Download
1 / 40
420 likes | 671 Vues
TEMATISKE PROCESØVELSER. Lær med leg, krop og relationer, s. 38. FÆLLESSKABSØVELSEN.
E N D
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 38 FÆLLESSKABSØVELSEN FORLØB: Fortæl, at I skal arbejde ressourceorienteret med at synliggøre de forforståelser og det fællesskab, der ligger på forskellige platforme. Når de bliver eksplicitte, kan vi arbejde med dem og invitere andre ind. 1) Inddel rummet i 4 zoner. Deltagerne fordeler sig ud fra parametre, du har sat op. Det kan fx være: Enebørn, børn af selvstændige, faglærte/ufaglærte, etc. 2) I grupperingerne taler de om, hvad der karakteriserer deres fællesskab, og hvad det betyder for måden, de er kolleger på (der er ingen forkerte svar): • Hvad kendetegner jer i fællesskabet? • Hvad kan I særligt bidrage med her? • Hvordan kan I bringe det i spil på arbejdspladsen? De kan evt. notere på flipcharts. Tag en plenumdialog om, hvad grupperne er kommet frem til. Og sørg for løbende at skrive op, hvad fællesskabet skal karakteriseres af på dette hold. Så har I fået skabt overblik og koblinger til videre brug.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 40 NETVÆRKSNØGLEN FORLØB: Introducér ved at fortælle deltagerne, at man kan danne netværk på mange måder. Det behøver ikke at være så svært. 1) Stil jer i en rundkreds. 2) Igangsæt øvelsen ved at fortælle om dine tanker om fællesskab. Hold fast i enden af snoren og kast dernæst garnnøglet til en deltager på den anden side af rundkredsen. 3) Den næste udtaler sig og kaster garnnøglet videre. Fortsæt til alle har udtalt sig og er forbundne. I opsamlingen spørger du kort til, hvilke tanker den sætter i gang om netværk og fællesskab. Og du kan evt. fortsætte med et oplæg om fællesskab eller netværksteori. VARIANTER: Vælg et hvilket som helst tema eller anvend den som navneleg.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 42 POSITIVE TANKER – hvis du nu var… FORLØB: Introducér øvelsen ved at fortælle om forskellen på fejlfinder- og ressourcetænkning. Fortæl dernæst, at de skal arbejde metaforisk med feedforward/feedback til hinanden. 1) Inddel deltagerne i makkerpar fx ved at placere sedler på deres stole i en pause. 2) Placér deltagerne i en rundkreds, så alle kan se alle. De skal nu koncentrere sig om den navngivne makker i 1 min., mens de tænker positive tanker. 3) Deltagerne anvender papir og pen til at skrive deres umiddelbare svar ned på dit spørgsmål: Hvis din makker var en frugt, hvilken frugt ville det være? Og hvorfor? Ingen snak. Første indfald skrives ned. Fortsæt med andre metaforer. 4) Send deltagerne på en gåtur i makkerpar, hvor de bruger 15 min. til at holde fokus på den ene og omvendt i de resterende 15 min. Brug ½ time i alt. I opsamlingen taler I om, hvad deltagerne blev opmærksomme på. Hvad gør det at blive set og spejlet på sådan en måde?
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 44 SKJULTE TALENTER FORLØB: Introducér øvelsen ved at fortælle: ”Vi har alle talenter, store som små, vi ikke lige får vist omverdenen. Jeg (underviseren) kan fx X (demonstrér det). Opgaven er nu, at I skal vise hinanden ét af jeres skjulte talenter. 1) Giv deltagerne 3-5 min. til at vælge deres skjulte talent. 2) Deltagerne præsenterer og fremviser talenter på skift. Klap ad deres mod og spørg ind til, hvor talentet har skabt en positiv forskel, og hvad det betyder for personen. I opsamlingen præsenterer du Johariteorien om, at jo mere du afslører, jo nemmere er det for dine omgivelser at forstå og respektere dig. I kan evt. arbejde videre med de andre dele af vinduet. VARIANTER: Hvis deltagerne kender hinanden allerede, kan du udskifte talentet med en pinlig historie. Og omvendt, hvis de skal blødes op, kan de vise deres drøm eller fremtidsønske.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 46 SÆT SCENEN FORLØB1) Inddel holdet i grupper á 2-5 deltagere. 2) Deltagerne taler i grupperne om deres erfaringer med god undervisning med specifikt fokus på den rumlige kontekstmarkør. 3) Tag en plenumsnak om det, grupperne er kommet frem til. Hvad skal/kan I ændre her og nu for at imødekomme deltagerønskerne? 4) Handl på snakken. Introducér øvelsen ved at fortælle om rummets betydning for læring. At opbygningen og opstillingen er en skjult faktor, der har medindflydelse på, hvad vi får ud af det rent indholdsmæssigt. Det skal vi arbejde aktivt med. Så hvordan vil I have rummet? VARIANT: Hvis det er et kommunikativt relateret kursus, kan du følge oplevelsen og erfaringen til dørs med en teoretisk præsentation af Barnett Pearce og Vernon Cronens kontekstmodel (se figur).
