1 / 58

Koblede kontekster – et didaktisk designframework

Koblede kontekster – et didaktisk designframework. Link til oplæg, ressourcer og øvelse, hvor Nykøbing og Slagelse skal ”battle” …  : http://paedkobling.wikispaces.com. Karsten Gynther Leder af Education Lab – Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign

odell
Télécharger la présentation

Koblede kontekster – et didaktisk designframework

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Koblede kontekster– et didaktisk designframework Link til oplæg, ressourcer og øvelse, hvor Nykøbing og Slagelse skal ”battle” …  : http://paedkobling.wikispaces.com Karsten Gynther Leder af Education Lab –Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og InnovationUniversity College Sjælland kgy@ucsj.dk

  2. Sociologisk fantasi og transformative kompetencer Forskning med afsæt i andre uddannelsesdomæner end pædagoguddannelsen: • Fysioterapiuddannelsen • Bioanalytikeruddannelsen • Sygeplejerskeuddannelsen • Læreruddannelsen • Erhvervsuddannelser (elektrikere, ernæringsassistenter) • Diplomingeniøruddannelser • Folkeskolen

  3. Sociologisk fantasi – transformative kompetencer og didaktisk designarbejde • ”Koblede kontekster” er et ”designframework” for udvikling af undervisning, som kobler uddannelse og arbejde. • Et designframework er forskningsbaserede og validerede principper, som kan inspirere til refleksion og design af undervisning. (De er ikke foreskrivende). • Så brug principperne som inspiration i eftermiddagens workshops. Forudsætning: • Uddannelsesudvikling er en designproces. • Det handler om innovation i form af brugerinddragende designprocesser (undervisere, studerende og praksis). • Deltagere fra praksis skal medvirke til designudviklingen.

  4. Begrebsintro: Kontekst og koblet kontekst Kontekst – defineres som et ”formålsbestemt rum” dvs. en rammesætning, hvor mennesker interagerer med et bestemt formål.

  5. To forskellige grundtyper af koblinger • Kobling af kontekster, hvor begge kontekster har samme type formål. • Kobling af kontekster, hvor hver kontekst har et forskelligt formål.

  6. Kobling af kontekster med forskelligt formål Kobling af en didaktisk kontekst – med en virksomhedskontekst (Professionsuddannelse – Professionsarbejde) – de to kontekster har hver sin praksis med hvert sit formål.

  7. Kobling af kontekster med samme formål To kontekster som begge har et didaktisk formål (at nogle tilegner sig viden som andre faciliterer)

  8. Kobling af kontekster med samme formål Lærer Den klassiske didaktiske trekant: Elev FAG

  9. Kobling af kontekster med samme formål Oplægsholder Konferencedeltagere TEMA

  10. Synkront koblede konferencerum Nykøbing Slagelse Oplægs-holder Kon-ference-deltagere TEMA Konference-deltagere

  11. Principper for design af synkront koblede didaktiske rum • Simulering af tilstedeværelsesundervisning • Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning • Innovativ transformation af tilstedeværelsesundervisning

  12. Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning • Er kommunikation mulig? • Hvordan minimerer man oplevelsen af ”fjernvær” (fra fjernsyn til deltagelse – fra broadcast til øget interaktion i et primært endimensionelt kommunikationsmiljø ) • Hvordan understøtter man dialog, interaktion og kollaboration? • Hvordan understøtter man social telepresence?

  13. Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning • Struktur: korte sekvenser: • Deltagelse (at blive identificeret, at blive hørt, at kunne bidrage) • Interaktion med ”sagen”, andre deltagere og med oplægsholder/underviser. • Kollaboration i fælles medier

  14. En øvelse (konkurrence mellem Nykøbing og Slagelse) • Øvelsens struktur 1. Jeg præsenterer et eksempel på koblet kontekst fra pædagoguddannelsen. • I modelform. • Som eksempel (videoklip) som vises både i Nykøbing og i Slagelse. (2 min) 2. Lyden slukkes mellem Slagelse og Nykøbing. 3. Hvert hold får 3 min. (maks.) til at genere så mange som mulige potentialer de kan se i denne case (potentialer ikke begrænsninger). Brainstormen ledes af mig/stedfortræder som skriver potentialer nedi et fælles google.doc dokument. (Man kan inspireres af teknologi, situation, roller) https://docs.google.com/document/d/1T2x9a4D6SqRAt349B0bGsSl5MATu4--dFZ2L-N1pT88/edit?usp=sharing 4. Lyden tændes efter 3 min og scoren gøres op af mig.

