1 / 33

UDV LGELSE AF CASES I KVALITATIVE UNDERS GELSER

oriole
Télécharger la présentation

UDV LGELSE AF CASES I KVALITATIVE UNDERS GELSER

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. UDVLGELSE AF CASES I KVALITATIVE UNDERSGELSER Helle Neergaard Institut for Organisation og Ledelse Efterr 2002

    2. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 2 Sammenhngen mellem de tre logier

    3. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 3 Ontologi: Ontologien stiller de eksistentielle sprgsml om, hvad der er, og hvad der eksisterer af egen kraft. Eksisterer der en realitet uden for menneskernes bevidsthed? Hvad er der at vide om verden, og hvordan ved vi det? (det er samme verden, der undersges, men opfattelsen af verden der forandres) Er der en sandhed derude? Er det muligt at generalisere? De tre logier

    4. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 4 De tre logier Epistemologi: Epistemologien beskftiger sig med det problem, hvordan viden rent principielt kan opns. Er det overhovedet muligt at erkende noget? Og hvordan er relationen mellem undersgeren og det undersgte?

    5. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 5 De tre logier Metodologi: er lren om forskellige metoder, alts om de forskellige fremgangsmde, hvordan viden kan opns bde principielt og praktisk. Genstand for metodologien er ud over de praktiske metoder generelle overvejelser om forskellige typer af data og deres fordele og ulemper kvantitative vs. kvalitative data, primre vs. sekundre data, forskellige mder at lave flgeslutninger og deres natur abduktion, deduktion, induktion, forskellige typer for videnskabelige tankegang forstelse vs. forklaring, lovmssigheder vs. regelmssigheder, forskellige mder for bevisfrelse verifikation vs. falsifikation, etc. En metode er en bestemt fremgangsmde (i mere overordnet forstand) til at opn ny viden. Det er en forholdsvis prcis opskrift for at stille sprgsml, indhente data, bearbejde data, analysere data og konkludere ud fra denne analyse. Metoder bruger bestemte undersgelsesteknikker og undersgelsesinstrumenter og passer ind i bestemte videnskabsteoretiske og metodologiske forudstninger. Survey, Casestudie, etc

    6. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 6 Forskningsprocessen

    7. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 7 Stake 1994;243 If qualitative research requires cases to be chosen then ... Nothing is more important than making a proper selection of cases. It is a sampling problem.

    8. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 8 Forskellen p stikprveudvlgelse i kvalitative og kvantitative undersgelser Kvalitative undersgelser Sm stikprver eller enkelte cases Udvalgt specifikt til formlet Forml: informationsrigdom Bedmmelseskriterie: trovrdighed Kvantitative undersgelser Store stikprver fra en population (jo strre jo bedre) Tilfldigt udvalgt Forml: generalisering Bedmmelseskriterie: reprsentativitet

    9. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 9 Former for udvlgelsesstrategier Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk Cases som fokuserer p stor eller lille spredning Cases hvor henvisning benyttes Cases udvalgt p et specifikt teoretisk grundlag Cases udvalgt mere tilfldigt

    10. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 10 De16 typer Extreme/ afvigende Typisk Intensitet Kritisk Politisk vigtig Maximum variation Stratificeret Homogenitet Snebolds Ekspert Kriterium Teoristyret Bekrftende/ afkrftende Opportunistisk Tilfldig Bekvemmelighed

    11. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 11 Extreme/ afvigende cases Lring p baggrund af virkelig usdvanlige manifestationer af fnomenet, feks Success/ fiasko (Synkron & Mindpass) 13-tals studenten/ dumperen Eksotiske hndelser Kriser (Nordisk fjer)

    12. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 12 Typisk Case udvlgelse Modstningen til ekstreme/ unikke cases Formlet er at beskrive og illustrere hvad der er typisk - ikke at generalisere omkring alle deltageres erfaringer

    13. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 13 Intensitets udvlgelse Informationsrige cases som manifesterer fnomenet intenst, men ikke ekstremt Flger samme logik som ekstrem case sampling Gode studerende/ drlige studerende Under middel/ over middel

    14. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 14 Kritisk case udvlgelse en enkelt case Teori test/ falsificering hvis det sker her, kan det ske alle steder eller hvis det ikke sker her, sker det ingen steder

    15. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 15 Udvlgelse af politisk vigtige eller flsomme cases Denne strategi benyttes som en yderligere samplingsstrategi - dvs ikke alene Projektevalueringer er ofte politisk flsomme

    16. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 16 Maximum variationsudvlgelse Udvlgelse af cases med stor variation p udvalgte dimensioner Dokumenterer unikke eller forskellige variationer som opstr under tilpasning til samme betingelser Identificerer vigtige, flles mnstre p tvrs af variationen

    17. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 17 Stratificeret udvlgelse Fanger forskelligheder snarere end flles kerne Hver strata udgr et ret homogent sample i sig selv Afviger fra stratificeret tilfldig sampling da strrelserne er for sm til at give grundlag for generalisering eller statistisk reprsentativitet

    18. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 18 Homogene cases (fokusgrupper) Fokuserer reducerer variation simplificerer analysen gr det lettere at gennemfre gruppe interviews Kombination med strateficeret udvlgelse indenfor gruppen

    19. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 19 Snebolds- og ekspertudvlgelse Lokaliser en eller flere ngleinformanter Disse henviser til nye ngleinformanter Benyttes med henblik p definition og beskrivelse af nglebegreber samt afgrnsninger

    20. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 20 Kriterie udvlgelse Prdetermineret vigtighedskriterie Udvlgelse af alle cases, som mder et bestemt kriterie fx Kritiske hndelser - fx hyppig lederudskiftning

    21. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 21 Teoristyret udvlgelse Mere formel form for kriteriesampling Hndelser, tidsperioder, mennesker identificeres p baggrund af deres potentielle reprsentationer af vigtige teoretiske konstrukter reprsentation af hvad er et netvrk

    22. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 22 Bekrftende/ afkrftende cases Bekrftende/ afkrftende feltarbejde involverer afprvning af ideer, vigtigheden og betydningen af mulige mnstre og at checke den fremvoksende teoris robusthed. Det er vigtigt bde at sge bekrftende og afkrftende cases. Resulterer i informationsrigdom, dybde og trovrdighed Afkrftende cases er med til stte grnserne for teoriens forklaringskraft.