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 48 TEMATISK RUNDBOLD FORLØB: Inddel deltagerne i 2 lige store hold og introducér de almidelige rundboldregler. Bed dem fx stille sig på række efter alder eller skostørrelse og brug det valgte parameter til at dele hold. Fortæl desuden (med et glimt i øjet), at du er dommer OG overdommer. Generelle rundboldregler:• Spillet består af 2 hold, et inde- og et udehold• Det gælder om at samle flest muligt point. Hver spiller, der kommer ind (hele vejen rundt uden at dø), tæller ét point (kun indeholdet kan samle point)• Holdene bytter ved 3 døde (men lad bare de døde spille med)• Man dør, når man gribes ud, ikke når en base eller skyder direkte ud over sidelinjen (andre dør ikke, hvis de løber på en ’død’ bold, men skal blot gå tilbage) Tematiske regler:• Slå’eren stilles et tematisk/fagligt spørgsmål, der skal besvares for at opnå retten til at slå• Hvis slå’eren ikke kan svare, spørges den lige bagved og dernæst holdet (hvis ingen svarer, eller svaret er forkert, går turen videre til den næste) Tal afslutningsvis om, hvor folk har opnået deres viden OG hvordan. Hvis de har huller, taler I også om, hvor og hvordan de kan fylde dem op.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 50 TIP EN 13’ER FORLØB: Introducér formål og forløb og kobl gerne øvelsen til A-ha, så folk har en idé om, hvad det går ud på. 1) Hver deltager skriver 3 små sjove historier om sig selv. De bestemmer selv, om historierne er sande eller falske. 2) Udlevér en tipskupon til hvert hold. a) Læs de 3 historier, der passer til én af deltagerne. Holdene (bortset fra det med den pågældende deltager) anfører deres gæt (sandt/falsk) på tipskuponen. Maxpoint er det samlede antal deltagere på de andre hold x3. Giv dem ½ minut pr gæt. b) Fortsæt til alle har været igennem. 3) Deltagerne går til bekendelse én ad gangen. Imens rettes kuponerne. Afslutningsvis kan I tale om, hvilke historier andre kobler med én. Gad vidst, hvilke signaler vi sender ud i verden, der farver andres opfattelser? Herefter vælger du måske at fortælle om narrativ metode og begrebet, unikke hændelser.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 52 DE 4 VERDENSHJØRNER FORLØB: Indled øvelsen ved at fortælle, at meninger og synspunkter er midlertidige størrelser, som vi påtager os for en tid. Selv om de føles som en del af os, er det en naturlig del af livet og udviklingen at ændre dem i takt med opnåelse af ny/yderligere viden. Det er ikke en vakkelvorn position, men ganske forventeligt – hvis vi da ikke er fastgroede stivstikkere. 1) Hæng plancherne med udsagnene op i lokalets 4 hjørner. Læs dem op og bed deltagerne stille sig dér, hvor de hører mest hjemme til start i relation til det spørgsmål, du stiller. 2) Facilitér en dialog om positionerne, hvor deltagerne begrunder og spørger til hinandens foreløbige overbevisninger. De er velkomne til at bevæge sig rundt, mens dialogen pågår. VARIANTER: Du kan anvende øvelsen til intern evaluering ved at stille spørgsmål relaterende sig til udbyttet, men den kan også give dig et overblik over deltagernes samlede viden om et emne. Og samtidig skabe
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 54 DILEMMADRAMA FORLØB: Introducér ved at fortælle, at vi nu skal arbejde aktivt med, hvordan man kan løse dilemmaer på mange forskellige måder. Vi skal arbejde med, hvordan de kan forstås og anskues fra forskellige vinkler. 1) Inddel 3 hold med 5 deltagere i hver. 2) De taler om dilemmaer på arbejdspladsen i en halv time og skaber et kort skuespil (på 3-5 min.) 3) Èt hold fremfører deres udvalgte dilemma for resten af os. Mens det står på, tænker vi over, hvad man kunne gøre anderledes. Når en idé har taget form, afløser de enkelt- eller holdvis hinanden og udspiller deres andre idéer til at anskue/løse dilemmaet. Vi procesreflekterer løbende. De resterende hold har ligeledes en ½ times tid. I opsamlingen har de såvel mentale som kropslige erfaringer med, hvad det kan gøre at opfatte en dilemmasituation fra forskellige vinkler. De kan anskues fra mange sider. Og som tillidsvalgte er vi nødsaget til at kunne forholde os varieret og slå automatpiloten fra. … => Oplevelser => Tanker => Erfaringer => Synspunkt => …… => Forforståelser om kommende oplevelser, der farver vores syn
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 56 FIRKANTET LEDELSE FORLØB: Inddel deltagerne i grupper á 4-6 pers. Træk én (lederen) ud fra hver gruppe og informer dem om reglerne. Se nedenfor. 1) Lederne instruerer hver deres gruppe. De har i alt 15 min. til at instruere, idéudvikle, beslutte og afprøve. 2) Udførelsen foretages med bind for øjnene. De kalder på underviseren, når de har et bud efter max 15 min. De tager først bindet af, når de får lov. I evalueringen kan I fx tale om gruppens evne til at indhente information, planlægge, samarbejde, resultater, ledelsesformer, grader af inddragelse og beslutningsprocesser. Fremhæv gerne, at det er vigtigt, at teamet er i samme fase undervejs i forløbet, selv om de har forskellige kompetencer i spil. VARIANTER: Kan bl.a. anvendes til personlig feedback (hvor gruppens deltagere har øje for hinanden parvis), orientering (gem rebet med eller uden bind for øjnene af deltagerne), sproglig formidling (med fokus på lederens overlevering og deltagernes forståelse). Lav det største kvadrat ved anvendelse af tovet (der leveres oprebet). Midten må ikke rykkes. Der må ikke laves knude på tov, afmærkning i terrænet mv. Alle må tale sammen og skal være med i udførelsen.