2.3.2006

1. 2.3.2006 Generelt om intranet, omverden og forandringer LarsThomsen@postkasse.net

2. Seneca ”Det er ikke fordi ting er vanskelige at vi ikke tør. Det er fordi vi ikke tør, ting er vanskelige”

3. http://presse.uvm.dk23.2.2006 Friskolerne "Delmålene skal ses som et redskab for skolen til at sikre, at eleverne får de bedste muligheder for at nå slutmålene.” Det danske samfund er både indadtil og udadtil afhængigt af et fagligt højt niveau i hele grundskolen, så alle børn får et godt fundament for at uddanne sig yderligere og indgå på arbejdsmarkedet. Kravene til folkeskolen har ændret sig de seneste år og vil ændre sig i årene fremover. Når kravene øges til undervisningen i folkeskolen, skærpes også kravene til undervisningen i frie grundskoler. Sådan er det, når der skal gives en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er ikke længere nok, at friskolernes slutmål står mål med folkeskolens. Det må være hele skolens undervisningsforløb, der skal stå mål med folkeskolens. Derfor skal friskoleloven ændres, sådan at friskolerne får fastsat delmål, ligesom de i dag har slutmål. Delmål kan medvirke til at holde fokus på kvaliteten af undervisningen. Delmålene skal ikke være de samme som folkeskolens og skal ikke nødvendigvis ligge på samme tidspunkt som folkeskolens trinmål, men de skal være på samme niveau. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det hedder delmål og ikke trinmål, som det gør i folkeskolens Fælles Mål. Der er netop indbygget frihed til, at skolen selv kan formulere delmålene. Det afgørende er blot, at de er på samme niveau. Delmålene skal ses som et redskab for skolen til at sikre, at eleverne får de bedste muligheder for at nå slutmålene. På den måde sikrer vi også, at der kan føres tilsyn med såvel delmål som slutmål. Tilsyn er ikke nødvendigvis en "fjende", men kan tværtimod være en ven ligesom en revisor. Tilsynet skal ikke blot om nødvendigt kontrollere og indberette, men kan også være en velkommen rådgiver i tilfælde, hvor der skønnes at være problemer med niveauet. Det gælder også de tilfælde, hvor ministeriet er involveret. Jeg har allerede haft en god dialog med Dansk Friskoleforening om delmål i friskolerne. Dialogen viser, at parterne på mange områder er enige. Vi er enige om, at kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens, på en eller anden måde må gøres operationelt. Det skal være lettere at udskille de ganske få skoler, som har problemer. Der er også enighed om, at hverken nazistiske eller islamistiske skoler skal kunne kræve statstilskud. Hvis dette skal sikres i loven, må der nødvendigvis stå lidt mere end blot, at skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Det må forklares, så det klart fremgår, hvad tilskudsbetingelsen er. Friskolernes frihed er ikke i fare. De grundlæggende frihedsrettigheder, som friskolerne altid har nydt, forbliver intakte. De er endda i et lovforslag foreslået lovfæstede, så der i fremtiden ikke er tvivl om, hvordan disse rettigheder er en del af den danske friskoletradition.Det er ikke urimeligt, at man som skole forholder sig til at skulle give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Og skriver det ned, så skolen kan bruge det konstruktivt både indadtil og udadtil. Sådanne tilskudsbetingelser begrænser efter min mening ikke skolernes frihed til at give og tilrettelægge en undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning.Jeg er i øvrigt selv friskolemand og far til fire børn, hvoraf de tre har gået i friskole. Til sidens top

4. Hvis…..så…… Hvis det modsatte udsagn er meningsløst, så er der et problem med udsagnet! Hvis udsagnet ikke passer til læserens ”alfabet”, så klikker de intuitivt væk!

5. !

6. K@re forældre

7. Epistemologi (teori om viden) • Episteme (viden), logos (teori) • Der er tre teorier om viden: • Kognitivisme = embedsmænd • Konnektivisme= lærerværelset • Autopoesis= elever og forældre

8. Kognitivisme=>embedsværket • Sandhed afhænger af gengivelsen. Præcision afhænger af informationsmængden • Viden er givet og symboliseres af data • Omverdenen er givet. Vi må være fleksible og tilpasse os i fællesskab • Udvikling sker ved at sprede information

9. Konnektivisme=>lærerværelset • Der forhandles om sandheden. • Grupper af netværk producerer forskellige billeder af den samme verden og tilpasser sig individuelt. • Viden eksisterer i menneskelige relationer og afhænger af interesser i netværket. • Gruppens interesser afgør hvilken viden, der opsamles og lagres. Viden gemmes lokalt på skolen.

10. Autopoesis=>hjemmet • Der findes ingen objektiv sandhed. Flere sandheder kan eksistere samtidig. Verden er en social konstruktion. • Viden eksisterer i sind, krop og det sociale system. Viden afhænger af observatøren og historien. • Verden er skabt via samtale. • Viden opstår, når vi fortolker data og uddrager en mening gennemdiskussion.

11. Kommunikation er den mindste del af et socialt system ”My argument is: it is not human beings who can communicate, rather, only communication can communitcate.” - Niklas Luhmann

12. Videnshjulet Know Why Teori Know Who Subjektiv Know How Praksis Know What Objektiv

13. Hvad er viden ? Know-who:Sympatiseret viden, Fælles erfaringer, face-to-face, delt tavs viden Know-why:Konceptuel viden, Viden om sammenhænge, Historier, myter, abstrakte tanker Know-what:Systemisk viden, IT, dokumentation, objektiv, formaliseret, sand eller falsk Know-how: Operationel viden, Learning-by-doing, handlinger, praksis, kroppen indeholder viden

14. 68% af forældre med internet vil gerne have adgang til debat på skolens hjemmeside Undersøgelse fra RUC blandt 750 forældre Undersøgelse fra 2003

15. Måling af elever

16. Måling af skolernes svartid på mailhenvendelse 11 svarede samme dag 4 svarede dagen efter 35 svarede ikke

17. Mening, leg og kreativitet Selv-værd Tilhørsforhold Sikkerhed Mad, tøj, søvn og sex Maslow – motivationens far

18. Ydre motivation Løn Arbejdsmiljø Tryghed Kurser Status Indre motivation Har socialt netværk Føler sig kompetent Har valgmuligheder og indflydelse på eget liv Hvad motiverer i dag?

19. Værdier! ”Børn og Unge – Fredericias fremtid. Vi satser – vi vil og vi kan”Fra Fredericia Kommunes vision for værdigrundlag for børn og unge. Vejle kommune

20. Værdier IKKE: Værdi => kommunikation => handling MEN: Handling => værdi => kommunikation Værdier skabes af handlinger – bedst når det er svære handlinger.

21. Fredericia købstad 1650 Frederik III Øverstbefalende Anders Bille

23. Drift ledelse baseret på rutiner

24. Fra drift til udvikling

25. Det er ikke den stærkeste ”webside” der overlever. Heller ikke den mest intelligente. Det er den, der er mest modtagelig for forandring Charles Darwin