1 / 58

Introduktionsdag

Introduktionsdag. Småbørnenes Forsamlingshus 18. februar 2013. ”Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn.” ”Vi arbejder med anerkendende pædagogik og respekterer forskellighed”. Dagens temaer Inklusion Familiepladser Praksisfortællinger Anerkendelse Forældresamarbejde. Inklusion.

rumor
Télécharger la présentation

Introduktionsdag

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Introduktionsdag Småbørnenes Forsamlingshus 18. februar 2013

  2. ”Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn.””Vi arbejder med anerkendende pædagogik og respekterer forskellighed”

  3. Dagens temaerInklusionFamiliepladserPraksisfortællingerAnerkendelseForældresamarbejde

  4. Inklusion

  5. Ofte stillede spørgsmål •Kan ’de svage børn’ beskyttes mod nederlag i børnefællesskabet? •Kan alle børn drage nytte af samvær med jævnaldrende? •Går det ikke ud over de velfungerende børn? •Er det nu forbudt at bruge diagnoser? •Kan børn med særlige behov undvære støttepædagoger? •Skal al slags adfærd bare accepteres? •Er alle børn inkluderbare? •Er inklusion ikke bare et nyt begreb for besparelser?

  6. Hvad går det med inklusion egentlig ud på? Hvor kommer begrebet fra? Er det en ny pædagogisk retning? Hvilke børn er der tale om?

  7. Er inklusion det samme som Rummelighed? Integration? Plads til forskellighed?

  8. Eksklusion Formålet med inklusion er at undgå eksklusion. Ordet eksklusion betyder at holde nogen ude som allerede er uden for eller støde nogen ud, som hidtil har været inden for.

  9. Inklusion i lovgivningen • FN Konventionen om børns rettigheder (1989) • FN standard regler om ligebehandling og muligheder i uddannelse for personer med handicap(1993) - handicapkonventionen (2007) • UNESCO Rapport om specialundervisning for børn med handicap – Salamanca erklæringen (1994) • Folkeskole loven (med tillæg om den rummelige folkeskole) (2000) • Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (med krav rummelighed i dagtilbudene) (2004) – dagtilbudsloven (2007)

  10. Social inklusion tager afsæt i FN’s miljørelaterede handicapbegreb, der skelner mellem funktionshæmning og handicap. • Det miljørelaterede handicapbegreb indebærer, at vi definerer et handicap som en funktion af mødet mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og de krav, forventninger og barrierer, der opstilles af det omgivende samfund. Hvorvidt en person med en given funktionsnedsættelse er handicappet (og hvilket kompensationsbehov det afsætter) afhænger helt af situationen og i langt mindre grad af diagnosen. (…) Det afgørende er det kompensationsbehov, der affødes af funktionsnedsættelsen. Ud fra et kompensationssynspunkt er en registrering baseret på diagnoser ikke særlig relevant. Stort set al dansk handicaplovgivning bygger af samme grund netop på en konkret vurdering af behov – ikke på diagnoser. (Center for ligebehandling af handicappede, 2003)

  11. Læreplaner og hindringer for læring • I Socialministeriets informationshåndbog om indførelsen af pædagogiske læreplaner i dagtilbud siges det bl.a.; • I stedet for at tale om børn med særlige behov skal der fokuseres på at tale om ”børn med hindringer for læring”. ”…Disse hindringer er med til at true eller handicappe børnene – og de ligger ikke nødvendigvis i barnet selv. Selv når barnet har fysiske, medicinske, neurologiske eller andre problemer, vil en af hindringerne også ligge i barnets relation til det omgivende miljø. Hindringerne kan også have at gøre med samfundets måde at klassificere og diagnosticere børn, de kan have at gøre med kommunale strukturer og organiseringsformer, eller de kan have at gøre med forhold i hjemmet eller dagtilbuddet. ..”

  12. Refleksion • Hvem er det, som møder hindringer for leg, læring og deltagelse? • Hvilke hindringer er der tale om?

  13. Integration

  14. Inklusion

  15. Integration: Det er os der er ”rigtige” og dig, der er ”forkert”, men vi vil godt prøve at rumme dig. Inklusion: Vi er begge forskellige, men vi har lige meget ret til at være del af fællesskabet.

  16. Inklusion betyder ikke, at alle børn skal behandles ens - men alle skal have lige muligheder for at være forskellige.

  17. Hvorfor tale om fællesskaber? • Mennesket er et socialt væsen. • Læring forudsætter deltagelse i fællesskab. Inddragelse af børn giver mulighed for læring og udvikling. Børn er ressourcer for hinandens læring og udvikling. • Den pædagogiske praksis, der skaber betingelserne for barnets læring og udvikling, udgøres af fællesskaber.

