cefu.dk

1. Studievejlederkonference i Nyborg For vejledere ved ungdomsuddannelserne Klasserumskultur – frafald og fastholdelse 2. November 2010 Susanne Murning, ph.d.stipendiat - CeFU, DPU, AU www.cefu.dk

2. Dagens oplæg • Frafaldsårsagernes kompleksitet • Rekruttering og det inkluderende læringsmiljø • Klasserumskulturens betydning for eleverne • Ph.d.projekt: Social differentiering og social mobilitet • Det sociale og det faglige – i samme rum • Betingelser for det inkluderende læringsmiljø – steder at tage fat...

3. Frafaldsårsagernes kompleksitet ”Så på en måde, så var jeg også sådan 'kommer jeg nu til at droppe ud igen', fordi det var ret hårdt for mig at droppe ud, fordi jeg normalt er meget pligtopfyldende og kan godt lide at.., altså jeg synes bare det er helt forkert det der med at droppe ud, ikke, så det var meget hårdt for mig og..., men det var bare slet ikke mig den linje, og den klasse, jeg kom ind i var meget engageret i samfundsfag og læste aviser dagligt og diskuterede, og jeg følte mig bare slet ikke som en del af klassen, fordi det var bare ikke min passion sådan, fordi det var ligesom bare at hele deres liv det var bare det der samfundsfag og politik og sådan noget. Så på den måde blev jeg også sådan lidt til sidst sådan frosset lidt ud, fordi jeg havde det dårligt inden i mig selv med, at jeg havde valgt den linje og, ja..., så det var..., jeg er rigtig glad for at jeg har gjort det nu.” (1.g stx, pige)

4. Frafaldsårsagernes kompleksitet • ”D: Det ville være spild af tid at droppe ud nu. Så vil jeg hellere have et afgangsbevis, hvor der står at jeg har fået syv syvtaller og tre sekstaller end jeg vil have et hvor der står ingenting. B: Man har også brugt et år af sit liv på ingenting. L: Jeg ville se det som nederlag – nærmest som et en plet, hvis man er gået ud af gymnasiet.” (hhx, piger og dreng) • Er fastholdelse altid en succes – og frafald en fiasko? • Hvad ligger der bag udsagn som ”Det var ikke lige mig” etc.? • Hvornår frafald? Mentalt, fysisk? Studieskift valg/fravalg? • Hvad vil det sige at være frafaldstruet? Hvem er det? Er det noget man er eller noget man bliver? • Særlige træk ved eleverne, position i klassen, social baggrund? • Særlige træk ved undervisningen, ved gymnasiekulturen?

5. Bred rekruttering – en social opgave! • Tendens til at individualisere problemerne; valg, vilje, at tage sig sammen, lyst, kundskaber, eget ansvar og disciplin! • Uddannelse = socialisering = særlige normer og værdier • Særlige måder at deltage, tænke, tale, forstå, arbejde • Afkode, give det mening og mestre det – og øvrig hverdag. • Indblik i elevernes forudsætninger, forventninger, mål, erfaringer, sociale relationer etc. - som udgangspunktet for læring. • Mødet mellem kulturer (sprog, værdier, selvfølgeligheder) – forskellige betingelser for socialisering og læring. • Handler om at høre til, at føle sig inkluderet => Sæt spot på kulturens strukturer og sociale sorteringsmekanismer, det gode læringsmiljø og herunder klasserumskulturen

6. Energi og hjælp til at holde ved • ”Det holder mig oppe. Hvis jeg ikke havde den [klassen, red.], så var jeg gået helt under og om – så havde jeg nok ikke gået her. Der er en god atmosfære. Alle snakker og hjælper. Vi har et godt sammenhold. Har man problemer med hjemme-regning, så kommer de og hjælper. Det siger lærerne også. Det betyder meget. Går man i en klasse man ikke kan lide, så kan man ikke lide at komme i skole.” (htx, pige) • Gennemførsel; lysten til at komme, at høre til, fællesskab • Lektiehjælp; vigtigste ressource

