Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning

1. Samskabelse af velfærdsservice:Ledelse og rammesætning Eva Sørensen Leder af CLIPS Center for Demokratisk Netværksstyring Roskilde Universitet

2. Temaer • Paradigmeskift • Den nye frivilligheds-dagsorden • Frivillighed: hvorfor, hvem og hvordan? • Ledelsesudfordringen • Nogle strategiske overvejelser

3. Paradigmeskift • Traditionel offentlig styring • Skarp grænse mellem offentligt og privat • Staten styrer med lov • Borgere, foreninger og virksomheder er klienter • New Public Management (NPM): 1980erne - • Opblødning af grænsen mellem offentligt og privat • Staten indgår kontrakter og aftaler • Borgere er kunder; virksomheder og foreninger er producenter • New Public Governance (NPG): 2000 – • Udviskning af grænsen mellem offentligt og privat • Staten etablerer netværk (samstyring) • Borgere, virksomheder og foreninger er partnere

4. Frivillighed har altid spillet en central rolle i skabelsen af social bæredygtighed i civilsamfundet • Autonom selvstyring på afstand • Supplement eller korrektiv til offentlig velfærdsproduktion • Frivillighed skal nu bidrage til offentlig styring • Forhandlet medstyring – inde i maskinrummet • Element i offentlig velfærdsproduktion Den nye frivilligheds-dagsorden

5. Hvordan er jeres relation til offentlige myndigheder? Ser de jer som klienter, leverandører eller samarbejdspartnere? Summepause

6. Hvad kan frivillige bidrage med? • Løfte de randopgaver som offentlige institutioner gerne vil, men ikke kan løfte • Bidrage til at løfte kerneopgaven • Skabe en bedre kvalitet i opgaveløsningen • Fremme offentlig innovation

7. Innovationsdagsordenen • Innovation: Udvikle, realisere og sprede ny politik og velfærdsservice • Nye arbejdsredskaber, ny arbejdsdeling, nye opgaver, nye strategier og visioner • Samarbejdsdrevet innovation: Når forskellighed mødes kan der opstå noget nyt • Offentlige medarbejdere og frivillige kan skabe innovationer sammen fordi de er forskellige

8. Hvem som helst • Organiserede og uorganiserede • Berørte borgere • Ildsjæle • Hverdagsmagere • Enkeltborgere inviteres ind eller baner sig vej indenfor • Crowd sourcing • Netværk omkring en opgave • Partnerskaber mellem en offentlig institution og en frivillig forening Hvilke frivillige? Hvile former?

9. Ledelsesudfordringen • 3 udfordringer når det gælder ledelse af samproduktion af velfærdsservice • Hvad er ledelse? • Hvori består ledelsesopgaven? • Hvem skal lede samproduktion?

10. Hvad er ledelse? • Rammesætning: Sætte en dagsorden og skabe betingelser der gør det muligt at løfte opgaven • Styring: Få gruppen til at samarbejde om opgaven • Håndtering: Understøtte og fastholde engagementet • Evaluering: Holde fokus på om opgaven bliver løst ordentligt

11. Rekruttere og fastholde: Der skal være mange og synlige indgange til frivillighed og arbejdet skal opleves som meningsfuldt • Motivere: Behov for anerkendelse i stedet for løn og karriere • Visitere: De frivilliges egne mål og behov skal tages med i betragtning, når opgaver fordeles • Oplære: Frivillige skal sikres de nødvendige kompetencer og adgang til rådgivning • Understøtte: Arbejdsopgaven skal tilpasses så den svarer til kapaciteten, og frivillige skal have hjælp når det behøves • Evaluere: Kvaliteten i opgavevaretagelsen skal måles uden at det opleves som kontrol og mistillid Ledelse af frivillige

12. Det er samspillet mellem frivillige og medarbejdere der skal ledes • Nogle er lønnede – nogle er ikke • Medarbejderne kan have andre udfordringer og opgaver end de frivillige • Deltagernes målsætninger kan være forskellige • Frivillige foreninger og offentlige ledere kan have forskellige mål Ledelse af samproduktion

13. Nogle gange offentlige ledere og medarbejdere • Andre gange erfarne frivillige eller en frivillig organisation • Meget ofte teamledelse mellem frivillige ledere og offentlige ledere og medarbejdere Hvem skal lede samproduktion af velfærdsservice?

14. Nogle centrale spørgsmål • Er den frivillige sektor klar til at indgå i samstyring? • Er den offentlige sektor klar til samstyring? • Hvordan undgås det at ledere af frivillige organisationer og offentlige institutioner kommer i kamp om ledelsesopgaven?