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 58 GRIB EN BOLD! FORLØB: Introducér øvelsen og spørg deltagerne, hvor mange ting, de er vant til at ha’ gang i samtidig. Hvor mange bolde har de kørende på én gang i deres arbejdsliv som tillidsvalgte? (notér dig de forskellige bud) 1) Placér deltagerne i en rundkreds og start øvelsen ved at at sige: ”Lad os se, hvor mange bolde vi kan ha’ i luften, før vi taber dem?” Du smider boldene i spil efterhånden, så de starter med én, to …tolv. 2) Vend retningen. 3) Giv deltagerne frit valg til at sende boldene i tilfældige retninger I opsamlingen fortæller du, at der ikke er den store forskel mellem dette og de opgaver, de har derhjemme som tillidsvalgte. Har de for mange bolde i luften? Er der noget, der falder til gulvet? Skal de springe krumspring? Hvad kan de gøre for at lykkes med mere?
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 60 ORGANISATIONS-FORSTÅELSER FORLØB: Inddel deltagerne i 3 grupper á 6 pers. Introducér øvelsen i hele sin længde, men introducér også delene efterhånden. 1) Udlevér et sæt brikker til hver gruppe, der er navngivet efter deres organisations sektioner/ dele. Opgaven er at lægge brikkerne, så de afspejler virkeligheden. Giv dem en ½ time. 2) I plenum fremlægger hver gruppe deres egen forståelse af strukturen. 3) Udlevér den korrekte model sammen med et sæt brikker med funktioner på. Nu skal de beskrive funktionerne for hinanden og klargøre det til demonstration. Giv dem 1 time. 4) I plenum fremlægger hver gruppe deres forståelse af områderne. 5) I opsamlingen kan I tale om, hvilke tanker deltagerne nu gør sig om deres plads i og forståelse af strukturen. Måske er nogle arbejdsgange blevet lettere at forstå. Eller måske har modellen givet anledning til tanker om strukturændringer.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 62 PÅ DEN ANDEN SIDE… FORLØB: Introducér øvelsen ved at fortælle, at I nu skal kvalificere og perspektivere jeres standpunkter om emnet fx kønskvotering i ledelse, god undervisning, medarbejdersamtaler etc. 1) Opstil alle deltagerne på en linje (du kan evt. markere linjen med et reb) 2) Stil deltagerne et spørgsmål, de skal forholde sig til ved at træde til den ene eller den anden side af linjen. 3) Du interviewer ind i grupperne ved at spørge åbent ”fortæl om dine begrundelser for at stå dér?” og ”hvordan har du så valgt?” 4) Hold en pause midtvejs og bed deltagerne om at stille sig dér, hvor de nu føler det største tilhørsforhold. Kør 1-2 runder til. I opsamlingen tager I en snak om, hvad de blev klogere på. Bed også deltagerne reflektere over, hvad der skal til for at nå den anden. Det vil være et fint oplæg til mediation. Nævn også gerne i opsamlingen, at man kan være enige om at være uenige. Konsensus er ikke et mål i sig selv.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 64 RUNDT OM STRESS FORLØB: Introducér spillet ved at fortælle lidt om leg og læring. Fortæl også meget gerne lidt om spillets baggrund, der er med til at give det en faglig tyngde. Det er et glimrende eksempel på en vellykket kombination af underholdning og formidling af forskningsbaseret viden. 1) Inddel deltagerne i 3 grupper med 6 i hver. Læs reglerne højt, selv om der ligger en instruktion i alle æskerne. Svar på eventuelle tvivlsspørgsmål. 2) Grupperne spiller selv. 3) Afsluttende dialoger i grupperne med deres vigtigste læringspointer. Spillet gør sig rigtig godt som det sidste indslag på en lang dag. Lad dem slappe af med spillet og sæt dem stævne dagen efter med en opsamling, der fokuserer deres nye viden. VARIANT: Du indtager selv rollen som facilitator og er tilstede i spillet. Det kan sikre kvaliteten, hvis du er i tvivl om gruppens formåen.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 66 SAML BRIKKERNE FORLØB: Inddel deltagerne i 4 grupper á 4 pers. Fortæl om opgaven, at de skal lægge puslespillet uden anvendelse af talens brug. Og hver gruppe skal vælge én observatør med fokus på processen og gruppemedlemmernes interaktion. Herefter foretager du en lille fælles opsamling, hvor I taler om øvelsens effekt. Hvad blev de opmærksomme på? Hvad siger det om, hvordan vi kommunikerer uden sprog? Hvis du vil udvide øvelsens effekt, introducerer du her på bagkant et teoretisk oplæg om teamsamarbejde, nonverbal kommunikation, problemløsning og/ eller læringsstile. 1) På max. 15 min. skal alle grupper samle puslespillet uden At tale sammen 2) 15 min.’s plenum, hvor du spørger til: a) Observatørfeed: Kompetencer i spil? Seating? Involvering? Kropsholdning? b) Til gruppen: Hvordan var det uden tale? Kan vi kommunikere uden? Hvad gjorde I?
