1 / 59

Velkommen til Procesindustriens årsdag 2013

Velkommen til Procesindustriens årsdag 2013. v. Niels Morten Hjort. Peter Plougmann , direktør og arbejdsmarkedsforsker ”Fremtidens arbejdsmarked”. Peter Plougmann Procesindustrien, DI Nyborg d.17.4.2013. Fremtidens arbejdsmarked - Kamp om talenterne.

nessa
Télécharger la présentation

Velkommen til Procesindustriens årsdag 2013

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Velkommen til Procesindustriens årsdag 2013 v. Niels Morten Hjort

  2. Peter Plougmann, direktør og arbejdsmarkedsforsker ”Fremtidens arbejdsmarked”

  3. Peter Plougmann Procesindustrien, DI Nyborg d.17.4.2013 Fremtidens arbejdsmarked- Kamp om talenterne

  4. Rekruttering af kvalificerede medarbejdere bliver én af morgendagens nøgleudfordringer. Især for procesvirksomhederne! Spørger man de unge, om der er prestige i proces, så er svaret NEJ. Årsagen er primært, at talenterne ikke ved, hvad procesvirksomhederne laver. Er det nu den eneste grund? Det er ingen kunst at tiltrække medarbejdere. Kunsten er at tiltrække de helt rigtige medarbejdere. Problemstillingen

  5. WoW - hvad nu…!? 2001-2007 Tju-Hej hvor det går! 2008-201? What happened? 201?-2020 Ny normalitet på vej! 5

  6. Nationalbanken nedjusterer sit skøn for dansk økonomi fra en vækst på 1,3 pct. i år til 0,8 pct. IMF ser en negativ vækst i Eurozonen på 0,2 pct. i 2013 mod en tidligere ventet positiv vækst på 0,2 pct. Vækstforventningen til verden er samtidig sænket til 3,5 pct. fra tidligere 3,6 pct. Danske bank: Nu er bunden nået. Herfra går det fremad for dansk økonomi, omend langsomt. Vækstkrise?

  7. De overordnede usikkerheder • De globale økonomiske udsigter for 2013 og frem • Den generelle økonomiske situation i Europa, Asien og Stillehavsområdet, Kina og Indien, Next-c • Global middelklasse efterspørger medico, prisbillige produkter og bæredygtighed • Perspektiver på fremstilling - flytter den tilbage til USA og EU? • Re-shoring, Near-shoring og Off-shoring balancen skifter • Globalt investeringsmønster, DK’s konkurrenceposition • Mulig Game-changer: • Billigere energi / gas er af stor betydning for energiintensiv produktion (og lokalisering) • Nye avancerede materialer, der substituerer kendte og traditionelle

  8. Farvel til ”normale tilstande” Effekten af globaliseringen og EU zonens krise Risiko for en lang periode med ”jobløs vækst” Ingen forventning om at vi vender tilbage til ”normale tider” Økonomisk lavvækst og forstærket fokus på produktivitetsstigninger Mange private danske virksomheder er reelt udvandret Danske, private virksomheder beskæftiger næsten lige så mange i udlandet Der investeres ikke nok i Danmark! 8

  9. Tilgangen af unge

  10. ”Crisitunity” • Danger • Opportunity

  11. Procesindustrien, karakteristika Afhængig af rammebetingelser (energi og miljø-, økonomisk politik, reguleringsregime, EU) Men der er meget mere end skatter og afgifter ! • Mangesidig industri: • Cement, kemi, medico, fødevarer / ingredienser, saftproduktion, pap og papir, teglværker, tjære…. • Mange udenlandsk ejede koncerner (effekt på ledelse, karrieremuligheder og aktionærkrav) • En del virksomheder er R&D tunge (behov for videnarbejdere) • ”Flydende” produktionsproces (fokus på automation, optimering og styring) • ”Grøn profil på vej” (CSR, marked og regulering) • Relativt godt lønnet arbejdskraft (30K+ p.a.)

  12. MEGA-fabriksanlæg I Kina, Indien og på den arabiske halvø skyder verdens-skala anlæg op overalt. I Europa afprøves ideer til kemisk containere og modulære anlæg koncepter. Modular bygning af anlæg: Større, højere, længere er mottoet i større anlæg som i stigende grad flytter til de nye markeder. Hurtigere, billigere og mere fleksibel, er derimod nøgleord, fin- og specialkemikalier. Digital fabrikker For alle anlæg bør der også være en digital udgave af anlægget, optimering og forbedre forbyggende vedligeholdelse. Internationale tendenser i procesindustrien 1

  13. Internationale tendenser i procesindustrien 2 Procesintensivering • Herunder forbedre varme og materiel udveksling, åbne nye procesmuligheder og udvikle fx nano-skala egenskaber, Energieffektivitet • Herunder samproduktion der udnytter synergier (Blue Competence Initiative i Tyskland) Ressourceeffektivitet • Herunder udskiftning / substitution af råstoffer