7. Undervisning og deltagelse • ”Nu har jeg det bare sådan lidt, når jeg siger nogle forkerte ting, så kan man sagtens grine ad det, ikke. Men samtidig føler jeg ikke den dér 'Okay, jeg er bare til grin'. Det føler jeg ikke. Jeg føler bare 'Det kan alle jo gøre'. For nu har jeg snakket med nogen fra klassen, og nu ved klassen, hvordan jeg er lidt” (1.g hhx, pige) • ”Tit kan man havne i de forkerte grupper, hvor der ikke bliver lavet noget. Det sker når vi selv må bestemme. Jeg kan godt lide at læreren danner grupper, for så kommer man sammen med nogen man ikke er vant til arbejde sammen med, og så får man lavet mere (2. g stx, dreng) • Tryghed eller usikkerhed (frygten for at 'dumme sig') • Deltagelsesmuligheder; klasseundervisning, gruppearbejde • Hvornår hhv. støtter og forstyrrer det sociale elevernes læring?

8. Social differentiering og mobilitet i gymnasiet – kulturel praksis, social position og mulighed for inklusion • ”Hvilken sammenhæng er der mellem gymnasieelevernes sociale baggrund og deres positionering i klassen? Hvilken betydning har klasserumskulturen for elevernes læring, fastholdelse og frafald?Hvordan kan gymnasiet gennem en udvikling af undervisningskulturen og et øget fokus på de sociale og faglige relationer i gymnasiet blive bedre til at inkludere elever fra gymnasiefremmede miljøer?” • Et socialt og kulturelt perspektiv ; bryde med det individualiserende blik (egenskaber, vilje, lyst, disciplin, eget ansvar etc.) • In- og eksklusionsmekanismer i en gymnasieklasse. Elevidentiteter og elevfællesskaber (klasse primært, køn og etnicitet sekundært). • De sociale relationers betydning for elevernes læring / deltagelse, identitetsudvikling / socialisering til gymnasieelever / studieforberedelse. • Rammen for de sociale relationer; Historicitet, kontekstualisering og undervisningen - gymnasiets ’rolle i samfundet’ og gymnasiekulturen.

9. Design – metode og teori • Metode – empirisk ramme • 5 klasser/skoler (3 stx og 2 hhx) i tre år: observation og interviews. • 1. år alle fem skoler observation og interviews. • 2. år zoomes ind på én (måske to) klasser(r). Observation og interviews, spørgeskema samt lærerinterviews. • 3. år indsamle karakterer på alle fem skoler, observation og interviews (evt. kun på de to primær skoler). • Teoretisk ramme – sociokulturelt perspektiv: • Sociale strukturer; felt, doxa, kapital, habitus, relationel tænkning, positioner, dispositioner, reproduktion (Bourdieu / Bernstein) • Situeret erfaring/praksis; praksisfællesskab, situeret praksis (Lave/Wenger) • Social identitet; positionering, strukturel identitet, positioneret erfaring, subjektivering (Jenkins, Gilliam, Hasse, Kofoed)

10. At være åben og ville hinanden ”… Når man kom hjem fra skole, så orkede jeg ikke at lave lektier, jeg var helt død. Bare at skulle…, jeg ved ikke man kan sige, være perfekt hele tiden, men være klar på at møde nye mennesker og så videre.” (Drenge stx, 1.g) ”Det er jo forskelligt fra person til person, hvordan man selv vil gribe det an, når du starter i en ny klasse, men hun har så valgt sådan at søge ind til en pige, der er i vores klasse, som heller ikke rigtig er så social og sådan noget. Så nu er det sådan meget de to. […] Jeg vil sige, der er sådan fire, hvor jeg tænker 'de passer meget sig selv'.” (1.g, pige stx) - inkludering, marginalisering, ekskludering; peger ofte på træk og egenskaber hos den enkelte elev. Bør ses relationelt! - taler om at ville gymnasiet, og at ville hinanden – men handler lige så meget om anerkendelse og genkendelse; af spillet og det man bringer ind i spillet. - taler om kemi og interesse – men i sociologisk perspektiv handler også om fælles træk i elevernes habitus (sociale baggrund, løbebane)