    23. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 23 Opportunistisk udvlgelse Nr casene udvlges efterhnden, som man indsamler data. Dvs man flger nye ledetrde som opstr i feltarbejdet, og drager fordel af det uventede. Man udvlger typisk op mod de frste 5 cases/informanter opportunistisk - derefter har man en ide om, hvilke kriterier der skal ligge til grund for de efterflgende cases. Udgangspunktet er stadig formlsbestemt sampling, men opportunistisk sampling ger fleksibiliteten

    24. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 24 Tilfldig udvlgelse For mange mlgrupper vil tilfldig sampling ge resultaternes trovrdighed. Involverer en systematisering af den informationstype man nsker og opstiller derefter en procedure for at udtage cases tilfldigt. Formlet er trovrdighed - ikke reprsentativitet. Foretages for at mindske mistanken om hvorfor bestemte cases vlges

    25. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 25 Bekvemmelighedssampling Hvad der er hurtigt og bekvemt Den mest almindelige samplingsstrategi - og den mindst nskelige. Bekvemmelighedssampling er hverken formlsbestemt eller strategisk! Undtagelser: Meget homogen population Uformelle og sociale netvrk er eneste udvej for at identificere og udvlge informanter

    26. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 26 Kombination af survey og case studier En undersgelse af holdninger blandt medarbejder i en mindre forsikringsvirksomhed benyttede tre forskningsstrategier: to af disse var kvalitative og en var kvantitativ. Undersgelsen bestod af fire trin: Dybdeinterviews med senior ledere med henblik p at opn et billede af hvad de vigtige emner var, som det var muligt at stde p i undersgelsen. Diskussionsgrupper (fokusgrupper) med seks til ti ansatte som reprsenterede forskellige niveauer og funktionsomrder i virksomheden, med det forml at etablere, hvilke emner der var vigtige for medarbejderne. Disse dannede grundlaget for sprgeskemaet. Et sprgeskema blev sendt ud til 100 af de 200 medarbejdere i hovedkontoret. Det var vigtigt at opn oplysninger, som ville muliggre en sammenligning af holdninger mellem grupper af medarbejdere: alder, kn, anciennitet, stilling og titel. Semi-strukturede gruppeinterviews (fokusgrupper) med grupper af reprsentative ansatte for at diskutere resultaterne af sprgeskemaet med henblik p at fange meningen bag nogle af dataene.

    27. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 27 Kombination af survey og case studier i longitudinal undersgelse Simultan survey og case studier Den kvalitative undersgelse: Udvlgelse af virksomhederne: sektortilhrsforhold, alder, geografisk fordeling, tilknytning til inkubatormilj (100 virksomheder reduceret til 24) Samtaler med hele ivrkstterteamet (hver for sig og som gruppe) - semi-strukturerede interviews Surveyet Tilfldig udvlgelse (identifikation af potentielle virksomheder gennem forskellige interessegrupper, dagspressen mv). Renset mht grundlggelsesr. Internetbaseret samt i papirversion

    28. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 28 Validitetskriterier Studier med udgangspunkt i det deduktive Konstrukt validitet Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet Studier med udgangspunkt i det induktive Trovrdighed Overfrbarhed Afhngighed Bekrftelse

    29. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 29 Problemer ifht gyldighed Historik Undersgelser, der foregr efter strre ndringer Jobsikkerhed og prikkerunder Drop-outs Specielt i longitudinale undersgelser En undersgelse af effekterne af ledelsesstil

    30. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 30 Sample strrelse Er 10 et stort nok sample til maximum variation? Jeg begyndte med at interviewe 20 personer i to timer hver, men jeg har mistet to personer. Er 18 personer nok eller skal jeg finde to mere? Jeg nsker at undersge een virksomhed, men interviewe 20 personer i virksomheden. Er min sample strrelse 1 eller 20 eller begge?

    31. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 31 Sample strrelse Afhnger af Hvad nsker du at finde ud af Hvad er formlet Hvad har du af ressourcer, tid etc

    32. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 32 Redundans - informationsmtning Nr der ikke lngere fremkommer ny information fra nye informanter Nr man begynder at hre de samme udsagn ca 80% af tiden De frste 20% interviews vil udgre 80% information, de sidste 80% vil kun tilfre yderligere 20% information

    33. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 33 Generalisering fra sm samples Logisk, teoretisk eller analytisk generalisering Fra case til teori og teori til case overfrbarhed til bredere teori baseret p hvor godt de udvalgte cases passer med de generelle konstrukter Hvorvidt mnstre, koncepter eller teorier genereret i n kontekst kan overfres til en anden lignende kontekst: Hvis personer med en lang videregende uddannelse ikke kan forst de nye momsregler, m man antage at personer med en kortere uddannelse vil finde dem uforstelige - eller omvendt Men ikke noget om hvor ofte fnomenet forekommer

More Related