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 68 S_A_M_L_E_B_Å_N_D_E_T FORLØB: Inddel deltagerne i 4 grupper á 5 pers. Fortæl, at de skal løse opgaven på kortest mulige tid. Fortæl om reglerne og forløbet, men vis dem ikke pakken. 1) Grupperne har 5 min. til at lægge en taktik. 2) Uret sættes i gang. De løber én ad gangen hen og henter én brik (kassen med billedet står ved brikkerne). De løber tilbage og sætter den på, der hvor resten af gruppen står (og byggeriet foregår). 3) Når figuren/figurerne er samlet, stoppes tiden. I evalueringen taler I typisk om strategierne. Hvordan overleverede de til hinanden? Hvordan arbejdede de med korrektioner? Hvordan var de klar til deres tur (hvis de da overhovedet var dét)? Og havde de dialoger, mens de ikke var på? Hjalp de hinanden?
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 70 SKÆRP ARGUMENTET! FORLØB: Introducér øvelsen med dens elementer og hensigt om effekt. Tegn gerne forløbet eller demonstrer det fysisk. 1) Deltagerne stiller sig i to rundkredse med ansigterne mod hinanden. Her har de 1 min. hver til at fortælle den modstående makker, hvorfor de er medlem af en fagforening. Makkerne lytter og udstyres fx med rollen som ’djævlens advokat’. 2) Efter de 2x1 min. roterer den ene kreds, så alle får nye makkere. I nye makkerpar kører dialogerne ud fra det samme tema og spørgsmål. Rotationen fortsætter, til alle har mødt og fremført argumenter for alle i den modstående kreds. 3) Saml op ved at høre til procesoplevelser og/ eller den faglige udvikling af argumenter. VARIANTER: Makkerne kan udstyres med andre roller fx ’den lille ressourcespotter’, ’ledelsen’ eller ’familien’ afhængig af formålet.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 72 SLEBNE VÆRDIER FORLØB: Inddel deltagerne i 3 grupper á 10. De skal aftale, hvad der skal kendetegne deres samarbejde og nedskrive det som 3-4 værdier. Introducér øvelsen, men uden at nævne opsamlingens temamæssige drejning. Tegn gerne forløbet eller demonstrer det fysisk i videst muligt omfang. Udlever tennisboldene. Introduktionen lyder som: 1) Alle bolde skal i numerisk rækkefølge gennemløbe alle hænder én gang – bortset fra én. Løsningen skal være driftsikker. I løser opgaven i gruppen (á 10 personer). Kald på underviseren, når I har et bud. Underviseren godkender egenhændigt. 2) Alle godkendte får en tidsindikation og bedes om at optimere. Hvem er hurtigst? 3) Vi mødes i plenum og ser alles forslag. I opsamlingen spørger du, hvad der sker med værdier, når vi presses på tiden. Læg op til en procesrefleksion, hvor de opdager, hvad de skal være opmærksomme på i fremtiden. Og hvad der virkede godt. VARIANTER: Øvelsen kan skabe kønsdialog, hvis kønnene adskilles holdmæssigt.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 74 SPILPOSITIONER FORLØB: Introducér øvelsen ved at fortælle, at regler er de logikker, vi hver især går ud i verden med, og som farver vores måde at danne mening og indgå i samarbejde med andre på. 1) Inddel deltagerne i 2 lige store hold. De skal spille rundbold, men en særlig slags. For indeholdet skal trække ét regelkort hver, der gælder for netop dem, og de må ikke vise det til nogen på noget tidspunkt. 2) De spiller rundbold med de individuelle regler for indeholdet. Udeholdet spiller almindeligt. 3) Når holdene skifter, må indeholdet tale sammen om deres regler. Ikke før. I opsamlingen taler I om, hvad øvelsen satte spot på. Oftest sluttes der af med, at deltagerne får sagt højt, at det er nødvendigt at eksplicitere egne logikker, så kollegerne kan forstå og manøvrere i forhold til dem. EKSEMPLER PÅ REGLER: • Du må ikke tale • Du skal løbe baglæns • Lav 5 englehop, når du runder en base • Du har 2 liv • Du må ikke stå på en base samtidig med en anden • Du har kun helle på hver anden base
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 76 TEAS’ABELLA FORLØB: Stil alle stolene op i en rundkreds og fortæl og introducér følgende: 1) Én deltager er Teas’abella, der slæber sig langsomt af sted på det ene ben. Hun vil gerne sidde ned, men det er jeres/organisationens opgave at forhindre hende i det ved at blokere med jeres kroppe og sætte jer i den ledige stol. I andre må bevæge jer, så hurtigt I vil. men: Har I først givet blot et lille ryk (på vej til at rejse jer), må I ikke sætte jer på den samme stol igen, men skal finde en anden at sidde i. Teas’abella må sætte sig dér, hvor hun vil. 2) Udnævn en Teas’abella og sæt legen i gang. Det er en god idé at afbryde jævnligt, så deltagerne kan drøfte forbedringsforslag, inden de når for højt et frustrationsniveau. Succesraten med deres blokeringer er som regel lav til at starte med. Du kan fx spørge, hvad de mener, der skal til for at forhindre Teas’abella i at få en plads? 3) Skift Teas’abella undervejs. I opsamlingen taler I om, hvilken dynamik og samarbejde der fik dem til at lykkes. Hvis de havde problemer med at afskære Teas’abella, kan du spørge, hvad der eventuelt ville hjælpe processen. Hvilke strategier prøvede de af? Og hvad havde måske været mere optimalt?
