1 / 19

Barnets reform

Barnets reform . Og konsekvenser for forskellig faggrupper . Indhold. De vigtigste pointer i barnets reform Hvad ved vi lige nu om de udsatte børn Refleksioner over konsekvenser. Hvem taler vi om. Primær forebyggelse. Sekundær forebyggelse. Tertiær forebyggelse. Ca. 1% anbragt.

olina
Télécharger la présentation

Barnets reform

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Barnets reform Og konsekvenser for forskellig faggrupper Karin Kildedal Aalborg Universitet

  2. Indhold De vigtigste pointer i barnets reform Hvad ved vi lige nu om de udsatte børn Refleksioner over konsekvenser

  3. Hvem taler vi om Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Ca. 1% anbragt Konflikt- felt Myndig- hed Jordemoder/læge– sundhedsplejerske – forebyggende helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer Schultz Jørgensen 2006 Karin Kildedal Aalborg Universitet

  4. Hvad ved vi lige nu Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2010 Ottesen et al SFI.dk

  5. Bygger på otte velfærdsområder Materiel velfærd Boligforhold mv. Helbred og sikkerhed Dagpasning og uddannelse Sociale relationer Adfærd og livsstil Fritid og medborgerskab Subjektiv trivsel

  6. Hvor mange er ekskluderet Definition af eksklusion: Hvis børnene er marginaliserede på tre eller flere af de i alt otte velfærdsdomæner Gennemsnit: 9 pct. kan karakteriseres som ekskluderede. 1 pct. af de 3-årige 3 pct. af de 7-årige 5 pct. af de 11-årige 16 pct. af de 15-årige 21 pct. af de 19-årige

  7. Der bliver passet på de små Det starter godt for de allerfleste børn. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og motionsvaner. Ved skolestart er de glade for at gå i skole og synes selv, at de klarer sig godt. De 11-årige er generelt glade ved livet.

  8. Portræt af de unge Sårbare piger og vilde drengeI teenagealderen bliver livet mere risikabelt. Et påfaldende fund • Pigerne har indadvendte og depressive symptomer. (21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse) • Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrende piger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.

  9. Et andet væsentligt resultat • Opvækst i forskellige familietyper stiller børn og navnlig unge uensartet i forhold til at møde det risikable liv.: En ubekvemt resultat • Børn og unge, der vokser op i kernefamilier, er hyppigere end andre beskyttede i forhold til forskellige former for udsathed.

  10. Hvad belaster Belastninger enten i form af pludseligt opståede traumatiske begivenheder eller længerevarende psykosociale belastninger. Børn og unges oplevelse af at stå overfor et uløseligt problem kan udløse selvmordsadfærd.

  11. Udløsende faktorer ved selvmordsforsøg Konfliktermed andre, først og fremmest forældre, venner og kærester (omkring 75 % af de kendte faktorer) Andre mindre udløsende faktorer er skoleproblemer, afvisninger fra andre, stof eller alkohol og tab i forbindelse med dødsfald.

  12. Problemerne i det tværsektorielle samarbejde • Der mangler helhedssyn og langsigtet tænkning Indsatserne samordnes ikke tilstrækkeligt • Ingen af aktørerne ser helheden – alle ser bare egen del • Børns liv stykkes op i alders-segmenter med forskellige aktører i hver fase - Følgen er at de bliver udsat for mekanismer, der bidrager til marginalisering Altså • Brist i samarbejde mellem de forskellige aktører • For kortsigtede beslutninger • Klienter bliver for ofte betragtet som ofre • Stigmatisering • Nilsson og Wadeskog 2008 Karin Kildedal Aalborg Universitet

  13. HelhedsorienteringKræver Kvalificeret Socialt arbejde • ’”Praktisk socialt arbejde er en proces, hvor man beslutter, hvilke handlinger, man vil vælge blandt en række alternativer” Payne 2005:17 • Derfor må vi arbejde med hvordan vi træffer vores praksisbeslutninger…. Karin Kildedal Aalborg Universitet

  14. Kræver fælles referenceramme Kravet er kundskabsbaseret socialt arbejde • Derfor er der behov for - fælles tilgang – fælles model f.eks. til afvejning af problemernes karakter - Karin Kildedal Aalborg Universitet

  15. Modeller frem for metoder Metode: ”Systematisk måde at gøre noget på Først …. næst….. og så…. Slutteligt Model En teoretisk funderer tankeramme – hvor der kan hentes inspiration og hjælp Kræver refleksion og valg Karin Kildedal Aalborg Universitet

  16. Faglig udøvelse • ”at omsætte viden til konkret handling under hensyn til det enkelte fags etiske grundlag, lovgivningens intentioner og den enkelte organisations mål – i størst muligt samspil med den/de, som indsatsen er rettet mod.” (Kildedal 2010) Karin Kildedal Aalborg Universitet

  17. Vidensformer i socialt arbejde Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010 Karin Kildedal 2005

  18. Systemisk: interaktionen vigtig • Et samspilsperspektiv, hvor barnet påvirkes af og selv påvirker forskellige miljøforhold gennem dybtgående processer • Barnet indgår i et aktivt samspil med sine omgivelser: det nære med familien det daglige liv i skolen med lærere og kammerater – ligesom det også påvirkes af de fjernere omgivelser Karin Kildedal Aalborg Universitet

  19. Det handler om fælles vidensreservoir Personlig Viden - bygger på den fælles viden Personlig viden Mere eller mindre ”kvalificeret” Tilgængelig viden - Kollektiv Videns reservoir Tilgængelig viden Kollektiv Viden Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010 Karin Kildedal 2005 Karin Kildedal Aalborg Universitet

More Related