  15. Synkront koblet kontekst i pædagoguddannelsen - modelskitsen Afrika Nykøbing Studerende Underviser TEMA

  16. Videoeksempel af Peter Hersteds undervisning fra Afrika. (2. min og 5 s. af videoen) • http://www.youtube.com/watch?v=XG95FDrrbH4 • Peter Hersted: ”Undervisning af et hold pædagogstuderende i Vordingborg den 21. januar 2014 online via iPad fra Lira i det nordlige Uganda. Albin som bliver interviewet har aldrig arbejdet ved en computer eller tænkt muligheden af at kunne undervise i Danmark.”

  17. En øvelse (konkurrence mellem Nykøbing og Slagelse) • Øvelsens struktur 2. Lyden slukkes mellem Slagelse og Nykøbing. 3. Hvert hold får 3 min. (maks.) til at genere så mange som mulige potentialer de kan se i denne case (potentialer ikke begrænsninger). Brainstormen ledes af mig/stedfortræder som skriver potentialer nedi et fælles google.doc dokument. (Man kan inspireres af teknologi, situation, roller) https://docs.google.com/document/d/1T2x9a4D6SqRAt349B0bGsSl5MATu4--dFZ2L-N1pT88/edit?usp=sharing Hurtig link google docdokument, hvor Nykøbing og Slagelse skal ”battle” findes på: http://paedkobling.wikispaces.com 4. Lyden tændes efter 3 min og scoren gøres op af mig.

  18. Didaktisk design som understøtter interaktion • Undervisning i et onlinemiljø, som er dialog-, interaktions- og kollaborationsorienteret, forudsætter fem forskellige undervisningsmedier, der kan være integreret i et enkelt værktøj, eller de kan være fordelt på flere forskellige værktøjer. • De fem undervisningsmedier er: 1) Identifikationsmedier (kan I se, at jeg er til stede?) 2) Dialogmedier (Kan vi kommunikere synkront?) 3) Vidensrepræsentationsmedier (Kan indhold præsenteres og kan viden vi skaber fastholdes i et artefakt (redundant/multimodalt)? 4)Kollaborationsmedier (Kan vi samarbejde?) 5) Organiseringsmedier (Kan underviser organisere grupperinger ”on the fly” – kan deltagerne?)

  19. Didaktisk understøttelse af telepresence • Telepresence er deltagernes oplevelse af at være psykisk og socialt til stede – et andet sted end der, hvor man befinder sig fysisk. • Dette har selvfølgelig en teknisk dimension • Men: deltagernes oplevelse af tilstedeværelse i et synkront onlinemiljø handler ikke kun om de tekniske muligheder. • En oplevelse af tilstedeværelse handler ikke om teknologier (eller medier), men om hvad vi som mennesker gør med disse medier.

  20. Innovativ transformation af tilstedeværelsesundervisning

  21. Den globale gæstelærer Eksperten udefra

  22. Global classroom Studerende Studerende Studerende Studerende

  23. Virtuelle klasserum Underviser Studerende Studerende Studerende Studerende

  24. Transparente digitale læringsmiljøer • Undervisnings- og læreprocesser kan gøres transparente. • Didaktiske designs som muliggør didaktiske loops: • undervisere kan altid give passende faglig feedback på de studerendes læreprocesser • – og aktiviteter som ikke indgår i en uddannelsesproces kan iagttages og adfærdsitalesættes

  25. Didaktisk design for loops i synkrone online læringsmiljøer:”Klasserumsmode” (den første prototype)

  26. Didaktisk design for loops i synkrone læringsmiljøer:”Grupperumsmode” (den første prototype)

  27. Kobling af kontekster med forskelligt formål B: Kobling af en didaktisk kontekst – med en virksomhedskontekst (Professionsuddannelse – Professionsarbejde) – de to kontekster har hver sin praksis med hvert sit formål.

  28. Kontekst og koblet kontekst Kontekst – defineres som et ”formålsbestemt rum” dvs. en rammesætning hvor mennesker interagerer med et bestemt formål. Kobling (strukturel kobling) defineres som en afhængighedsrelation mellem to eller flere rum - men hvor hvert ”rum” er uafhængig i vurderingen af relationen (Luhmann 2000, Rasmussen 2004) Skifter man fra et rum til et anden vil der derfor altid foregå en transformation idet man skifter fra et perspektiv, kode eller logik gældende for det ene rum til et nyt perspektiv eller logik gældende for det andet rum.