  14. Beskæftigelse i PI • Ikke kun faglærte: • De tekniske og naturvidenskabelige kompetencer på videregående niveau, herunder: • Laboranter • Procesteknologer • Maskinmestre • Ingeniører • Kemikere • Farmaceuter • Læger

  15. Procesoperatør Industrioperatør Industriteknikker Kemi- og medicinalarbejder EUD af relevans

  16. Flere ældre beskæftigede

  17. Relativt mange ufaglærte

  18. Andel ufaglærte

  19. Få tillærte

  20. Begrænset bekymring om fremtidige vanskeligheder ved at rekruttere nye medarbejdere Forventninger til faglærte • Overordnet forventninger om øget eller samme behov for faglært arbejdskraft • Plast- og procesindustri-virksomhederne forventer samme eller stigende behov for væsentlige medarbejdergrupper som smede, proces- og industrioperatører og industriteknikere

  21. Behov for faglærte

  22. Fremtidig efterspørgsel på arbejdskraft fordelt på uddannelser

  23. Substitution ?

  24. Konsekvenser: ”Lønpresset vokser” ”Vi mister konkurrencekraften” ”Begrænse mulighederne for vækst” Strategier: Outsource ”Bruge flere underleverandører eller udenlandsk arbejdskraft” ”Vi vil outsource den type arbejde” Opkvalificere ”Opkvalificering af eksisterende medarbejdere” ”Vi skulle tage ufaglærte ind og bruge tid og proces på oplæring” ”Vi må øge antallet af lærlinge” Rekrutteringsproblemer

  25. Øvrige strategier De uddanner selv deres medarbejdere / uddanner medarbejdere bedre Egen jobdatabase Netværk i lokalområdet / og mund-mund til metoden Rekruttere fra udlandet. (Danskere gider ikke arbejde på de tidspunkter) Uopfordrede ansøgninger Via jobcentre Rekrutteringsstrategier

  26. Ufaglærte skal kunne overtage faglærtes opgaver. Behov for indsats for øget funktionel fleksibilitet og substitution. Faglærte skal have muligheder for videreuddannelse på erhvervsakademi-niveau. De mange dynamikker

  27. Kompetence - ikke kun i uddannelse Realkompetence Formel Uddannelse Uformel Efteruddannelse Merit Praksislæring Socialisering 27

  28. Efteruddannelse, faglærte og ufaglærte

  29. Kompetencedækning - Kortuddannede (i RegionMidt)

  30. Hvem skal man satse på?

  31. Push og pull faktorer

  32. Opsamling Konkurrencen vil øge behovet for velkvalificeret arbejdskraft og mindske behovet for ufaglærte Det er ikke kun PI’s image ift. de unge, der bør bekymre HR i PI’s virksomheder De voksne udgør alternativer til de unge Der bliver rift om erfarne faglærte Rekrutteringsmåde er et strategisk spørgsmål Det er kostbart ikke at forholde sig proaktivt til rekrutteringsproblemer Investeringer i VEU er en del af løsningen

  33. Website: www.newinsight.dk Blog: www.arbejdsmarkedet.nu

  34. Sidsel Jess, Udviklingschef ”Generation Y”

  35. Møde den Procesindustriens årsdag 2013 Rekruttering af Generation Y

  36. GENERATION Y - VERDENSSYN • En globaliseret verden i hurtig forandring, hvor omstilling er et vilkår. • Frihed og fleksibilitet er et ideal og valg er kun midlertidige. • Internet, mobiltelefoner, sociale medier og reality tv. • Ingen faste autoriteter og objektiv målestok for rigtig/forkert. • Individet i centrum, men fokus på netværk og sociale relationer. • Valg bliver taget med udgangspunkt i følelser frem for rationalitet. • 3 F generation - Fest, Facebook og forbrugeradfærd.

  37. GENERATION Y - DET GODE ARBEJDSLIV • Arbejdet er et projekt blandt mange andre - det er summen af livsstilsprojekter der tæller. • Internationale muligheder og ekspertise, der kan bruges bredt. • Man skal brænde for sit job og have positiv indflydelse på andre via sit job. • Arbejdet skal give mening, være sjovt og interessant at fortælle andre om. • Frihed, variation og udvikling og ikke for meget rutinearbejde. • Arbejdspladsen skal inspirere til at gå nye veje og skabe resultater. • Socialitet og et ligeværdigt miljø er vigtigt - forpligtelse gennem det sociale.

  38. GENERATION Y - DET GODE ARBEJDSLIV ’Der er hele tiden nye udfordringer. Jeg arbejder jeg mig op. Jeg kommer tættere på. Der er meget grønt. Og penge. Men du skal også kunne li’ det. Nogle gange kan man godt tabe hovedet og man kan også godt dumme sig. Det er en meget dynamisk arbejdsplads, hvor der kan ske mange forskellige ting. Og der er et fitness center. Og det er i New York.’ ’’Der er hele tiden nye udfordringer. Jeg arbejder jeg mig op. Jeg kommer tættere på. Der er meget grønt. Og penge. Men du skal også kunne li’ det. Nogle gange kan man godt tabe hovedet og man kan også godt dumme sig. Det er en meget dynamisk arbejdsplads, hvor der kan ske mange forskellige ting. Og der er et fitness center. Og det er i New York.’’