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 78 ACTION REPLAY FORLØB: Inddel deltagerne i grupper á 6 pers. Introducér formål og forløb. 1) Hver gruppe taler om nogle forskellige situationer, der har vakt nysgerrighed/ rykket dem. 2) Hver gruppe udvælger tre situationer og prioriterer dem. 3) I plenum gennemspilles de udvalgte situationer. Du interviewer ind i opførelserne, så I får skabt klarhed, talt om tilknyttede følelser, analyseret situationen og idéer til videre handlinger. Under opførelserne styrer du slagets gang med mikrofon (taletid/interview) og fjernbetjening (afspil/spol/pause). Afslutningsvis kan du spørge til, hvad de blev opmærksomme på. Hvordan var det anderledes fra det vante? Hvilken effekt oplevede de? Og hvor/ hvornår kan man forestille sig at gøre noget lignende? VARIANTER: Hvis der er mange mennesker, kan du dele kursisterne op i større grupper og lade dem køre deres egne plenumdialoger. Da skal du sikre dig en facilitator med proceskompetencer i hver af dem. Og justere den fælles opsamling. FREMTID: Hvad tager du med dig af erfaringer, du kan anvende senere? FØLELSER: Hvordan oplevede du det? ANALYSE: Gad vidst, hvad der skabte situationen? KLARHED: Hvad skete der?
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 80 GENKENDELSENS QUIZ FORLØB: Introducér quizzens regler. Det gælder om at samle flest mulige point, mens deltagerne kæmper i 2 hold mod hinanden. Hvert korrekt besvaret spørgsmål giver ét point. Og det giver ét minuspoint at svare forkert eller finde det forkerte billede. 1) Hvert hold står på én række. Du efterlyser billedet på/af X. 2) De 2 forreste på holdene løber mod hinanden. Den, der først finder det rette billede, råber navnet på billedet højt og vinder retten til at svare på det tilhørende spørgsmål med sit hold (der går derhen). 3) Personen læser spørgsmålet op, og holdet afgiver deres svar. Fortsæt, til alle har prøvet en løbetur/alle spørgsmål er besvaret. Spørg afslutningsvis, om der er nogle vigtige pointer eller spørgsmål, vi ikke har fået rundet. Derved åbner du op for, at deltagerne kan dele relaterede indfald, som du måske ikke selv har haft øje for eller husket. VARIANT: Find billeder på et hvilket som helst tema og anvend den i en opstart.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 82 OPSAMLINGENSLABYRINT FORLØB: Introducér spillets regler: Deltagerne kæmper i 2 hold mod hinanden. Det gælder om at samle flest mulig point. Hvert korrekt besvaret spørgsmål giver 1 point, og det giver 2 points at komme først i mål. Man må først rykke sin brik (der er en af holdets spillere), når man har svaret rigtigt på det tilhørende spørgsmål. Ved forkert svar bliver man stående. Man rykker ét felt ad gangen og kan ikke rykke baglæns. Så de må satse! Spørg afslutningsvis, hvordan øvelsen virkede for dem. Så får du direkte adgang til at høre om effekten og behøver ikke at gætte eller drage dine egne konklusioner. VARIANT: Spil med frie felter og terning, hvis pladsen er til det. Og måske kan de blive slået hjem? Leg selv videre.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 84 ORIENTERINGSLØB FORLØB: Inddel deltagerne i 5 lige store hold og introducér reglerne. Det er vigtigt, at alle forstår reglerne og pointstrukturen. 1) Send første hold af sted og notér deres starttid. 2) Efter 5 min. sendes næste hold af sted. Fortsæt, til alle er i vej. 3) Deltagerne fuldfører og vender tilbage til et aftalt sted (UV-lokalet) som den sidste post. Når de dukker op, husker du at notere totaltiden for alle hold. EKSEMPLER PÅ REGLER:• Besvar flest mulig spørgsmål (det højeste antal korrekte svar tildeles 3 point, næsthøjeste antal får 2 point og tredjehøjeste får 1 point) • Gennemfør hurtigst muligt (pointene fordeles efter samme princip som ovenfor) • Samlet vinder kåres. Ved pointlighed vinder det hold med flest korrekte svar. I opsamlingen hører du deltagernes svar. Og i har mulighed for at fortsætte dialogen og afklare eventuelle misforståelser. Vinderholdet kåres (evt. med en lille præmie).