  18. Begrebet social inklusion forstået som ønsket om at: • Udvide og differentiere normalitetsforventningerne • Anerkende mangfoldighed og se det som en ressource. • Skabe adgangsbetingelser for deltagelse i de sociale fællesskaber og dermed de læringsarenaer og potentialer der ligger der. • Undgå segregering (udskillelse). Inspireret af Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. København. Hans Reitzels Forlag. 1. udgave, 1. oplag.

  19. Begrebet social inklusion indebærer: • At de professionelle tager ansvaret for at udvikle og udvide mulighederne for, at børn får adgang til at deltage og opleve deres deltagelse som meningsfuld for fællesskabet.

  20. Ændret syn på barnet • Børn med vanskeligheder børn i vanskeligheder. • Børn med hindring for læring.

  21. Flyt fokus fra hvad der er galt med barnet, til hvordan du kan spille en positiv rolle for barnets udvikling.

  22. Udsatte positioner Der er fokus på udsatte positioner – ikke udsatte børn. Det pædagogiske mål er at fjerne hindringer for børns læring gennem ændring af konteksten/situationen. Dette kræver parathed til forandring og ændringer i egen organisation.

  23. Den inkluderende daginstitution Aktiviteter og samværsformer må tilrettelægges efter de konkrete børn, der lige her og nu udgør institutionens fællesskaber.

  24. Inklusion er fællesskabets pædagogik I et inkluderende pædagogisk miljø flyttes fokus fra individet til relationen mellem individ og fællesskab. Det er måden at opfatte og skabe fællesskaber der problematiseres – ikke individet i sig selv.

  25. Inklusion er fællesskabets pædagogik Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt barnet har ret til deltagelse, men om hvordan deltagelsen kan muliggøres.

  26. De voksne har en væsentlig betydning i barnets udvikling og læring • På den måde de planlægger og tilrettelægger den pædagogiske praksis • På det kendskab de har til børns udvikling, læring og muligheder for deltagelse i fællesskaber • På den konkrete måde de møder barnet og støtter det i dets udvikling og læring

  27. Kendetegn ved en inkluderende institutionskultur: • Inklusion er en fælles opgave for hele institutionen • Pædagogikken afspejler børnegruppen og der arbejdes med differentierede fællesskaber og fleksible gruppestrukturer. • Fokus er på relationen mellem barnet og den sociale kontekst. • Barnets handlinger og adfærd ses som resultatet af samspillet mellem den sociale kontekst og de individuelle forudsætninger. • (Bent Madsen: Inklusionens Pædagogik)

  28. Relationer og samspil Hvis I skulle forestille jer en hverdag, hvor alle børn indgik i betydningsfulde fællesskaber, hvordan ville de voksnes roller og opgaver så være forandret?

  29. Familiepladsprojektet

  30. Børne- og Ungdomsforvaltningen søgte og fik midler fra Familiestyrelsens pulje til forbedret kvalitet i dagtilbud under temaområdet ”Midler til udsatte børn”. August 2007 til december 2009: Familieplads som koncept udvikles og afprøves som en ny mellemform. 40 nye familiepladser oprettes.

  31. Familiepladser - hvad er det? • En forebyggende foranstaltning • Mindst mulig indgriben, hvor barnet ikke bliver registreret – ikke en socialsag. • Styrkelse barnets mulighed for at deltage i fællesskabet i dagligdagen. • Et familieinddragende tiltag.

  32. Projektets to spor • Individsporet tager udgangspunkt i barnets kompetencer. • Institutionssporet skal modarbejde eksklusion og skabe inkluderende læringsmiljøer.

  33. De vigtige begreber i projektet og deres relation til hinanden

  34. Hvordan påvirker projektet institutionernes hverdag. I skal deltage i dette udviklingsprojekt på flere planer: • Der er 2 der deltager i selve workshops, seminar, konferencer og netværksmøder. • I skal alle på forskellige niveauer arbejde med jeres besluttede udviklingsprojekt – fokus. • Der skal dokumenteres fra hverdagen – praksis skal afdækkes. • Effektmåling ved Bente Jensen fra DPU

  35. Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår vi ved inklusion i vores institution? Hvordan gør, vi når vi arbejder inkluderende? Hvis man kommer til vores institution som udenforstående, hvordan ville man da kunne se, at vi her arbejder med inklusion? Hvad vil man bemærke, at vi som personale gør i forhold til børnene, forældrene, hinanden? Hvad kræver inklusionen, at vi i særlig grad er opmærksomme på? Hvad siger vi til forældrene, når vi fortæller dem, at vi arbejder med inklusion – at vi har en inkluderende pædagogik – her i institutionen?

