Inklusion i skole og samfund … nye tanker, muligheder og faldgruber Susan Tetler

1. Inklusion i skole og samfund … nye tanker, muligheder og faldgruber Susan Tetler Professor v/ DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk 7. februar 2012

2. ”Inklusionsdebattens” omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Kollektiv Økonomisk diskurs Pragmatisk/pædagogisk diskurs Virkelig verden

3. Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere ’hvorvidt inklusion’ Snarere handler det nu om ’hvordan inklusion’ Men vigtigt til stadighed også at drøfte ’hvorfor inklusion’

4. Integration / InklusionHvad retter indsatserne sig imod? • Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) • Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form • Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? • Båret igennem af professionelle ildsjæle • Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole) • Relaterer sig til skole- og institutionsudvikling • Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? • Kræver en systemisk tilgang

5. To problemforståelser • Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn • Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi • Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn • Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser • Problem i skoler forstås som resultatet af en organisatorisk patologi • Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

6. Under et børnemøde, arrangeret af Københavns amt på Bank Mikkelsensvej, er der en legeplads med forskellige legeredskaber, gynger, vipper, klatrestativer mm. Efter andre aktiviteter er der mulighed for de 10 børn at lege på legepladsen. Simon (som er blind) er vaks og ivrig på legepladsen, og har hurtigt været alle redskaberne igennem, derefter klatrer han selv op i basketkurven - først op ad stolpen, så ud over pladen og derefter ned i kurven, hvor han sætter sig til rette. I øvrigt kravler han selv samme vej tilbage.Med til historien hører, at samme Simon fortæller, at han i store dele af klassens gymnastiktimer har passet sig selv inde i redskabsrummet, mens de andre har boldspil eller lignende. Som faderen udtrykker det: ’En gang imellem kunne man måske godt finde på et eller andet, hvor de (Simon og en anden blind dreng) kunne være med?’

7. Hvad forstår vi så med ’inklusion’?Lars Qvortrup, 2008 At gøre ligesom-inklusion Tolererende inklusion Forskellighed gør stærk-inklusion Princippet om inklusion er ikke kun etisk (”vi bør inkludere de andre”), men også funktionelt, fordi det bidrager til at forberede børnene på at agere i et samfund, der er karakteriseret ved funktionel, social og kulturel differentiering Ved at gennemføre en konsekvent inklusionspædagogik styrkes børnenes kompetence til at fungere i et samfund, som ikke efterspørger mennesker, der er som alle andre, men mennesker som gør en forskel, og som kan håndtere disse vilkår.

8. Udfordringer … for en holdbar udvikling • Single-loop læring Forbedringer af eksisterende virksomhed uden fundamentale refleksioner over, hvilke antagelser man lægger til grund for denne virksomhed • Vægt på nye effektive metoder • Double-loop læring Overvejer de underliggende mål for den eksisterende virksomhed samt de teorier, der underbygger disse mål • Vægt på forståelser og antagelser … som udgangspunkt for udvikling

9. Inklusionsaktører på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skole- og SFO-ledere samt PPR På et institutionsniveau Udvikling af en kultur og valg af strategier Skole- og SFO-ledelse, skolebestyrelse og elevråd Ressourcecentret/ressourcepersoner I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af en inkluderende pædagogisk og didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Samklang i det enkelte medarbejderteam I forhold til det enkelte barn Forpligtende samarbejde mellem hjem og skole/SFO Det enkelte barn og dets forældre

10. Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2004

11. Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag) Ændrede forståelser af ’børns vanskeligheder’ Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier) Forskellighed i kompetencer Arbejdsdeling Fælles sprog Valg af strategier og metoder ’Ressourcecentret’ som distributør af viden Bred vifte af pædagogiske og didaktiske kompetencer

12. Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende kultur i læringsfællesskabet Social inklusion Differentieret undervisning Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer

13. Muligheder og faldgruber Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet Overføring af flere børn til almenområdet Politisk beslutning Besparelser ’Det går nok helt af sig selv’ Metodeudvikling Reform af specialundervisningen Kompetenceudviklingsforløb

14. Udfordringer ...for udvikling i og forskning om inkluderende praksis • Udvikling og forskning i praksis ... og med praksis • Partnerskaber • Aktionslæring • Børneperspektivet • Organisationsudvikling • Udvikling og forskning på tværs af kontekster ... og professioner • Børns lærings- og deltagelsesmuligheder på forskellige arenaer • Det tværfaglige samarbejde i praksis ... og om praksis • Udvikling af multi-case designs • Udvikling og forskning i longitudinelt perspektiv • Ikke bare nedslag i praksis ... men udviklinger over tid

15. INKLUSION … set i et dilemmaperspektiv Fra begrebets kerne af radikalitet til dets pragmatiske dimension Fra udgrænsning til inddæmning Hvordan undgå enten/eller … og i stedet insistere på et både/og Kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er risici? Susan Tetler, DPU, AU