  39. GENERATION Y – DEN GODE CHEF • Skepsis overfor klassiske autoriteter, men forventning om meget ledelse. • For generation Y er den gode leder eller chef: • En der udviser tillid, giver plads til udfoldelse og som ikke kontrollerer • En der kan udvise omsorg og give noget af sig selv • En der er opmærksom, tilgængelig og giver løbende feedback og ros • En der skal samle bolden op, fastsætte mål og løse praktiske problemer. • Chefen er ikke en klassisk autoritet men en coach, kammerat, forældre, Facebook ven, beslutningstager og sparringspartner. • Ingen forventning om ’professionel distance’ -chefen skal motivere og coache medarbejderen i øjenhøjde.

  40. GENERATION Y - DEN GODE CHEF ’Chefen skal vise tillid, have empati, være god til at kommunikere, kunne hjælpe mig når jeg behøver det og ikke hele tiden kontrollere…. og ja, gerne sådan lidt tankelæser. Man gider ikke en eller anden tosse der tror at han kan bestemme bare fordi han er chef, for på den måde kan man jo ikke komme med noget nyt.’

  41. GENERATION Y - MEDIER OG KOMMUNIKATION • Envejs kommunikation gennem massemedier er ofte kun støj. • Netværk er den stærkeste markedsføringskanal. • Virksomhedens egen hjemmeside er den mest troværdige portal. • Bedre at se en film end læse en lang tekst. • Hellere kritisk dialog end blankpoleret envejskommunikation. • Følelser og stemninger frem for fakta og overinformation. • Egne følelser omkring job og uddannelse det vigtigste.

  42. GENERATION Y - DEN IDEELLE REKRUTTERING • Rekruttering gennem personlig henvendelse og netværk. • Rekruttering gennem oplevelser som events og åbent hus arrangementer. • Den ideelle rekrutteringsoplevelse: • Skal være underholdende og give en ny oplevelse. • Skal udfordre og involvere deltagerne. • Skal have fysiske rammer, der er indbydende. • Give mulighed for at skabe relationer til rollemodeller. • Skal være en oplevelse man har lyst til at fortælle andre om. • Fremtidens rekruttering af unge: Relationsmarkedsmarkedsføring og edutainment.

  43. REKRUTTERING AF GENERATION Y - OVERVEJELSER • Rekrutterer vi dem der brænder for deres job, og hjælper vi dem med at gøre en forskel for andre? • Bruger vi HR og markedsføringsressourcer på at sikre og promovere frihed og læring? • Hvad gør vi målrettet for at det er sjovt, spændende og socialt at gå på arbejde? • Har vi en ledelseskultur, der fordrer gensidig anerkendelse vertikalt og horisontalt? • Netværk er den stærkeste markedsføringskanal, hvordan kan man tappe ind i det? • Hvordan skaber man den engagerende og mindeværdige oplevelse?

  44. KLAR TIL GENERATION Y?

  45. Leif Mikkelsen, direktør ”Kunsten at sætte det stærkeste hold”

  46. BØRSEN – torsdag den 4. april 2013

  47. Kunsten at sætte det stærkeste hold -sådan skaber og fastholder virksomheder en toppræstationskultur 17. April 2013 Leif Chr. Mikkelsen Team Copenhagen

  48. Leif Chr. Mikkelsen Februar 2004 - Direktør. Team Copenhagen og TALENT-DK Nov.2001 – nov. 2002 Kommunikations- og personaledirektør i DFDS Apr. 2000 – nov. 2001 HR-direktør i DFDS DanTransport Aug. 1996 – apr. 2000 Personaledirektør i Hydro Texaco Jan. 1995 – aug. 1996 Direktør – HR Development i Hydro Texaco Grp. Feb. 1990 – jan . 1995 Personaledirektør i Norsk Hydro Olie Aug. 1987 – feb. 1990 Personaleudviklingschef i Norsk Hydro Olie a.s Aug. 1984 – aug. 1987 Marketingchef i Københavns Idrætspark Aug.1971 – juli 1984 Lærer. Skolen på Lollandsvej, Frb. Aug. 1999 – feb. 2000 Teamchef. Danske herrelandshold håndbold Jan. 1991 – dec. 1997 Mentor for Marit Breivik. Norsk landstræner Aug. 1976 – maj 1987 Landstræner håndbold. Herrer Apr. 1974 – marts 1979 Træner for U-landshold. Herrer

  49. Kilde: Dansk Metal – på baggrund af AE og DREAM´s uddannelsesfremskrivning

  50. Talentmytologier Man kan selvfølgelig træne en god håndboldspiller til at blive en bedre håndboldspiller. – Træning er helt afgørende. Men man kan ikke træne hvem som helst til hvad som helst.

More Related