1 / 18

Det handicappolitiske projekt i et 25-års fremtidsperspektiv Hvad ser brugerorganisationerne som

Det handicappolitiske projekt i et 25-års fremtidsperspektiv Hvad ser brugerorganisationerne som de handicappolitiske pejlemærker frem mod år 2030? Stig Langvad, formand for DSI. Disposition. Indledning om fremtidsvisioner Det visionære udgangspunkt Lidt om facitlisten

nolcha
Télécharger la présentation

Det handicappolitiske projekt i et 25-års fremtidsperspektiv Hvad ser brugerorganisationerne som

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Det handicappolitiske projekt i et 25-års fremtidsperspektivHvad ser brugerorganisationerne som de handicappolitiske pejlemærker frem mod år 2030?Stig Langvad, formand for DSI

  2. Disposition • Indledning om fremtidsvisioner • Det visionære udgangspunkt • Lidt om facitlisten • Der er grund til selvransagelse • Nogle konkrete bud på pejlemærker i 2030 med forskellige fokus • Fremtidige scenarier – med mig?

  3. Spåmænd og -kvinder tager fejl • Der er behov for af og til at se verden i skæret af det lange lys og fokusere på visioner og principper • Gør vi ikke det, beslutter og handler vi skæret af det korte lys med risiko for af køre af sporet eller ud ad det forkerte spor • Det er imidlertid et videnskabeligt faktum, at de fleste spåmænd og –kvinder tager fejl, helt eller delvist

  4. Vi har et visionært udgangspunkt • Dansk handicappolitik har nogle vigtige visionære fokuspunkter: • Princippet om lige muligheder for alle mennesker • Sektoransvar og mainstreaming • Kompensationsprincippet • Den solidariske finansiering ------------------------------------------------------------------------ • Samarbejde med handicaporganisationerne om samfundsudviklingen • Størst mulig selvbestemmelse for den enkelte person med handicap i beslutninger om én selv

  5. Rettigheder og muligheder for alle mennesker: ………. +/- retten til en seksuel identitet +/- retten til fuld og lige deltagelse i demokratiske aktiviteter ……….. Rettigheder og muligheder for personer med handicap: ………. +/- retten til selvbestemmelse ……….. ……….. ……….. Facitlisten for lighed

  6. Der er grund til selvransagelse • Når vi nu har det visionære udgangspunkt, og har haft det længe, hvorfor har vi så ikke realiseret mere, end vi har til dato? • Hvorfor går det endog tilbage på visse af de centrale områder, f.eks.: • Inklusion i skolen, videregående uddannelser og livslang læring? • Retten til størst mulig selvbestemmelse i forhold til eget liv? • Ligelig velstandsstigning? • Tilgængelighed til transport og kommunikation?

  7. Indeks - handicap 300 vel- færds- tab 200 + handicap 100 År: 1945-2005 Der er et reelt velfærdstab

  8. Pejlemærke 1 - Principper • Det er vigtigt, at vi genfinder og prioritere de grundlæggende handicappolitiske principper! • De grundlæggende principper skal fremover være de styrende for beslutninger om udviklingen i forhold til personer med handicap • De grundlæggende principper er stadig holdbare • Pas på Velfærdskommissionens fokus på velfærd for befolkningen og manglende fokus på de varige og afhængige minoriteter

  9. Pejlemærke 2 - Sundhed • Det er afgørende, at vi sikrer et fremtidigt sammenhængende sundhedssystem for alle, hvor der er fri og lige adgang til en nødvendig sundhedsindsats af højeste kvalitet • Det er særlig vigtigt for personer med handicap, der altid vil være afhængige af en sundhedsindsats, der er større end deres betalingsevne og forsikringsmulighed • Sundhedssystemet skal endvidere rumme de nødvendige kompensationselementer, som sikrer alle de samme valg- og behandlingsmuligheder

  10. Pejlemærke 3 – Bolig og hjælp • Det er afgørende, at vi sikrer et frit og egnet boligvalg for alle mennesker uden et institutionelt præg, der er betinget af hjælpens karakter og organisering • Det er vigtigt helt at skille boligtilbud og hjælp i bolig ad, således levering ikke sker fra samme sektor • Fremtiden skal byde på hjælp, som ikke er bundet op på paragraffer, men derimod tager udgangspunkt i borgerens behov • Der skal findes organiseringsformer, som sikrer bedre udspring i den enkeltes individuelle ønsker til samfundsdeltagelse

