) • Klasse • Race/etnicitet • Data • 7 kvalitative interviews med rwandiskepolitimænd • Observation (1 månedsfeltarbejde)

7. Konklusioner I • Forskellige formationer af maskulinitet kommer til udtryk blandt de uniformerede mænd: • Den stærke ’militære maskulinitet’ hvor vigtigheden af at performe en stærk seksualitet overfor kvinder samt kolleger er helt central. • Familiefaderen: idealet om manden som forsørger, der har etableret familie og opfylder sit (økonomiske og sociale) ansvar. • Svarer til forskellige typer af forhold: ægteskab, ’girlfriends’ og sexarbejdere

8. Konklusioner II • Mændene har svært ved at forene de forskellige idealer i deres manderolle • Religion som selv-teknologi • Intersektioner med klasse • Qua deres økonomiske ressourcer er de en eftertragtet ’vare’ for de lokale kvinder • Betingelserne for at leve ansvarligt bliver nærmest ubærlige for mændene

9. Refleksioneriforholdtil “kompetence” I • I specialettrækkespåtværfaglige discipliner: • Socialkonstruktivisme (udspringeraf den linguistiske tradition) • Hiv/aids udgøri sig selv en tværfagligproblemstilling • Medicinsk/sundhed • Fattigdom (økonomi) • Socialtogkulturelt • Kønogseksualitet • Den sociologisketilgangtilundersøgelsen • Hiv/aids sættesi relation tilsamfundsmæssigestrukturer • Konstruktionenafkøniforholdtilmagt

10. Refleksioneriforholdtil “kompetence” II • Hvorudfordredes mine fagligekompetencer? • Forståelseafkropogmaterialitet • Hvordanforstås den fysiskekropsbetydning for seksualitet? • Risikoen for at reducerekroppenogkønnetskompleksitet qua socialkonstruktivismens ‘blindhed’ over for kroppen • Manglendefokuspådetløsningsorienterede (lav-praksis) • Historisk/kulturelforståelse • En historiskundersøgelsevilleihøjere grad inddragemændogbetydningenafdetmaskulinei et historiskperspektiv • Fare for vestcentrismenårvestligeforståelserafkønogkulturbrugessomramme for en rwandiskproblematik • Sprog

11. Spørgmål