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 86 VIDEN I SPIL FORLØB: Introducér øvelsen ved at fortælle, at de skal videndele om lidt. Bed dem tænke over et spørgsmål, de har i relation til det gennemgåede, der fører kurset ind i en praksisrettet bevægelse. Spørgsmålet kan lyde: ”Hvordan kan dine medkursister assistere dig med at bringe kurset med hjem? Hvad vil du spørge dem om?” 1) Stil jer i en rundkreds. 2) Én deltager starter ved at stille sit spørgsmål, hvorefter bolden kastes videre til en ny. 3) Den næste forsøger at svare og kaster bolden videre. Fortsæt, til alle har svaret og stillet spørgsmål. I opsamlingen faciliterer du en uddybning af dialogen. VARIANTER: I en opstartsfase kan deltagerne sige deres navne og samtidig enten formulere netop dét spørgsmål, de er mest nysgerrige på (som de ikke selv har svar på) eller fortælle det vigtigste, de ved om temaet.
TEMATISKE PROCESØVELSER Lær med leg, krop og relationer, s. 88 ØLKASSEN Hvad er mine kompetencer? Hvad er mit mål? Hvad gør det mig/os i stand til? Hvilke delmål har jeg – og hvad gør det til gode delmål? Hvem kan jeg alliere mig med? Hvad vil jeg gøre? Hvornår vil jeg gøre det? FORLØB: Introducér med et smil på læben ved at fortælle, at nu hiver vi fat I en af de gode gamle dyder, som de fleste kender. Vi skal op på kassen og fortælle omverden, hvad livet handler om. Fortæl om forløbet. 1) Giv dem 10 min. til at forberede deres individuelle taler. Bed dem forholde sig til skabelonen (nedenfor). Fortæl, at de kun har 1 minut hver, når de er på. Så det skal være kort og klart! 2) Deltagerne leverer deres manifester fra ølkassen uden afbrydelser. Saml evt. op ved ganske kort at høre deres oplevelser af at skulle præsentere på denne måde. VARIANTER: Hvis der er flere mennesker end 20, kan du dele dem op i mindre grupper, hvor de fx er sammen afdelingsmæssigt.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 92 ASSOCIATIONSCIRKLEN FORLØB: Fortæl, at nu skal I lege med ord og vaner. De skal associere frit og hurtigt og give deres revolverbud på det første ord, de kommer til at tænke på, når de hører det ord, den foregående har sagt. Alt er tilladt. 1) De står i en cirkel med en i midten, der har ansigt mod de andre på skift. 2) Personen i yderkredsen siger et ord. Midterpersonen siger det første, der falder denne ind. 3) Den næste i kredsen siger et nyt ord, og processen gentager sig. Fortsæt vejen rundt. Hold tempoet. 4) En ny person indtager midten… Tag en lille snak om, hvor let/svært det var at give slip og lære noget nyt. Det kan alle have gavn af at øve, når de er i læringssituationer.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 93 BIND EN SLØJFE FORLØB: Inddel deltagerne i 2 hold a 10 pers. Introducer reglerne. Andet hold løser tit opgaven hurtigere. De begår færre fejl og har luret strategier. I opsamlingen kan I tale om, hvordan vi lærer og øger chancen for succes. Og om lederkasketter og opgaveløsning. 1) Første hold har max. 10 min. til at binde en sløjfe. Det andet hold kigger på. 2) Lige derefter går turen til det andet hold, der også har 10 min. Regler:• Bind en sløjfe så tæt som muligt på den røde markering.• Når I først har fat i tovet, må I ikke slippe det igen.• Alle skal deltage i sløjfebindingen. VARIANTER: Med bind for øjnene tydeliggøres den verbale og kropslige styrings indflydelse på at skabe resultaterne.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 94 BYG EN BRO FORLØB: Stil 2 stole med 1 ½ m. mellemrum. Deltagerne skal I grupperne bygge en bro mellem stolene af materialerne, der kan holde til overfarten af en lastbil med brostenen på (den vejer ca. 1 kg.). Giv tid til spørgsmål. 