  11. Pejlemærke 4 – Grundskolen • Fremtidens grundskole skal være fuldt inkluderende for alle elever og skabe det bedst mulige afsæt for elevernes fortsatte samfundsdeltagelse • Det er afgørende, at lærernes uddannelse og undervisningens tilrettelæggelse sikrer alle deltagelse i undervisningen – i fælles og individuelle rammer • Det er afgørende, at de fysiske rammer sikrer alle deltagelse i undervisningen – i fælles og individuelle rammer • Fremtidens særlige undervisningstilbud er supplerende i forhold til anden undervisning – ikke erstattende

  12. Pejlemærke 5 – Beskæftigelse • Fremtidens arbejdsmarked efterspørger og rummer alle mennesker med arbejdsevner i relevante job • Den teknologiske udviklingen har nærmest gjort enhver form for kompensation overflødig, men er der behov for teknisk, praktisk eller økonomisk kompensation, er den til stede • De få, der ikke har nogen arbejdsevne og ikke er i erhverv modtager kompensationsløn svarende til en gennemsnitlig lønindtægt

  13. Pejlemærke 6 – Internationalt ansvar • Trods stor demokratisk og økonomisk fremgang i de fleste af verdens stater er personer med handicap fortsat deltagelsesmæssigt marginaliserede • Danmark har med ratifikationen af den internationale konvention om rettigheder (2008) for personer med handicap implementeret handicapaspektet i al bi- og multilateral udviklingsbistand som et tværgående hensyn • Handicaporganisationerne inddrages aktivt i alle væsentlige beslutninger om dansk udviklingsbistand

  14. Pejlemærke 7 – Tilgængelighed • Om 25 år bør tilgængelighed til bygninger, udearealer, transport og kommunikation ikke fylde meget i debatten i forhold til personer med handicap • Alt nyt og renoveret er optimalt tilgængeligt i forhold til alle uanset funktionsnedsættelse • Den store udfordring ligger i at sikre hensynet til personer med handicap indtænkt fra starten, når forskerne tager de nye skridt efter nanoteknologien og pervasive computing

  15. Pejlemærke 8 – Rettigheder • Der hersker ingen tvivl om, at EU, Europarådet og FN – sammen med den danske politiske udvikling, aktivt bidrager til at fremme et individuelt og rettighedsbaseret samfund • Det er en udvikling, det er svært at spå om konsekvenserne af, men et rettighedsbaseret system udfordrer vores nuværende system med skøn, forskellighed, trangskriterier og velfærdsfokusering

  16. Måske et scenarium - 1 • Da Stig Langvad vendte tilbage som formand for DSI i 2025, efter mange år i århusiansk politik, så skyldes det alvorlige politiske og organisatoriske problemer omkring kultursammenstød mellem ansatte og brugere af hjælpeordninger, hjemmesygepleje og hjemmehjælp • Social- og sundhedssektorens ansatte uden længerevarende uddannelse er i 2030 hovedsageligt etniske minoriteter eller østeuropæiske gæstearbejdere. Det har de senere år skabt mange problemer for landets handicappede og hjælperne • Stig Langvad fik fra 2025 med sin pragmatiske og åbensindede indstilling slået bro mellem modsætningerne og sikret gode forhold for ansatte og arbejdsgivere

  17. Måske et scenarium – 2 • I 2030 skal vi igen lave en omfattende strukturreform. Efter års debat, virtuelle forsamlingshusmøder og vejledende mobildevice afstemninger har EU besluttet, at kommunerne nedlægges og landet inddeles i Region Vest og Øst (inkl. Skåne) • DSI’s struktur omlægges samtidig. Hovedsædet flyttede til Bruxelles i 2025, men nu nedlægges afdelingerne til fordel for 2 regionskontorer i hhv. Herning og Malmø • DSI's 7 medlemsorganisationer, Danske KommunikationsHæmmede, Foreningen af Kognitivt Udfordrede, Genmedicinsk Forening, Mobilitetsforeningen, DHF, PTU og Muskelsvindfonden, fusionerer yderligere ved at de 3 sidstnævnte, efter årtiers forhandlinger, melder sig ind i Mobilitetsforeningen. • Så består DSI igen af 4 medlemsorganisationer. Ganske symbolsk kort før DSI’s 100 års jubilæum i 2034 • DSI's mangeårige formand, Stig Langvad, har samtidig tilkendegivet, at han ønsker at trække sig tilbage i forbindelse med 100 års jubilæet

  18. Ét er sikkert • Uanset mine spådomme vil fremtiden være ukendt, men hvis ikke vi forsøger at spå om fremtiden og bestemme vores mål, så bliver det ligegyldigt, hvilken vej vi vælger • Men tak fordi I lyttede til mine fantasier, som I må benytte frit eller smide væk

More Related