  29. Uddannelse og arbejde Transformation Transformation

  30. Kobling af kontekster med forskelligt formål

  31. Kobling af kontekster med forskelligt formål Studerende Kunder

  32. Kobling af kontekster med forskelligt formål Uddannelseslogik Produktionslogik Studerende Kunder

  33. Kobling af kontekster med forskelligt formål Uddannelseslogik Produktionslogik Værksted Skolen fik den ide, at mekaniker-eleverne på skolens værksted skulle udføre ”ægte” reparationer for kunder uden for skolen – som en del af et ”autentisk læringsmiljø”. Studerende Kunder

  34. Når koden sætter sig igennem • Kunderne var selvfølgelig ligeglade med om eleverne ”lærte noget”, de var kun interesserede i pris og kvalitet (et perspektiv, kode eller logik) • og skolen som egentlig kun var interesseret i, at eleverne tilegnede sig specifikke fagkompetencer (et andet perspektiv, kode eller logik) • kom pludselig i en dobbeltrolle, hvor de skulle fungere både som skole og privat værksted (McAlister, B. (2000).

  35. Kobling af kontekster med forskellige logikker Uddannelseskontekst (uddannelses-/skolelogik) Virksomhedskontekst(produktions- og udviklingslogik) Pædagoguddannelsen Pædagogisk praksis ?

  36. Kobling af kontekster med forskellige logikker Uddannelseskontekst (uddannelses-/skolelogik) Virksomhedskontekst(produktions- og udviklingslogik) Repræsentation af virksomhedskontekst Netværkskobling i fælles projekter

  37. Kobling af kontekster med forskellige logikker Uddannelseskontekst (uddannelses-/skolelogik) Virksomhedskontekst(produktions- og udviklingslogik) Repræsentation af virksomhedskontekst Netværkskobling i ”fælles” projekter • Produktionslogik: • Adgang til ”ekspertviden” • Just in time • Ekspertbistand • Tilpasset oplæring • Udviklingslogik: • Netværkskobling i ”fælles” projekter • Innovationsinteresse • Rekrutteringsstrategi • Brandingstrategi

  38. Kobling af kontekster med forskellige logikker Uddannelseskontekst (uddannelses-/skolelogik) Virksomhedskontekst(produktions- og udviklingslogik) • Repræsentation af virksomhedskontekstTeknologier: • Multimodal mediering • Simulering • Stedfortræder • Netværkskobling i ”fælles” projekter • Teknologier: • Netværksteknologier • (kommunikation og samarbejde) • Produktionslogik: • Adgang til ”ekspertviden” • Just in time • Ekspertbistand • Tilpasset oplæring • Udviklingslogik: • Netværkskobling i ”fælles” projekter • Innovationsinteresse • Rekrutteringsstrategi • Brandingstrategi

  39. Repræsentation og netværkskoblinger – autenticitet i uddannelsen • Autentiske læringsforløb definerer jeg som didaktiskeiscenesættelser af situationer, som deltagerne oplever har en relation til praksis- og vidensformer, der anvendes i skolens omverden. • Omfattende metaanalyser og litteraturstudier af den pædagogiske forsknings anvendelse af autenticitetsbegrebet viser stor variation og usikkerhed i brugen af begrebet (Shaffer og Resnick 1999, Kreber et. Al. 2007).

  40. Repræsentation og netværkskoblinger – autenticitet i uddannelsen • Autentisk kobling til ”skolens” omverden. • Autentisk evaluering. • Basisfaglig autenticitet. • Autentisk oplevelse. (Shaffer og Resnick 1999)

  41. Repræsentation og netværkskoblinger – autenticitet i uddannelsen – digitale teknologipotentialer • Multimodal repræsentation. • Eksperimentel simulering. • Netværkskobling. • Stedfortræder-teknologier (Shaffer og Resnick 1999)

  42. Et eksempel på brug af Augmented Reality Transfer/transformation mellem uddannelse og arbejde Bioanalytikernes tre uddannelsesrum Uddannelse Arbejde Teori -lokale Øvelses- laboratorium Laboratorium X Y

  43. Et eksempel på brug af Augmented Reality Transfer/transformation mellem uddannelse og arbejde Uddannelse X Øvelses- laboratorium

  44. Et eksempel på brug af Augmented Reality Case-eksempler fra praksis: Y1, Y2, Evt Instruk- tioner Uddannelse X Øvelses- laboratorium

  45. Et eksempel på brug af Augmented Reality Case-eksempler fra praksis: Y1, Y2, Evt Instruk- tioner Uddannelse X Øvelses- laboratorium

  46. Et eksempel på brug af Augmented Reality Case-eksempler fra praksis: Y1, Y2, Evt Instruk- tioner Uddannelse X Øvelses- laboratorium

  47. Et eksempel på brug af Augmented Reality Dette er ”X” TIPS Arbejde Skriv Video Laboratorium Manual Y

  48. Et eksempel på brug af Augmented Reality Case-eksempler fra praksis: Y1, Y2, Evt Instruk- tioner Disruptive teknologier / disruptive innovation Uddannelse X Øvelses- laboratorium

More Related