1) Udlever materialerne og sat uret i gang. 2) Giv dem 20 min. til at bygge. Afstanden mellem stolene skal være præcis 1 ½ m. Ellers er der strafpoint. 3) Afprøv og vurder ved at trække lastbilen over med en snor i den forreste ende af lastbilen. Kår en vinder. Saml op ved at spørge, om de fik svar på deres spørgsmål. De har et ansvar for at stille de rigtige spørgsmål – ligesom i arbejdssituationer.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 95 CIRKELGANG FORLØB: Placer deltagerne i en rundkreds og introducer ved demonstration. 1) Alle placerer deres hænder på den foran ståendes skuldre. 2) Alle skal satte sig på den bagved ståendes knæ på samme tid. 3) Når alle sidder ned, begynder cirklen at gå. I opsamlingen kan I tale om samarbejde og bevægelse. Mange bevæger sig simultant i organisationer. Hvordan koordinerer man?
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 96 FIND TONEN FORLØB: Få folk op på gulvet. Fortæl fx, at du kan se, at rullegardinerne er ved at gå ned hos dem, at du taler til loftet, og nu skal de bruge deres stemmer til at skabe et fornyet fokus og nærvær. Sig evt. med et glimt i øjet, at du har forberedt er stor pædagogisk øvelse til dette formål. 1) Stil dig ud på midten af gulvet og fortæl, at nu skal I synge sammen. 2) Gå humoristisk til værks, men vær tro mod din sang.Foretag evt. en indledende åndedrætsøvelse. Start evt. med et omkvæd. Gentag det et par gange, så alle er med. Og giv den gas! Udvid gerne øvelsen med en opsamling første gang, I synger sammen. Tal der om effekt af kropslig og afslappet tilstedeværelse i pressede situationer (såsom eksamen eller forhandlinger). Her er maven et godt redskab, da den kan trænes til at holde stemmen/tonen.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 97 FJERNSTYREDE BILER FORLØB: Bed deltagerne stille sig i par inde på midten, som du har afgrænset (evt. med borde). Introducer øvelsens regler. 1) Deltagerne er sammen i makkerpar, hvor den ene har bind for øjnene (bilen), mens den anden er den seende fører. Opgaven er at blive sidste par på gulvet. Førerne har 5 kommandoer at vælge imellem: Højre, venstre, frem, tilbage og STOP! De udgår, hvis de ramler ind i hinanden. Uanset, hvis fejl det er. 2) Kør næste runde, hvor de bytter. Tag en afrundende snak om, hvad det betyder at have fuld tillid. Hvad skal der til for at opleve det? Og hvilken effekt havde øvelsen på dem?
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 98 HÅNDKLAP FORLØB: Introducer øvelsen ved at fortælle om reglerne og formålet. • Et klap sender klappet videre i samme retning (til næste hånd) • Dobbeltklap sender klappet tilbage i den retning, hvor det kom fra • Ved fejl fjernes ”fejlhånden” fra bordet 1) Kursisterne skal alle sammen sidde, så de kan se hinanden. 2) Sæt legen i gang ved at klappe i bordet en gang. 3) Når der kun er en deltager tilbage, stopper legen, og vinderen kåres.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 99 KLAP I TAKT FORLØB: Introducer øvelsen ved at fortælle, at målet er, at alle skal kunne klappe i takt, altså på en gang med samme lyd. Fortæl også om formålet, at I har brug for at genskabe koncentrationen. 1) Bed alle deltagere om at stille sig i en rundkreds med armene strakt ud til siderne og pegefingrene strittende, så de rører sidemændene. 2) Du klapper en gang. Det er startskuddet til, at deltagerne skal klappe i takt. 3) Når de har ramt timingen med hinanden, kan du videregive initiativet til deltagerne på skift. Saml eventuelt op ved at fortælle om nærværets betydning for effekten af samvær i alle sammenhænge. Og hvad betyder fællesskabsfølelsen for tilstedeværelsen?