  36. Anton Vulkanen Legebarnet 1. Hvad fremmer disse egenskaber? Tillukket Omsorgsfuld Voldsomt reagerende Kontaktsøgende Meget ulykkelig Fantasifuld Afvisende over for hjælp Tillidsfuld over for Mie 2. Hvad skal vi gøre for at skabe flere af disse situationer? 1. Hvad fremmer disse egenskaber?

  37. Hvad er en praksisfortælling? En iagttagelse, en hændelse, en situation fra pædagogisk praksis genfortalt som en fortælling med en begyndelse, en midte og en slutning.

  38. Praksisfortællinger ”Praksis fortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra det pædagogiske arbejdes hverdaglivspraksis, oplevet og fortalt af de mennesker, der arbejder i denne praksis med henblik på at forstå, udvikle eller dokumentere denne praksis.” Susanne Idun Mørch

  39. Arbejdet med fortællinger kan inddeles i 4 faser: • Iagttagelsesfasen • Nedskrivningsfasen • Tolkning og refleksionsfasen • Formidlingsfasen Smidt og Kopart (1998): Iagttagelser og fortælling

  40. Fortællingens opbygning • Begyndelse: Præsentation af scenen og fortællingens personer. • Midten: Personerne og hændelsen udspiller sig. Det iøjefaldende, det overraskende, det modsætningsfulde eller der konfliktfyldte. • Afslutning: Trådene samles. Mere eller mindre tydelig eller overraskende pointe.

  41. Pædagogiske praksisfortællinger • Er ikke neutrale • Er i udgangspunktet altid subjektive • Fortælles i dagligdagssprog • Eksisterer i en social kontekst • Men har et budskab der rækker ud over situationen og dermed skabes refleksion

  42. Refleksion og analyse • Hvad får praksisfortællingen mig til at tænke over? • Hvordan tror jeg, barnet oplevede situationen? • Hvordan er mit syn på barnet i praksisfortællingen? • Hvilke pædagogiske værdier udtrykker praksisfortællingen? • Er der tale om en inkluderende eller ekskluderende praksis? • Er det barnet/børnene, der er enten inkluderende eller ekskluderende eller er det pædagogen? • Hvilket læringssyn kommer til udtryk i praksisfortællingen? • Hvad tror jeg barnet/børnene lærte i situationen?

  43. Refleksion og analyse Voksenperspektiv Barne/forældreperspektiv Pædagogiske værdier Læringsresultater

  44. Fortælling Alle skal rydde op, vi skal have samling. Jeg vælger, at R og jeg bygger færdig, mens de andre rydder op og starter samlingen. Vi sætter os roligt ind til samlingen, der er i gang. R. virker glad og følger med når børnene på skift taler om ugens dage og måneder osv. Vi synger en sang, derefter en sangleg – En elefant kom … Et barn starter og byder det næste barn op. Da nr. 6 skal til at bydes op rejser R sig. ”Det er kedeligt”, og går ud på gangen. Vi fortsætter sanglegen. Han kommer ind, og går ud på legepladsen og står og kigger ind gennem vinduet. Han kommer ind og sparker til skraldespanden, der vælter. ”Det er kedeligt”. Han ser vred ud.

  45. Mikkel løber rundt i børnehaven med Ole i hælene. Fra den ene stue til den anden mens de råber. De løber bevidst ind i de andre børn, kalder de voksne ”dumme” og ”idiot”, når de løber forbi, mens de samtidig griner. Mikkel er en dreng med et meget veludviklet sprog, jeg synes faktisk han er meget dygtig, men hvor er det dog irriterende, at man altid skal skælde ud på ham. Det ender altid sådan her, hvor han og et par andre drenge løber rundt og generer alle. De skaber faktisk en dårlig stemning i børnehaven, fordi alle skælder ud.

  46. Begrebet anerkendelse Anerkendelse er en holdning – ikke en metode. Et menneskesyn og ideal om gensidig ligeværd. Anerkendelse er respekt for menneskets ret til at føle og opleve som det gør.

  47. Hvad er anerkendelse • At blive set, hørt og forstået. • Den voksnes evne og vilje til at forholde sig åbent, sensitivt og inkluderende til barnets virkelighed og selvforståelse. • En undersøgelse af barnets intentioner.

  48. Anerkende pædagogik handler ikke om … • at give barnet ret i alt, hvad det foretager sig. • at være enig med vedkommende. • en udelukkende børnecentreret orientering. • at alting er lige godt eller lige meget.

  49. Berit Baes 4 anerkendelsesdimensioner: • Forståelse og indlevelse. • Åbenhed. • Bekræftelse. • Selvrefleksion og selvafgrænsning.

More Related