11. Positioner mellem det sociale og det faglige felt ”En god skoleelev i vores klasse, det må være... [...] En som jeg egentlig ikke synes så meget om generelt, men han er..., han gør noget for sin skolegang. Det der med at han er med til alle timerne, han har lavet sine lektier, han er forberedt, han rækker hånden op, han.. ja. Han kan alle ting, synes jeg. Men altså det sociale, der drosler han ned. Jeg synes ikke, han er sådan en person, man har lyst til hverken at bruge sin tid på eller... […] Men jeg har det meget gerne sådan, at dem, der er virkelig gode i skolen, det er også gerne dem, der mangler det sociale. Og hvis man er sådan middel i skolen eller kan sine ting, ikke, uden at det bliver for overdrevet, så er man også gerne til at kunne fanges socialt. Så det er det der med, at folk lukker sig inde, når de bliver de der enspændertyper, og det synes jeg, der er nogle af dem, der gør. Desværre. Og de lukker sig også lidt ude fra det der sammenhold i klassen” (1.g hhx, Simon)

12. Positioner mellem det sociale og det faglige felt • Konstant to felter at positionere sig i; det sociale og det faglige. • Logikker og værdier i de to felter, konkurrerende eller komplementerende?! • Det sociale og det faglige – betinger og er betinget af hinanden • Klassen, et kulturelt og socialt fænomen. Skabes relationelt; gennem relationerne mellem de forskellige positioner primært i klassen; eleverne, lærerne, fagene – og udenfor klassen; øvrige klasser, skolen, andre skoler, lokalmiljøet, uddannelses- feltet, medierne, politikerne etc. • Handlinger og holdninger = anerkendelse, positioneringer, strategier og identitet. • Sociale relationer mere end venskaber – måder at omgå hinanden på, syn på hinanden, distinktioner, anerkendelse.

13. Fysisk placering i rummet – og venskaber ”Jeg tror også, det er meget, hvor du sad i klassen til at starte med. For nu sidder jeg på bagerste række, og så snakker man med dem på bagerste række. Og så i frikvartererne bliver man siddende ved ens computer, eller også går man ned i frikvarteret med dem fra bagerste række. Så det er ikke sådan... Man går jo ikke op og sætter sig et nyt sted, for vi er jo nogle sindssyge vanedyr, ikke. Så vi kommer ind og sætter os på det samme sted, og de samme mennesker kommer ind, ikke, og man snakker med dem, og det er jo dem, man kommer til at snakke mest med og lære bedst at kende, og så de andre, det er måske half and half, man snakker med dem engang imellem, og man siger hej, når man møder dem, men det er ikke sådan...” (1.g hhx, dreng) - Venskaber, kendskaber og oplevelse af fællesskab

14. Fysisk placering i rummet – og deltagelse • ”Sune: Jeg har snakket med Susanne (læreren) om det, og hun sagde også, at det var, fordi hun følte, jeg ville være aktiv næsten lige meget, hvor jeg sad. Så der var brug for nogle andre, der skulle derop. Men jeg syntes bare ikke, jeg kunne få undervisning dernede. Man får ikke lyst til at være aktiv, hvis man ikke sidder et ordentligt sted, og hvis man ligesom skal kæmpe for at se, hvad der står på tavlen, og man samtidig skal kæmpe med at skrive notater. Troels: Ja, og hvis du så har en bærbar foran dig samtidig, så er det sgu nemmere lige at gå ind og kigge på et eller andet andet. Mikkel: Ja, præcis, så er det lettere lige at gå på Facebook eller et eller andet. • Sune: Jeg vil også gerne op at sidde foran, for så kommer jeg til at lave meget mere skolearbejde på min bærbare end at sidde og surfe rundt hele tiden.” (Drenge hhx2, 1.g) • - Deltagelsesmuligheder – og fristelser (computer, snak) • Fysiske pladser, positioner og positioneringer

15. Betingelser for det inkluderende læringsmiljø – steder at tage fat • Problemer – ofte socialt skabt og bør løses socialt! • Klasserumskulturen og elevernes positioner er betingende for elevernes deltagelses- og læringsmuligheder. • Vejlederprojekter med fokus på klasserumskulturen. • Læreren = med til at facilliterer klasserumskulturen. • Individualitet, fællesskab – taletid, variation. • Autoritet til at bestemme eleverne: Fysisk placering i rummet og elevsammensætning ved gruppearbejde. • Søge at få det sociale felt og det faglige felt til at mødes.