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 100 KÆMPE, DVÆRG & TROLDMAND FORLØB : Hiv deltagerne med på græs eller i en lille sal inddelt i 2 halvdele. Fortæl, at legen er en fysisk variant af den gamle leg ’sten-saks-papir’. Det indebærer, at de i stedet for at anvende næverne skal signalere væsenerne med kroppen. De får 1 point (per vunden konfrontation), når de holdvis besejrer modstanderne. Vis dem signalerne så ingen er i tvivl. Og fortæl, hvem der besejrer hvem: Kæmpen: Har armene over hovedet og råber Arghhh! Overvinder dværgen – ikke troldmanden Dværgen: Bøjer ned i knæ og siger gnæk-gnæk-gnæk. Overvinder troldmanden – ikke kampen Troldmanden: Svinger elegant med sin tryllestav. Overvinder kampen – ikke dværgen 1) Holdene vælger figur i hver deres baneende. Kampe, dværg eller troldmand? 2) Ved dit tegn løber begge hold til midten og viser vasen. Alle skal vise det samme for at score point. 3) Du uddeler point. Og de lunter tilbage til baglinjerne og aftaler på ny. 4) Kår det vindende hold, når I er klar med fornyet energi.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 101 PAUSEGYMNASTIK FORLØB: Introducer øvelsen ved at fortælle om koreografien og bevægelsens betydning for blodomløbet og hjernens læring. 1) Hop på stedet bag ved stolen og sving med armene. 2) Løb rundt i en cirkel omkring alle bordene i lokalet. 3) Stræk og pust ud. VARIANTER: Leg selv videre med andre slags sving og hop, men lad være med at gøre koreografien for svar. Alle skal kunne være med.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 102 STUBBEN FORLØB: Fortæl, at nu skal vi arbejde med at gøre svagheder til styrker, så der bliver plads til alle. For om lidt skal alle 18 personer befinde sig på stubben samtidig. Og de skal hænge der længe nok til, at du kan gå en stille og rolig runde og tjekke dem. Giv den 5 min. til at udføre jobbet. VARIANTER: Hvis deltagerne er meget fit for fight kan de prøve med en højere eller omfangsmæssigt mindre stub. Men det kræver et større mod og samarbejde fra dem.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 103 TIK TAK TOK FORLØB: Introducer øvelsen, mens I står i rundkreds. Fortæl de simple regler. 1) Giv a) en tusch. Navngiv den som en ’tik’. A) skal nu sende den rundt i cirklen og aflevere den med ordet ’tik.’ Proceduren gentages ved hver aflevering. 2) Giv C) en rulle tape. Navngiv den som en ’tak’. Den sendes videre efter samme princip. 3) Fortsat med en saks, en lineal eller andet, du finder i rummet, og giv dem andre navne. Saml op med en snak om, hvor meget det forstyrrer, hvis vi tillægger noget en uvant mening. Og at vi er nødsaget til at lytte godt efter den, vi modtager/hører noget fra, hvis kommunikationen skal fungere. VARIANTER: Send ting den anden vej eller opsæt andre undtagelsesregler. Så kan I tale om håndtering af regler efterfølgende.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 104 TYREN FORLØB : Hiv alle ud på gulvet og introducer, mens I står i rundkreds med rebet i hænderne udspændt mellem jer. Rebet (og jer selv) danner en ubrydelig cirkel. Bed dernæst alle træde et skridt ind mod midten, så rebet hænger lidt løsere. Fortæl om reglerne: • En person er i midten af rundkredsen. Denne er TYRE N. Tyren er olm og vil gerne fange/stange en af dens fangevogtere, der holder i rebet. Så den løber rundt for at opfylde sit mål, men den kan kun fange dem, der holder fast i rebet. • Alle andre skal samarbejde om at holde tyren fanget uden selv at blive stanget. Når tyren er ved at fange en, må man slippe sit tag i rebet. Så har man nemlig helle. Eneste lille hage er, at hvis det rører jorden, har man tabt. Så sidemændene har travlt. • Hvis det ikke lykkes (en bliver stanget/fanget eller rebet rammer gulvet), bliver den person den nye tyr. VARIANTER: Hvis I er flere, kan du udnævne mere end en tyr. Og øvelsen kan gøres sværere ved at introducere en regel om, at der kun er en, der må slippe rebet ad gangen. Det kræver et større samarbejde og opmærksomhed på hinanden. Og den, der har sluppet rebet, skal være hurtig til at bakke sine kammerater op ved at gribe det igen ved første lejlighed.
BREAKERS Lær med leg, krop og relationer, s. 105 1-2-3 FORLØB: Demonstrer øvelsen med 2 kursister. 1) Deltagerne star i grupper a tre personer. 2) Den første siger 1, efterfulgt af den anden, der siger 2, og den tredje med 3. De fortsætter et par gange, til de er rutinerede. 3) Nu må den første ikke sige 1, men skal i stedet klappe. Fortsat, til de kan. 4) Nu må den anden heller ikke sige 2, men skal stampe i gulvet. 5) Nu skal den tredje hoppe i stedet for at sige 3. Fortsæt, til alle kan fremføre den samlede handling et par gange uden fejlslag. Saml op ved at tale om, at det er interessant, hvor vanskeligt det er at få hjernen til at gøre noget andet, end vi plejer. Vanen byder os det nemme.
